EPJ-direktør i Region Syd: It-bøvl med Sundhedsplatformen er ikke grund til fravalg

Sygehusdirektør afviser, at problemer med Sundhedsplatformen har ført til, at leverandør blev droppet.

Det er ikke problemerne med it-systemet Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden, som har fået Region Syddanmark til at fravælge dette system og den amerikanske leverandør bag, Epic.

Det slår administrerende sygehusdirektør Niels Nørgaard Pedersen fra Odense Universitetshospital fast over for BT,0efter at det tidligere i dag kom frem, at tre andre leverandører, nemlig Systematic, CGI Danmark og Cambio Healthcare Systems er gået videre til næste fase i et milliardudbud om en ny EPJ-løsning i Region Syddanmark.

»Det har ikke været en del af udvælgelseskriterierne. Vi har kun kunnet forholde os til det, der står i deres materiale.« siger Niels Nørgaard Pedersen til BT.

Læs også: Sundhedsplatformen dumpet som EPJ-løsning i milliardstort udbud fra Region Syd

»Så det har ikke indgået i den her fase af udbuddet, og det har ikke påvirket udfaldet af prækvalifikationen,« siger han.

Regionen har dog tidligere meldt ud, at regionen har ønsket »at anskaffe en velafprøvet og solid EPJ-/PAS-standardløsning, som allerede er i drift på andre hospitaler, i Danmark eller i udlandet«.

Ingen problemer med udveksling af patientdata

Direktøren afviser samtidig, at det har spillet positivt ind for to af de valgte leverandører, at de står bag det patientsystem, som regionen bruger lige nu.

Han mener heller ikke, det vil give problemer med udveksling af patientdata mellem regionerne, at regionerne fortsat skal arbejde med forskellige it-systemer. Eksempelvis har Sygehuset i Odense jævnligt patienter fra Sjælland.

»Men vi har standarder og redskaber til at udveksle patientdata med hinanden, uanset hvilket system man bruger,« siger sygehusdirektøren.

Det er nonprofitorganisation, ejet og finansieret af Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL, som står for udarbejdelse af standarder for kommunikation mellem bl.a. EPJ/PAS-systemer. Læs mere her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
Jan Heisterberg

Der er naturligvis forskel på det idriftsatte EPJ-system i Region Hovedstaden og snart Region Sjælland.
Den opgave de fundamentalt skal løse, og de brugere (sundhedspersonalet) som får en ændret dagligdag, er meget ens - omend deres forandringsparathed kan være meget forskellig.

Det ville være meget faglig interessant at vide hvilket fordele, uhensigtsmæssigheder, fejl og magler som er erkendt i de to nævnte regioner som Region Syd vil inddrage og undersøge nærmere i forbindelse med den fortsatte udredning forud for leverandørvalget.
Den kan vel ikke være sådan, at bare fordi de ander regioner ligger øst for Storebælt, så er deres erfaringer uden værdi ?

Hvad var det nu Region Syds direktør blev citeret for igår: >>regionen »går efter et system, som vi kan se kan virke fra starten, sådan at vi ikke ender med at stå både med et stort it-udviklingsprojekt, et implementeringsprojekt og et organisatorisk projekt på samme tid«.<<

Det kan måske være, at han kan slippe for det første, men han kan ikke slippe for de to sidste !

Det bliver rigtigt spændende - mest for patienterne .......

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017