Endnu engang er Google i privacy-problemer: Hollandske elever skal beskyttes mod Chrome

4 kommentarer.  Hop til debatten
Elev.
Illustration: Jakob Vind.
Det er blot et par uger siden, Datatilsynet forbød Helsingør Kommune at bruge en af Googles tjenester, og nu kræver myndighederne i Holland flere tiltag for at beskytte skolebørns privatliv.
27. juli kl. 10:30

Det hollandske uddannelsesministerium kræver, at skolerne indfører en række tiltag for at sikre elevers databeskyttelse, når de bruger Googles webbrowsere Chrome og Chrome OS.

Det skriver BleepingComputer.

Ministeriet har skrevet et brev til det hollandske parlament, hvor man understreger, at der er en række databeskyttelsesmæssige problemer ved at børnene bruger Googles tjenester. Myndigheden er blandt andet bekymret for, at tech-giganten indsamler og giver børnenes persondata til store annoncefirmaer.

Bekymringen forstærkes af, at det hollandske datatilsyn ikke kan gennemskue, hvor data opbevares, og hvordan det behandles. Derfor er man bekymret for, at der sker brud på GDPR.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at skolerne kan fortsætte med at benytte Googles tjenester, kræver ministeriet, at man blandt andet slår automatisk hjemmesideoversættelse og stavekontrol fra. Derudover skal man sørge for, at data opbevares i EU og helt undgå at bruge tech-gigantens søgemaskine.

Reglerne gælder indtil 2023, hvor Google har fortalt myndighederne, at man vil være klar med nye versioner af Chrome, som har større fokus på brugernes privatliv. Når de er klar, vil ministeriet igen vurdere tjenesten.

Det er langt fra første gang, Google har været i privacy-søgelyset hos myndigheder tværs over EU. I starten af året erklærede det østrigske og franske datatilsyn statistikværktøjet Google Analytics for ulovligt i henhold til GDPR, og for blot et par uger siden beordrede Datatilsynet herhjemme, at Helsingør Kommune skal stoppe med at bruge tech-gigantens tjeneste Google Workspace for Education i folkeskolen blandt andet på grund af problematiske dataoverførsler til USA.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
28. juli kl. 10:04

Vi er kun lige begyndt.... Ganske vist er googles chromebooks ved at blive gået efter i sømmene, men hvad med de andre spillere på markedet? Microsoft og apple holder næppe til et nærmere eftersyn, heller ikke selv om datacentrene er placeret i Europa eller Danmark, for som USA-virksomheder er de underlagt samme lovgivning som den, der giver problemer med google. Og hvis man begynder at blande tingene (MS365 på appleudstyr, chrome konto på windows etc) , så mister vi helt overblikket. Hvad vej vi kan eller skal gå, det ....? Så vidt jeg kan se, så er der i dag ikke nogen, der med sikkerhed kan sige, at deres skole benytter en vandtæt løsning.

3
27. juli kl. 14:35

Du har helt ret Dennis og det er da helt ude i hampen, hvis man som forælder skal tænke i dæknavne, for at beskytte sine poder mod overgreb foretaget af vores egne myndigheder!

Er Danmark officielt blevet en bananstat??

Hvis myndighederne fortsætter med disse overgreb, så ender det jo netop i den slags anarkistiske forhold. Det bliver grimt!

2
27. juli kl. 12:17

"Bekymringen forstærkes af, at det hollandske datatilsyn ikke kan gennemskue, hvor data opbevares, og hvordan det behandles. Derfor er man bekymret for, at der sker brud på GDPR."

Hvordan kan de så slippe uden om helt at forbyde Google Chrome? Løser deres nye krav da de problemer, de nævner?

1
27. juli kl. 11:17

Jeg har ikke børn endnu, men hver dag bliver frygten for at få børn, som så skal sendes i skole, hvor deres persondata bliver misbrugt og privatliv krænket på daglig basis, større...

AULA, Chromebooks, Google Workspace, Youtube, og alle de skræddersyede og i høj grad hullede it-systemer som bruges i børnehaver, dagplejeinstitutioner, folkeskoler, gymnasier, universiteter, osv... for ikke at tale om den måde, persondata bliver behandlet, alt dette er mildest talt frygtindgydende at tænke på.

Jeg ser heller ikke frem til at skulle tage de kampe op med pædagoger og lærer, der mener, at alt er i bedste orden, og ikke kan forstå modgangen fra en "sur forælder", som ikke har lyst at oplyse ægte navne og oplysninger til dem, så de kan fodre deres it-systemer med disse oplysninger om barnet.

Man overvejer seriøst at give sit barn et alias/dæknavn, som så ændres efter barnet fylder 18, så man fra den dag, barnet opnår reel selvbestemmelse iht. loven, også stadig har mulighed for kontrol over sine persondata...