Epic og NNIT har underskrevet milliard-kontrakt med to regioner

Region Hovedstaden, Region Sjælland og amerikanske Epic har underskrevet kontrakten på den nye sundhedsplatform, som Epic og NNIT skal rulle ud i årene 2015-2017.

Amerikanske Epic, med NNIT som underleverandør, løb i november af med sejren i kampen om den milliardstore kontrakt på leverance af en ny sundhedsplatform til Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Læs også: NNIT poppede champagnepropperne: "Ekstremt glad - men også ydmyg"

Og af en pressemeddelelse fremgår det nu, at kontrakten er endeligt underskrevet.

»Det er en stor dag i dag for alle os, der har arbejdet i mere end to år med udbuddet. I løbet af 2013 er systemerne blevet evalueret og testet i tæt dialog med sundhedspersonalet i begge regioner. Og Epic blev valgt, fordi de samlet set tilbød den økonomisk mest fordelagtige løsning«, siger Lars Onsberg Henriksen, der er koncerndirektør i Region Sjælland.

Inden Epic vandt den lukrative kontrakt var der en omfattende udbudsproces, hvor blandt andet Systematic og Cerner blev sorteret fra. Den tætte konkurrence har blandt andet resulteret i, at amerikanske Cerner har indgivet en klage over forløbet.

Læs også: Efter tab af dansk milliard-kontrakt: Afvist leverandør klager over gigantudbud

Læs også: Regionsdirektør: Derfor vinder Epic milliardstor sundhedsplatform

Det nye system skal blandt andet håndtere patientadministration, notatskrivning og medicinering, og det er planen, at et skal udrulles i årene 2015-2017.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize