Er det bestikkelse, når it-firma donerer 25.000 kr. til kundes søns fodboldklub?

Flere it-virksomheder er i tvivl om, hvad man må og ikke må, i kølvandet på Atea-bestikkelses-skandalen. Spørg en ekspert til råds i debattråden eller pr. krypteret forbindelse, og Version2 skaffer svaret.

Hvor går grænsen mellem at ‘pleje sine forretningsforbindelser’ og at udøve bestikkelse?

Dette spørgsmål har mange virksomheder især inden for it-branchen spurgt sig selv i den seneste tid. Baggrunden er bestikkelsessagen, der involverer it-leverandørerne Atea, 3A-it samt Region Sjælland og Rigspolitiet og indtil videre har ført til 13 sigtelser og 6 varetægtsfængslinger.

Rejser til Dubai for flere hundredtusinde kroner er blot et af eksemplerne på, hvad it-leverandørerne har givet til højt placerede it-medarbejdere hos kunderne Region Sjælland og Rigspolitiet som led i nogle større ordrer ifølge anklagemyndigheden.

Læs også: It-bestikkelsessag: Sigtet for at modtage rejser og konto med én million

Sagen har fået flere it-virksomheder til at tvivle på, hvad der er op og ned, når det gælder bestikkelse. Hos advokatfirmaet Kromann Reumert har man oplevet en kraftig stigning i antallet af henvendelser i kølvandet på bestikkelsessagen.

»Vi oplever en bekymring for, om virksomhederne holder sig inden for de rette linjer. Det er vanvittigt svært, men i 99 pct. af tilfældene er det unødige bekymringer.,« siger partner hos Kromann Reumert Lisa Bo Larsen og fortsætter:

»Der er lidt forvirring oven på Atea-sagen og det, man har læst i pressen, som er en smule unuanceret. Det er især bekymringer for almindelige repræsentationsarrangementer.«

Har du selv nogle spørgsmål om reglerne eller kender til nogle episoder, som måske kan betegnes som bestikkelse, vil Lisa Bo Larsen komme med sin vurdering. Læs mere om det til sidst i artiklen.

Hård konkurrence i it-branchen kan presse etikken

Er det bestikkelse, hvis en sælger i et større it-firma donerer 25.000 kr. til en kundes søns fodboldklub i forbindelse med en større handel?

Eksemplerne på gråzonerne i lovgivningen er der mange af ifølge Lisa Bo Larsen. Lige i ovenstående tilfælde er det dog ikke så tvetydigt:

»Det lyder som noget, der ville være over stregen, uden at kende de nærmere omstændigheder,« siger hun.

Eksemplet med fodboldklubben er ikke bare grebet ud af den blå luft, men et eksempel, der i sin art baserer sig på en læserhenvendelse til Version2 og ifølge kilden - der har valgt at forholde sig anonym - noget, der fandt sted i en større dansk it-virksomhed for nogle år siden.

Som udgangspunkt er dette eksempel dog på kant med loven især på grund af to forhold:

»Det der 'stikker ud' i eksemplet er, at man går ind i privatsfæren, for hvad har sønnens fodboldklub med forretningen at gøre? Og så er det i forbindelse med en konkret ordre. Så er vi inde i bestikkelsesområdet,« siger Lisa Bo Larsen, der peger på, at bestikkelse typisk bliver camoufleret, så det falder ind under nogle kategorier som gaver, repræsentation, betalte rejser, politiske bidrag, velgørenhed og sponsorater samt jobmuligheder.

Alligevel er der dog tilfælde, hvor gaver kan være i orden.

»Det betyder ikke, at reel relationspleje og repræsentation er bestikkelse. Det er også o.k. at give julegaver, hvis det er transparent. Men hvis det er af en vis størrelse, og det bliver sendt hjem til privatadressen, så bør alarmklokkerne begynde at ringe,« siger Lisa Bo Larsen og uddyber:

»På den ene side er det både lovligt og kommercielt nødvendigt at lave relationspleje, men omvendt, når det tipper over, hvor aktiviteterne ikke længere handler om at pleje relationer, men om at påvirke nogen til uberettiget at købe et produkt, så går det hen og bliver bestikkelse.«

Nogle af de faktorer, som gør forskellen, er, hvis der er tale om beløb i en ekstravagant størrelse, som går til indkøberne privat. Alligevel er der også forskel på, hvem der modtager gaverne, ifølge advokaten hos Kromann Reumert. Hvis en offentlig indkøber bliver inviteret til middag på NOMA med sin kone af en leverandør, er det langt mere mistænkeligt, end hvis man inviterer eksempelvis en udenlandsk milliardær til middag på restauranten.

Selvom bestikkelsessager ikke er eksklusivt for it-branchen, så er den seneste sag mod Atea og 3A-it alligevel et symptom på en tilstand, som kan presse etikken i branchen.

»Det er klart, at brancher, der arbejder med meget lave marginaler og hård konkurrence, og som er salgsrettede, har nogle omstændigheder, der gør, at man går tættere til stregen, end man kan have behov for i andre brancher,« siger Lisa Bo Larsen.

Kender du til situationer, hvor der kan have været tale om bestikkelse, eller har du spørgsmål til reglerne generelt, kan du skrive en kommentar eller sende en e-mail til Version2 på ecl@version2.dk. Partner Lisa Bo Larsen, Kromann Reumert, vil hjælpe med at besvare spørgsmålene og vurdere nogle af eksemplerne. Vi tager også imod henvendelser anonymt og i krypteret form med PGP-nøglen 0x5BFFC865F88A9852 til ovenstående e-mail-adresse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Pedersen

Jeg tænkte samme tanke. Jeg er selv i IT branchen og sidder på Lolland, som burde være noget af en modgang i sig selv. Jeg kender flere folk inden for IT.

IT er absolut ikke "hård konkurrence" hvis du kan dit kram. Der bliver SKREGET på kvalificerede mennesker, og ikke blot folk der TROR de kan, som ødelægger det hele..

Og lave marginaler? Wtf. Jeg har set (gangbare) time lønninger på op til 2000 kroner i timen for IT konsulenter. Hvornår har det sidst været lav-marginals job? Sammenligner vi med top advokaterne i USA eller hvad?

  • 8
  • 2
Claus Petersen

Jeg ville have skrevet at definitionen af korruption er lige til og at det kun er bestikkelse hvis den givende part er en privat ejet virksomhed i Danmark og den der modtager ydelsen er embedsmand eller leder af en statskontrolleret virksomhed i et andet land.
Men jeg må tilstå at jeg, mens jeg skriver, kommer i tvivl om hvad forskellen egentlig er på korruption og bestikkelse.

  • 3
  • 0
Christian Münster

Jeg har fået forklaret at korruption primært kun kan forekomme i det offentlige. Dvs. penge skal overføres fra statskassen til private lommer og derved overtale den enkelte embedsmand til enten at udføre eller ikke udføre en specifik handling. Derved straffes samfundet og korruption opstår.

Hvis det samme sker i privat, er det vel mere bestikkelse, da samfundet ikke direkte straffes; der i mod er det aktie holderne eller de ansatte der ikke får f.eks. dividende eller en ordentlig julefrokost det år :)

  • 0
  • 0
Mads Bendixen

Er det? - Mange steder øger det chancen for at få en eller flere ordrer, hvis man er medlem af sponsornetværket for den lokale sportsklub. I lokalsamfundet støtter man hinanden og ordrer ryger fortrinsvist til medlemmer af netværket.
Det er muligt at man ikke på forhånd kan sige at "den her ordre får vi pga. sponsoratet" (ens konkurrenter kan jo også være med i netværket), men man kan bagefter med stor sikkerhed sige at "den her havde vi aldrig fået hvis ikke det var pga. sponsoratet".

  • 2
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Det væsentlige spørgsmål er ikke om det er korruption, men om det kunne se ud som korruption.

Begge parter bør have etik og moral nok til at holde sig på sikker afstand af den utydelige streg der markerer korruption fra ikke korruption.

  • 13
  • 0
Mikael Dalgaard

Enhver tvist i forhold til at kunne træffe en objektiv beslutning, er vel i sig selv et problem?

Uagtet omfang af de gaver, ydelser m.m., bør man sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er formåltjenstligt. Smørelse har længe været kendt i branchen, hvad enten det er som sponsorater, fodbold, gaver, billetter,, el.

Spørgsmålet er blot, hvorvidt det påvirker evnen til at træffe den rigtige beslutning.

  • 3
  • 0
Bent Jensen

"Er det bestikkelse, hvis en sælger i et større it-firma donerer 25.000 kr. til en kundes søns fodboldklub i forbindelse med en større handel?"

Hvis IT-Firma ikke har andet kunderelation, eller får noget relevant ud af sponsorat, så kan det ikke trækkes fra i firmaet som reklame.

Beløbet skal måske så også beskattes, men der er jo nogen speciale regler for
sportklubber og ligende.

Men hvis beløbet normalt ikke kan trækkes fra, eller skal beskattes, så er det helt sikkert tale om noget som ikke er fint i kanten. Men er kunden en privat, eller offentligt ansat ?

Men hvad skal vi kalde de beløb, som Politiker får af firmaer, som vel også håber på noget velvilje. Som også helst skal skjules ?

Men vil mene, at det mest vigtige er om sagen kan tåle dagslys, kan den det ?
Spøgen vil gerne være anonym, så svaret er vel nej, også må det betegnes som bestikkelse.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Hvor går grænsen mellem at ‘pleje sine forretningsforbindelser’ og at udøve bestikkelse? Dette spørgsmål har mange virksomheder især inden for it-branchen spurgt sig selv i den seneste tid. Baggrunden er bestikkelsessagen, der involverer it-leverandørerne Atea, 3A-it samt Region Sjælland og Rigspolitiet
og indtil videre har ført til 13 sigtelser og 6 varetægtsfængslinger. Rejser til Dubai for flere hundredtusinde kroner er blot et af eksemplerne på, hvad it-leverandørerne har givet til højt placerede it-medarbejdere hos kunderne Region Sjælland og Rigspolitiet som led i nogle større ordrer ifølge anklagemyndigheden. Læs også: It-bestikkelsessag: Sigtet for at modtage rejser og konto me...