Endnu en norsk kommune dropper Openoffice

Flere norske kommuner og amter har valgt at droppe Openoffice, fordi den gratis programpakke ikke kan tale sammen med andre programmer. Nu følger endnu en kommune trop.

Gratis? Ja. Populært? Nej.

De sidste måneder har Openoffice lidt store nederlag i Norge. I januar valgte først den norske kommune Sarpsborg at gå fra Openoffice til Microsoft Office, blandt andet fordi gratisprogrammerne ikke kan integreres med tredjeparts-software. Det norske amt Akershus fulgte trop.

Nu dropper en anden kommune - Asker Kommune - så også helt gratis-programpakken af samme årsag, og de ønsker at genindføre Microsoft Office fra skoleåret 2011/2012.

En af grundene er, at der ikke længere er det samme økonomiske incitament til at bøvle med Openoffice, fordi licensmodellen for Microsoft Office er blevet ændret for skolerne. Prisen for licenser til Microsofts produkter er nemlig ikke specielt høje til undervisningsbrug.

Derudover er udviklermiljøet blevet splittet de seneste år, skriver Asker Kommune, og derfor bliver programpakken ikke længere videreudviklet, som man havde håbet på i 2009-2010, da projektet startede.

Læs også: OpenOffice-folk i Oracle-skilsmisse: Stifter LibreOffice

Indføringen af Openoffice udsprang af et nationalt ønske om, at etablere offentlige fællesløsninger indenfor it-området for at opnå en standardisering. Og her skulle gratis-programmer være en del af løsningen for at spare penge.

Læs også: Norsk kommune sparer 15 millioner ved skift fra Openoffice til MS Office

Gratis-programmer er for dyre

Da Akershus amt i januar valgte at skifte fra Openoffice til Microsoft Office var det primære argument, at der gik meget tid med at få tredjepartsprogrammerne til at virke med Openoffice, når hjælpen fra leverandørerne var så begrænset.

»Det er vældigt krævende at have noget, som ikke virker som det skal, i modsætning til at have noget, som i hovedsagen virker som det skal,« sagde amtets it-chef Per Magne Aadnøy dengang.

Den norske kommune Sarpsborg droppede som sagt også Openoffice og gik tilbage til Microsoft Office. Her var begrundelsen, at der, trods udgifter til licenser for Microsofts software, var 15 millioner kroner at spare om året ved at skifte, fordi medarbejderne arbejdede meget mere effektivt med Microsofts software.

Læs også: 2. sejr for Microsoft: Norsk amt dropper også Openoffice

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (35)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Niels Dybdahl

Prisen for licenser til Microsofts produkter er nemlig ikke specielt høje til undervisningsbrug.

Mon licensen også dækker lektier hjemme? Det kunne være interessant, hvis der kom lidt frem om dette. Jeg har indtil videre forgæves prøvet at få vores lokale skole til at sørge for licenser som også dækker lektier.

Kim Jensen

Jeg bruger både OO og MS og jeg kan skrive under på, at interoperabiliten ikke er god. Skriver man ms dokumenter, der indeholder mere end brødtekst, så løber man ofte ind i problemer.

Tabeller, formatteringer, tegninger giver ofte - altid?) problemer.

Jeg foretrækker OO at skrive i, men det hjælper ikke meget, når mine kolegaer anvender MS. Og mon ikke de norske kommuner oplever det samme og finder det dyrt, træls og besværligt at det ikke bare virker. (Sad but true)

Jakob Damkjær

"Det er vældigt krævende at have noget, som ikke virker som det skal, i modsætning til at have noget, som i hovedsagen virker som det skal,"

Right tool right job... og de gratis licenser + forøgede omkostninger ved
support spare åbentbart ikke penge sammenlignet med licens omkostninger +
reduceret support i Norge.

Se det er atomic flame bait ;)

Henrik Rathje

Hvilken typer integration med 3. parts programmer er det lige de har problemer med, som man har brug for i skolerne?
Desuden skal tredjeparts softwaren jo også have "lyst" til at intergrerer med andre. For jeg er rimelig overbevist om at "tredjeparten" her er Microsoft Office.

Men uanset hvordan de vender og dreje det, så har skiftet til Openoffice været en besparelse, I og med at MS nu har ændret licensmodellen for at få kunderne tilbage.

Henrik Madsen

Jeg synes, at det er interessant at læse f.eks. følgende artikel:

http://www.robweir.com/blog/2009/05/update-on-odf-spreadsheet-interopera...

Artiklen dokumenterer, at der var ganske god interoperabilitet (ODF) indtil Microsoft udsendte Microsoft Office SP2. Det er tydeligt, at MS ser bort fra eksisterende løsninger som fremmer operabilitet, og man får en ubehagelig mistanke om at MS tilstræber ikke-interoperabilitet. Men dette er vel netop med til at sikre indtjeningen hos MS.

Nils Bøjden

Jeg sidder desværre i en situation hvor jeg både skal bruge MS Office 2010 og LibreOffice.

Når MS Office åbner et regneark i ODF vha. OpenDocument formatet ødelægger den mindst 2 ting:

Sumfunktioner på en side bliver udført og funktionen slettet.
Referencer mellem tabs bliver udført og referencen slettet.

Fuck.

Jesper Lund Stocholm Blogger

Hej Jesper (!),

@JLS: Kunne du ikke uddybe lidt

Som udgangspunkt er artiklen 2 år gammel - det gør den ret uinteressant på et område, der udvikler sig så hurtigt som på kontorpakkeområdet.

Men selv hvis vi glemte det, så er testen kunstig, for den påpeger blot, at produkter ikke altid udvikles synkront. I dag vil testen sandsynligvis virke på tværs af alle produkterne i Robs test. Hvis du dengang havde ladet OOo danne ODF 1.2 dokumenter som den gjorde som udgangspunkt (og ikke manuelt sætte den til at bruge ODF 1.1), så ville testen for OOs vedkommende have været lige så rød som for Microsoft Office.

Knud Larsen

OpenOffice kan jo aldrig blive fuldstændig compatibel med Mircrosoft, der aldrig selv er kompatibel med egne tidligere versioner.
Det er noget vrøvl.
Man skal selvfølgelig have en fælles åben standard som den eneste rigtige mulighed.
Alternativt er stavnsbindning og faktisk monopol for Microsoft.
Microsoft må efter mening koste samfundet rigtig mange penge i manglende kontinuitet.
Hver version af selve styresystemet er jo også uden nogen som helst bagud compatibilitet til stort besvær for de der laver applicationer til styresystemet.
Hvis man så i det mindste ville dokumentere sine ændringer, men nej det gider man da ikke, Der skal være en masse led, der skal uddanes og tjene på det også.

Jesper Lund Stocholm Blogger

Hej Knud,

OpenOffice kan jo aldrig blive fuldstændig compatibel med Mircrosoft, der aldrig selv er kompatibel med egne tidligere versioner.

Det er da gået meget godt med de binære dokumentformater, synes du ikke? OOo roses da ofte for at kunne håndtere disse formater bedre end Microsoft Office selv.

Nikolaj Brinch Jørgensen

@Knud

En fælles åben standard er ikke den eneste mulighed. Der er næsten aldrig kun een mulighed. Slet ikke i det her tilfælde. Interoperable standarder er også en mulighed. Det man opnår ved en fælles standard er normalt ingen konkurrence og at alle skal være enige, hvilket føre til stagnation.

Hvilket operativsystem du henviser til ved jeg ikke, men jeg vil da give dig råd at skifte til et af de gængse: Windows, OS X, Solaris, Linux osv. De er alle temmeligtbagudkompatible. Faktisk har et system som Windows levet en kummerlig tilværelse i bagudkompatibilitetens navn. Der har været så mange funktioner der har virket enormt dårligt fordi det skulle være kompatibelt med software der var over 10 år gammelt. Selv det med at Explorer låser en file-handle i baggrunden , så man skal genstarte for at låse op er stadigt i Windows 7 (tak til Unlocker for at vi nu kan komme videre).

Det er rart når nogen OS leverandører en gang imellem gør op med fortidens synder og laver noget der er super godt, men det sker næsten altid på bekostning af nogle få brugere, der har brug for funktionaliteten i Linux kernel 2.4, Windows 98 Mac OS 9, Solaris 8 osv.

Jesper Poulsen

Det man opnår ved en fælles standard er normalt ingen konkurrence og at alle skal være enige, hvilket føre til stagnation.

Fælles standarder giver masser af konkurrence. Med fælles standarder kan du ikke stavnsbinde folk til forældet software. Den der løber med pengene er den der kan lave det bedste stykke software. Leverandører vil konkurrere om at lave de bedste løsninger indenfor de rammer der er udstukket af standarderne.

Lad os tage en rask bilanalogi og kigge på britiske biler (og motorcykler). Det er ikke til at opdrive gode reservedele til de gamle maskiner, fordi de ikke anvender den samme gevindstandard som alle os andre.

Gert Agerholm

Dette er et udmærket eksempel på hvorfor det er tåbeligt at man godkender 2 standarder inden for det offentlige. Det vil være UMULIGT at blive helt kompatibel så længe der er kommercielle interesser bag et eller flere af produkterne. De vil altid prøve på på en eller anden måde at "tvinge" brugerne over i deres fold.

Der er kun ét svar.... der må kun være én fælles standard, og så skal dem vel at bemærke også være 100% implementerbar af uafhængige udviklere, ikke noget med at man får hjælp af producenten af standarden.

Dette er den eneste muilghed for at få et åbent marked. Desværre kunne det så gå lidt ud over "frynsegoder" til dem som tager beslutningerne.

Gert Agerholm

Her var begrundelsen, at der, trods udgifter til licenser for Microsofts software, var 15 millioner kroner at spare om året ved at skifte, fordi medarbejderne arbejdede meget mere effektivt med Microsofts software.

Og hvor er dokumentationen for disse tal? Hvad bygger de på? Så længe det ikke fremlægges tager jeg det som absolut tom snak i forsøg på at begrunde deres valg.

Nikolaj Brinch Jørgensen

Er det ikke en lidt naiv betragtning?

Jo det mener jeg også, eller i bedste fald ønsketænkning.

I hvert fald kunne jeg godt tænke mig nogle rigtigt gode eksempler på dette. Jeg kan kun komme i tanke om opkastvækkende eksempler på det modsatte: J2EE/JEE, JSR-168 og 286, EJB 3.0 persistence, HTML, CSS, SOAP, WS*, OpenGL, C++, Java, W3C generelt (meget lang tid mellem revisions af standarder, og stort set ingen konkurrence på produkter, eller store afvigelser fra standarderne).

Nikolaj Brinch Jørgensen

Gert,

Du afsløre dig selv. Det lader ikke til at du er ude på kun af få een standard, ligeså meget som du ar ude i et ærinde der handler om at du gerne ser een bestemt standard valgt.

Det er svært at tage din argumentation særiøst (du argumentere faktisk ikke, du siger bare det er umuligt?). For derefter at fortsætte i noget halløj om kommercielle interesser.

Der er i tilfældet ODF vs. OOXML kommercielle interesser på begge sider. Der er flere kommercielle produkter der benytter ODF, så hvad skal vi så vælge efter din mening?

Stort set alle standarder vi benytter os af i dag har kommercielt ophav.Åbne som lukkede. Det der må være vigtigst er, at det er åbne standarder der benyttes. Om det er Open Source, proprietært software, fransk software, software lavet i Angola, Bob's software, eller hvad det måtte være, er totalt ligegyldigt, og har ingen mening udover obfuscation i debatten.

To standarder kan altså godt være forskellige, men stadigt interoperable. Det er nok mere viljen fra de forskellige parter til at ville være interoperable i udformningen af deres standarder der mangler.

Desuden forstår jeg ikke helt modstanden mod 2 standarder. Så længe kommunikationen der kommer ud fra det offentlige er i et format man kan læse (det bør så være PDF), men man kan aflevere i ODF eller OOXML. Det er da modigt at ville afprøve dette - og en god service overfor ens borgere. Så behøver man ikke enten købe, eller tillære sig at benytte et nyt værktøj til at forfatte det dokument man vil sende.
Desuden kan kontorpakkerne lave PDF, som man vel kan sende til det offentlige. Jeg tror 99% af de dokuementer der skal flyde mellem borgere og det offentlige er read-only, så PDF er fint.

Jesper Poulsen

Standarder begrænser ikke leverandørerne. I det øjeblik de vil noget, som de ikke kan, så udvider de skidtet.

Så må man pille de leverandører fra som ikke kan holde sig til standarderne.

Hvis du ikke kan lave et stykke software efter de standarder der er udstukket, så får du ikke del af kagen. Leverandører skal ikke belønnes for at sk*de på standarderne, tværtimod.

Niels Didriksen

@Jesper

Det er da gået meget godt med de binære dokumentformater, synes du ikke? OOo roses da ofte for at kunne håndtere disse formater bedre end Microsoft Office selv.

Jeg tror at den snak gik på at OOo foretager en mere robust håndtering af formaterne end MSo, mere end på kompabilitet. OOo kan i sagens natur ikke være mere kompatibel end kildeproduktet, når det er et rev-eng. produkt.

Så du undgik pointen; "OpenOffice kan jo aldrig blive fuldstændig compatibel med Mircrosoft, der aldrig selv er kompatibel med egne tidligere versioner.", hvilket er underligt, da du og et par andre jo selv har brugt kilometer af spalteplads på at forklare os hvorfor MSo og OOo ikke må, ikke kan, ikke skal være og aldrig bliver kompatible. Skal dit indlæg forstås som du har ændret holdning?

Jesper Lund Stocholm Blogger

Hej Jesper,

Så må man pille de leverandører fra som ikke kan holde sig til standarderne.

Og hvem ville der så være tilbage? Med et snuptag fjerner du Microsoft, ORACLE, IBM, AbiWord, KOffice, LibreOffice og alle de andre store. Tror du virkeligt på, at vi øger interop i et givet økosystem, hvis vi fjerner de eneste leverandører, der har resourcer til at løfte opgaven?

Hvis du ikke kan lave et stykke software efter de standarder der er udstukket, så får du ikke del af kagen. Leverandører skal ikke belønnes for at sk*de på standarderne, tværtimod.

De skider ikke på standarderne. Præmissen for standardisering er følgende:

Et givet format vedligeholdes og udvikles i en standardiseringsorganisation. Her barsler man med jævne mellemrum med nye versioner og revisioner af standarden.

Parallelt med dette (men på INGEN MÅDE SYNKRONT) implementerer leverandørerne disse standarder. De udvider dem løbende og nogle af disse udvidelser ender igen i standardiseringsorganisationerne, hvor de evt kommer med i nye versioner. Herefter kører møllen igen.

Standarder defineres af markedet - ikke omvendt. Før du og andre herinde indser denne mekanik er det formålsløst at tærske mere langhalm på det.

Jesper Lund Stocholm Blogger

Hej Niels,

Så du undgik pointen; "OpenOffice kan jo aldrig blive fuldstændig compatibel med Mircrosoft, der aldrig selv er kompatibel med egne tidligere versioner.", hvilket er underligt, da du og et par andre jo selv har brugt kilometer af spalteplads på at forklare os hvorfor MSo og OOo ikke må, ikke kan, ikke skal være og aldrig bliver kompatible. Skal dit indlæg forstås som du har ændret holdning?

Det er korrekt, at bla. ORACLE har skrevet til videnskabsministeren at det aldrig vil være muligt at lave en 1-1 konvertering imellem ODF og OOXML. Det er jeg enig med ORACLE i - det skyldes jo ganske enkelt, at formaterne er forskellige. Men det er fint muligt for OOo at implementere OOXML og for Microsoft at implementere ODF - hvis disse ønsker det. Det er bare at åbne standarderne og komme igang.

Men den sætning du citerer giver ingen mening. Kan du eller Knud ikke forklare den for mig?

Niels Didriksen

Men det er fint muligt for OOo at implementere OOXML og for Microsoft at implementere ODF - hvis disse ønsker det

Helt enig. Der er også voldsom forskel på at implementere en standard og være kompatibel med et produkt.

Men den sætning du citerer giver ingen mening. Kan du eller Knud ikke forklare den for mig?

Du citerede og kommenterede den jo selv først, så du havde vel en tolkning. Jeg læste det som "OpenOffice kan jo aldrig blive fuldstændig compatibel med [MSo]", lidt ligesom når nogen siger MS vs Linux el Android vs. iPhone.

Jesper Lund Stocholm Blogger

Hej Niels,

Du citerede og kommenterede den jo selv først, så du havde vel en tolkning.

Joeh - men det var faktisk derfor jeg svarede lidt udenom - jeg forstod den ikke helt.

Jeg læste det som "OpenOffice kan jo aldrig blive fuldstændig compatibel med [MSo]"

Ok - det var den del omkring "der aldrig selv er kompatibel med egne tidligere versioner." jeg ikke forstår.

Log ind eller Opret konto for at kommentere