Energinet søger SAP-support og -udvikling for 300 millioner kroner

Illustration: Energinet.dk
Det danske energinet udbyder SAP opgaver til en samlet værdi på 300 mio. kr.

Opdateret d. 15/08: Energinet har trukket udbudsmaterialet, der ligger til grunds for denne historie tilbage, da der forekommer fejl i materialet.

SAP-udviklere og -konsulenter får nu chancen for at gafle en ny stor kunde i form af statsejede Energinet. Den selvstændige offentlige virksomhed under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, der ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark, udbyder nemlig SAP-kontrakter til en samlet værdi på 300 mio. kr.

Den samlede værdi i toppen af udbudsmaterialet siger, at kontrakterne er 3 milliarder kr. værd, men Energinet bekræfter, at det er en fejl. Lægger man værdien af de to delkontrakter sammen, får man 300 mio. kr.

Udbuddet er delt op i to delkontrakter, hvor den første er begrænset til Energinets SAP system til HR brug, og den anden omhandler resten af Energinets SAP-system.

Læs også: Energinet ramt af fejl i nyt ERP-system: Gasforbrug og regninger må tjekkes manuelt

To forskellige kontrakter

Kontrakterne har hver sin udbudsrunde, og Energinet forventer færre ansøgere til HR-delen end den, der omfatter alle øvrige SAP-områder, men opgaverne er stort set de samme.

Energinet søger nemlig it-konsulentbistand til udvikling og application management af Energinets SAP-systemer. Aftageren skal konfigurere forretningsprocesser, udvikle nye integrationer og hjælpe med at udvikle ny funktionalitet til Energinets eksisterende SAP-systemer.

Med application management menes der drift i form af opgradering, patching, ad hoc-fejlsøgning og løsning og udarbejdelse af dokumentation.

Delkontrakterne løber over 48 måneder og kan begge forlænges med op til 2 år. Den mindre HR-opgave har en anslået værdi på 50 mio. kr., og kontrakten, der vedrører alle Energinets andre SAP-systemer, har en anslået værdi på 250 mio. kr.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize