Endnu en tysk by erstatter Windows med Linux

20. oktober 2014 kl. 08:266
Billigere og simplere, sådan beskrives det, når fordelene ved at drive Linux frem for Windows i et tysk by-styre.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Flere tyske byer går over til Linux. München har satset på styresystemet de seneste år - med varierende succes - og nu følger flere med, skriver Digi.no.

I Gummersbach med cirka 50.000 indbyggere har administrationen for nyligt gennemført overgangen fra Windows XP til en Linux-løsning baseret på OpenSuse, og bystyret mener, at overgangen har sparet dem for et fem-cifret euro-beløb, hvilket de kun forventer bliver større på grund af reducerede licens og hardwareomkostninger. Samtidig har man kunnet reducere IT-afdelingen fra fire til tre personer.

Gummersbach har arbejdet med overgangen siden 2007, hvor det var nødvendigt at erstatte uddaterede PC'er. Men i stedet for at købe nye PC'er med en række Microsoft-licenser blev maskinerne erstattet af en række tynde klienter, hvor styresystemet bliver leveret fra en enkelt OpenSuse-server.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Programmerne der bruges er desktopmiljøet MATE, LibreOffice, GIMP og faxværktøjet Hylafax. Nogle Windows-applikationer bruges fortsat, men de køres via Wine.

Bystyret har været i stand til at erstatte 300 PC'er på den måde, men de har fortsat brug for nogle enkelte PC'er, som ifølge Digi.no sandsynligvis kører på en Windowsversion. Det er nødvendigt for at køre visse applikationer.

»Vore Linux-desktops trænger næsten ikke til vedligehold. Noget som gør dem lysår enklere at administrere end deres proprietære forgænger,« siger den ene af byens IT-administratorer, Dirk Hennrichs til Joinup.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
20. oktober 2014 kl. 23:02

Jeg løfter på hatten. Det er ligegodt imponerende.

6
21. oktober 2014 kl. 16:00

Som jeg har forstået drejer det sig om en SuSE Linux Terminal Server Cluster, bestående af seks Fujitsu Primergy Servere.

4
21. oktober 2014 kl. 07:46

Jeg løfter på hatten. Det er ligegodt imponerende.

Egentligt ikke, det kræver at man kender forskellen på en RDP/Citrix XenApp og UNIX/Linux måde at køre terminaler.

I øvrigt lyder "...blev maskinerne erstattet af en række tynde klienter, hvor styresystemet bliver leveret fra en enkelt OpenSuse-server." meget som en LTSP løsning.

3
21. oktober 2014 kl. 06:56

Det er et spil om ord. For er et cluster, 1 server eller mange? Det fleste omtaler det som en computer/server!

Mange af de installationer jeg har læst om til kommuner er det nogen rackskabe med blade computers, der er sat op i et cluster. Og arbejdstationerne er tynde klienter.

1
20. oktober 2014 kl. 15:53

Jeg håber de årligt vil donere et beløb til udviklerne af Opensuse nu hvor de sparer så mange penge :-) Dejligt at se linux udbredes på computerne i hastigt tempo! :-)