Enhedslisten vil købe alternativer til Microsoft for en halv milliard

Finansministeren skal svare på, om han vil udbyde en rammeaftale på alternativer til Microsoft-programmel til en værdi af 400-500 millioner kroner.

Selv om videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen for nylig slog fast, at et udbud af en rammeaftale om Microsoft-konsulentydelser ikke strider mod den aftale om åbne standarder, som et enigt Folketing i januar vedtog, så er Enhedslistens it-ordfører Per Clausen stadig ikke enig.

**Læs også **Minister: Microsoft-udbud strider ikke mod vores aftale

Han mener stadig, at udbuddet til en værdi på mellem 400 og 500 millioner kroner risikerer at skævvride konkurrencen til Microsofts fordel, så for at skabe balance i vægtskålene har Per Clausen nu stillet følgende spørgsmål til finansminister Claus Hjort Frederiksen:

»Vil ministeren sikre, at Økonomistyrelsen senest 1. januar 2011 udbyder en rammeaftale på mellem 400 og 500 mio. kr. vedrørende alternativer til Microsoft-programmel for at etablere en ligeværdig konkurrence på området for kontorpakker, styresystemer og anden software relateret til desktop og servere?«

**Læs også **Enhedslisten: Microsoft-udbud i lodret modstrid med aftale om åbne standarder

Per Clausen begrunder spørgsmålet med, at et enigt Folketing gentagne gange har understreget behovet for konkurrence på it-området i almindelighed og på området for kontorpakker, styresystemer i særdeleshed. Ifølge Per Clausen har Microsoft her en monopollignende stilling, og han henviser også til Konkurrencestyrelsen, der har kommenteret dette forhold.

»En rammeaftale om alternativer til Microsoft-programmel vil være et bidrag blandt flere til at øge konkurrencen til fordel for de offentlige myndigheder,« argumenterer han videre.

Læs ogsåStaten vil bruge en halv milliard på Microsoft-konsulenter

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Thorbjørn Andersen

Tja, men tilsyneladende er de partier, der ofte taler konkurrence temmelig ligeglade med en sådan.

I øvrigt mener jeg principielt at forslaget er godt - altså ikke nødvendigvis størrelsen af beløbet, men hvis man udelukkende giver i sækken til MS-support og programmer, er det meget svært at se hvordan offentlige myndigheder på noget tidspunkt vil hjælpe med at skabe den konkurrence, som folketinget selv efterlyser.

  • 0
  • 0
#3 Henrik Jensen

altså ikke nødvendigvis størrelsen af beløbet

Beløbet er jo for den sags skyld også ret underordnet for det er jo en rammeaftale.

Hvis der ikke er nogle offentlige myndigheder der benytter rammeaftalen så vil omsætningen på den være 0 kr. og det uanset om den forventede omsætning så er sat til 400 til 500 millioner eller 400 til 500 milliarder.

Samtidigt så håber jeg da så sandelig at de fleste IT-chefer i det offentlige de vælger deres IT-understøttelse ud fra andre bevæggrunde end hvor de kan slippe nemmest om udbudsarbejdet, fordi at de kan benytte eksisterende rammeaftaler.

Og jeg har da svært ved at forstille mig en offentlig myndighed som primært har en non-Microsoft platform og som vælger altd at købe Microsoft konsulentydelser blot fordi at det nu engang er hvad der findes en rammeaftale for, eller offentlige myndigheder med primært en Microsoft platform som altid køber non-Microsoft konsulentydelser. Det mest logiske er jo at man køber konsulentydelser i forhold til det faktiske behov og den IT-understøttelse man har valgt som led i en større IT-strategi (læs en strategi som ikke er baseret på at slippe lettest omkring udbudsarbejdet). Men Per Clausen er åbenbart af en anden mening.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere