Enhedslisten vil kalde forsvarsministeren i samråd: Er eventuel tapning af fiberkabler lovlig og i orden?

Enhedslisten er ikke tilfreds med en stribe svar fra Forsvarsministeriet om lovligheden af efterretningstjenesters eventuelle tapning af fiberkabler i Danmark. Nu vil partiet kalde forsvarsminister Nicolai Wammen i samråd.

Folketingets Forsvarsudvalg har efter ønske fra Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, stillet en stribe spørgsmål til forsvarsminister Nicolai Wammen (S), som der nu er kommet svar på. Spørgsmålene drejer sig om Forsvarets Efterretningstjeneste og udenlandske efterretningstjenester og disses eventuelle overvågning i Danmark set i lyset af whistleblower Edward Snowdens afsløringer om den amerikanske efterretningstjeneste NSA.

Et af spørgsmålene (nr. 284) lyder:

Kan ministeren oplyse, om det vil være lovligt for Forsvarets Efterretningstjeneste at give den amerikanske efterretningstjeneste NSA eller andre af USA's myndigheder adgang til at tappe oplysninger fra fiberkabler, der løber på, til eller fra dansk territorium, på betingelse af, at de amerikanske myndigheder ikke overvåger danske borgere ved hjælp af denne adgang til oplysningerne? I givet fald ønskes oplyst, med hvilken lovhjemmel det vil kunne tillades.

Svaret fra forsvarsministeren lyder:

Omfanget og indholdet af det samarbejde, som FE har med udenlandske samarbejdspartnere, er klassificerede oplysninger. Oplysninger af den omhandlede karakter giver regeringen, såfremt det måtte være aktuelt, alene til Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, der af et meget bredt flertal i Folketinget er nedsat ved lov nr. 378 af 6. juli 1988, og som senest blev styrket ved lov nr. 632 af 12. juni 2013.

Som det fremgår af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste, har FE hjemmel til at samarbejde med udenlandske efterretningstjenester, herunder videregive oplysninger til udenlandske samarbejdspartnere.

Pernille Skipper er ikke tilfreds med svaret.

»Det kan ikke passe, at det skal være pakket ind i kringlede formuleringer, når det eneste, vi beder om, er en forklaring på, hvordan den danske lovgivning hænger sammen, og hvad FE må og ikke må,« siger hun.

Pernille Skipper opfatter svarene fra ministeriet som en bekræftelse på, at det er lovligt at give udenlandske efterretningstjenester adgang til at tappe fiberkabler i Danmark. Men hun føler sig ikke sikker på, hvad forsvarsministeren faktisk mener. Hverken i forhold til lovligheden af en sådan overvågning eller i forhold til Nicolai Wammens egen holdning til, hvilken form for overvågning der er acceptabel i Danmark.

For at få svar på disse spørgsmål vil hun nu indkalde ministeren i samråd.

»Vi er kommet til at diskutere, hvordan man skal forstå svaret fra FE eller fra forsvarsministeren. Hvad betyder det egentlig, når de siger, at der ikke foregår ulovlig overvågning. Og det fortolker man så på den ene eller den anden måde. Det er i virkeligheden en fuldstændig irrelevant diskussion,« siger hun og tilføjer:

»Det, der burde være diskussionen, er: Synes vi, det er i orden, hvis det foregår, eller synes vi ikke, det er i orden? Og det mangler Wammen altså at forholde sig til.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (21)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Pelle Söderling

Så er det en skandale at Europæiske efterretningstjenester overvåger EU borgere på dette niveau, det er hverken noget vi som befolkning har givet tilladelse til eller som størstedelen finder iorden.

Når det er sagt, så blegner det i forhold til at udlevere alle disse data indsamlet af EU borgere til Amerikanere - det er grænsende til landsforrædderi.

  • 34
  • 0
Jan Vennike

Det er godt nok mærkeligt at for at kunne få sin digitale frihed, bliver man nødt til at stemme på et parti, hvis ideologiske tankegods mere går på at begrænse individets frihed, hvorimod de partier som går ind for individets frihed, går ind for alt det her overvågning.

  • 28
  • 3
Peter Jespersen

En fremmed efterretningsorganisation, der tilsyneladende ikke har en skid styr på deres data efter at den er blevet indsamlet - så den kan i sidste ende havne hvor som helst, har sandsynligvis fuld adgang til al data her i landet.

Hvis ikke det kommer igennem vores egne efterretningstjenester, så via direkte tapning eller via de amerikanske ejede firmaer vi har her i landet, fordi at man insisterer på at den amerikanske lovgivning overtrumfer den lokale lovgivning, hvor end på kloden man er.

Og det hele bliver bare mørklagt, sandsynligvis på grund af personlige politiske ambitioner. Som sagt længere oppe " det er grænsende til landsforræderi.".

En fremmed magt er en fremmed magt.

Fuldstændigt forrykt.

  • 27
  • 0
Claus Wøbbe

@Jan, nej, du bliver aldrig nødt til at stemme på den ekstreme venstrefløj - og jeg kan kun opfordre dig til at holde dig fra at eksperimentere måde både den slags samt hårde stoffer. Begge dele er roden til alt ondt.

Andre partier (OK, måske kun ét - LA) vil også arbejde for din digitale frihed.

[Sorry - et dårligt reklameindslag, men jeg kunne ikke lade være :-) ]

  • 0
  • 25
Jan Vennike

Det vil jeg så heller ikke gøre - men jeg kan nu heller ikke få mig selv til at stemme på nogen af dem der indskrænker mine digitale rettigheder, som jeg tager MEGET alvorligt - så jeg føler mig lidt hjemløs så'en rent politisk :-(

  • 14
  • 0
Jens Krabbe

»Det der burde være diskussionen er: synes vi, det er i orden, hvis det foregår, eller synes vi ikke, det er i orden? Og det mangler Wammen altså at forholde sig til.«

Jeg tror måske lidt naivt, at de fleste fornuftige mennesker ikke vil synes, at det er i orden med masseovervågning - hverken af deres egen regeringsmagt eller af fremmede magter.
Og således gætter jeg også på, at det er det, de fleste af vores folkvalgte synes.

Men dette står i skærnede kontrast til de beslutninger, der er taget på Christiansborg.
Så vidt jeg kan gennemskue, er der kun tre mulige forklaringer på dette:

1) Jeg tager fejl - de ønsker rent faktisk at blive masseovervåget af fremmed magter, jvf. Thornings berømte udtalelse.

2) De ved ikke, hvad det er, de har stemt om. Dette er sandsynliggjort af det faktum, at ganske få folketingspolitikere ved noget om IT. I og med at vores moderne samfund i stigende grad baserer sig på IT, er det et skræmmende faktum.

3) Beslutningstagerne er i en eller anden grad presset til det af dem, der har interesse i masseovervågningen. Dette er tydeligvis en konspirationsteori, som jeg per definition finder utrolig. Men den nager mig alligevel.

Hvordan afgør vi, hvilken af disse tre forklaringer (eller eventuelt alternative) der er tættest på virkligheden?

  • 20
  • 0
Claus Wøbbe

Hvordan afgør vi, hvilken af disse tre forklaringer (eller eventuelle alternative) der er tættest på virkligheden?

Godt spørgsmål - jeg tror slet ikke, vi kan!

Vi (befolkningen generelt) har efterhånden givet vores politikere snor til at udvande de rendyrkede og grundlæggende frihedsrettigheder, vores grundlov egentlig giver os.

Jeg mener, vi bør have mere idelogi tilbage i det politiske liv, noget, som de fleste politikere hader, for det begrænser deres råderum betragteligt.

Et godt eksempel er den underminering af den private ejendomsret, som lovgivningen i dag udgør - alt sammen pga. én paragraf i grundloven, der giver politikerne elastik i metermål (den om, at borgerens beskyttelse mod overgreb fra staten kan tilsidesættes, hvis der er lovhjemmel til det).

Det har jo medført, at der i dag er et utal af undtagelser fra denne grundregel, og hvor fx Skat i dag har videre beføjelser end politiet til at trænge ind i din privatsfære.

Jeg ser efterhånden kun den ene løsning på dette store problem, at vi vælger nogle politikere, som kan gennemføre en ideologisk mere rendyrket politik (lettere sagt en gjort :-)). De grundlæggende forskellige muligheder er en socialistisk retning eller en liberalistisk retning. Nogle vil sikkert argumentere for, at der kan være flere grundlæggende forskellige muligheder, men disse "afslører" vel med størst tydelighed forskellene.

Altså: er man FOR eller IMOD Dan Jørgensens ønske om at lade staten bestemme, hvad man skal spise? ;-)

  • 1
  • 3
Kristoffer Palmhøj Sminge

Jeg er også kommet frem til lige præcis de tre forklaringer. Jeg tror de fleste politikere falder ind under nummer 2. Det giver desværre de politikere/lobbyister der falder ind under kategori 1 og 3 alt for gode muligheder for at påvirke disse.

Hvis der var et nogenlunde midtersøgende parti, der havde samme aggressivitet som enhedslisten har angående digital frihed, så vil de få min stemme idag. Hvis de så samtidig var ekstrem kritiske overfor patenter, så er jeg sikker på at de kunne høste nok stemmer til et par mandater i folketinget!

  • 9
  • 0
Martin Kofoed

Nogen må have installeret et prisme på lyslederkabler flere steder i landet eller have viden herom. Nogle få teleteknikere må kunne berette om danske udgaver af Room 641A [1].

Hvor ville det være dejligt, hvis nogen af dem med insiderviden ville berige resten af befolkningen med hårde beviser for, hvad der foregår, så vi kan få stillet politikernes inkompetence og/eller landsskadelige virksomhed til fuldt skue. Radio 24/7 har næsten lige lanceret SecureDrop [2] med samme formål. Et par billeder og nogle historier fra et par fiberknudepunkter ville være fint ...

[1] http://en.wikipedia.org/wiki/Room_641A

[2] https://securedrop.radio24syv.dk/

  • 16
  • 0
Martin Nielsen

Hvad siger EU-lovgivningen om dette emne?

Som en del af EU, kan vi vel ikke give ikke-europæiske efterretningstjenester adgang til EU-data? Det giver ingen mening, hvis det er tilladt. Hvor efterlader det troværdigheden i EU-samarbejdet, hvis vi giver eks. NSA adgang til tysk og svensk datatrafik?

Og ja, jeg er godt klar over at andre landes efterretningstjenester sikkert gør det samme - men det gør ikke sagen bedre. Hvis der skal gives adgang, burde det være EU der gav adgang, uden at forskelsbehandle EU-borgerne.

  • 6
  • 0
Jesper Lund

Hvad siger EU-lovgivningen om dette emne?

Lige præcis her: ingenting. National sikkerhed falder uden for EU traktaten.

Men EMRK gælder også for GCHQ og FE. Specielt artikel 8 om retten til privatliv.

Der har været sager ved EMD om efterretningstjenesternes masseovervågning (en sag som UK tabte)
https://freedom-to-tinker.com/blog/axel/the-2008-liberty-case-an-authori...

Og der er en ny sag på vej mod GCHQ/UK efter Snowden afsløringerne.

  • 7
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

nu lever vi jop i et frit land hvor der er valgfrihed til diverse folke afstemninger


Problemet er bare at de fleste beslutninger ikke er til folkeafstemning. Til folketingsvalg giver vi vores stemme i praktisk talt alle anliggender væk, men vi har ingen mulighed for at sikre at den bliver anvendt som vi ønsker, vi kan ikke beholde stemmen selv, vi kan blot efter 4 års misbrug give den til nogle andre og håbe at de administrerer den bedre.

  • 4
  • 0
Jan Rouvillain

Enhedslisten er et mindre parti. De har forholdsvis mange yngre mennesker i gruppen. De er idealister, som vil og skal markere sig. De er nød til at være dygtige politikere, der bider sig fast i regeringen i emner, som ofte ikke er i harmoni med mange vælgere. Heriblandt også dig som ikke stemmer på dem.

  • 0
  • 0
Martin Nielsen
  • 0
  • 0
Lars Tørnes Hansen

Som vores demokrati er nu, så er der en hel del mangler.

Sådan lidt mere direkte demokrati a la Schweiz : http://da.wikipedia.org/wiki/Schweiz#Politisk_system ville være at foretrække.

Vores grundlov kunne også trænge til en opgraderering a la borger rettigheder fra den amerikanske forfatning.
Man bør også inkludere privacy samt behandling af person-følsomme data i computere og netværk.

Jeg har dog ingen illusion om at vores nuværende taburet-klæbere (uanset blok-farve) har noget ønske om mindre magt, så den slags ændringer har meget lange udsigter.

Jeg mener at der realistisk set først kommer til at ske noget, når et flertal af de nuværende taburet-klæbere udskiftes ved det samme valg, og de efterfølgende valg, der skal være før Grundloven kan ændres.

  • 4
  • 0
Michael Weber

Vores grundlov kunne også trænge til en opgraderering a la borger rettigheder fra den amerikanske forfatning.

USAs præsident er tidligere borgerrettigheds-advokat og de amerikanske borgerrettigheder er stadig gældende. Hvordan går det så i USA med overvågning?

Det er nok ikke mere jura, der mangler. Men der imod sund fornuft.
Hvornår er det okay at der ikke blev implementeret noget teknologi, grundet hensynet til privacy, der kunne have forhindret 100 døde i et terrorangreb på Rådhuspladsen?

Det er ikke et helt nemt spørgsmål at svare på og det er nok derfor, man ender i én af grøfterne privacy eller mere overvågning. De ansvarlige politikere lander som regel med mere overvågning, fordi de ikke ønsker - efter et terrorangreb - på national TV at forklare at det faktisk kunne have været forhindret. "Desværre Fru jensen - din ægtemand døde i et terrorangreb, vi kunne have forhindret. Men tilgengæld kan du surfe på internettet ganske anonymt.". Hvor mange stemmer ved det efterfølgende folketingsvalg, er der i dét?! Og hvad siger det om befolkningen?!

  • 0
  • 0
Jan Vennike

nu lever vi jop i et frit land hvor der er valgfrihed til diverse folke afstemninger

Har jeg overset en folkeafstemning, hvor vi stemte ja til at blive overvåget konstant ??

Nej, det er de af os valgte politikkere der på vores vegne har stemt "ja", hvilket jeg ikke bryder mig om. Og det er ikke den eneste gang det er sket - efterhånden kan jeg ikke finde et parti, som jeg vil stemme på, for der er en smule i stort set alle partiers programmer/handlemåder som jeg godt kan lide - fx lige netop i den her sag kan jeg bedst lide Enheldslistens holdninger, men i stort set alle andre sager vil jeg nok tillade mig at være uenig med dem :-)

Så hellere systemet fra Schweiz, hvor der er betydeligt flere afstemninger - så kan man mere direkte få indflydelse, men det er jo så på bekostning af de siddende politikkere, så det kommer nok ikke til at ske :-(

  • 4
  • 0
Jens Krabbe

Hvornår er det okay at der ikke blev implementeret noget teknologi, grundet hensynet til privacy, der kunne have forhindret 100 døde i et terrorangreb på Rådhuspladsen?

Masseovervågning har ikke forhindret ét eneste terroristangreb.
De informationer, man har opsnappet og brugt til at forhindre terroristaktioner, er alle kommet gennem andre kanaler end masseovervågning.

Politiet og efterretningstjenesten kan uden masseovervågning stadig få lov til at overvåge mistænksomme personer - bare de får en dommerkendelse så afskaffelsen af masseovervågning vil ikke påvirke hverken politiets eller efterretningsvæsenets muligheder for at forhindre forbrydelser, overfald, bomber eller andre skrækscenarier.

Derfor er terrorisme ikke et sagligt argument for masseovervågning. Det skal politikerne selvfølgelig først erkende, før de tør afskaffe det.

Bemærk, at dette ikke er et argument mod andre teknologier til at forhindre overgreb og terroristaktioner. For eksempel overvågningskameraer på offentlige steder er sikkert gode til både at afskrække potentielle forbrydere samt efterfølgende at spore dem. Der er måske stadig procedurer, der skal afklares omkring hvordan data (billeder) fra disse kilder skal behandles på forsvarlig vis. På trods af at billederne vil kunne misbruges, mener jeg ikke, at den teknologi skal bekæmpes. Vores mobiler (for ikke at nævne GoogleGlass) giver i forvejen lidt af den samme funktionalitet, og dem vil vi jo ikke undvære.

Jeg argumenterer heller ikke her imod international spionage, selvom jeg et synes, at det virker utroværdigt, når venligtsindede stater spionerer imod hinanden. Industrispionage er forbudt, så hvorfor ikke statsspionage?
Men jeg argumenterer stærkt imod masseovervågning af borgere - uanset om det er myndighedens egne eller fremmede staters borgere, man overvåger.

Masseovervågning er et anslag mod ytringsfrihed og dermed demokrati og frihed generelt.

  • 3
  • 0
Jens Krabbe

Læs denne rapport: http://www.hrw.org/reports/2014/07/28/liberty-monitor-all-0

The 120-page report documents how national security journalists and lawyers are adopting elaborate steps or otherwise modifying their practices to keep communications, sources, and other confidential information secure in light of revelations of unprecedented US government surveillance of electronic communications and transactions. The report, based on extensive interviews with journalists, lawyers, and senior US government officials, documents how government surveillance and secrecy are undermining press freedom, the public’s right to information, and the right to counsel, all human rights essential to a healthy democracy.

  • 4
  • 0
Christian Sinding Nellemann

Vi er flere der føler os hjemløse. Hvis Ø er uspiseligt for dig, kan det være du skal overveje at underskrive en vælgererklæring for Alternativet, som også forholder sig meget kritisk overfor overvågningen. Mange vil nok mene, at de også er meget røde, men det er dog på en anden måde - og man behøver jo ikke stemme på dem, bare fordi de stiller op.

Uffe Elbæks holdning kommer til udtryk her: http://www.information.dk/comment/892646#comment-892646

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere