Det tyske medlem af Europa-Parlamentet Birgit Sippel fremførte et simpelt valg i hårde vendinger, inden de tilstedeværende parlamentsmedlemmer skulle stemme. Enten lytter I til de europæiske borgere eller også lytter I til industriens løgne.
Kort efter kunne hun og andre ånde lettet op for en kort stund. Et smalt flertal godkendte i slutningen af oktober forslaget til ePrivacy-forordningen - ‘den manglende sten i muren’, der skal fuldende beskyttelsen af europæernes persondata, som GDPR chefforhandleren Jan Philipp Albrecht har beskrevet den.
Den oprindelig plan om, at stenen skulle sidde på plads d. 25. maj 2018 var dog allerede dengang ved at sive ud i sandet efter ni måneders intense forhandlinger i parlamentet. Nu var der udsigt til nye forhandlinger mellem de europæiske medlemsstater i Ministerrådet, og de var endnu ikke var gået i gang.
Processen i parlamentet havde ikke mindst været præget af en massiv modstand fra industriens lobbyapparat, der ifølge en kilde i Europa-Kommissionen i høj grad blot hoppede videre fra GDPR til ePrivacy, da det første slag var tabt.
I Ministerrådet, hvor ministre fra EU's medlemsstater i dag stadig er langt fra at blive enige om et endeligt forslag, er lobby-modstanden ikke stilnet af. Selvom den nu i højere grad foregår bag lukkede døre.
»Der er et meget stort problem med gennemsigtighed i Rådet, men vi kan se, at indsatsen er fortsat. Både ude i medlemslandene og bag lukkede døre i Bruxelles. Rådet er samtidig langt mere ovre i industriens lejr, hvilket vil sige brede muligheder for behandling af metadata, tilladelse af tracking-mure og manglende støtte til privacy-by-design," siger Vicky Cann, der har undersøgt lobby-indsatsen både i parlamentet og Ministerrådet for anti-lobby NGO’en Corporate Europe.
Parlamentets forslag medfører nemlig ganske betydelige stramninger i forhold til GDPR på specifikke punkter inden for elektronisk kommunikation. Kort sagt, så drejer det sig ikke længere blot om behandling af persondata, men behandling og adgang til borgernes data i det hele taget - hvor loven altså dækker.
Samtidig indeholder forslaget færre smuthuller end GDPR, således at samtykke i langt de fleste tilfælde bliver eneste gyldige grundlag for blandt andet Skype, Whatsapp og Facebook Messenger's indsamling af metadata samt hjemmesiders lægning og læsning af overvågnings-cookies.
Birgit Sippel lagde heller ikke fingre imellem, da hun kort efter vedtagelsen blev chefforhandler for forslaget, målet er at udrydde overvågningsdrevet markedsføring.
Lobby-hæren går i gang
Det ambitiøse forslag har da også mødt en massiv modstand, og den er langt fra stoppet nu, hvor medlemsstaterne forhandler i Rådet, og der er lidt færre vinduer for den europæiske offentlighed at kigge ind ad.
En naturlig konsekvens af et alt for snæver fokus fra parlamentets side, mener digital chef i Danske Medier, Allan Sørensen. Han mener slet ikke, at parlamentet har taget hensyn til kommercielle interesser, og at de samtidig er gået videre end det oprindelige formål med opdateringen af ePrivacy-direktivet.
»Så går lobby-hæren i gang, siger nogen. Men det er jo bare, når du jokker tilpas store dele af erhvervslivet over tæerne på en gang. Så står der klart nok pludselig rigtig mange og ringer på døren, der siger, hov hov, er i klar over, at det her vil koste os over en mio. arbejdspladser,« siger Allan Sørensen.
Den målrettede markedsføring, som så mange medier lever af, er nemlig i fare, hvis den endelige forordning strammer reguleringen af reklame-cookies i sådan en grad som Europa-Parlamentet foreslår.
Forslaget rummer blandt andet, at software som browsere skal afvise tracking-cookies som standardindstilling, og forbyder hjemmesider at møde besøgende med såkaldte tracking-mure, som nægter adgang til alle, der ikke giver samtykke.
Det vil få katastrofale økonomiske konsekvenser for både udgivere og annoncører, mener blandt andet den europæiske forening for interaktive annoncører IAB. Foreningen har udgivet undersøgelser, der forudser, at ePrivacy-forordningen kan halvere industrien for digital markedsføring i Europa.
Foreningen forudser ligeledes en dyster fremtid for de europæiske udgivere. Ifølge undersøgelserne udgør digital markedsføring nemlig over 80 procent af udgivernes indkomst, mens adfærdsmæssig målretning - som forordningen i væsentlig grad vil svække grundlaget for - øger værdien af markedsføringen med 300 procent.
»Resultatet bliver, at mange aviser bliver tvunget til at lukke, der vil komme færre investeringer i uafhængig nyhedsrapportering af høj kvalitet, og EU-borgere vil være mindre informerede, end de var før,« skriver foreningen.
Forsøget på at regulere markedsføring går for vidt, mener Allan Sørensen.
»Når du kigger på hele forordningen og læser den igennem, så vil du jo se, at en stor stor del af teksten handler jo ikke om fortrolighed i online kommunikation, men handler om at regulere markedsføring online,« siger Allan Sørensen
Danmark støtter tracking-mure
Danske Medier og Europa’s andre brancheforeninger for medier og udgivere arbejder derfor hårdt på at få forslaget revideret i Ministerrådet. Det kan nemlig medføre »massive og ukontrollerbare konsekvenser,« skrev mediernes europæiske repræsentant EMMA i et åbent brev til beslutningstagere tilbage i marts 2018.
Udgiverne skriver blandt andet også, at de er bekymrede for, at parlamentets forslag »vil underminere pressens og mediernes essentielle rolle i europæisk demokratisk liv.«
Samme budskab blev brugt under debatten i parlamentet. Ministerrådet er dog mere modtagelig over for udgivernes synspunkter, siger Allan Sørensen.
»Vi har talt med Kommissionen og parlamentarikerne, og de to steder har det måske været lidt svært at få ørenlyd for vores synspunkter. Så har vi så også talt med de permanente repræsentanter i Ministerrådet, og der har vi straks lidt mere ørenlyd for at alting hænger sammen med økonomi,« siger Allan Sørensen.
Danske politikere og myndigheder har også vist forståelse for udgivernes holdning, fortæller Allan Sørensen.
»Heldigvis er de danske myndigheder meget konstruktive og meget lyttende. Vores politikere, som i sidste ende også skal ind og lægge nogle retningslinjer, har også haft forståelse for vores synspunkter,« siger han.
Den danske regering har da også meldt sig ind på udgivernes linje, og til forhandlingerne i Ministerrådet støtter Danmark hverken forbud mod tracking-mure eller at browsere skal leve op til privacy-by-default. Det danske forhandlingsmandat støttes desuden af Socialdemokratiet.
»Vi prøver at finde en balance, hvor vi sikrer privatlivets fred, men hvor vi har mulighed for at udnytte nye digitale teknologier,« lød det fra nu tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i Europaudvalget i marts.
Hver forsinkelse er en sejr for industrien
Der gik ikke længe fra, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd blev oprettet, til at det spritnye EU-organ - som består af chefer for datatilsynsmyndigheder i hvert EU-land - kom med første udtalelse om ePrivacy.
»Vi opfordrer Den europæiske Kommission, Europa-Parlamentet og Rådet til at arbejde sammen for at sikre en hurtig vedtagelse af den nye ePrivacy-forordning, og erstatte det nuværende direktivt hurtigst muligt,« udtalte rådet den 25. maj 2018.
Og de europæiske tilsynsmyndigheder lagde samtidig deres støtte bag stram regulering med få andre udveje end samtykke.
Det er langt fra de eneste aktører, der har opfordret til en hurtigere proces i Ministerrådet. Det samme gjorde kommissæren for det digitale indre marked Andrus Ansip, da han i april kom med en advarsel til de europæiske ministre i Ministerrådet.
»Der er tydelig efterspørgsel i offentligheden efter regler for fortrolighed af kommunikation, og det er ret farligt, hvis politikerne vælger at ignorere den,« sagde han med henvisning til de officielle EU-undersøgelser, der viser, at et betydeligt flertal af europæiske borgere støtter forslagets principper.
Men lobby-indsatsen har effektivt forsinket processen, fortæller Vicky Cann fra Corporate Europe
Hver forsinkelse er samtidig en sejr for industrien og en svækkelse af det forhandlingsmandat, som Birgit Sippel fik sidste efterår, mener hun.
»Medlemsstaterne er ikke nået særlig langt, og det bliver svært at få det klar inden parlamentsvalget til maj 2019. Det ville være en stor sejr for industrien. Og når den oprindelige plan var 25. maj 2018, så kan man jo se, at de allerede har haft ganske stor succes med at smide grus i maskineriet,« siger hun.
GDPR: God, ePrivacy: Ond
I Ministerrådet skal man lede lidt længere efter hvor gruset stammer fra, end da forhandlingerne foregik på den mere åbne scene i parlamentet. I Rådet retter lobby-indsatsen sig nemlig primært mod medlemsstaterne og deres permanente repræsentanter, og bliver derfor ikke registreret i EU's lobby-register.
Vicky Cann har dog interviewet permanente repræsentanter for medlemsstaterne, og de fortæller om en lobby-kamp domineret af industrien, der ikke ligger langt fra billedet under GDPR-forhandlingerne.
Til gengæld benyttes GDPR nu som et aktivt argument mod ePrivacy.
»Nu siger virksomhederne, »vi har ikke brug for ePrivacy, fordi vi har jo allerede GDPR.« Da GDPR blev diskuteret, sagde mange af de samme virksomheder selvfølgelig både, at vi ikke havde brug for GDPR, samt at forordningen ville betyde verdens undergang. Nu er GDPR den gode lovgivning og ePrivacy den onde,« siger hun.
Vicky Cann har blandt andet beskrevet, hvordan de permanente repræsentanter beretter om en hidtil uset mængde af lobbyisme, der i 99 procent af tilfældene stammer fra industrien.
Én af repræsentanterne fortalte om møder med alt fra legetøjsproducenter og online modebutikker til de traditionelle modstandere af forslaget: teleselskaber, annoncører og udgivere.
Amerikanske mastodonter på lavt blus
Også duopolet på markedet Facebook og Google har været aktive, men på et »lavt blus«.
»Deres ry er selvfølgelig lidt giftigt for tiden, så de lader en masse andre organisationer fremsætte deres egne bekymringer for dem. Men de er aktive. Det er bare møder i Bruxelles i stedet for offentlige kampagner,« siger hun.
The New York Times berettede blandt andet tidligere på året, at den Washington-baserede interesseorganisation Computer & Communications Industry Association - der repræsenterer teknologigiganter som Google, Amazon og Netflix - tog til Bulgarien i oktober 2017 lige inden landet overtog formandsskabet i Ministerrådet. Her mødtes de med landets myndigheder og ministre.
»Det bulgarske formandskab kommer på et kritisk tidspunkt, hvor mange EU-forslag desværre er ved at miste kurs i forhold til den originale ambition om at opnå et blomstrende Digitalt Indre Marked. Vi opfordrer den bulgarske regering at tilbagebringe fokus om at opnå ét sæt EU-regler, der tilgodeser investeringer, konkurrence, innovation og online-rettigheder,« udtalte Christian Borggreen, organisationens europæiske chef, i anledning af turen.
Google har ligeledes været med til at finansiere en undersøgelse af, hvordan lovgivningen vil påvirke venturekapital-investeringer i EU, og IT-giganternes indblanding punkterer ifølge Vicky Cann et velbevandret argument om, at lovgivningen vil give en konkurrencefordel til de amerikanske mastodonter.
»Hvis det virkelig gav dem sådan en fordel, så ville de støtte lovgivningen. Det gør de ikke. Den regulerer Google og Facebook på en måde, som de ikke bliver på nuværende tidspunkt, og de vil blive nødt til at lave en masse større ændringer for at overholde ePrivacy," siger Vicky Cann.
Som en dårlig film
Det er dog udgiverne og medierne, som har fremført deres argumenter med størst selvtillid på den offentlige arena. Især under parlamentsdebatten vandt deres budskab om pressens økonomiske vilkår og vigtige demokratiske rolle sympati i Europa og Bruxelles, fortæller Vicky Cann. Det har gjort forslaget kontroversielt.
Et eksempel på den offentlige strategi mod ePrivacy er kampagnen »Like a bad movie«. Her beskrives der i fire trailere, hvordan forordningen skader den frie presse, skaber en »app-ødemark«, forvirrer alle internetbrugere med samtykkebokse og medfører brugerbetaling alle vegne.
Læs også: Cookie-håndhævelse kan ryge ud af Erhvervsstyrelsens hænder: »Klar styrkelse af ret til privatliv«
Kort sagt, forordningen er som en dårlig film, men slutningen er endnu ikke lagt fast.
Kampagnen stammer fra parlamentsdebatten og blev finansieret af en række store brancheorganisationer for annoncører, udgivere, kommunikationsbureauer osv.
»De siger ligefrem, at det er enden på ytringsfriheden og den frie, demokratiske presse, hvis ePrivacy går igennem. Så annoncørerne og udgiverne var ekstremt aggressive under parlamentsdebatten,« siger hun.
Selvom det er store ord, så er Allan Sørensen enig i mediebranchens budskab om, at den frie og demokratiske presse er truet. Han mener, at forslaget både vil svække kvaliteten af pressen og føre til en ulighed i adgangen til information, hvis medier bliver nødt til at indføre brugerbetaling.
»Det er desværre rigtig afgørende for den frie presse både i Danmark og Europa, at det fortsat er muligt at finansiere indhold på grundlag af annoncering,« siger han.
Han mener ligeledes ikke, at forsinkelserne i sig selv er et stort problem.
»Lovgivning bliver heller ikke bedre af, at den er hurtig. Det må vi jo også bare konstatere. Ting skal tage den tid den skal tage. Man kunne have valgt en mindre omfangsrig løsning og sige, ok, vi tager de ting, som ikke er omfattet af loven den dag i dag, og sørger for at de også bliver omfattet. Det kunne vi have gjort på et par måneder,« siger han.
I stedet ligner det nu, at forordningen nærmere er år fra vedtagelse, mens implementeringen ligger endnu længere ude i horisonten. Valget til Europa-Parlamentet finder sted næste forår, og Vicky Cann forudser ikke nogen vedtagelse inden da.
»Medlemsstaterne har slet ikke travlt. De siger, at vi skal lade GDPR virke først, og de er bekymrede over, hvad nogle af deres industrielle sektorer siger. Så ved de også, at jo længere de diskuterer, jo mindre chance er der for vedtagelse inden parlamentsvalget, og det vil igen købe dem mere tid,« siger Vicky Cann.
