ePrivacy: Industri fører ophedet lobbykrig mod massivt forsinket forordning

Illustration: tanaonte, BigStock
Industrien har succes med at forsinke og fortynde ePrivacy-forordningen med massivt lobby-apparat, fortæller anti-lobby-aktivist. Naturlig konsekvens af overdrevent snæver fokus i lovgivning, mener Danske Medier.

Det tyske medlem af Europa-Parlamentet Birgit Sippel fremførte et simpelt valg i hårde vendinger, inden de tilstedeværende parlamentsmedlemmer skulle stemme. Enten lytter I til de europæiske borgere eller også lytter I til industriens løgne.

Kort efter kunne hun og andre ånde lettet op for en kort stund. Et smalt flertal godkendte i slutningen af oktober forslaget til ePrivacy-forordningen - ‘den manglende sten i muren’, der skal fuldende beskyttelsen af europæernes persondata, som GDPR chefforhandleren Jan Philipp Albrecht har beskrevet den.

Den oprindelig plan om, at stenen skulle sidde på plads d. 25. maj 2018 var dog allerede dengang ved at sive ud i sandet efter ni måneders intense forhandlinger i parlamentet. Nu var der udsigt til nye forhandlinger mellem de europæiske medlemsstater i Ministerrådet, og de var endnu ikke var gået i gang.

Processen i parlamentet havde ikke mindst været præget af en massiv modstand fra industriens lobbyapparat, der ifølge en kilde i Europa-Kommissionen i høj grad blot hoppede videre fra GDPR til ePrivacy, da det første slag var tabt.

I Ministerrådet, hvor ministre fra EU's medlemsstater i dag stadig er langt fra at blive enige om et endeligt forslag, er lobby-modstanden ikke stilnet af. Selvom den nu i højere grad foregår bag lukkede døre.

»Der er et meget stort problem med gennemsigtighed i Rådet, men vi kan se, at indsatsen er fortsat. Både ude i medlemslandene og bag lukkede døre i Bruxelles. Rådet er samtidig langt mere ovre i industriens lejr, hvilket vil sige brede muligheder for behandling af metadata, tilladelse af tracking-mure og manglende støtte til privacy-by-design," siger Vicky Cann, der har undersøgt lobby-indsatsen både i parlamentet og Ministerrådet for anti-lobby NGO’en Corporate Europe.

Læs også: 'Cookie-problemet' er ikke løst med GDPR: Kampen fortsætter i EU

Parlamentets forslag medfører nemlig ganske betydelige stramninger i forhold til GDPR på specifikke punkter inden for elektronisk kommunikation. Kort sagt, så drejer det sig ikke længere blot om behandling af persondata, men behandling og adgang til borgernes data i det hele taget - hvor loven altså dækker.

Samtidig indeholder forslaget færre smuthuller end GDPR, således at samtykke i langt de fleste tilfælde bliver eneste gyldige grundlag for blandt andet Skype, Whatsapp og Facebook Messenger's indsamling af metadata samt hjemmesiders lægning og læsning af overvågnings-cookies.

Birgit Sippel lagde heller ikke fingre imellem, da hun kort efter vedtagelsen blev chefforhandler for forslaget, målet er at udrydde overvågningsdrevet markedsføring.

Lobby-hæren går i gang

Det ambitiøse forslag har da også mødt en massiv modstand, og den er langt fra stoppet nu, hvor medlemsstaterne forhandler i Rådet, og der er lidt færre vinduer for den europæiske offentlighed at kigge ind ad.

En naturlig konsekvens af et alt for snæver fokus fra parlamentets side, mener digital chef i Danske Medier, Allan Sørensen. Han mener slet ikke, at parlamentet har taget hensyn til kommercielle interesser, og at de samtidig er gået videre end det oprindelige formål med opdateringen af ePrivacy-direktivet.

»Så går lobby-hæren i gang, siger nogen. Men det er jo bare, når du jokker tilpas store dele af erhvervslivet over tæerne på en gang. Så står der klart nok pludselig rigtig mange og ringer på døren, der siger, hov hov, er i klar over, at det her vil koste os over en mio. arbejdspladser,« siger Allan Sørensen.

Den målrettede markedsføring, som så mange medier lever af, er nemlig i fare, hvis den endelige forordning strammer reguleringen af reklame-cookies i sådan en grad som Europa-Parlamentet foreslår.

Læs også: Der kan gå år inden GDPR stopper cookie-inferno

Forslaget rummer blandt andet, at software som browsere skal afvise tracking-cookies som standardindstilling, og forbyder hjemmesider at møde besøgende med såkaldte tracking-mure, som nægter adgang til alle, der ikke giver samtykke.

Det vil få katastrofale økonomiske konsekvenser for både udgivere og annoncører, mener blandt andet den europæiske forening for interaktive annoncører IAB. Foreningen har udgivet undersøgelser, der forudser, at ePrivacy-forordningen kan halvere industrien for digital markedsføring i Europa.

Foreningen forudser ligeledes en dyster fremtid for de europæiske udgivere. Ifølge undersøgelserne udgør digital markedsføring nemlig over 80 procent af udgivernes indkomst, mens adfærdsmæssig målretning - som forordningen i væsentlig grad vil svække grundlaget for - øger værdien af markedsføringen med 300 procent.

»Resultatet bliver, at mange aviser bliver tvunget til at lukke, der vil komme færre investeringer i uafhængig nyhedsrapportering af høj kvalitet, og EU-borgere vil være mindre informerede, end de var før,« skriver foreningen.

Forsøget på at regulere markedsføring går for vidt, mener Allan Sørensen.

»Når du kigger på hele forordningen og læser den igennem, så vil du jo se, at en stor stor del af teksten handler jo ikke om fortrolighed i online kommunikation, men handler om at regulere markedsføring online,« siger Allan Sørensen

Danmark støtter tracking-mure

Danske Medier og Europa’s andre brancheforeninger for medier og udgivere arbejder derfor hårdt på at få forslaget revideret i Ministerrådet. Det kan nemlig medføre »massive og ukontrollerbare konsekvenser,« skrev mediernes europæiske repræsentant EMMA i et åbent brev til beslutningstagere tilbage i marts 2018.

Udgiverne skriver blandt andet også, at de er bekymrede for, at parlamentets forslag »vil underminere pressens og mediernes essentielle rolle i europæisk demokratisk liv.«

Samme budskab blev brugt under debatten i parlamentet. Ministerrådet er dog mere modtagelig over for udgivernes synspunkter, siger Allan Sørensen.

»Vi har talt med Kommissionen og parlamentarikerne, og de to steder har det måske været lidt svært at få ørenlyd for vores synspunkter. Så har vi så også talt med de permanente repræsentanter i Ministerrådet, og der har vi straks lidt mere ørenlyd for at alting hænger sammen med økonomi,« siger Allan Sørensen.

Danske politikere og myndigheder har også vist forståelse for udgivernes holdning, fortæller Allan Sørensen.

»Heldigvis er de danske myndigheder meget konstruktive og meget lyttende. Vores politikere, som i sidste ende også skal ind og lægge nogle retningslinjer, har også haft forståelse for vores synspunkter,« siger han.

Den danske regering har da også meldt sig ind på udgivernes linje, og til forhandlingerne i Ministerrådet støtter Danmark hverken forbud mod tracking-mure eller at browsere skal leve op til privacy-by-default. Det danske forhandlingsmandat støttes desuden af Socialdemokratiet.

Læs også: Danmark kæmper imod, at browsere som standard afviser tracking-cookies

»Vi prøver at finde en balance, hvor vi sikrer privatlivets fred, men hvor vi har mulighed for at udnytte nye digitale teknologier,« lød det fra nu tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i Europaudvalget i marts.

Hver forsinkelse er en sejr for industrien

Der gik ikke længe fra, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd blev oprettet, til at det spritnye EU-organ - som består af chefer for datatilsynsmyndigheder i hvert EU-land - kom med første udtalelse om ePrivacy.

»Vi opfordrer Den europæiske Kommission, Europa-Parlamentet og Rådet til at arbejde sammen for at sikre en hurtig vedtagelse af den nye ePrivacy-forordning, og erstatte det nuværende direktivt hurtigst muligt,« udtalte rådet den 25. maj 2018.

Og de europæiske tilsynsmyndigheder lagde samtidig deres støtte bag stram regulering med få andre udveje end samtykke.

Det er langt fra de eneste aktører, der har opfordret til en hurtigere proces i Ministerrådet. Det samme gjorde kommissæren for det digitale indre marked Andrus Ansip, da han i april kom med en advarsel til de europæiske ministre i Ministerrådet.

»Der er tydelig efterspørgsel i offentligheden efter regler for fortrolighed af kommunikation, og det er ret farligt, hvis politikerne vælger at ignorere den,« sagde han med henvisning til de officielle EU-undersøgelser, der viser, at et betydeligt flertal af europæiske borgere støtter forslagets principper.

Men lobby-indsatsen har effektivt forsinket processen, fortæller Vicky Cann fra Corporate Europe

Læs også: Nye cookie-regler på vej i sneglefart: Kæmpe lobby-apparat arbejder mod ændringer

Hver forsinkelse er samtidig en sejr for industrien og en svækkelse af det forhandlingsmandat, som Birgit Sippel fik sidste efterår, mener hun.

»Medlemsstaterne er ikke nået særlig langt, og det bliver svært at få det klar inden parlamentsvalget til maj 2019. Det ville være en stor sejr for industrien. Og når den oprindelige plan var 25. maj 2018, så kan man jo se, at de allerede har haft ganske stor succes med at smide grus i maskineriet,« siger hun.

GDPR: God, ePrivacy: Ond

I Ministerrådet skal man lede lidt længere efter hvor gruset stammer fra, end da forhandlingerne foregik på den mere åbne scene i parlamentet. I Rådet retter lobby-indsatsen sig nemlig primært mod medlemsstaterne og deres permanente repræsentanter, og bliver derfor ikke registreret i EU's lobby-register.

Vicky Cann har dog interviewet permanente repræsentanter for medlemsstaterne, og de fortæller om en lobby-kamp domineret af industrien, der ikke ligger langt fra billedet under GDPR-forhandlingerne.

Til gengæld benyttes GDPR nu som et aktivt argument mod ePrivacy.

»Nu siger virksomhederne, »vi har ikke brug for ePrivacy, fordi vi har jo allerede GDPR.« Da GDPR blev diskuteret, sagde mange af de samme virksomheder selvfølgelig både, at vi ikke havde brug for GDPR, samt at forordningen ville betyde verdens undergang. Nu er GDPR den gode lovgivning og ePrivacy den onde,« siger hun.

Læs også: Privacy-vagthund: Ulovliggør at websider afviser brugere, som siger nej til cookies

Vicky Cann har blandt andet beskrevet, hvordan de permanente repræsentanter beretter om en hidtil uset mængde af lobbyisme, der i 99 procent af tilfældene stammer fra industrien.

Én af repræsentanterne fortalte om møder med alt fra legetøjsproducenter og online modebutikker til de traditionelle modstandere af forslaget: teleselskaber, annoncører og udgivere.

Amerikanske mastodonter på lavt blus

Også duopolet på markedet Facebook og Google har været aktive, men på et »lavt blus«.

»Deres ry er selvfølgelig lidt giftigt for tiden, så de lader en masse andre organisationer fremsætte deres egne bekymringer for dem. Men de er aktive. Det er bare møder i Bruxelles i stedet for offentlige kampagner,« siger hun.

The New York Times berettede blandt andet tidligere på året, at den Washington-baserede interesseorganisation Computer & Communications Industry Association - der repræsenterer teknologigiganter som Google, Amazon og Netflix - tog til Bulgarien i oktober 2017 lige inden landet overtog formandsskabet i Ministerrådet. Her mødtes de med landets myndigheder og ministre.

»Det bulgarske formandskab kommer på et kritisk tidspunkt, hvor mange EU-forslag desværre er ved at miste kurs i forhold til den originale ambition om at opnå et blomstrende Digitalt Indre Marked. Vi opfordrer den bulgarske regering at tilbagebringe fokus om at opnå ét sæt EU-regler, der tilgodeser investeringer, konkurrence, innovation og online-rettigheder,« udtalte Christian Borggreen, organisationens europæiske chef, i anledning af turen.

Google har ligeledes været med til at finansiere en undersøgelse af, hvordan lovgivningen vil påvirke venturekapital-investeringer i EU, og IT-giganternes indblanding punkterer ifølge Vicky Cann et velbevandret argument om, at lovgivningen vil give en konkurrencefordel til de amerikanske mastodonter.

»Hvis det virkelig gav dem sådan en fordel, så ville de støtte lovgivningen. Det gør de ikke. Den regulerer Google og Facebook på en måde, som de ikke bliver på nuværende tidspunkt, og de vil blive nødt til at lave en masse større ændringer for at overholde ePrivacy," siger Vicky Cann.

Som en dårlig film

Det er dog udgiverne og medierne, som har fremført deres argumenter med størst selvtillid på den offentlige arena. Især under parlamentsdebatten vandt deres budskab om pressens økonomiske vilkår og vigtige demokratiske rolle sympati i Europa og Bruxelles, fortæller Vicky Cann. Det har gjort forslaget kontroversielt.

Et eksempel på den offentlige strategi mod ePrivacy er kampagnen »Like a bad movie«. Her beskrives der i fire trailere, hvordan forordningen skader den frie presse, skaber en »app-ødemark«, forvirrer alle internetbrugere med samtykkebokse og medfører brugerbetaling alle vegne.

Læs også: Cookie-håndhævelse kan ryge ud af Erhvervsstyrelsens hænder: »Klar styrkelse af ret til privatliv«

Kort sagt, forordningen er som en dårlig film, men slutningen er endnu ikke lagt fast.

Kampagnen stammer fra parlamentsdebatten og blev finansieret af en række store brancheorganisationer for annoncører, udgivere, kommunikationsbureauer osv.

»De siger ligefrem, at det er enden på ytringsfriheden og den frie, demokratiske presse, hvis ePrivacy går igennem. Så annoncørerne og udgiverne var ekstremt aggressive under parlamentsdebatten,« siger hun.

Selvom det er store ord, så er Allan Sørensen enig i mediebranchens budskab om, at den frie og demokratiske presse er truet. Han mener, at forslaget både vil svække kvaliteten af pressen og føre til en ulighed i adgangen til information, hvis medier bliver nødt til at indføre brugerbetaling.

»Det er desværre rigtig afgørende for den frie presse både i Danmark og Europa, at det fortsat er muligt at finansiere indhold på grundlag af annoncering,« siger han.

Han mener ligeledes ikke, at forsinkelserne i sig selv er et stort problem.

Læs også: Reklamenetværk sporer danskerne massivt på nettet

»Lovgivning bliver heller ikke bedre af, at den er hurtig. Det må vi jo også bare konstatere. Ting skal tage den tid den skal tage. Man kunne have valgt en mindre omfangsrig løsning og sige, ok, vi tager de ting, som ikke er omfattet af loven den dag i dag, og sørger for at de også bliver omfattet. Det kunne vi have gjort på et par måneder,« siger han.

I stedet ligner det nu, at forordningen nærmere er år fra vedtagelse, mens implementeringen ligger endnu længere ude i horisonten. Valget til Europa-Parlamentet finder sted næste forår, og Vicky Cann forudser ikke nogen vedtagelse inden da.

»Medlemsstaterne har slet ikke travlt. De siger, at vi skal lade GDPR virke først, og de er bekymrede over, hvad nogle af deres industrielle sektorer siger. Så ved de også, at jo længere de diskuterer, jo mindre chance er der for vedtagelse inden parlamentsvalget, og det vil igen købe dem mere tid,« siger Vicky Cann.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Pernille Tranberg

At lobbye imod privacy by default og såkaldte tracking mure er det samme som at støtte big tech. Det er uberibeligt, at den danske mediebranchen bruger så mange ressourcer på det, når den samtidig skændes om krummerne af annoncekronerne efter big tech. Hvad med at se jer om efter en anden forretningsmodel? Og bekæmp den rigtige fjende fremfor at støtte den?
Og hvad med at opføre jer dataetisk ansvarligt? Tracking cookies kan være lovlige at bruge i forhold til GDPR men meget ofte oplever folk dem (berettiget) som små spioner, der indsamler data om dem bag deres ryg til hemmelig profilering af dem. Derfor ønsker rigtig mange privacy-by-default i browsere og installerer cookie-blockers.
Dataetik er at lytte til borgerne og forbrugerne og sætte dem i centrum - fremfor big tech og annonceindustrien. Hverken regeringen eller S er dataetiske og bliver det aldrig med den holdning.

Simon Mikkelsen

Først var GDPR den onde, der ville ødelægge Europa. Nu er den god nok, men ePrivacy er ond og vil ødelægge Europa.

Den massive kamp viser meget godt hvor mange penge visse selskaber har i klemme. Men er det medierne?

Hvis man antager, at virksomhedernes markedsføringsbudget er det samme, uanset regelsæt, forsvinder der vel ikke penge ud af markedet. Men hvis man ikke må tracke og profilere folk, er der nogle kæmper der mister en stor fordel. Så er det måske netop avisernes annocesælgere ol. der igen kan komme på banen og har en chance.

Nu skal man ikke bruge en privacy-lov til at regulere et marked. Men hvis tingene kun ændrer sig og ikke bliver helt slemme, er det vel godt at vi andre ikke bliver sporet, hvorend vi bevæger os online? Bare se på Trump og Brexit, hvor der pt. er kraftig mistanke om, at netop data fra online tracking har været brugt til at målrette kampanger og få et andet resultat end det ellers havde været.

Men noget vil naturligvis ændre sig. Ingen tracking giver mindre effektive annoncer, så nogen taber. De virksomheder som hidtil har benyttet tracking, eller bare den bedste tracking, kommer måske til at tabe markedsandele til dem der ikke snager i folks privatliv.

Nis Schmidt

har udstrakte demokratiske friheder, men de ter sig ofte som var de anklager, dommer og bøddel i en privat person.

Det ku' ændre sig, men vi holder nok alligevel fast i demokratiet, trods anslag fra DF og Trump.

Jeg vil anbefale mediefolk at gå lidt mere efter reel oplysning og lidt mindre efter click-bait,
men ellers kan de jo bare tage til Rusland og opleve den frihed, der er der - undenfor FIFA
VM sæssonen;-)

Christian Nobel

Bare se på Trump og Brexit, hvor der pt. er kraftig mistanke om, at netop data fra online tracking har været brugt til at målrette kampanger og få et andet resultat end det ellers havde været.

https://motherboard.vice.com/en_us/article/mg9vvn/how-our-likes-helped-t...

Selv om Fæcesbogen hævder de har stoppet sammenarbejdet med Cambridge Analytica, så er der ingen garanti for at der stadigvæk ikke sker "sjove" ting bag facaden, eller andre tager over.

Og, dybest set, om så over 80 procent af udgivernes indkomst går tabt (hvilket så nok er rent vrøvl og FUD), så kan man da kun græde tørre tårer over det, for så kan det måske være med til at føre internettet tilbage til dets rødder, i stedet for at det er blevet storkapitalens malkemaskine.

Man kan så i det spil så også håbe på at Parlamentet fastholder kursen i forhold til retsudvalget fsva. copyright direktivet.

Bjarne Nielsen

Ingen tracking giver mindre effektive annoncer, så nogen taber.

Tjo, men lige nu lukrerer click-bait og fakenews på kvalitetsmedierne. Hvis vores profil ikke fulgte os rundt, så kan de første ikke længere kunne lægge sig i slipstrømmen af de første - så bliver annoncemedier ikke længere vurderet på kvantitet, men kvalitet begynder igen at betyde noget.

Som det er i dag, kan man reklamere for medicin i Maskinbladet og for traktorer i Ugeskrift for Læger. Og i Ugebladet, og nyhedsbrevet for kattevideo-entusiaster.

Men man bliver også nødt til at være ærlig med dit budskab, når det igen bliver noget, som alle kan læse. Man kan ikke være småracistisk i Ugebladet i forvisning om, at spelt-mor ikke ser ens budskab. Man kan heller ikke frit anprise den brede effekt af pesticider i forvisning om, at medlemmer af DN ikke vil se det.

Men det er klart, at man er imod mere lys, hvis man har vænnet sig til at leve i skyggen.

Christian Schmidt

Men noget vil naturligvis ændre sig. Ingen tracking giver mindre effektive annoncer, så nogen taber. De virksomheder som hidtil har benyttet tracking, eller bare den bedste tracking, kommer måske til at tabe markedsandele til dem der ikke snager i folks privatliv.


Alle annoncører og annoncemedier benytter den til rådighed værende tracking.

Hvis onlineannoncering bliver mindre effektiv, vil det næppe få annoncører til at undlade at annoncere. De vil højst rykke en del af deres annoncekroner til andre medier, fx dagblade og tv.

Gennem de seneste år er mange annoncekroner rykket fra “gamle” medier til onlinemedier. At denne udvikling bevæger sig lidt i den anden retning, vil næppe få de dommedagsaktioner konsekvenser, som nogen forsøger at give indtryk af.

Christian Schmidt

Tracking cookies kan være lovlige at bruge i forhold til GDPR [...]


Ja, forudsat at man har en lovlig grund til at bruge den.

GDPR giver seks muligheder. For onlineannoncering vil enten samtykke eller “legitim interesse” være relevant.

Samtykke er ret klart defineret, og der er udførlige krav til dette samtykke. “Legitim interesse” er derimod en gummiparagraf, hvor man skal foretage en interesseafvejning. Her er vi nok nødt til at afvente myndighedernes fortolkning af reglerne, før denne regel rigtigt yder nogen særlig privatlivsbeskyttelse.

Google har vurderet, at brug af deres annonceplatform (DoubleClick, AdWords, AdSense mv.), både som medie eller annoncør, giver anledning til behandling af persondata, der går ud over Googles/annoncørernes/mediernes “legitime interesse”. Google forlanger derfor af udgivere og annoncørerer, at de indhenter samtykke fra deres brugere. Her er der tale om et ægte samtykke i GDPR-forstand, dvs. det går næppe at gøre som ved cookiebekendtgørelsen, hvor fortsat brug af sitet betragtes som et “stiltiende samtykke”.

Dette samtykke er der ikke mange medier, der sørger for at indhente. Et prominent eksempel er Ekstra-Bladet, der spørger om samtykke, men lader Google sætte cookies, uanset om man udtrykkeligt svarer nej til at give samtykke. De fleste medier lader bare som ingenting og fortsætter som før GDPR (“reglerne er uklare”, “vi afventer retningslinjer fra Datatilsynet”, “GDPR gælder ikke os, vi følger cookiebekendtgørelsen i stedet” og lign.).

Hvis du har et website og ønsker at være en spejderdreng, der overholder alle regler, vil du opleve, at en del af dine annonceindtægter forsvinder hen til andre medier, der giver pokker i GDPR og går amok i tracking-cookies uden samtykke. En forudsætning for fair konkurrence er, at alle onlinemedier begynder at spille efter samme regler.

Ivo Santos

Udgiverne skriver blandt andet også, at de er bekymrede for, at parlamentets forslag »vil underminere pressens og mediernes essentielle rolle i europæisk demokratisk liv.«

Udgiverne eller medierne!, hvor tit hører man ikke om en endnu falsk nyhed om at nu er Rusland, Putin, eller Iran skyldig i et eller andet, og for ikke at tale om at nu har russiske hackere fået adgang til et eller andet sted i EU.
Hvis udgiverne vil noget, så må de i gang med at udgive objektive nyheder og ikke falske nyheder som det foregår i dag.

Og, hvis nu blot en tredjedel af alle hjemmeside ejere skrev til Google at de nu boykotter de alle deres services fordi de får en alt for lille del af kagen, så er det næsten sten sikkert at Google vil give efter, og give alle en støre del af den samlede kage i forhold til i dag, og det er vel der, hvor hunden ligger begravet, medier gør intet, hvilket vel efterhånden gør at de vel snart kan sammenlignes med alle de underbetalte asiatiske arbejder som knokler 14 timer, alle ugens dage til 1 dollar, eller mindre, i timen.

Albert Nielsen

Politikere og myndigheder har også vist forståelse ...

Pengene fra Aserbajdsjan er blandt andet gået til magtfulde politikere, højtstående embedsmænd og indflydelsesrige mediefolk ... I EU
https://suppli.blogs.business.dk/2017/11/27/i-eu-naerlaeses-berlingskes-...

Men noget lignende sker naturligvis ikke i forbindelse med ePrivacy-forordningen.

Bjarne Nielsen

Aaah, ja, det er meget bedre at reklamere direkte med et link i debattråden end at bruge en fæl tracking cookie... :-)

Jeg ser din :-) og trumfer med en :-p ...!

Det må kun være rimeligt, at Pernille for lov til at reagere på min kommentar om, at hun havde forsimplet groft. Jeg synes egentlig, at det er et fint og afdæmpet modsvar.

:-)

Log ind eller Opret konto for at kommentere