Endelig klar? Tysk webshop sælger dansk super-Android fra Lumigon til 5.200 kroner

Danske Lumigon sender deres designer-smartphone T2 på gaden om 2 til 3 uger. Det fremgår af tysk netbutik, der har telefonen klar i midten af december. Lumigon selv har ingen kommentarer.

Den danske mobilproducent Lumigon er hastigt på vej med deres T2-topmodel, efter at smartphone-flagskibet har været forsinket af flere omgange.

I hvert fald hvis man skal tro den tyske netbutik Handyshop.de, som har sat telefonen til salg med en forventet leveringstid på 2-3 uger.

Den danske designer-telefon, Lumigon T2, på den tyske netbutik Handyshop.de Illustration: Henrik Nordstrøm Mortensen

Oprindeligt havde Lumigon meldt ud, at T2 ville komme i første halvår af 2012, men den lanceringen blev ikke en realitet. Senere meddelte det danske smartphone-firma, at T2 ville finde vej til hylderne i ‘slutningen af sommeren’ - uden at være mere konkrete end det. Det skete heller ikke.

Men her mod udgangen af november ser det endelig ud til, at danske og udenlandske fans kan begynde at glæde til den danske designertelefon.

Læs også: Danske Lumigon stadig usikker på lanceringsdato for super-Android

Høj pris og kendt styresystem

Prisen på Lumigon T2 kommer til at ligge på godt 5.200 kroner, og den vil kun komme i farven sort, pakket ind i en stålskant. Dermed vil den danske designertelefon koste nøjagtig det samme som Apples iPhone 5.

Til at køre den danskudviklede smartphone har Lumigon smækket en 1.4 GHz Snapdragon-processor under hjelmen, som man også kender fra Nokia Lumia 920. På Lumigon T2 får man dertil 1 GB RAM og 8 GB intern hukommelse, der dog med et MicroSDXC-kort kan udvides til 2 TB.

Skærmen på T2 er på 3,8 tommer, og den vil have en opløsning på 480x800 pixels. Hertil får telefonen et 8 megapixels kamera, Near Field Communication (NFC) til trådløs kontakt og Google mobilstyresystem Android 4.0.

Lumigon T2 vil dog ikke ud fra de nuværende specifikationer kunne køre på 4G/LTE-nettet, men vil kunne koble sig på nettet med Turbo 3G-teknologien HSDPA+ med op til 14,4 Mbit.

Illustration: Morten K. Thomsen

Lumigon har ikke ønsket at kommentere på sagen. Også en af Lumigons fans har linket til den tyske Handyshop.de i en kommentar på Lumigons Facebook-siden. Den kommentar er dog efter Version2's henvendelse blevet slettet.

Læs også: Dansk super-Android lige om hjørnet: Lumigon T2 lanceres 'sidst på sommeren'

Læs også: Dansk super-Android-telefon forsinket - igen

Opdateret: Ifølge Lumigon er der ikke tale om en dualcore S4 Snapdragon-processor. Det præcise antal kerner kendes ikke. Desuden er rammen på T2 ikke af aluminium, som det tidligere har fremgået af artiklen. Den er af stål

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ove Andersen

Det er typisk arrogance fra Lumigons side, at de sletter kommentarer fra deres Facebook side. Sådan har de altid gjort, hvis der har været spørgsmål og kommentarer de ikke ønsker sig at forholde sig til.

God marketings strategi, i dagens Danmark...

  • 14
  • 0
Jesper Poulsen

480 x 800 Pixel display opløsning, Android 4.0, 1024 MB RAM.. Kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig nogen ville give så mange penge for den telefon.

Folk der vil have en flot indpakning, noget sejt indmad, en holdbar løsning (rent mekanisk) og som ikke vil rende rund med en halv tablet.

Jeg vil hellere have en Lumigon T2 end en Samsung Galaxy SII/S3. Jeg bryder mig ikke om telefoner der gør sig bedre i en taske end i en lomme.

  • 2
  • 10
Henrik Holm

Flot indpakning? Det er jo subjektivt, hvis du spørger mig er s3 og iphone 5 da langt pænere indpakket.
Jeg forstår slet ikke hvilken målgruppe denne telefon vil ramme. For det første, er den alt for dyr kontra de tekniske specs. Hvorfor skulle man vælge den her fremfor en iphone 5 ?

  • 4
  • 1
Dennis Krøger

På Lumigon T2 får man dertil 1 GB RAM og 8 GB intern hukommelse, der dog med et MicroSDXC-kort kan udvides til 2 TB.

ØØØØhhhhhh... Hvor finder man sådan et kort? Det lyder som om at de har valgt den teoretiske maximumstørrelse af de kort, og ikke hvad der rent faktisk er muligt i dag. Men det lyder selvfølgelig godt.

Ærgerligt, det var ellers en af de få specs hvor producenterne rent faktisk var ærlige.

  • 4
  • 1
Christian Madsen

Jeg har fra kilder tæt på Lumigon hørt at firmaet er en hvidvaskforretning som pakker det ublu formål ind i mobiludvikling. Derfor er T2 mere en undskyldning for pengetransaktioner end det er et reelt produkt som nogensinde kommer på markedet.

Hvis mit opslag bliver slettet, er jeg OK med det, men jeg tror stadigvæk selv på historien...

  • 7
  • 1
Rune Ploug

En af de mest pindlige sager for Ingeniøren i lang tid. Hold op hvor har der været mange chancer for alle involveret at opdage producenten, produktet og al tidligere positiv omtale bare skal lide en stille død.... Det var jo sole klart fra starten at den her slags produkter er som at sætte diamanter på en gammel Nokia: gør den stadig ikke til et godt produkt eller relevant nyhed for seriøse fagmedier som Ingeniøren anden end måske at grave I hvorfor investorer ikke har trukket sig. Pro-tip hvis vi i branchen er i tvivl om Nokia og Microsoft tilsammen kan byde ind med noget reelt på sigt hvorfor i alverden tror nogen så at der er nogen der tror på dette? Det er sandsynligvis branchen i verden med aller største krav til hurtigt levering, kvalitet, marketing, kapital, viden, produktion og simpelthen oceaner af kompetente ansatte. Selv mellemvægtere som HTC er mere eller mindre på vej ud fordi ZTE ruller ind over scenen og de har svært ved at forstå de ikke har tyngde til at gøre som Samsung kan. Det ynkeligt.

  • 6
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere