Enhedslisten vil forhindre staten i at bruge CSC-skruebrækkere

9. marts 2011 kl. 15:345
Enhedslisten vil forhindre staten i at bruge CSC-skruebrækkere
Illustration: Mads Nissen.
Staten skal ikke blive part i den verserende konflikt mellem it-virksomheden og fagforeningen Prosa. Enhedslisten vil sikre, at ministerierne ikke modtager ydelser fra underleverandører, der udfører konfliktramt arbejde.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

CSC's allerstørste kunde, staten, risikerer at blive fedtet godt og grundigt ind i konflikten mellem CSC og Prosa.

Derfor har Enhedslisten stillet en haglbyge af spørgsmål til samtlige ministerier for at sikre, at statsinstitutioner ikke benytter underleverandører, som CSC hyrer til at udføre de lockoutedes arbejde.

»Vi kan ikke have, at staten bliver part i konflikten og deltager på CSC's side. Det er helt afgørende,« siger Enhedslistens arbejsmarkedsordfører Line Barfoed til Version2.

Derfor har hun gennem Folketingets arbejdsmarkedsudvalg bedt beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) om en oversigt over samtlige ministeriers kontrakter med CSC, inklusive kontrakternes størrelse og en angivelse af, om kontrakten indeholder outsourcing af opgaver fra Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig vil Line Barfoed have svar på, »hvordan de enkelte ministerier vil sikre, at CSC, der har lockoutet medlemmer fra Prosa, ikke får udført konfliktramt arbejde på de opgaver firmaet udfører inden for ministeriets område, således at ministeriet bliver part på arbejdsgiverside i en overenskomstmæssig konflikt«.

Endelig ligger det Line Barfoed på sinde at sikre sig, at konflikten ikke har it-sikkerhedsmæssige konsekvenser for staten:

»Det er jo afgørende, at statens fundamentale infrastruktur og it-systemer virker. Man glemmer tit, at landets sikkerhed ikke kun handler om fremmede hære og cyberkrig, men også om at få arbejdet udført på ordentlige vilkår, så vi ikke bliver ramt af en konflikt,« siger Line Barfoed.

Hvilket er baggrunden for det sidste spørgsmål til ministeren:

»Det ønskes oplyst, hvordan hvert enkelt ministerium sikrer, at CSC ikke under konflikten udliciterer opgaver eller delopgaver, der kræver sikkerhedsgodkendelse til håndtering af følsomme oplysninger, til firmaer eller personer, der ikke har denne godkendelse.«

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
9. marts 2011 kl. 16:49

…og heller ikke gå ind i konflikten på Prosas side ved at gå ind på LOs snak om “konfliktramt” arbejde.

3
9. marts 2011 kl. 19:17

Det ønskes oplyst, hvordan hvert enkelt ministerium sikrer, at CSC ikke under konflikten udliciterer opgaver eller delopgaver, der kræver sikkerhedsgodkendelse til håndtering af følsomme oplysninger, til firmaer eller personer, der ikke har denne godkendelse.

Lad mig gætte ...

Måske på samme måde som hvert enkelt ministerium før konflikten sikrede, at CSC ikke udliciterede opgaver eller delopgaver, der kræver sikkerhedsgodkendelse til håndtering af følsomme oplysninger, til firmaer eller personer, der ikke har denne godkendelse, og fortsat vil sikre det efter konflikten?

At bringe den slags ind i debatten er intet andet end scare tactics, der skal give Enhedslistens ønske om at stille staten på Prosas side mere vægt.

4
9. marts 2011 kl. 19:26

Ja - vi ved jo med sikkerhed at CSC altid overholder de danske regler? Og at udlændingeservices politianmeldelse af CSC også er den rene scare tactic?

5
10. marts 2011 kl. 09:01

Ja - vi ved jo med sikkerhed at CSC altid overholder de danske regler? Og at udlændingeservices politianmeldelse af CSC også er den rene scare tactic?

Det der har intet med konflikten at gøre.

Det handler om, at CSC er et grumt multinationalt kapitalistisk selvskab, der er villig til at gå meget langt for at tjene flest mulige penge.

Men lur mig, om ikke kunderne er komplet ligeglade mig CSCs behandling af CSCs ansatte, så længe de behandler kundernes værdier ordenligt. Hvis CSC blev taget i at sjofle med sikkerheden omkring følsomme oplysninger, ville det gå alvorligt ud over deres muligheder til at tjene penge.