Enhedslisten: Nødvendigt med ny it-strategi, hvis skandaler skal undgås
I kølvandet på Polsagsskandalen har Enhedslisten udsendt en pressemeddelelse, hvor de kritiserer, efter Enhedslistens udsagns, en forfejlet it-strategi fra regeringens side.
»Polsag er endnu en it-skandale, hvor staten ødsler med milliarder af skatteborgernes penge. Sagen vidner om en håbløs gammeldags måde at lave it-projekter på,« skriver Enhedslisten.
»Regeringen bliver nødt til at lægge stilen om, ellers kommer vi til at se mange flere skandaler de næste par år, når regeringen vil digitalisere al kontakt mellem borgeren og det offentlige. De store offentlige projekter skal brydes ned i mindre bider og faser, så de kan testes undervejs i processen. Og så skal slutbrugerne af systemet inddrages langt tidligere i processen. Regeringen må nu lave en central koordineret indsats for at evaluere de sidste mange års kuldsejlede it-projekter, som har kostet milliarder af skattekroner,« udtaler Enhedslistens it-ordføre Stine Brix i pressemeddelelsen.
- emailE-mail
- linkKopier link

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
Fortsæt din læsning
- Sponseret indhold
V2 Briefing | GENERATIV AI: Sådan bruger du det professionelt
Kunstig Intelligens22. marts
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
STOP et konsulent- og udviklings-cirkus og kig kun på det som allerede virker. Køb det der virker, evt. med en tilpasning til den opgave man vil have løst. Sørg for at der er en mulig alternativ leverandør, til samme opgave, hvis den første kuldsejler. ( Den første kuldsejler ofte, er der empirisk dokumentation for )
Det handler kun om, at man indkøber projekter, fra leverandører der kan levere. Det er der, det går galt, ingen andre steder.
Hvem der aktuelt har valgt og på hvilken rådgivning, er der andre der kan trolle om. Men der ER tale om at man har valgt leverandør, som er inkompetent til at løse den ønskede opgave.
SÅ svært er det heller ikke. Hvordan en patientjournal skal skrives, og hvad den skal indeholde, er en overskuelig opgave. Man kan jo spørge en læge, hvis man er i tvivl. Det samme gælder for en Politisag, ellers kan man jo spørge en kriminalinspektør.
Lad være med at spørge en konsulent, hvordan han fortolker f.eks. en politisag, det er helt uvedkommende. En konsulent, leverer ikke nogen løsning, en konsulent et kun en rådgiver. En konsulent har kun berettigelse, i det omfang at konsulenten er ansvarlig for den rådgivning der er givet, ellers har konsulentens vare ingen værdi. Rådgivere, der ikke har mod til at udvise ansvar i rådgivningen, eller som leverer fejlagtig rådgivning, skal skrottes på samme niveau som andre leverandører.
Spørg en leverandør om han kan levere varen, på baggrund af det materiale der er til rådighed og lad leverandøren vise, at leverandøren kan. Køb så ind på det grundlag. Leverer leverandøren ingenting, så skal der heller ikke betales for noget om helst. Evt. skal der ydes erstatning, hvis leverandøren ødelægger kundens ejendom i forbindelse med leverancen.
Enhver vare har en pris, udvikler man en ny vare, så bliver prisen kun større, netop på grund af udviklingsomkostningen. Derfor bliver det bliver ALTID meget dyrere, hvis man fra Statens side, betaler for udvikling, frem for at købe en eksisterende vare. Her skal man også være klar over, at hvis man udvikler noget nyt, så skal man være sikker på, at dette nye ikke allerede er udviklet og tilhører nogen andre, for så er hele udviklingsarbejdet spildt.
Der ER lovgivning omkring rådgivningsansvar og leverandøransvar, det skulle Politiet være de første til at kende til. Det konsulent- og leverandør-cirkus det pt. kører, et et udtryk for det absolutte lavmål af ansvarlighed. At Politiet kan blive snydt på den måde, uden at det medfører alvorlige konsekvenser for både leverandører og konsulenterne, er helt ufatteligt.
Der må virkeligt være nogen der slår sig på lårene af grin.
Det er jo ikke bare de aktuelle sager omkring Politiet, det er jo også mange andre opgaver, der er endt i mere eller mindre katastrofe. Omkostningen for Staten, er ikke kun en halv eller hel milliard, her og der, der ryger jo nemt op i et halvt hundrede milliarder. At man også ubesværet kan tage røven på Politiet, beskriver kun, hvilken mangel på respekt der er for kunden. Man er helt ligeglad, og føler sig helt uden forpligtigelse, men kræver fortsat.
Det kan kun lade sig gøre, fordi man får lov til det. Det er kun embedsmænd og politikere der giver lov ! De må få styr på dem selv, ellers skal de glemme "Det digitale samfund", ind til de har styr på det.
"Kejserens nye klæder" bør være obligatorisk læsning for enhver politiker og ansvarshavende embedsmænd. Eller endnu bedre, så et der mytologi der beskriver hvornår man skal betale for at være færget over Styx. Det kan man læse op på, hvis det skulle være glemt.
omhandlende en moppedreng på 1.306 sider, som beskrev bod krav til dokumentation og en masse andet.. Samt 6 sider med henvisninger til forskellige standarder..
Efter at have læst den igennem anede jeg STADIG ikke hvad, projektet gik ud på..
Det kom så senere hen i en masse wireframes.. Hvor vi måtte gætte os frem til funktionaliteten..
Min pointe er, at man skal droppe det fis med SKI-kontrakter, hvor man bruger mere krudt på at beskrive juridiske ting men helt og aldeles "glemmer" at beskrive hvordan, systemet skal bruges - fx. at tale med slutbrugerne af systemet.
Er vi enige om forskellen på de to størrelser? Altså at der er mange iterationer, og der er et konstant og lavt altal faser en opgaver går igennem i en iteration? Hvis ikke vi er enige, så får vi aldrig overbevidst nogen beslutningstagere.
@Nikolaj Brinch Jørgensen
ja, og ja +1Er vi enige om forskellen på de to størrelser?</p>
<p>Altså at der er mange iterationer, og der er et konstant og lavt antal faser en opgaver går igennem i en iteration?
Tåbeligt - vil man nu skyde skylden på at man ikke har delt det umulige projekt op i nok faser??
Et projekt med 10000 siders krav specifikation vil stort set altid fejle uanset hvad - også selvom det deles op i 1000 del-faser.
Politikerne skal sætte ambtions nivaeuet ned, og inden det der IT-magic (tm) hældes på så skal regler, love og arbejdsgange optimeres - så ender man nok op på en 100 siders spec som der er chance for at kunne implementere.
Det kommer an på, hvor mange siders kravspecifikation, man skriver, før projektet går i gang.Et projekt med 10000 siders krav specifikation vil stort set altid fejle uanset hvad - også selvom det deles op i 1000 del-faser.
Ofte viser det sig undervejs, at man har helt andre krav til systemet, end man forestillede sig inden man gik igang. Så en masse overflødig funktionalitet kan udelades, og ny vigtig funktionalitet kan inkluderes.
Frem for alt er det vigtigt, at man ikke definerer, hvornår systemet er færdigt. Ved hver fase må man vurdere, om den giver mening at gennemføre i forhold til omkostninger og værdi.
Det er nemt at skrive i en 10000 siders kravspecifikation, at dimsen iøvrigt også skal kunne lave kaffe. Men når man har et velfungerende system og får at vide, at det koster 399 millioner kroner at få kaffebrygningen integraret i systemet - så vælger man nok at undvære.
Jeg tror nu umiddelbart at faseopdeling kan være et godt skridt på vejen. Der skal også laves om på den måde kravspecifikationer skrives på, men som situationen er nu er stort set et hvilket som helst skridt i retning væk fra vandfaldsmodellen en forbedring.
At politikerne går ned og detailstyrer valg af model for projekt, udvikling, test etc. etc.
Der findes sikkert et væld af gode erfaringer med it-projekter der uanset indhold skal vælge lige den model som politikerne har valgt... lad os endelig høre nærmere.
Jeg ser ikke rigtig nogen "detailstyring" i
De store offentlige projekter skal brydes ned i mindre bider og faser, så de kan testes undervejs i processen
Det er bare iterativ udvikling.
F.eks. starter med det der er vigtigst for forretningen/den vigtigste funktionalitet, og får det til at virke.
I 2. iteration tager man så det næst-vigtigste. Man fremstiller det og får det nye til at virke, og tester samtidigt også at det gamle stadig virker etc.
Så kan det ikke gå helt galt.
Bare det at beslutte at alle projekter skal køre iterativt er en urimelig detailstyring. Min pointe er at ingen enkelt projektform er den rigtige til alle projekter. Politikere skal overlade til fagfolkene at finde den rette proces...
Den nemmeste løsning er nok bare at holde op med at vælge CSC som leverandør