Endnu et nederlag til Itanium: Nu siger Microsoft farvel til serverprocessoren

Windows Server 2008 R2 bliver den sidste udgave af Microsofts serveroperativsystem, der understøtter Intels Itanium-processorer. De mere almindelige x64-processorer vipper Itanium af pinden.

»Det er med en følelse af nostalgi, at jeg videregiver en vigtig nyhed.«

Sådan skriver teknisk produktchef Dan Reger fra Microsoft i et blogindlæg, efter virksomheden nu har besluttet at droppe understøttelsen af Intels serverprocessor Itanium fremover.

Microsofts afsked med Itanium skyldes, at nye 64-bit-processorer fra både Intel og AMD baseret på Intels traditionelle x86-arkitektur efterhånden er blevet så hurtige, skalerbare og pålidelige, at Itaniums berettigelse blot er svundet endnu mere ind.

»Både Intel og AMD har sendt nye processorer på markedet med mange kerner, og servere med otte eller flere x64- processorer (64-bit-udvidelsen af x86, red.) er blevet annonceret af flere leverandører. Den slags servere indeholder 64 til 96 processor-kerner, med flere på vej i horisonten,« skriver Dan Reger.

Dan Reger har selv overværet fødslen af de tidlige udgaver af 64-bit-udgaven af Windows Server til Intels Itanium-arkitektur.

Men den aktuelle version af serveroperativsystemet, Windows Server 2008 R2, bliver den allersidste version med Itanium-understøttelse, skriver han i blogindlægget.

En streg i regningen for Itanium

Udmeldingen er endnu et slag i ansigtet på Itanium, der blev lanceret i 2001 som Intels nye, højttydende flagskib med serverrum verden over som sit farvand.

I slutningen af 2009 meddelte Red Hat, at virksomheden ville droppe supporten af Itanium i den kommende Red Hat Enterprise Linux 6.

Itanium har blandt andet været ramt at forsinkelser og har i det hele taget aldrig fået den succes, Intel havde håbet på. Allerede tidligt i Itaniums levetid fik processorserien tilknyttet øgenavnet Itanic.

Itanium-understøttelsen stopper også for Microsoft-produkterne SQL Server 2008 R2 og Visual Studio 2010. Itanium-supporten for alle tre fortsætter dog efter Microsofts Support Lifecycle Policy.

Itanium er baseret på arkitekturen IA64, som er udviklet af Intel og HP i fællesskab og ikke er bagudkompatibel med Intels x86-arkitektur.

Den seneste generation af Itanium, den fire-kernede Tukwila, blev lanceret i februar 2010, omkring ét år efter den planlagte lanceringsdato. Forsinkelsen skyldtes gentagne ændringer i chipdesignet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Jens Dalsgaard Nielsen

Ved du egentlig hvad minix er ??? eller er det bare en dårlig joke ??

Hvis ikke - så er "Operating Systems" v/ Tanenbaum fra 1987 måske et sted at starte. isbn 0-13-637331-3 Du må gerne komme forbi og låne mit slidte eksemplar

Og så måske google lidt Linus versus Tanenbaum som måske var den egentlige starte på ... gæt engang

  • 0
  • 0
#4 Torben Mogensen Blogger

Men de er da beklageligt at Itanium er på vej i graven.

Jeg begræder ikke Itaniums forestående endeligt. Itanium var et storstilet forskningsprojekt, som blev markedsført som et produkt. Som forskningsprojekt fik man i det mindste nogle resultater (mestendels om, hvordan man [i]ikke[/i] skal lave en mikroprocessor), men som produkt er der ikke meget at hente -- i mange år var det blot [i]vapourware[/i] og selv efter hardware endelig kom, var det dyrt, langsomt og strømslugende.

Men Intel fik i det mindste det ud af Itanium, at en del andre processorudviklere stoppede deres egne projekter for at sejle med på Itanicskibet, eller fordi de ikke kunne konkurrere med forventningerne til Intels [i]vapourware[/i]. Blandt de faldne til Itanium var Digitals Alpha, SGIs MIPS (der er andre MIPSleverandører, men ikke i serverklassen) og HPs egen PA-RISC. PowerPC ville nok også have klaret sig bedre, hvis Itanium ikke var hypet så hårdt.

  • 0
  • 0
#5 Martin Bøgelund

Kom med nogle tal.... for den holder vidst ikke vand den påstand!

http://www.eweek.com/c/a/IT-Infrastructure/Microsoft-to-End-Intel-Itaniu...

Kirk Skaugen, vice president of the Intel architecture group and general manager of its data center unit, was asked directly about the Xeon 7500 series' impact on Itanium.

"These are two distinctly different architectures," Skaugen said. "There is room for them at this time. [b]That said, 90 percent of our Itanium business is mainframe and HP-UX-based.[/b] Intel expects to migrate a lot of those machines to Xeon over time, but for now, it [Itanium] is still a very good business for us."

  • 0
  • 0
#6 Dana Skovsende

http://arstechnica.com/microsoft/news/2010/04/microsoft-its-the-end-of-t...

Citat: Microsoft already dropped Itanium support for desktop Windows with the release of Windows Vista, and with Windows only making up an estimated 5 percent of Itanium installations

Det er jo selvfølgelig et "gæt", men jeg har på fornemmelsen at 5% nok ligger tæt på sandheden.

HP-UX og OpenVMS er de eneste operativ systemer som kræver Itanium, så hovedparten af Itanium maskinerne køre nok et af de to systemer.

Langt de fleste Itanium systemer bliver solgt af HP se (95% i 2008) se http://en.wikipedia.org/wiki/Itanium Dette er jo nok også en indikation af Itanium maskinerne kører HP-UX og OpenVMS.

Hvis Microsoft virkelig havde en stor del af markedet, så ville de heller ikke forlade det markedet.

  • 0
  • 0
#7 Dana Skovsende

Jeg kører en del Oracle på Itanium og HP-UX og det virker bare godt, stabiliteten er fantastisk og de performer rigtigt godt under hård "load"....

Jeg vil til en hver tid foretrække Oracle på Itanium/HP-UX fremfor Windows.

Men du har nok ret i at maskinerne er nok lige en tand for dyre sammenlignet tilsvarende Nehalem systemer.

  • 0
  • 0
#9 Christian E. Lysel

Dana Skovsende, 6. april 2010 14:11

Jeg vil til en hver tid foretrække Oracle på Itanium/HP-UX fremfor Windows.

Deres support har også været fantastisk de gange jeg har brugt den ... bare det at læse patche der beskriver hvilken tilstand processor og stakken er i ved en fejl, er guld værd, da det er meget nemmere at identificere om patchen virkelig løser problemet.

Den mest interessante support sag, jeg har kørt, kunne de nå frem til CPU2 var defekt og blev skiftet.

Men deres support er også blevet dårligere ... i gamle dage, burn-in-testede de ustyr der var fejlmeldt for at se om det virkelig også var defekt.

Jeg har aldrig oplevet det samme nivea af support på HPs Intel maskiner.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere