Er spyware den største sikkerhedstrussel?
55 procent af virksomheder rapporterer, at spyware står højest på deres liste over bekymringer omkring sikkerheden i firmaet, fordi mængden er øget voldsomt det sidste års tid.
Det viser en undersøgelse lavet af Computer Technology Industry Association (CompTIA) blandt 1000 virksomheder, skriver Techworld.com.
?For bare et par år siden var det sjældent, at spyware var på listen over sikkerhedsproblemer,? udtaler John Venator fra CompTIA i en pressemeddelelse.
Spyware indtager førstepladsen, mens andenpladsen går på brugerne. 54 procent af de adspurgte er urolige for brugernes uvidenhed omkring det, de laver.
Med på listen er også computervira, orme, browser-baserede angreb og brugere, der misbruger deres rettigheder.
I undersøgelsen fik de adspurgte også spørgsmål om, hvad der vil være den største trussel i fremtiden.
Her var svarene vira, orme, spyware, trådløse forbindelser og vedhæftede filer i e-mails, som nogle af de største trusler i 2010.
Trusler som phishing og fjernadgang vækker ikke den store bekymring hos virksomhederne - kun fem procent af de adspurgte ser det som en trussel i fremtiden.
Hvad er den største sikkerhedstrussel i din virksomhed? Deltag i afstemningen til venstre på sitet.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.