Energinet efter deling af eldata: Overraskende nemt at udvikle med blockchain

I marts måned mødtes repræsentanter fra Energinet med deres estiske kolleger i Elering i Estland for at teste blockchain-teknologi til fuldmagtsgivning på tværs af landegrænser. Illustration: Elering
Det er lykkedes for Energinet at etablere en sikker digital fuldmagt til deling af eldata mellem Danmark og Estland med blockchain-teknologi. Projektet er dog ikke klar til implementering i Danmark endnu.

Er du faktisk den, du siger du er på internettet, og har du rettigheder til at dele data om eksempelvis strømforbruget i et sommerhus i Frankrig eller en flåde af elbiler på Fyn?

En af de helt store udfordringer ved internettet er, ifølge Energinet, at der mangler udbredte fælles globale standarder til at verificere digitale legitimationsoplysninger. I Danmark er NemID det mest udbredte ID-bevis, når danskerne skal give sig til kende online, men når vi kommer ud over landets grænser, kan det lille grå pap-kort ikke bruges til meget, da det er en centralt udviklet dansk løsning.

Derfor har det selvstændige statslige selskab, som ejer og driver dansk energiinfrastruktur, Energinet, testet blockchain-teknologi til fuldmagtsgivning i forbindelse med datadeling af elforbrug på tværs af landegrænser.

De har taget udgangspunkt i Sovrin Foundation, der har udviklet en decentral idenfikationsløsning baseret på Hyperledger Indy, et open source-bibliotek af blockchains, som understøttes af Linux Foundation.

»Efter vi havde bevist, at vi kunne gennemføre en datadeling mellem Danmark og Estland, er vi gået koden igennem minutiøst, og vi har kun været nødt til at skyde noget ekstra information ind omkring fuldmagtsgivning, som ikke var en del af Sovrins kodepakke, ellers var kodepakken nærmest designet til vores opgave. Derefter er vi gået videre til at lave en ‘proof of concept’, hvor vi har taget en masse dataprocesser og plastret dem til med manuelle test,« fortæller André Bryde Alnor, markedsudvikler i Energinet.

Læs også: Energinet tester deling af eldata i Europa med blockchain

Fik verificeret identiteten

Konkret lykkedes det at verificere identiteten af en estisk elkunde i Seas NVE’s app Watts, og omvendt med en dansk elkunde i en estisk eldatahub.

»Det lykkedes for os at sende data fra mit private hjem over datahubben til den estiske pendant, ES-feed, så vi kunne se mit årsforbrug af el fra Estland. Omvendt fik vi også hentet estisk forbrugsdata ind i Seas NVE’s app Watts i Danmark,« siger André Bryde Alnor.

De digitale kæder, der er bundet sammen af kryptografiske værktøjer, er ifølge André Bryde Alnor vejen frem til en decentral identifikation.

»Vi er relativt sikre på, at konceptet holder, og at den decentrale identifikationsmetode med en distribueret ledger er måden at gøre det på,« siger André Bryde Alnor.

Selvom Andre Bryde Nor og hans kolleger mener at have fundet den optimale teknologiske løsning, så bliver den dog ikke implementeret i forbindelse med en ny tredjepartsadgang til Energinets datahub, hvor alle danske husstandes elforbrug samles.

»Meget af teknologien er koblet op på brugen af en digital wallet, og vi vurderer, at det er de færreste kunder, der i dag har en digital wallet, og det begrænser anvendelsesområderne en del. Vi kunne udvikle en hybrid-løsning, hvor vi holder kundernes wallet og så give dem den senere, men det er en uholdbar løsning. Jeg tror ikke at den her type identifikationsløsninger skal bygges ind i et enterprise-setup,« siger André Bryde Alnor.

Den nye tredjepartsadgang forventes frigivet ved årets udgang.

Læs også: Danske forskere: Blockchain kan sikre stabil strøm i smart-grids

Blockchain forbindes ofte med kryptovalutaer, men teknologien kan også bruges til at etablere sikre overførsler af identiteter. Illustration: Lasse Gorm Jensen

Holder netværk ved lige

Det er dog ikke ensbetydende at blockchain-teknologien lægges i graven hos Energinet.

»Vi holder kontakten med de mange mennesker vi har fået et samarbejde med, ligesom vi fortsat kigger ind i forskellige distribuerede ledgers og når markedet er mere modent, vil vi kunne implementere teknologien forholdsvist hurtigt,« siger André Bryde Alnor.

Et gennembrud kan være på vej, hvis regeringens digitalisering af ID-beviser vil fremskynde brugen af digitale wallets.

Regeringen har for nyligt meldt ud at de forventer at digitalisere blandt andet kørekortet og sundhedskortet, som er blandt de mest flittigt anvendte ID-beviser, når danskerne skal give sig til kende over for myndighederne fysisk.

Det er endnu uklart hvordan det tekniske setup til de digitale beviser skal udformes, men en digital wallet er et oplagt bud, og derfor afventer Energinet om staten vil etablere en infrastruktur til ID-beviser, som man kan udnytte til deling af eldata.

»Konklusionen er at vores case er særdeles relevant og brugbar, men vi er ikke der hvor vi bare smider det ind i et it-projekt, der skal løses hurtigt, som eksempelvis den kommende tredjepartsadgang til Datahub,« siger André Bryde Alnor.

Læs også: Blockchain-baseret handelsplads med Nordea i ryggen går i luften

»Langt fra niche-teknologi«

Blockchain er i dag et af de mest hypede koncepter, men udover en skov af kryptovalutaer, er der ofte langt imellem de konkrete eksempler på succesfuld anvendelse af blockchain-teknologi.

Men teknologien bag er faktisk mere modent end det ofte virke det. Sådan lyder det fra Energinets markedsudvikler.

»Jeg har faktisk været mest overrasket over både størrelsen og hastigheden den her teknologi bevæger sig med. Vi troede vi kiggede ind i en nicheteknologi, som kun få arbejdede med. Men vi fik hurtigt mange nye kontakter, og kan se at mange arbejder med lignende projekter. Samtidig kan vi se at de store distribuerede ledgers allerede tidligt i forløbet er i gang med at tænke standardisering og interoperationalitet ind,« fortæller André Bryde Alnor.

Det er især de udviklere, der står bag de distribuerede ledgers som Hyperledger og Etherium, og deres arbejdskultur der har overrasket mest.

»Det er som om teknologiudviklingen er vendt på hovedet, og at man er sprunget over de traditionelle 10-15 år, hvor en teknologiudvikling sker ureguleret som i det vilde vesten. Jeg tror det skyldes, at mange af de centrale folk, der udvikler teknologien er meget erfarne, og Flere har været med til at skrive den oprindelige kode til internettet, og de har taget meget læring med sig i forhold til den software der skal løse tillids- og identifikationsudfordringerne.«

Hyperledger passer godt til identifikationsapplikationer, og bliver anvendt til andre lignende projekter.

»Vi har set en tilsvarende løsninger bygget på den distribuerede ledger kaldet Etherium, som minder meget om Sovrin, hvor man sikrer identiteten i sundhedsjournalister på hospitaler, ligesom man kan registrere virksomheder i Finland med Sovrin og en anden distribueret ledger ved navn Corda.«

Fælles for arbejdet med en distribueret ledger er, at teknologien går forud for forretningen.

»Det er helt anden måde at strukturere et it-projekt på. Der er meget mere fokus på den konkrete case, og meget mere samarbejde med folk uden for ens egen organisation. Der bliver tænkt meget i open source og interoperationalitet og det hele er ikke så forretningsdrevet.«

Læs også: Fremtidens botnet kan styres via blockchain

Undersøger Tangle til mikrotransaktioner

Mens Sovrin og Hyperledger indy er gode til at håndtere identifikation, så egner blockchain-teknologien sig ikke til mange og hurtige transaktioner. Noget man forestiller sig bliver aktuelt på sigt i elmarkedet, i takt med at flere mindre enheder bliver koblet selvstændigt på elnettet.

»Vi ser at rigtigt mange enheder bliver koblet på elnettet, så enhederne i fremtiden også vil kunne sende ydelser tilbage til netselskaberne eller os i Energinet. Det giver bedre muligheder for styring af vores samlede infrastruktur, men kræver at vi kan lave mange hurtige mikrotransaktioner, fx fra lagring af strøm i din elbil og tilbage på nettet. Jo tættere på enheden du kan handle jo bedre, men det giver samtidig meget kompleksitet, ja nærmest kaos,« siger Andre Bryde Alnor.

Det kaos er blockchain ikke oplagt til at løse, fordi der er tale om en fuldt distribueret løsning, hvor man pakker data i kasser, som så behandles og godkendes af såkaldte miners.

»Blockchain-metoden har tre ulemper, dels at det tager lang tid at gennemføre en transaktion, og dels at du ikke ved hvornår transaktionen præcist sker, ligesom energiomkostningerne ved at mine, altså løse de matematiske formler, kan give højere energiomkostninger end selve transaktionen, hvilket jo er en dårlig forretning,« siger Andre Bryde Nor.

Derfor undersøger Energinet også andre identifikationsteknologier.

»Lige nu undersøger vi mulighederne for at skabe et økosystem baseret på mikrotransaktioner med Tangle, som er en lidt anden metode end blockchain. Tangle udvikles af IoTa foundation, hvor man bruger alle enkelttransaktioner til proof-of-work, så man undgår miners og derfor også omkostninger til at lave beregningerne på.«

Tangle er en distribueret ledger, men ikke opbygget i en kæde af blokke, altså blockchain. I stedet bruger Tangle den såkaldt orienteret acyklisk graf-algoritme, også kendt som en DAG, (directed acyclic graph).

Det betyder at man ikke behøver miners, altså computerkraft til at godkende hver enkelt transaktion, fordi beregningen foregår som en integreret del af selve transaktionen.

Læs også: CFCS: Cyberkriminalitet og spionage udgør stor trussel mod dansk energisektor

Uprøvet kryptografi

Mens kryptografien bag blockchain er udviklet over de seneste 15 år, så er Tangle meget nyere, og indtil videre kun har få år på bagen.

IoTa har tidligere været ramt af sårbarheder, fx har forskere vist at hvis man først har overtaget den digitale wallet på en enhed, kan man overtage styringen på andre enheder, der er forbundet med den oprindelige enhed.

Så hvis nøglen til din elbil bliver kompromitteret, kan man få adgang til eksempelvis varmepumper i ens hus, ligesom der er stillet spørgsmålstegn ved krypteringsstyrken i takt med at kvantecomputere vinder frem.

»Omvendt virker IOTA meget seriøse i deres arbejde og åbne om deres sårbarheder. For eksempel går de så langt i deres krypteringsarbejder at de udvikler metoder til beskyttelse mod dekryptering fra kvantecomputere. Tangle er endnu ikke færdigudviklet, men vi oplever at IoTa Foundation tager kritikken alvorligt og er meget åbne omkring deres kodeudvikling,« siger André Bryde Alnor.

Læs også: Energinet trækker SAP-udbudsmateriale med fejl tilbage

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
Henrik Hansen

Det lykkedes for os at sende data fra mit private hjem over datahubben til den estiske pendant, ES-feed, så vi kunne se mit årsforbrug af el fra Estland. Omvendt fik vi også hentet estisk forbrugsdata ind i Seas NVE’s app Watts i Danmark

Er der nogen her på v2 der kender til en god løsning på problemet omkring den uendelige kryptografisk sikrede kæde af informationer, som ikke må gå tabt eller kunne ændres, og GDPRs arktikel 17 der sikrer retten til at blive glemt?

Her tænker jeg på den Estiske forbruger, som ikke længere ønsker at optræde i Energinets blockchain jf GDPRs artikel 17. Umiddelbart kan den estiske forbrugers personhenførbare-oplysninger ikke engang anonymiseres, sådan som blockchains normalt er skruet sammen.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder