Enorm database med Facebook-brugeres telefonnumre lå frit tilgængelig

Illustration: nopparat.k / Bigstockphoto.com
Flere hundrede millioner telefonnumre tilknyttet Facebook-id lå frit tilgængeligt på server uden password.

En server med mere end 419 millioner telefonnumre på Facebook-brugere rundt omkring i verden lå tilgængelig på nettet. Serveren var ikke beskyttet med password, så alle kunne tilgå den.

Det skriver TechCrunch.

Telefonnumrene var tilknyttet Facebook-id og i nogle tilfælde også brugerens navn, køn og land. Talsperson for Facebook, Jay Nancarrow, siger, at data har været scrapet, før Facebook fjernede adgang til brugeres telefonnumre.

"Det her er gammel data, og det lader til at være informationer, der er anskaffet, efter vi sidste år lavede ændringer, der fjernede muligheden for at finde andre ved hjælp af deres telefonnummer," sagde talspersonen.

Man ved endnu ikke, hvem der ejede serveren, men efter TechCrunch kontaktede firmaet, der hostede den, blev den fjernet fra internettet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere