Danske erhvervsledere efterspørger flere grønne krav, når det offentlige sender digitale løsninger i udbud.
Det skriver Altinget efter et digitaliseringspolitisk topmøde i Dansk Erhverv om digital grøn omstilling.
Læs også: AI-system kritiseres for at diskriminere mod handicappede forældre i amerikanske børnesager
Thomas Kovsted, der er administrerende direktør i IBM Danmark, kalder det for rettidig omhu, hvis det offentlige Danmark yder sit til, at krav, der understøtter den grønne omstilling, bliver indskrevet i udbudsmaterialet til det private erhvervsliv.
»Jeg vil opfordre det offentlige Danmark til at gå forrest og stille krav om energieffektivitet og energiforbrug, når vi byder på offentlige digitale løsninger,« sagde Thomas Kovsted ifølge Altinget på topmødet.
Merete Søby, der er executive vice president for Data Driven Solutions i KMD, fremhæver i den forbindelse det offentliges store købekraft som en katalysator for grønne digitale løsninger, hvilket vicepræsident for public affairs i TDC, Net Thomas Uhd, istemmer.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.