Er OOXML dømt ude? Her er kravene til en offentlig dokumentstandard

Forliget omkring åbne dokumentstandarder i det offentlige har indtil videre kun én vinder: ODF. Men aftalen holder døren åben for alle åbne standarder, understreger Venstres it-ordfører.

Fredag morgen blev Folketingets it-ordførere enige om et forlig, som definerer kravene til en offentlig dokumentstandard. Indtil videre betyder det en sejr til Open Document Format, ODF, men forliget dømmer ikke nødvendigvis Microsofts OOXML helt ude.

Forliget betyder, at det ekspertudvalg, som har rådgivet om valget af dokumentformater, bliver gjort permanent.

Udvalget skal opstille kriterierne for, hvilke dokumentformater der kan komme på en liste over åbne standarder. Denne liste skal gælde for statslige myndigheders udveksling af redigerbare dokumenter fra den 1. april 2011. Regioner og kommuner vil komme til senere, når der er forhandlet aftaler på plads med dem.

Listen indeholder i dag kun ét format: ODF. Men hvis Microsofts OOXML eller et andet format opfylder kriterierne, vil det kunne komme på listen.

Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen har på Version2's debatforum direkte fra Folketingssalen opsummeret forliget og de krav, der stilles til et dokumentformat på listen:

  • Fuldstændigt dokumenteret og offentligt tilgængelig.

  • Frit implementerbar uden økonomiske, politiske eller juridiske begrænsninger på implementering og anvendelse.

  • Godkendt af en international anerkendt standardiseringsorganisation, eks. ISO, og standardiseret og vedligeholdt i et åbent forum via en åben proces.

  • Det skal demonstreres, at standarden i sin helhed kan implementeres af alle direkte i sin helhed på flere platforme.

  • Interoperabel inden for funktionalitetsloftet med andre standarder på listen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (16)
Daniel Schledermann

Ak..

eks. ISO

Jeg er ikke helt sikker på hvad det mon åbner for. Kan det blot være med til at flytte diskussionen over i "hvad er en international standardiseringsorganisation"?

Det skal demonstreres, at standarden i sin helhed kan implementeres af alle direkte i sin helhed på flere platforme.

Det er vist lidt af gummiparagraf. Det skal stå meget grelt til, eksempelvis referencer direkte til et bestemt styresystems API'er, for at et givet format ikke kan implementeres på andre. Det er vel dybest set ikke særligt interessant om et format kan implementeres i flere platforme, men snarere om det er implementeret tilfredsstillende på flere platforme.

Jeg synes det er en positiv ordlyd, men vi skal nok være opmærksomme på hvordan det bliver fortolket i embedsværket.

Carsten Sonne

Interoperabel inden for funktionalitetsloftet med andre standarder på listen

Det aller mest interessante er hvad funktionalitetsloftet bliver defineres som.

Hvis det ligger tilstrækkelig højt, dvs. dækker alle almene behov, så er det egentlig ligegyldigt hvad der kommer med på listen. I hvert fald ift. interoperabilitet.

ab ab

Det aller mest interessante er hvad funktionalitetsloftet bliver defineres som.

Hvis man kigger på side 12 i Devoteams rapport om interoperabilitet for Konkurrencestyrelsen, kan man se, at funktionalitetsloftet i dets seneste udgave tilsyneladende omfatter følgende:

· Formatering fx fed skrift, typografier, overskrifter, linie- og afsnitsafstand, kursiv, farvet skrift eller baggrund, margen, automatisk
orddeling, tabulering
· Sidehoved og sidefod fx sidenummerering, forskelligt sidehoved/sidefod i sektionsopdelt dokument
· Fodnoter og slutnoter
· Nummererede lister og punktopstilling
· Indsatte dynamiske elementer fra andre fil-formater fx excel og powerpoint som OLE-objekter
· Tabeller fx gentage kolonneoverskrift, tekstombrydning i celler, sammenfletning af celler, formatering af tabeller
· Indsatte statiske billeder og grafik herunder logo i forskellige formater (fx tif, jpg)
· Sideopsætning fx vende siderne til horisontalt, tekst i to spalter, sektionsopdeling
· Automatisk genereret indholdsfortegnelse
· Oprette og redigere tegning/model direkte i dokumentet
· Skabeloner (templates) og makroer
· Redigering Rettelsesmarkering og kommentarer
· Data hentet fra andre systemer fx ESDH-systemer
· Rettighedsstyring fx spærring af dokument, så kun visning af dokumentet og ikke print eller redigering
kan lade sig gøre
· Metadata fx dokumentegenskaber
· Versionering
· Brevfletning fx flettefelter

Kilde: http://www.konkurrencestyrelsen.dk/fileadmin/webmasterfiles/publikatione...

Det er givetvis også omtalt andre steder - eksempelvis på itst.dk. Jeg kunne bare ikke lige finde det i en udgave nyere end fra 2007..

Henrik Moeslund

Energistyrelsen's nye tilskuds portal, understøtter ikke Firefox i Linux udgaven, man kan kun aflever dokumenter i Microsoft eller pdf formater. Ingen ODF overhovedet kan godtages.

Portalen åbnede den 18 jan. i år og er så langt fra dette tiltag og den tidligere vedtagne B 103.

Så når de statslige institutioner er fuldstændig ligeglad med de tiltag mod open source, der er indført, så tror jeg der går rigtig lang tid inden de overhovedt gider at foretage sig noget som helst!

Mikkel Kruse Johnsen

"Så når de statslige institutioner er fuldstændig ligeglad med de tiltag mod open source, der er indført, så tror jeg der går rigtig lang tid inden de overhovedt gider at foretage sig noget som helst!"

Det tror jeg du har fuldstændig ret i. Nu har politikerne lavet deres del og så tror de at det hele automatisk går i orden.

Ligesom med så meget andet det laver, de tager en beslutning men glemmer at arbejdet først starter derefter.

Uffe Kousgaard

Hvad er overhovedet et dokument? Må statsligt ansatte sende mig et regneark, hvis det er det vi har behov for at udveksle? En CAD-tegning? En DBF-fil? En XML-fil? En bitmap? En coreldraw / pagemaker-fil? Powerpoint?

Eller dækker dette kun klassisk tekstbehandling á la word, wordperfect m.v.?

Claus Jørgensen

... men der går da nok en 6-12 måneder inden vi ser OOXML på listen og oppositionen opdager at de er blevet taget i biip. Det skal jo ikke virker for åbenlyst.

Selvfølgelig :-)

OOXML opholder jo alligevel først kravene når Office 2010 kommer på markedet om et par måneder.

Så inden 2011 hvor listen "sættes i brug", så er OOXML helt klart dømt inde. Og med god ODF support, så har Microsoft næsten en bedre business case end før.

Specielt hvis OOo ikke for lavet en rigtig god OOXML implementation inden 2011.

Lasse Reinholt

Ligesom med så meget andet det laver, de tager en beslutning men glemmer at arbejdet først starter derefter.

Hensigten har aldrig været at støtte open source software men kun åbne formater. Om medarbejderne derefter foretrak Microsoft Office, iWorks, WordPerfect eller noget andet, skulle netop være helt frit og op til dem.

Michael Rasmussen

Hensigten har aldrig været at støtte open source software men kun åbne formater

Hvis du læser præamblen til B-103, vil du finde ud af, at formålet med B-103 har været at forbedre konkurrencen, ved at skabe lige muligheder for alle spillere i markedet.

Rationalet er, at hvis konkurrencen bliver øget på markedet, har det offentlige mulighed for, at få det bedste produkt til den billigste pris - i økonomiske termer: Omkostningen per applikation er identisk med omkostningen i det punkt, hvor grænseomkostningen er = 0.

Ovenstående skulle betyde, at det offentlige ikke skal betale overpris, og dermed har mulighed for enten at sænke skatterne eller anvende flere penge i andre sektorer.

Det er mig stadigvæk en gåde, hvorfor så mange opponerer mod det!

Lasse Reinholt

Det er mig stadigvæk en gåde, hvorfor så mange opponerer mod det!

Mine 5 cent: Konkurrence OM standarder skader brugere og udviklere - konkurrence PÅ en standard skaber udvikling. Spørgsmålet er så, hvilken enkelte standard man skal vælge.

ODF har ingen tekniske fordele i forhold til OOXML - tvært imod påpejes der konstant mangler. Samtidig er Microsoft Office langt mest udbredt. Det svarer til, at at nogle enkelte tankstationer vælger at skifte til at bruge trekantede dyser til benzin.

Microsoft har ganske rigtigt måtte piskes, men nu er OOXML altså under ISO. Så nu ligger forskellen er vel i, om man er praktisk/pragmatisk eller idiologisk orienteret hvilket mange FOSS tilhængere er.

Peter Jespersen

nu er OOXML altså under ISO

Ja - strict, ikke transitional som de insisterer på at benytte i Redmond.

Men mon ikke at ECMA i løbet af meget-meget kort tid kommer til at blive defineret som værende hørende under betegnelsen international standardiserings organisation i ministeriet for videnskab, forskning og uddannelse. Med business-as-usual som resultat.

Jørgen Henningsen

ODF har ingen tekniske fordele i forhold til OOXML - tvært imod påpejes der konstant mangler.

Den vigtigste fordel ved ODF er at den er rimeligt gennemført og konsekvent. I modsætning til OOXML er den ikke fremkommet som et rod sammen af en masse legacy formater.
Der findes fejl og mangler i alle standarder. Det er derfor man revidere dem.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017