Efter farvel til e-valg: Enhedslisten vil hjælpe handicappede helt lavpraktisk

I et beslutningsforslag til Folketinget lægger Enhedslisten op til forbedrede forhold for handicappede. Partiet vil ikke have det gjort elektronisk, men mere lavteknologisk.

Trods et flertal imod loverslaget om e-valg, er der nu udsigt til, at blinde og andre handicappede alligevel får en håndsrækning fra politikerne i forbindelse med deltagelse i valghandlinger.

Enhedslisten har nemlig fremsat et beslutningsforslag med det eksotiske navn ”Forslag til folketingsbeslutning om øget tilgængelighed i forbindelse med deltagelse i demokratiet,”.

Venstres it-ordfører Michael Aastrup har i en pressemeddelelse udtalt, at partiet er positivt stemt over for beslutningsforslaget.

Læs også: Venstre siger nej til e-valg - lovforslaget falder

I 2008 blev det vedtaget, at blinde skulle have en valgtilordnet med ind i stemmeboksen foruden deres egen hjælper. Det har Dansk Blindesamfund ifølge Stine Brix oplevet som meget krænkende, og det var en af de problemstillinger, som e-valg kunne være med til at løse.

Læs også: Sådan kan blinde stemme hemmeligt uden e-valg

Stine Brix lægger i forslaget op til, at man forsøger sig med mere lavteknologiske midler.

»I Spanien har man for eksempel tavler med braille (punktskrift, red.), hvor de blinde så kan sætte deres kryds. Men det er jo ikke kun de blinde, der har problemer. Hvad kan man gøre for folk med andre handicaps, for eksempel hvis man ikke kan bruge sine arme?« siger Stine Brix til Version2.

Med nedstemningen af lovforslaget om e-valgs-forsøg er forslaget ekstra relevant. Og Stine Brix vil gerne have diskussionen bredt endnu mere ud, end den har været hidtil.

»Jeg hører fra borgere med handicap, at de har problemer med generelt at deltage i den demokratiske proces. Partiers hjemmesider er ikke handicapvenlige, valgmateriale bliver ikke lavet, så blinde kan læse det, og i mange tilfælde kan handicappede ikke deltage i debatmøder, fordi der ikke er nogen handicapindgang,« siger Stine Brix til Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Markus Wüstenberg

Hvor er det altså dejligt med en politiker, der har sin fornuft i behold! En mere pragmatisk tilgang til valghandlingen, uden teknologi for teknologiens skyld og de andre tosserier, der har været foreslået i forbindelse med e-valg, er rigtig godt at se. Det kunne hendes kollega Vestager lære noget af!

Arne Jørgensen

Og hvor er det dejligt at Enhedslisten vælger at tage bolden op på de reelle problemer debatten om e-valg har "afsløret" der er for handicappede etc.

Alternativet synes at være at man surmuler over den manglende opbakning, lægger forslaget i mølposen og tager det frem, støver det og genfremsætter det om et par år.

Mvh
Arne
- der i politik i øvrigt bekender til et af de partier der har opført sig tåbeligt i denne debat

Jesper Jepsen

Som kørestols bruger vil jeg da hellere at min hverdag blev gjort nemmere end de få minutter hver andet år. Jeg kan ikke forestå den falden over hinnanden for at hjælpe handicappede når der skal sættes et kryds.
Hvad med den kamp som mange har for at få hjælpemidler? Som kørestolsbruger så vil jeg da hellere at fortove bliver lavet så jeg kan køre på dem, ramper op og ned ved kansten.
Jeg er også sikker på at der er hverdags opgaver for blinde som de ser mere værdi i at få hjælp til en til at stemme. Så er der hele den gruppe der er physisk handicappede hvad med dem?

Så kære politiker når nu i har udvist et sådan ufattet ligt menneskesyn og mener det er så vigtigt at handicappede kan stemme på lige vilkår som alle andre, ret først blikket mod deres hverdag og sprøg dem hvad kan hjælpe dem der, for der har i ikke haft problemer med at skære ned igennem mange år, er hvis det man på alm. dansk vil kalde dobbeltmoralsk.

Keld Simonsen

Ja, du kan sige at der er rimeligt meget hype om tilgængelighed ifbm. valg lige nu.
Men måske skulle man blot tage resultaterne af dette til sig som en god ting, og så se på at forbedre forholdene generelt i en senere omgang.

Hvis man får forbedret adgangsforholdene på valgsteder og valgmødesteder, så batter det vel en del. Det er jo også noget med at fx adgangsveje for kørestolsbrugere - fortove mv skal være i orden. Så det med demokratiet smitter af på mange forhold.

Hvis støtte til handikappede var hovedformålet med evalgsloven, ja så kan man argumentere for at det resterende beløb udover demokratisikringen skal bruges til generel forbedring af forholdene for handikappede. Og der er en glidende overgang. Jeg ønsker forslaget al mulig held og lykke.

Log ind eller Opret konto for at kommentere