Endnu en kontantløs konkurrent kommer til Danmark: Fitbit-armbåndet

Illustration: Fitbit
Betalingsløsningen i fitness-uret Fitbit lanceres i Danmark i samarbejde med Danske Bank.

Kontantløse betalingsløsninger flokkes til Danmark. Version2 har beskrevet den hektiske lancering af Apple Pay i Danmark, der har ledt til en anmeldelse til Konkurrencestyrelsen. Og nu stiller en ny konkurrent op på det danske marked.

Læs også: Analyse: Krigen om mobilbetaling er kun lige startet

Fitbit, et fitness ur, der ligesom Apple Watch kan bruges til at tracke sundheds- og aktivitetsdata, lancerer nemlig Fitbit Pay i Danmark på fredag i anledning af Black Friday ifølge Børsen.

Fitbit Pay kan bruges med de nyeste Fitbit-ure, den såkaldte Ionic serie, der kommer med et større display, NFC-chip og eget OS modsat firmaets tidligere ure.

Dine kreditkort, som skal være udstedt af Danske Bank, lagres i en token-form i Fitbits egen app på din smartphone. Herefter kan du lade mobilen ligge derhjemme og betale alene med uret. Selve betalingen foregår med urets indbyggede NFC-chip - og derfor kan det bruges i alle terminaler, der tager i mod kontaktløs betaling.

Læs også: Apple Pay anmeldes til Konkurrencestyrelsen

»Løsningen kommer ikke til at presse Mobilepay. Vi tror fortsat, at den primære betalingsløsning vil være mobil,« siger Jesper Nielsen, der er chef for personal banking i Danske bank samt bestyrelsesformand for Mobilepay, til Berlingske.

Læs også: Leder: Vinderne på det ny frie betalingsmarked bliver ikke danske forbrugere

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere