På den anden side af Nordsøen skal producenterne af moderne, netopkoblede biler til at tænke mere i sikkerhed, når det gælder beskyttelse mod hackerangreb.
Den engelske regering er bekymret for, at biler med internetadgang - som blandt andet genererer kort og rejseinformation - er et oplagt mål for hackere. Hackerne kan gennem bilen få adgang til personfølsomme data, stjæle biler med nøgleløse systemer eller kunne tage kontrollen over bilen.
Derfor vil regeringen tvinge producenterne af internetopkoblede biler til at bruge mere energi på at fremstille og opretholde et vist sikkerhedsniveau over for fremmed indgriben. Beskyttelsen skal fungere i hele bilens levetid. Ansvaret skal placeres på bestyrelsesniveau.
Regeringens nye retningslinjer på området vil hovedsageligt dreje sig om, at de internetopkoblede biler skal kunne modstå ondsindede data eller kommandoer. Derudover skal det være muligt for brugerne af bilen at slette personrelaterede data, som ellers gemmes i bilens systemer.
Regeringens mener desuden, at producenterne skal ansætte folk til at lede efter trusler, der derefter kan dementeres med nye sikkerhedsforanstaltninger.
Herudover planlægger regeringen at gøre det lovpligtigt at have bestemte forsikringer for selvkørende biler.