Energinet.dk blotter 3.146 e-mail-adresser

En e-mail fra Energinet.dk blotlagde e-mailadresserne på alle 3.146 modtagere af et nyhedsbrev. ’En beklagelig fejl’, lyder forklaringen.

Det er efterhånden en klassiker: Et nyhedsbrev sendes ud med håndkraft, men e-mail-adresserne havner i Til- eller cc-feltet i stedet for bcc og bliver ikke skjult.

Denne fejl betød forleden, at 3.146 modtagere af Energinet.dk’s nyhedsbrev modtog en meget lang e-mail, fyldt med e-mail-adresser. Og e-mailen rummede ikke engang det nyhedsbrev, som skulle sendes ud, for det havde Energinet.dk glemt at vedhæfte og måtte sende ud i en ny e-mail.

»Der er sket beklagelig fejl fra vores side, som vi ikke har tænkt os skal ske igen. Det er aldrig sket for os før,« forklarer Morten Braae Nielsen, markedschef hos Energinet.dk, til Version2.

Han kalder det ’en lille trøst’, at det kun var e-mail-adresser, der blev blottet.

»Det var gudskelov ikke personfølsomme oplysninger, men det kræver stadig brugernes accept at sende deres e-mail-adresser ud, så vi beklager meget,« siger markedschefen.

Udsendelsen sker manuelt, så der var ikke tale om et it-system, der gav problemer eller ikke kunne håndtere opgaven, understreger han.

For at undgå, at fejlen kan ske igen, vil Energinet.dk nu ændre proceduren for udsendelsen, så der altid skal være to gange kontrol af, at det sker på den rigtige måde, fortæller Morten Braae Nielsen.

Energinet.dk er et offentlig ejet selskab, som har ansvaret for el-transmissionsnettet i Danmark. Der er cirka 500 ansatte i koncernen, der omsætter for over otte milliarder kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Simon Lyngshede

Egentligt kan det undre at man ikke opdager at man har gang i noget snavs når man sætter mere end et par email adresser i to, cc eller bcc feltet. Der findes ganske fint software og hostede løsninger der kan håndtere nyhedsbrev og som sikre at ingen af modtagerne nogensinde bliver bekendt med hinanden. Dog synes store dele af det danske erhvervsliv at være fuldstændig uvidende om den slags. "Email, du mener Outlook?". Nyhedbrev modtages med email klienter, de sendes virkelig ikke via dem.

Hvordan håndtere man i øvrigt bounces, afmeldinger og tilmeldinger, når man bare klamper et par tusind email adresser ind i bcc feltet?

Selv om energinet, og MANGE andre, udtaler at "Det skal ikke ske igen", så betyder det jo højst sandsynligt ikke at de løser problemet, men nok nærmere at der bliver sendt et internt memo om at "Vi bruger altid bcc til nyhedbreve".

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize