Enhedslisten: Tæt på flertal for uvildig undersøgelse af fejl i politiets dataindsamling

Illustration: Kim Matthäi Leland
Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre vil have en uvildig undersøgelse.

Der er meget tæt på et politisk flertal for en uvildig undersøgelse af af fejl i politiets dataindsamling.

Det oplyser folketingsmedlem for Enhedslisten Rosa Lund på Twitter onsdag aften.

»Der tegner sig nu et flertal for en uvildig undersøgelse af fejlene i politiets dataindsamling. Det er vanvittig vigtigt! Det skaber kæmpe mistillid til retsstaten hvis uskyldige dømmes - det må ikke ske!« skriver hun i et tweet.

Som svar på Version2's spørgsmål oplyste hun samme sted, at Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre vil have en uvildig undersøgelse. Det skulle give 84 mandater. Der skal 90 mandater til et flertal bag et sådan forslag.

Som det kom frem tidligere på ugen, har en fejl i politiets it-systemer betydet, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten nu skal gennemgå en lang række ellers afgjorte sager fra de seneste syv år, hvor teledata er indgået i bevisførelsen.

Læs også: Fejl i Rigspolitiets software til konvertering af teledata kan have givet forkerte domme i syv år

Det har Rigsadvokaten tilkendegivet i en skriftlig orientering til Advokatrådet.

Sagerne skal gennemgås igen, fordi Rigspolitiet tidligere i år opdagede en »beklagelig systemfejl« i politiets dataprogram, som bliver brugt i retssager, hvor der indgår data fra teleselskaberne.

Læs også: Forsvarsadvokater om årelang fejl-konvertering af teledata: Øger mistilliden til retssystemet

Programmet bliver brugt i straffesager til at konvertere rådata fra teleselskaberne i forbindelse med indhentning af historiske teleoplysninger og udvidede teleoplysninger.

»Ifølge Rigspolitiet kan fejlen have medført, at der i nogle tilfælde mangler oplysninger fra rådata i konverteret data, som er indgået i en straffesag,« skriver Rigsadvokaten i orienteringen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Louise Klint

Jeg synes det lyder rigtig godt.

De sidste 6 mandater må da være til at finde.
RV, måske? Selvom de er travlt optaget til anden side og også lidt misfornøjede i dag
(pga. det med klimaoffentliggørelsen).

(Har I for resten nydt stilheden på politikerlinjen siden valget?
Jeg synes det har været så dejligt.
Med et absolut minimum af sleben, professionel kommunikation og selvprofilering, ævl og kævl og hængen hinanden ud. Ahhhhhhhh :) Men i dag samles de vist igen).

  • 10
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

RV, måske?


Ja. Men har SF, Alternativet og S sagt fra? Det ville da være mærkeligt. I givet fald: Et stort minus i karakterbogen. Faktisk dumpekarakter. Men mon ikke de også melder sig på banen? Kan der overhovedet være nogen i Danmark, som ikke ønsker denne forfærelige sag undersøgt til bunds? Bortset fra de ansvarlige i Politiet?

  • 5
  • 2
Knud Larsen

Det kan ikke være Danmark. Her er det magthaverne der ensidigt bestemmer.
Politiet opkræver bøder uden bevis (Rigspolitiet)
Politikkerne snyder borgenen med love med tilbagevirkende kraft - ejendomsvurderinger og skat: (http://skat-uret.dk/nyheder/2013-2019-ejendomsbeskatning.aspx)
Eller systemisk fejl hos Skat (EFI) (http://skat-uret.dk/ret/2019-skats-fup-og-svindel-med-din-konto.aspx) etc.

  • 0
  • 5
Knud Larsen

Fuldstændig rigtigt.
Men nu har dansk lovgivning det med at se helt bort fra direktiv krav.
man prøver tilsyneladende helt bevidst at snyde med lovgivning for der går jo så uendelig lang tid inden det bliver opdaget og krævet rettet. Og rettelserne sker aldrig med korrektion af de ulovlige resultater se f.eks. under skat:
EU stridig lovgivning.
Så længe ingen bliver straffet vil det fortsætte.
http://skat-uret.dk/sager/eu-stridig-lovgivning.aspx

  • 1
  • 0
René Fléron

Det svarer vel til at narkokriminelle fortørnet kan henvende sig til forbrugerklagenævnet og klage over at den narko de med møje og besvær har anskaffet viste sig ikke at leve op til deres kvalitetskrav.

Det forunderlige ved historien er at der tilsyneladende ikke er én journalist der tage spørgsmålet om ulovlige data med.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize