Var lovforslaget om e-valg, som regeringen forsøgte at få stemt igennem i foråret, blevet formuleret lidt anderledes, var det højst sandsynlig blevet vedtaget.
Men fordi der manglede en klar afgrænsning af forsøgene, så de i teorien kunne fortsætte til evig tid, var Enhedslisten imod. Det fortalte partiets it-ordfører, Stine Brix, på et seminar torsdag, i forbindelse med Internet Governance Forum 2013 i København.
»Vores hovedbekymring ved det konkrete lovforslag var, at det ikke stod klart i teksten, at der var tale om forsøg. Hvis man havde afgrænset det og gjort klart, at det var et forsøg, tror jeg, at lovforslaget var gået igennem. Udformningen af lovforslaget var en af hovedårsagerne til, at det faldt, mener jeg. Der var for meget usikkerhed om, hvad man gik ind til,« sagde Stine Brix, der var meget aktiv i debatten om regeringens e-valgs-lovforslag.
Hendes bud på fremtiden for e-valg i Danmark lød, at e-valg nok skal vende tilbage.
»Den politiske fremtid for e-valg tror jeg er, at vi kommer til at se mere til dette tema. Det er meget klart, at der skal være nogle forsøg. Og jeg tror, at vi vil se det inden for en årrække,« sagde Stine Brix på debatmødet, der havde overskriften 'Digitalt demokrati - Hvorfor stemmer vi ikke allerede online?'
For Enhedslisten ville det især være interessant at fokusere e-valgs-forsøg på de behov, som handicappede borgere måtte have. Det kunne også føre til andre fremgangsmåder, for eksempel hjælpemidler, der gør det muligt for handicappede at bruge den normale papirstemmeseddel.
Men debatten om e-valg afslørede også, at der er plads til forbedringer i den måde, vi i dag holder valg og tæller stemmer på, lød det fra Stine Brix.
»Det er interessant, at der ikke findes retningslinjer for, hvordan man tæller stemmerne op på et valgsted. Der er ingen systematisering, og her er der et kæmpe potentiale, hvis man bruger kompetencerne fra matematikere. Debatten om e-valg bragte mange gode ideer i spil,« sagde hun.
Carsten Schürmann, lektor på IT-Universitetet og leder af forskergruppen Demtech, tog fat i forslaget om at fokusere på de handicappedes behov og pointerede, at de peger i mange forskellige retninger. Der er 600.000 handicappede i Danmark, men i sagens natur på mange forskellige måder.
Et spørgsmål fra tilhørerne gik på, hvornår man så nogenlunde kunne forvente, at politikerne ville give grønt lys for e-valgsforsøg i Danmark, og bedste bud var, at man ventede til Demtech-forskerne var blevet færdige med deres forskningsprojekt i 2016, mente Jacob Gyldenkærne, direktør for Aion og Assembly Voting.
»Giv Demtech tid til at gøre deres arbejde færdigt - så er jeg 100 procent sikker på, at vi har kimen til e-valg,« sagde Jacob Gyldenkærne, som producerer valgsystemer.
Assembly Voting-produkterne bliver brugt til mange forskellige mindre valg, for eksempel til en boligbestyrelse eller skolebestyrelsen - men Jacob Gyldenkærne havde ingen ambitioner om at skulle stå bag teknologien til et elektronisk folketingsvalg lige nu.
»Jeg synes ikke, at teknologien er på plads endnu til et folketingsvalg,« sagde han.
I stedet mente Jacob Gyldenkærne, at e-valg skulle bruges mere aktivt til at få større borgerinddragelse på de mindre, lokale arenaer. Det er svært at finde folk, der vil binde sig til fire år i en skolebestyrelse, men ved at dele det op i mindre bidder, eller selvstændige projekter, og med mulighed for flere afstemninger undervejs, ville det passe bedre til folks hverdag i dag, mente han.
I et helt andet oplæg i løbet af konferencen blev e-valg også nævnt, nemlig af it-iværksætteren Thomas Madsen-Mygdal, der talte om de ufatteligt mange muligheder, internettet havde givet os.
»Selvfølgelig kommer vi til at stemme digitalt. Det er jo banalt. Det kan kun være politiske partier, som ikke er interesseret i at få folk til at stemme, som kan være imod det,« sagde han - men tilføjede så, at det måske bare ikke var lige nu, det skulle ske.
»Det er et spørgsmål om timing. Måske tager det 30-40 år, før det sker. Måske er det noget andet, vi skal bruge kræfterne på lige nu.«
