Er du forberedt? Nu træder Googles nye privatlivsbetingelser i kraft

Google gemmer nu alle informationer om dig i én stor database. Her kan du se, hvordan du kan begrænse mængden af information, som Google indsamler.

Hvis du bruger Google-tjenester så vil du fra i dag, den 1. marts, overgive flere personlige oplysninger til Google end hidtil. For Google tager alle oplysninger, de har om dig spredt over forskellige tjenester og samler dem i én database, som alle Googles tjenester fremover har adgang til. Google Maps kan nu læse dine Gmail data, som som nu har adgang til din Youtube historik.

Det skriver Infoworld.com, som har samlet en række tips til, hvordan man selv kan styre indsamlingen af data om ens færden på nettet.

Læs også: Microsoft bruger Googles nye privatlivsbetingelser til eget reklamefremstød

Hvis du gerne vil have mere kontrol over, hvilke informationer Google gemmer, kan du besøge google.com/dashboard, hvor du kan se en del af de data, som Google gemmer.

Læs også: Ny udvidelse til Firefox kortlægger, hvem der sporer dig

Din besøgshistorik, som Google husker for at gøre dine søgninger mere relevante, kan du se på google.com/history. Her kan du også slette historikken og slå fremtidig sporing fra, hvis du besøger websiden, mens du er logget ind på din Google-konto.

Man kan selvfølgeligt også helt droppe at have en Google-konto, ved at droppe Gmail, opgive en konto på Youtube og så videre.

Andre muligheder er at installere browser-udvidelser, som spærrer for cookies og scripts, der samler data ind, for eksempel Disconnect, der kan fås til Chrome og Firefox.

Har Googles nye privatlivspolitik fået dig til at tage nye forholdsregler? Hvad gør du i dag for at stoppe indsamling af data om dig? Deltag i debatten herunder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jacob Nordfalk

Lige nu står der på http://www.google.com/intl/da/policies/privacy/

"Denne privatlivspolitik erstattes med vores nye privatlivspolitik, der træder i kraft 1. marts 2012. Få flere oplysninger på oversigtssiden."

Og https://www.google.com/history er tom for mig.

Så jeg tror jeg venter et par dage og så ser hvad Google har på mig og så danner jeg mig en mening på det tidspunkt.

Dejligt at man selv kan bestemme mængden af sporing.

Jeg har generelt ikke noget mod at der indsamles data om mig.
Jeg tror at mange er glade for de muligheder det giver for at få vist mere relevante ting, f.eks. søgeresultater, fordi det må forventes at man skal bruge kortere tid på at finde det man er interesseret i.

Og som en ekstra bonus slipper jeg for reklamer for trusseindlæg :-)

Apropos så kan jeg ikke finde betjeningspanelet der styrer hvad slags reklamer jeg vil se. Jeg mener der var sådan et. Er der nogle der kan give et link?

  • 8
  • 0
Anders Lund

Det nye er vel bare at google åbent indrømmer hvad de gør, og forsøger at vinde accept af det. Det er svært at tro på at data ikke har været samlet før, omend måske i mindre omfang.

Google er absolut heller ikke de eneste der tracker, men måske de største. Og så forsøger de jo altid at fastholde et image som ikke onde, selvom det må være ret laset efterhånden.

Så ja, jeg er forberedt: Jeg fortsætter min normale politik. I mellemtiden kan man håbe at eu træder i karakter og stiller krav til hvad der må foregå af tracking.

  • 1
  • 3
Anonym

Jeg har ingen Google-konto, konto på Youtube, osv..

I min foretrukne browser, har jeg sat flueben ved, at jeg informerer hjemmesider om, at jeg ikke ønsker at spores og jeg gemmer aldrig historik.

Jeg har min egen lokale startside, der ligger et link til de sider jeg besøger mest. Dermed starter jeg med at surfe "hjemmefra".

Hvad man kan få ud af resten, kan jeg ikke beskytte mig i mod.

  • 0
  • 3
Patrick Moog

@Thomas Hansen
Men hvorfor egentlig?
Dataen består af hvilke sider jeg besøger, hvor jeg er, hvor ofte, hvilke produkter jeg kan lide osv. At Google ved det i sammenhæng med reklamer er vel kun til fordel for os begge? De reklamer jeg ser er jo så netop, som Jacob Nordfalk skriver, ikke om trusseindlæg :)

Men hvad består frygten, eller mistroen i?
Det er jo ikke som sådan, personfølsom data?

Måske er det fordi jeg mangler noget information på området, men jeg synes ikke jeg har hørt et overbevisende argument for at det skulle være en så dårlig ting?

  • 5
  • 1
Jan Kristensen

Google fylder rigtigt meget i landskabet mht søgemaskiner og deres minutiøse registreringer, men hvorfor hører vi ikke om hvad konkurrenterne gør? Jeg er principielt ikke ret meget for at nogen skal kunne lave en digital profil af mine søgninger på nettet, for på trods af sikkert gode intentioner, så har vi som brugere ingen garanti for hvad der kan ske med de oplysninger. Og blot fordi der ikke findes mange eksempler på at det går galt for nogen, så er det jo ikke i sig selv carte blanche til at man skal finde sig i det. Hvorfor skal alt registreres, blot fordi man kan?

Jeg vil helt sikkert begrænse mine søgninger i google-universet og søge alternative løsninger, simplethen fordi jeg ikke ønsker registreringer af alt hvad jeg foretager mig, uanset hvad så formålet med registreringerne end er (eller foregiver at være).

  • 3
  • 1
Michael N. Jensen

Problemet opstår, når google genkender dig når du f.eks bruger nettet på arbejdet og de begynder at servere reklamer m.m. i forhold til ting du har surfet efter privat, som reelt set ikke kommer ens kollegaer/virksomhed ved, af forskellige årsager.

Det behøver jo ikke være pga. man har noget specielt at skjule, men f.eks sygdom m.m. er det jo ikke sikkert man ønsker at dele med alle, samt lign. eksempler.

  • 1
  • 0
Anders Lund

Hvis du nu ønsker dig at købe en eller anden ting, lad os sige en køkkenskål, og du så synes det er fint at google kender din smag, så de kan vise reklamer der passer til dig. Så når du dårligt at søge, før du ser en reklame for et passende produkt, som du så køber. Hvem valgte nu for dig? Fik du kigget på alternativer? Fik du sammenlignet priser og service?

Og hvis du bliver ved med at følge tilbuddene, som bliver mere og mere forførende jo bedre google lærer dig at kende, har du så afgivet suverænitet? Din personlige integritet?

Hvis google ved alt om dig, og deler den viden med sine kunder som ønsker at sælge dig mest muligt, er du så et frit menneske? Uha... ;)

  • 2
  • 0
Steen Eugen Poulsen

Det er underligt så mange ikke forstår hvorfor ting skal registreres.

1: Der er penge i det.
2: Mængden af data dræber nettet.

Nummer to er ekstremt farlig, vi drukner ganske simpelt i data. Denne frygt styre "relevans" korstoget på nettet, at der også er en økonomisk fordel ved det, for bare udviklingen mod et "relevans" Internet til at gå hurtigere.

Det hjælper ikke noget at grave sig ned i et hul i jorden og sige alt det nye er farlige. Der er en GOD grund til at "relevans" er det nye sort og alle som hopper af "relevans" bølgen bliver sat af og kommer til at klare sig dårligere.

  • 0
  • 2
Anonym

@ Patrick Moog.
Og andre Google-fans.

En del svarer Theis Holtz Hansen på.
Noget andet svarer Anders Lund på.

Det handler om min personlige integritet, jeg ønsker ikke, at nogen vælger for mig.
Jeg vil heller undvære, end nøjes med Googles lidt snævre verden.

Hvorfor så ikke vælge det Danske Jubii ?
Det har meget mere relevans for mig, som kunde i Danmark.
Og så er de oven i købet inden for dansk lovgivning.

I forbindelse med Google konto, forstår jeg overhovedet ikke argumentationen.
Er jeg specielt skæv, fordi jeg ikke har en Google konto ?
Sikke da noget vrøvl.
Der er masser af andre, der tilbyder web-mail, og tilsvarende ordninger hvor man kan lave sig en "profil".
Det eksisterede længe inden Google overhovedet eksisterede.
Google er kun en enkelt aktør i den forbindelse.
Hvorfor bruge Google ?

Der er ikke tale om, at jeg graver mig ned i et hul, og gemmer mig.
Men der er heller ikke tale om, at jeg hopper ind i Google's univers, og skøjter rundt i de rammer som Google sætter.
Hvorfor skulle jeg lade mig begrænse af Google ?
Det forstår jeg simpelthen ikke argumentationen for.

Nettet er MEGET større, end det man finder når man har Google som eneste søgemaskine, google-konto, osv.. Kom dog ud af den begrænsning.

Jeg ser tilsvarende mekanismer, omkring Facebook, Twitter, osv..
Kom dog ud af den begrænsning, oplev hele verden, også den der er uden for det du lige "får præsenteret".

Jeg troller kun her på V2, fordi jeg så kan fælge med i, hvad der sker i en specifik udvikling.
Ellers møder du aldrig mig her, eller specifikt på et andet socialt netværk.
Det er simpelthen for snævert og kedeligt, at hooke sig op på den slags.
( Alt respekt for V2, men selv her, bliver ting trollet op i højden, som noget nyt og enestående, selv om problematikkerne bleve afklaret for mange år siden, i helt andre forbindelser.)

Tænk over, hvor mange der spilder liv på interessen for et enkelt stort socialt netværk.
Ikke kun at man spilder sit eget liv på det, man spilder måske også sin arbejdsgivers tid og penge.

Kom ud af de begrænsninger, ellers bliver man bare ensporet, og ens virkelighed bliver forvrænget af de rammer man er lukket inde i.

Så længe Google, eller alle mulige andre, holder sig inden for loven, i de lande hvor de er aktive, har jeg intet i mod dem.
Jeg syntes også det er smart, at de kan præsenterer mig for noget, hvis jeg bruger deres søgemaskine. Eller hvad det nu er en given aktør beskæftiger sig med.
Jeg har valgt, at de gerne må bruge min søgning, så de generelt kan optimerer deres resultater. Men jeg har også valgt, at der er grænsen.
Jeg ønsker ikke, at de skal kigge mine mail igennem, for at kunne tilbyde mig noget, som Google mener at kunne læse af mine mail, at jeg interesserer mig for.

Det er ikke sådan at jeg er Google-hader, eller hader nogen andre aktører i den forbindelse, jeg vil bare selv vælge.

Skulle jeg vælge Dodge, fordi Dodge siger at de har lavet en bil, der passer specielt godt til mig, og hvis jeg melder mig ind i Dodge-klubben, så bliver den næste Doge endnu bedre tilpasset til mig ?
Nej. Min verden er større end det.

Google er gode, men de er ikke enestående.

Jeg syntes det er synd, at rigtigt mange mennesker tror, at internettet består af Facebook, Google og nogen få andre aktører.
Det er jo rystende fordummende for rigtigt mange.

Det er også nedbrydende, for dem som ikke vil betale Google for at reklamerer for dem.
Hvis du vil sælge noget, så er man tvunget til at betale Google, ellers vil man aldrig blive valgt, som leverandør.
Man eksisterer simpelthen ikke som leverandør, hvis ikke man betaler Google for at reklamerer for det produkt man tilbyder, uanset hvor godt produktet så end er, i forhold til konkurrerende produkter.

Så Google's snævre verden, med direkte og kundespecifik markedsføring, er ikke kun godt ;)

  • 2
  • 2
Jacob Nordfalk

Man eksisterer simpelthen ikke som leverandør, hvis ikke man betaler Google for at reklamerer for det produkt man tilbyder, uanset hvor godt produktet så end er, i forhold til konkurrerende produkter.

Man optræder så ikke i Googles REKLAMER, men hvis man er et godt produkt vil folk omtage produktet, skrive om det, henvise til produktets hjemmeside, etc etc, og så vil man dukke op på Googles søgeresultater.

Vægtningen af søgeresultaterne er strengt uafhængige af hvor meget producenten evt betaler for reklamer, ellers ville de blive utroværdige og, jah,... reklamer.

  • 2
  • 0
Jacob Nordfalk

Vi og samfundet har en sund og naturlig skepsis mod nye teknologier og udviklinger.

Kigger vi på de sidste 30 år har der været sådan en tvivlen og skepsis mod, f.eks.

  • vold i fjernsynet
  • multinationale selskaber
  • mobiltelefoners antenner og strålingen de udsender
  • den elektromagnetiske stråling vi generelt genererer, fra fjernsyn, radio, højspændingsmasster etc
  • mikrobølgovne og deres stråler
  • genmodificede afgrøder
  • atomkraft

etc etc.

Vi i samfundet bliver nok aldrig helt enige, men majoriteten vælger efterhånden side, efter mere eller mindre debat om 'det nye'.

Der er f.eks. stadig enkelte mennesker der ikke vil have mikrobølgemad eller bruge en mobiltelefon, fordi de mener at det er farligt, men de fleste af os har valgt at det tør vi godt.

Vi vælger hvad vi vil og ikke vil være med til på baggrund af det vi oplever MHT det nye; der har været nogle historier om unge der er blevet inspireret af voldsfilm til at begå rigtig vold, men ikke nok af den slags historier til at majoriteten vil have voldsfilm afskaffet (vi har dog fået en 'tilladt over X år'-ordning). Omvendt med atomkraft. I debatten om GMO spiller usikkerheden for hvad der mon sker i fremtiden en væsentlig rolle og vi har derfor valgt stort set ikke at bruge det, men den holdning kan ændres hvis andre bruger det gennem årtier med kun mindre problemer og med større udbytte.

Til listen kunne vi så tilføje

  • profilering, interessebaserede søgninger og målrettede reklamer

der tror jeg altså at vi, efter nogle gode sunde debatter etc, nok havner der hvor de fleste mener at det tør/vil de godt være med til, for de fordele det også giver, og kun ganske få mennesker vil undgå det.

