Enhedslisten presser DNS-blokering ud af ny lægemiddellov

5. december 2012 kl. 08:25
DNS-blokering af udenlandske hjemmesider med falske lægemidler ryger nu ud af dansk lovgivning. Dermed er internetudbydere ikke længere tvunget til at spærre hjemmesiderne.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Danske internetudbydere er snart ikke længere forpligtet til at blokere skumle hjemmesider med tilbud om fupmedicin til danskerne.

Folketingspartierne nåede tirsdag eftermiddag til enighed om at fjerne DNS-blokeringer fra den nye lov om lægemidler, der ventes endeligt vedtaget torsdag i denne uge.

Det er i praksis en sejr til Enhedslisten og partiets it-ordfører, Stine Brix, der er ophavskvinde til forslaget om at sparke DNS-blokeringerne ud af loven en gang for alle.

»Vi har fra Enhedslistens side mange gange advaret mod at udvide brugen af DNS-blokeringer til flere og flere områder. Vi mener, at det er en forkert vej at gå. Det er principielt set meget problematisk, at man går ind og opstillinger blokeringer og censurerer internettet,« siger Stine Brix til Version2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Loven er en implementering af et EU-direktiv, der kræver skrappere kontrol for at dæmme op for falske lægemidler. Indtil tirsdag var DNS-blokeringer fortsat en del af lovforslaget.

Ud over hjemmesider med lægemidler bruges DNS-blokeringer i dag også til at blokere for hjemmesider med børneporno, ulovlige fildelingstjenester og spilletjenester som eksempelvis onlinecasinoer uden dansk licens.

Men spærringerne, der blev indført under den tidligere VKO-regering, er blevet mødt med kraftig kritik fra flere sider. Blandt andet fordi, at den i praksis let kan omgås med lidt teknisk snilde.

Dermed er blokeringerne blev opfattet som nytteløse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stine Brix vil nu overveje at gå videre og eksempelvis forsøge at få fjernet blokeringen af udenlandske spillehjemmesider.

»I første omgang skal jeg lige have stukket fingeren i jorden hos de andre partier og høre, hvor de står. Det er umiddelbart mit indtryk, at de andre ikke ønsker at gå videre. Men der er behov for en principiel debat om, hvordan man sikrer det frie internet,« siger Stine Brix til Version2.

Hvor langt mener du, at man skal gå? Er det efter din mening en god idé helt at fjerne DNS-blokeringer uanset området?

»Jeg mener ikke, at vi kan bruge DNS-blokeringer til noget. Men det er klart, at der findes kriminalitet på nettet som for eksempel børneporno, fildelingtjenester og så videre, som vi bliver nødt til at forholde os til. Men der er min tilgang, at man skal gå direkte efter bagmændene lige som i den fysiske verden. Det løser ikke det grundlæggende problem med kriminalitet at censurere internettet,« siger Stine Brix til Version2.

Men er det rimeligt at sammenligne? Ganger problemer i den fysiske verden ikke op mange gange, når det foregår på internettet?

»Den største udfordring er nok, at vi er vant til at regulere nationalt, og det er internettet jo ikke. Men man har erfaringer fra andre lande, hvor man for eksempel går ind og fjerner materiale helt fra servere. Det mener jeg, er en mere brugbar strategi. Det kræver et internationalt samarbejde, som ikke er let, men nødvendigt,« siger Stine Brix til Version2.

Læs også Version2-blogger Henrik Lund Kramshøjs blogindlæg om emnet.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger