Nogle gange er det de små ting, som for eksempel et stort J. Et J, der blot hænger for enden af en sætning i en e-mail. Er det en slåfejl? Er det en signatur, og hvorfor underskriver afsenderen sig blot som J?
Et par mails senere går det op for én, at J'et er en smiley, og at afsenderen bruger Outlook. Men hvorfor går det galt for smileyer i Outlook, når nu alle andre former for kommunikation ser ud til at kunne kommunikere alt fra den basale smiley til auberginer uden vanskeligheder (ok, med visse vanskeligheder - den tager vi en anden dag)?
Svaret ligger tilbage i tiden, og ligesom med problemer med danske tegn og blinkende hjerter i spam-mappen ligger svaret i tegnsæt.
I internettets barndom fungerede emoticons på to måder: Enten skrev man dem med de forhåndenværende specialtegn, så vi havde smileys som :) >) :0 og så videre at arbejde med. Eller også installerede man malware på sin pc for at kunne sende sjove, nye smileyer med MSN Messenger.
Visse af chatprogrammerne fik med tiden indbygget nogle standard-smileyer, men når man skulle kommunikere via e-mail, så var det tilbage til ASCII-alderen med kolon og parentes slut.
I 2007 lancerede Microsoft så Outlook 2007, og så begyndte det store J at dukke op i mails, hvor der burde have været :) eller versionen med næse :-).
Årsagen var, at Microsoft gik bort fra at anvende Internet Explorer til rendering af HTML i Outlook-klienten og i stedet brugte Word. Man havde tidligere haft mulighed for at vælge at benytte Word til at forfatte e-mails, men i Office 2007 fik alle programmerne, inklusive Outlook, den samme stavekontrol og tilhørende autokorrektur som Word.
I Word var det allerede i Word 97 en såkaldt feature for brugerne, at programmet automatisk ændrede eksempelvis (c) til et copyright-symbol og :) til et smiley-face. Ja, det var den samme Word-version, der introducerede Office-Assistenten Clippy.
Word var skabt til at skabe Word-dokumenter i Word-format til Windows-pc'er eller dokumenter på papir. Derfor var det en simpel løsning, der gjorde Word 97 i stand til at bruge et smiley-face i stedet for :). Svaret var skrifttypen Wingdings.
Det var sådan set ikke Microsofts opfindelse at gøre det på denne måde. Allerede inden Autokorrektur blev lanceret, havde Word-brugere indsat specialtegn i deres tekster ved hjælp af skrifttyper som Symbol og Wingdings.
Problemet var blot, at skrifttyper ikke er universelle, og slet ikke Wingdings-skrifttypen, som Word 2007 brugte til at finde smileyer.
Så når man i Outlook 2007 skrev :) blev det af Words Autokorrektur ændret til et smileyface i Wingdings-skrifttypen. Det ville også have været fint, hvis modtagerens e-mailklient forstod, at der midt i teksten pludselig stod et tegn fra en anden skrifttype.
Nu har Word aldrig været kendt for at være den bedste HTML-editor, ligesom mange internetveteraner vil rynke på næsen af HTML-formaterede e-mails, så den kombination betyder, at bortset fra Outlook er der ikke mange e-mailklienter, der forstår Outlooks pludselige skrifttypeskift midt i en mail. Og selv hvis de gør, er det ikke sikkert, at Wingdings er tilgængelig på computeren. Den følger nemlig normalt med Windows og Office.
Derfor bliver smileyen aldrig vist med skrifttypen Wingdings, så HTML-fortolkeren i modtagerens e-mailklient viser i stedet tegnet med den samme tegnkode, men i en anden skrifttype. Og den samme tegnkode som smileyen er i vestlige skrifttyper et J.
Men hvorfor brugte Microsoft ikke bare Unicode, hvor der er masser af emoticons og emojier? Listen af emojier i Unicode er så omfattende, at der endda er en emoji for både en kamel og en dromedar. Og måske kommer der snart en kebab-emoji.
Årets ord 2015 ifølge Oxford Dictionary var endda en emoji fra Unicode-sættet. Men selvom det i dag virker helt naturligt at sende beskeder til sine kollegaer om, at 'chefen er en aubergine', så er emojier i Unicode noget, der først blev introduceret i Unicode 6.0 i 2010.
Så nu kender du årsagen. Hvad kan du gøre for at undgå forvirrende J'er i dine mails? Hvis du er afsender, så skal du ind i indstillingerne for Autokorrektur under skrivning i Outlook og fjerne den regel, hvor :) erstattes med en Wingdings-smiley.
Hvis du er modtager, så ... er der ikke rigtigt noget, du kan gøre. Du kunne skifte til Outlook, men det er måske ikke den mest gennemtænkte business case, hvis den kun består af et irriterende stort J.
:)