Hvis der kommer nogle skrækhistorier hvor nogle er blevet syge, inspireret til vold, kommet i fare, blevet snydt eller lignende kan det billede selvfølgelig ændre sig, men indtil videre er det modstanderne af fænomenet kan diske op med mest baseret på usikkerheden for hvad der mon sker i fremtiden og nogle uklare ideer om tankekontrol og den taktik tror jeg ikke holder i længden.

Men debatten er god, og jeg synes personligt at det er fint, omend lidt nørdet, at Google p.t. irriterer os med deres insistende popops om at man skal nærlæse deres ændringer i deres privatlivspolitikker.

Der er for resten kommet et interessant initiativ til styringen af målrettede reklamer hvor reklamefirmaerne (incl Google) laver en fælles mærkning (http://www.youradchoices.com ) og giver en cookiebaseret opt-out-løsning på målrettede reklamer http://www.aboutads.info/choices/.

  • 2
  • 0
Anonym

@ Jacob Nordfalk

Helt ærligt, hvad har Atomkraft med Google at gøre.
Hvad har genmodificerede reklamer med Google at gøre.
Osv..
Hvad er det for en gang vrøvl at lukke ud ?
Har du været forsøgsperson hos SanaFortis ?

Her diskuteres, om brugerne har en fri ret til at vælge andre løsninger end Google og en lang række andre private virksomheder. Intet andet.
Selvfølgelig har man en fri ret til at vælge.

Jeg skal da ikke dikteres af nogen som helst, hvilke virksomheder jeg vælger at benytte.

Du mener måske at Google's løsning er god, og det har du ret til.
Jeg mener at det er en skodløsning, hvor brugeren betaler en alt for høj pris, for den service brugeren får.
Det har jo en høj værdi, når brugerne stiller information til rådighed for Google, som Google benytter i deres forretningsmodel.

Jeg tror, at du opfatter Google, og en række andre virksomheder, som "ejere" af internettet, det passer jo ikke.
De er bare en række virksomheder, der har deres forretningsmodel, på infrastrukturen internettet.
Der er masser af andre "butikker" at "handle" i.

Atomkraft og elektromagnetisk stråling.... Kom dog lige ind i den virkelige verden.....

Fordi, man har fri ret til at vælge hvilken løsning man ønsker at bruge, uden at Google skal kigge en over skulderen, så har jeg beskrevet, hvordan jeg begrænser min association med Google, og en hel masse andre private virksomheder.

Alle disse private aktører, inkl. Google, har så lille en betydning for internettet, at hvis man lukker deres sites, så vil der gå mindre end en uge, så vil deres service være erstattet af et andet produkt.

Vågn op Jacob.
Kom ud af de snævre rammer du befinder dig i, det er lidt synd for dig, hvis du bliver hængende i den spændetrøje.

Måske skal du bare have en kold bytetyrker. Du er måske blevet afhængig, og lider af FacoGooglenitis.
Det skal du ikke være ked af, der er mange som kom sent ind på nettet, og derfor ikke helt er klar over hvad det består af, der lider af FacoGooglenitis.
Det kan behandles med en kold bytetyrker, efterfulgt af en behandling med bithulstrimler i doser af ½ byte. De fås også som kort.

  • 0
  • 4
Sonny B. Andersen

Velkommen til endnu et trin hen mod den kanoniserede verden.
Googles nygamle påfund minder mig om en udmærket kommentar af Piet Hein: "Man søger afsluttede systemer, for de vil kunne frelse en fra behovet for at tænke." - Det eneste gode ved dette påfund er, at man kan slette historikken. Forhåbentlig.

  • 0
  • 0
Jacob Nordfalk

Velkommen til endnu et trin hen mod den kanoniserede verden.

Ja, du har helt ret i at der ligger en indbygget fare for fragmentering af opfattelsen af en masse ting: Man bekræftes i hvad man allerede mener via de hjemmesider man søger frem og reklamer man ser.

Det er også tilfældet generelt på medieområdet; folk læser aviser der afspejler og understøtter den politiske holdning de allerede har. Så nyliberale aviser forholder sig sjældent kritisk til det nyliberalistiske værdigrundlag og nyheder der strider mod det værdigrundlæg bliver sjældnere bragt eller vinklet om. Det samme med socialistiske nyhedmedier og -hjemmmesider.

Man kunne godt ønske sig tilbage til den tid hvor alle f.eks. så de samme statslige kanaler og nyheder i fjernsynet.

Men sådan er det ikke på medieområdet, og spørgsmålet er om det egentlig er søgemaskinernes samfundsmæssige opgave at give et 'neutralt' eller 'fælles' billede af virkeligheden?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere