Enighed: Lov skal ramme sporings-cookies hårdere

De advarselsbokse om cookies, der møder internetbrugere, hvor end de surfer hen, er kun til irritation. De gør mere skade end gavn, fordi de vænner os alle til at klikke OK uden at læse, hvad der står.

Så langt er så godt som alle, der har beskæftiget sig med cookie-reglerne, enige. Reglerne skal laves om, og det er noget nær et helvede, som Venstres it-ordførere, Michael Aastrup Jensen bramfrit udtrykker det.

Hans bramfri sprogbrug skyldes, at de danske cookieregler bygger på et EU-direktiv. Det er herefter implementeret i lovgivningen, som det hedder i de formelle termer, både herhjemme og i de 27 andre medlemslande.

Hvis de danske regler skal ændres, starter processen altså i Bruxelles, hvor lovmøllen maler umådeligt langsomt, og hvor de nuværende regler var en mindre evighed om at se dagens lys.

Ikke desto mindre er der blandt de kilder, som Version2 har talt med, nogenlunde enighed om i hvert fald nogle af de ændringer, som bør kværnes igennem EU-systemet.

Den første gælder de såkaldte 1. parts cookies, altså cookies, som den besøgte hjemmeside selv lægger i browseren. De benyttes oftest af tekniske grunde, til statistikformål og til at lede brugeren til det ønskede indhold. Den slags cookies er der som udgangspunkt kun få privacy-problemer forbundet med, så der er ingen grund til at forstyrre brugerne med advarsler af den grund.

Langt værre er 3. parts cookies, som andre websteder, oftest reklamenetværk eller analyseværktøjer, skriver i browseren. De benyttes til at spore brugeren på tværs af hjemmesider og dermed kortlægge en profil af interesserer og præferencer.

Her er der lige så stor enighed, at der skal ske ændringer, men ikke hvilke, eller hvordan de skal føres ud i livet.

»Vejen frem er ikke at lægge en samtykkemur ned foran alle websites. Danskerne læser ikke advarsler. Jeg tror mere, at vi skal se på, hvordan vi håndterer cookies,« siger Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen.

Helt på linje er Dansk Folkeparties ordfører, Dennis Flydtkjær.

»Der er behov for regulering af 3. parts cookies,« siger han.

Jesper Lund, næstformand i it-politisk forening, mener, at skelnen skal være et andet sted, end hvilken type cookie der er tale om.

Sponseret indhold

Dansk spilgigant investerer stort i medarbejderne

»Vi skal hellere regulere ud fra, hvad hensigten med cookies er. Hvis hensigten er at følge brugeren på tværs af sites, så skal der være krav om samtykke,« mener han.

Han tilføjer, at dagens samtykke er værdiløs. Dem bliver brugeren nemlig afkrævet uden mulighed for at sige nej, og websites fungerer dårligt eller slet ikke uden.

»Det, som vil give mere privatliv, er, hvis vi reelt kan sige nej til cookies, der sporer os på tværs af websites,« siger Jesper Lund.

Datalogi-lektor Rene Rydhof Hansen fra Aalborg Universitet mener, at det skal gøres synligt, hvilke 3. parter der indsamler cookies.

»Så skal man kunne henvende sig til dem og bede om at få slettet sine data,« siger han og henviser til, at det er der tradition for i USA.

»Desuden er der nogen at stille til ansvar, hvis det går galt.«

Brancheforeningen Danske Medier mener som udgangspunkt ikke, at retten til at skrive cookies i brugernes browsere skal begrænses.

»Et annoncesystem ved ikke, hvem du er. Der er ikke noget urimeligt, farligt eller fordækt i at målrette annoncer på baggrund af digital information,« sier foreningens digitale chef, Allan Sørensen.

Han understreger, at foreningen går ind for at beskytte brugernes privatliv.

»Derfor skal der være restriktioner for, hvad den information, som bliver indsamlet vha. cookies, må udnyttes til. Den må ikke bruges til at udvælge enkeltpersoner og overvåge deres gøren og laden,« argumenterer Allan Sørensen.