Epic åbner spilmotoren Unreal for 100 kroner - og en bid af kagen

Illustration:
Spilfirmaet Epic vil give adgang til kildekoden til den populære spilmotor Unreal 4. Prisen er 100 kroner om måneden og 5 procent af spillets royaltysalg.

Spiludvikleren Epic åbner for adgangen til den fulde version af sin populære spillemotor Unreal Engine, der netop har nået sin fjerde generation.

For et månedligt abonnementsbeløb på 19$ (omkring 100 danske kroner) og en 5 procents bid af spillets royaltysalg, får alle nu mulighed for at dykke ned i Unreal-motorens C++ baserede kildekode på GitHub.

Det betyder, at alle udviklere for første gang selv vil kunne tilpasse spilmotoren, som de har lyst og desuden udgive deres egne modifikationer, som andre udviklere kan bruge. Det skriver Ars Technica.

Unreal-motoren har været et populært valg for spiludviklere, der laver store og ressourcekrævende såkaldte AAA-udgivelser. I følge Epics medstifter Tom Sweeney har virksomheden hidtil kun givet få udvalgte spiludviklere adgang til kildekoden under krav om “streng fortrolighed”.

Men det ændrer sig altså nu med Unreal Engine 4.

»Dette er et dristigt nyt skridt for Epic, men vi mener, det er passende til spilindustriens nye form,« udtalte Tim Sweeney på spiludvikerkonferencen GDC, der finder sted i denne uge i San Francisco.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jens loggo

Det er vel ikke alle der hver får 5% af royalitysalget? - Så bliver det da et problem hvis der er mere end 20 udviklere på én måned.

Måske får de 5% til deling?

Jeg forstå godt misforståelsen. :) Da jeg først læste det, så jeg det også som om man ville modtage 5% af unreal's indtægter, hvilket jo ikke giver nogen mening.

Det er dem der skal have 5% af indtægterne fra det spil du laver, med deres engine.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere