Det er tilsyneladende sæson for besynderlige softwarebugs, der involverer tekststrenge i beskedsystemer. Blot en uges tid efter, at det kom frem, at en særlig tekststreng sendt til en iPhone kunne få telefonen til at fryse fuldstændig.
Her mindre end et døgn senere skulle problemet dog være løst, skriver den amerikanske udgave af Computerworld.
Tirsdag kom det frem, at også Skype-applikationen på både Windows og de to store mobile platforme iOS og Android ikke kunne tåle at modtage teksten ‘http://’ via app’ens beskedsystem. Skype-applikationen på OS X var tilsyneladende ikke berørt.
I Windows’ tilfælde var problemet angiveligt så alvorligt, at det installerede software blev ubrugeligt, og brugeren var nødt til at geninstallere en tidligere version af programmet. Både Android- og iOS-telefoner crashede, når de modtog teksten.
Mens der endnu ikke er nyt omkring en patch af den lignende sårbarhed i iOS, har Skypes hold af udviklere inden for 24 timer løst problemet og udsendt en opdateret version af softwaren til alle platforme.