Enhedslistens it-kandidat: Branchen ødelægger familielivet
Bjarne Thyregod (Ø) er uddannet programmør og arbejdede i cirka ti år frem til 1998 som edb-operatør og it-planlægger. I dag er han handicaphjælper. Men hvorfor tog han det, mildest talt, store karrierespring?
»Efter jeg var programmør, begyndte jeg at undervise i brugen af Office og styresystemer. Men stille og roligt fandt jeg ud af, at jeg gerne ville have mere tid til familien og have noget med mennesker at gøre. Men primært mere tid til familien. Jeg arbejdede stort set altid over på alle mulige projekter.«
Hvorfor skal it-professionelle stemme på dig?
»De skal stemme på mig, hvis de vil have et ordentligt liv, og have lov til at have fri. Rigtig mange i it-branchen leverer langt over de 37 timer. Så jeg står for kampen for, at folk har lov til at holde fri. Det er netop familien, der betaler omkostningerne. Der ligger det der frivillige tvang, for man går med på det. Hvis ikke man leverer timerne, så arbejder man nok det forkerte sted. Man har brug for nogen, der kan levere i weekenden og lige bliver tre timer til, og det slutter jo aldrig, for der er altid et nyt projekt.«
Hvad er din it-mærkesag?
»Det er datasikkerhed, altså hvordan myndighederne tager mere og mere ejerskab over data, det synes jeg er problematisk. På området omkring opsamling af data og brug af data, der mangler en masse lovgivning. Google, Facebook og andre stiller nogle værktøjer til rådighed, og folk bilder sig ind, at det bare er en service,« siger han og fortsætter:
»Men i virkeligheden bruger disse virksomheder dataene til markedsføring og tusind andre ting, som vi ikke kan gennemskue. I virkeligheden skal man jo lave lovgivning efter, hvad der i værste tilfælde kan ske. Så man skal altid være klar over, at data der bliver opsamlet, kan bruges imod en til overvågning eller andet.«
Derfor er Bjarne Thyregod også klar modstander af personlogning på biblioteker og internetcafeer.
»Personlogning er også rigtig skidt, for det er sådan noget, som totalitærstater har brug for; at have kontrol med borgerne. Ikke at jeg tror, at staten har slemme intentioner, men det kan bruges til skidte ting.«
Hvor meget forstår danske politikere sig på it?
»Der er mange almindelige folketings politikere, der ikke forstår sig på det. Mange tror, at it-systemer bare løser nogle problemer og er en mirakelkur. Men de tænker ikke over alle de timer, der ligger bag, og heller ikke, hvilke udnyttelsesmuligheder der ligger i det. Nogle gange giver det overdrevne forventninger og mangel på forståelse for, hvad der faktisk kan lade sig gøre i virkeligheden.«
Hvis du skulle være et styresystem, hvilket skulle du så være?
»Snow leopard, fordi det giver et løft i forhold til mac’ens brugerflade og effektivitet, og det går jeg ind for; jeg vil generelt gerne have mere brugervenlighed og effektivitet i verden og i politik.«
Er der nok it i politik?
»Nej, det er slet ikke noget man diskuterer. Generelt er det fraværende på dagsordnen.«
Hvis du skulle være et programmeringssprog, hvilket?
»Java, det er lidt mere avanceret end de traditionelle gamle kodesprog, og det udvikler sig hele tiden.«
Hvad kan du nørde allermest med?
»Politik og marxisme måske. Fordi det er sjovt at der er en historisk teori, der stadig kan fortolkes og sættes ind i nutiden, og selv mine argeste politiske modstandere kan sætte sig ind i det.«
