Er du bange for at blive svindlet eller er du blevet udsat for et datalæk? Her er myndighedernes råd
I sidste uge kunne Version2 afsløre endnu et stort datalæk, der i denne omgang handlede om pas i snesevis, et nøglekort og bunkevis af dybt personlige oplysninger, der alt i alt udgør en perfekt værktøjskasse for identitetstyve, der vil svindle i danskeres navn.
Version2 ringede flere af ofrene for lækket op. Én af dem er legemiljøkonsulent Gitte Larsen, der blev overrasket over at indgå i lækket:
»Jeg er skræmt, og synes det er ret uhyggeligt. Men jeg er glad for, at du fortæller mig det,« sagde Gitte Larsen, da Version2 fik fat i hende. Derudover spurgte hun som flere af de andre; Hvad skal man gøre, hvis man bliver ramt af et datalæk som dette?
Er åben 24/7, så man kan løbende ringe tilbage til hotlinen, der vil tage eventuelle ofre gennem ét skridt ad gangen. Har indtil nu modtaget i omegnen af 1400 opkald siden hotlinen åbnede 1. juni.Hotline mod identitetstyveri
De informationer har långiveren allerede. Lånet er blevet optaget gennem deres hjemmeside eller deres databehandler.
Jo, jeg er ikke uenig, men nogle gange er konkurrence godt for at få smurt skinnerne, så toget går til tiden. Og selvfølgelig ville private efterforskere så også have mulighed for at forespørge om relevante oplysninger (input), chrunche/analysere og derpå lave output til anklagemyndigheden. Så ja, når myndighederne finder ud af, at de private gør et godt stykke arbejde, så vil de måske også derigennem få fokus på at få forbedret den offentlige opgave i at lave it-efterforskning, uanset om det drejer sig om midler, mandskab, viden eller værktøjer.
Jeg vil hellere se, at politiet får kræfter og "brains" til opgaven. Ellers vil der hele tiden være ballade om de private efterforskeres manglende myndighed. Altså en ip-adresse er jo knap nok begyndelsen på en efterforskning.
Derudover ville det også være interessant at forlange at alle, der har krav overfor en person, som i virkeligheden er blevet svindlet online, får udleveret udskrifter - som standard - på hvilke ip-adresser, tidspunkter m.m., der direkte er knyttet til fx låneoptagelsen, så man herefter kan få igangsat en evt. privat efterforskning af forsikringsselskabet eller en sammenslutning af nørder (under ordnede forhold), der vil have svindlerne bliver buret inde - fordi vi jo ofte hører, at politiet mangler resourcer til at lave efterforskning. Det er ligesom, at hvis sundhedsgarantien ikke kan blive overholdt, så ryger man videre i det private.
Og så burde der også blive sat mere spot på, at finans-branchen nyder godt af de hurtige lån, fordi folk, der optager dem, ikke når at tænke så meget over, om det nu i virkeligheden er en god idé. Derfor har finans-branchen også selv et kæmpe ansvar for, at de gør låneoptagelserne så nemme, fordi det udsætter alle i kongeriet for fare mht. digital svindel.
Det første trin i at løse et problem, er at erkende, at man har et problem.
Og der er man ikke nået til endnu. Ud over undskyldningen med at tusindvis af anmeldelser sendes frem og tilbage (meget lidt tilbage) og at man skal overveje, om man skal sende dem frem og tilbage, så tyder noget på, at man ikke aner hvad man skal gøre. Og at man derfor heller ikke har bemanding til at håndtere den flodbølge af sager, der vil komme, hvis man ikke kan sende dem til indbakken i de lokale politikredse.
Har NETS fået flere alvorlige påtaler, sure smileys og skældud, for deres lemfeldige omgang med borgernes sikkerhed, en minister har endda været i politisk samråd, om det. Og det har ført til hvad? Naturligvis ingenting, for der er jo noget nyt, og meget bedre, på vej, ikk?
Hvis artiklen indeholder en opsummering af "myndighedernes råd", så får man mest lyst til at være en dreng på 5 år igen.
En hotline med begrænset bemanding og et råd om at anmelde hændelser til politiet (som jo hidtil ikke har magtet opgaven), er det virkelig alt hvad fædrelandet har at byde på?
Der er godt nok ikke meget tøj på.
Jeg læste også DRs artikel forleden, om LCIK, der drukner i sager, og at et stort antal sager sendes videre ubehandlet, direkte ud til politikredsene.
Hvad skal man sige til det... De iværksatte tiltag (hotline) virker på mig, som en pude, du kan lægge kinden på et øjeblik, og så fortsætter mareridtet. Ikke megen hjælp, ud over kortvarig, sval lindring.
Jeg synes antallet af henvendelser, 1400 siden 1. juni (hvoraf 80 % specifikt gælder identitetstyveri) bør give anledning til overvejelser om yderligere tiltag og foranstaltninger. På andre områder (også).
Relateret: Forleden kom Digitaliseringspartnerskabets rapport; 46 anbefalinger til fremtidens offentlige sektor og et datadrevet samfund. Disse vil resultere i en samlet digitaliseringsstrategi først i det nye år:
https://www.regeringen.dk/nyheder/2021/digitaliseringspartnerskab-offentliggoer-anbefalinger-for-danmarks-digitale-fremtid/
En ting der ville hjælpe ville måske være bevisbyrden ikke stort set udelukkende lå hos borgeren, der var blevet udsat for identitetstyveri.
Og man kunne måske, ligesom man har med f.eks. folk der udsættes for ulykker af biler uden forsikring, lave en fond der så dækker udgifterne.
Man kunne måske også lave noget infrastruktur, ift. hele der var til at stole på... når man tænker på hvor nemt det er at få udstødt et pas på sit blanke ansigt så ja...
Igen det har stor konsekvenser for den enkelte borger, men for samfundet som helhed er det peanuts.
// Jesper