End ikke justitsministeren ved, hvor mange danskere Apple og Google har transskriberet

Ingen lader rigtigt til at vide, hvor mange danskere der via stemmestyring-assistenter har fået private samtaler aflyttet og transskriberet af mennesker.

Det fremgår af et svar fra justitsministeret på flere spørgsmålet stillet af Folketingets Retsudvalg. Spørgsmålene er stillet i kølvandet på sagen om aflyttende stemmestyringsassistenter fra Google og Apple, som Politiken breakede i august.

Her kom det frem, at Google og Apple havde hyret mennesker af kød og blod til at transskribere indholdet af potentielt dybt personlige samtaler indhentet via stemme-assistenterne.

Som en af de anonymiserede transskriberende dengang sagde til Politiken i forhold til Apples Siri-assistent:

»Alt blev transskriberet. Når optagelserne kom ind, filtrerede vi ikke nogen fra. Arbejdet var det samme – at skrive ned, hvad der blev sagt. Jeg har overhørt skænderier, samlejer samt almindelige samtaler, der tydeligt ikke henvender sig mod Siri.«

Men tilbage til ministersvarene. Sagen har fået Folketingets Retsudvalg - på vegne af Alternativets Sikandar Siddique - til at stille en stribe spørgsmål til justitsministeren. Et af spørgsmålene går på, hvor mange danskere der har fået transskriberet deres samtale som følge af tech-giganternes praksis.

Det er der tilsyneladende ikke rigtigt nogen, der ved.

»Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet ikke har kendskab til, hvor mange danskere, der kan være berørt af Apples og Googles praksis om transskribering af lydfiler,« som det hedder i svaret på spørgsmål 152.

Af svaret på samme spørgsmål fremgår det desuden, at Udenrigsministeriets såkaldte tech-ambassadør har afholdt møder med Google og Apple for at få flere oplysninger om sagen. Og på møderne blev der spurgt specifikt til antallet af berørte danskere, men det var der »ifølge både Apple og Google ikke var muligt at oplyse.

Flere spørgsmål

Udover svaret på spm. 152, så er justitsministeret også vendt tilbage på spørgsmål 153, der handler om, hvorvidt danske borgere kan bede Google og Apple om af få transskriberet materiale slettet. I den forbindelse har justitsministeret indhentet et svar fra Datatilsynet. Som det nogle gange er med den slags ting, så svarer myndigheden ikke direkte på, hvorvidt danske borgere faktisk kan få det transskriberede materiale slettet.

»Datatilsynet kan generelt oplyse, at en registreret i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 17 kan anmode en dataansvarlig, herunder en privat virksomhed, om at slette oplysninger om vedkommende, som den dataansvarlige behandler.«

I svaret fra justitsminsiteret og den danske myndighed på persondataområdet fremgår det ikke direkte, hvorvidt danske borgere så faktisk kan få deres transskriberede samtaler slettet hos Google og Apple. Altså det der egentlig var spørgsmålet.

Datatilsynet gennemgår i stedet nogle juridiske punkter relateret til artikel 17 stk. 1 i forhold til, hvilke krav, der skal være opfyldte for, at registrerede kan få deres oplysninger slettet. Datatilsynet kommer også omkring, hvornår den registrerede - jf. artikel 17 stk 3 - så alligevel ikke nødvendigvis har krav på at få sine oplysninger slettede. Nysgerrige kan evt. selv dykke ned i svaret på spm. 153 her.

Det irske datatilsyn

Spørgsmål 154 handler om, hvorvidt det er de tyske myndigheder, der behandler de danske sagre om transskribering og aflytning af danske borgere. Det er det umiddelbart ikke.

Ministeriet har igen været omkring Datatilsynet i forhold til en besvarelse. Af svaret fremgår det godt nok, at sagen vedrørende danske borgere skal behandles i udlandet.

»Datatilsynet kan oplyse, at efter databeskyttelsesforordningens artikel 56 håndteres sager mod virksomheder, der opererer i flere europæiske lande, af én ledende tilsynsmyndighed, som er datatilsynet i det EØS-land, hvor virksomheden har sit europæiske hovedkontor,« hedder det i svaret fra Datatilsynet, som bliver citeret i svaret fra justitsministeriet.

Og som mere end en Version2-læser ved, så har flere af de amerikanske tech-giganter set sig lune på Irland. Også Google.

»Google har den 6. februar 2019 underrettet det Europæiske Databeskyttelsesråd om, at hovedparten af virksomhedens tjeneste pr. 22. januar 2019 har europæisk hovedkontor i Irland. Det er derfor det irske datatilsyn, der er ledende tilsynsmyndighed i sager vedrørende Googles stemmeassistent. Det samme gør sig formentlig gældende for så vidt angår Apples stemmeassistent,« hedder det i svaret, som fortsætter:

»Datatilsynet og de andre europæiske datatilsyn er i stedet at anse for berørte tilsynsmyndigheder.«

I svaret fra Datatilsynet bliver det desuden bemærket, at det irske datatilsyn ikke vil kunne træffe afgørelser i sådanne sager - altså som den med stemmestyrings-assistenterne og transskriberingen - alene.

»Det irske tilsyn er ifølge databeskyttelses-forordningens artikel 60 således som ledende tilsynsmyndighed bl.a. forpligtet til at forelægge et udkast til afgørelse for de andre berørte tilsynsmyndigheder og samarbejde med dem med henblik på at nå til enighed. Hvis det ikke er muligt at blive enige om udkastet til afgørelse, skal sagen forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd, som efter at have fået sagen forelagt vil stemme om, hvad der er den rigtige afgørelse,« kan Datatilsynet oplyse.

Af svaret fremgår det også, at Datatilsynet har været i kontakt med det irske datatilsyn, der har bekræftet, at tilsynet - altså det irske - har igangsat drøftelser med Apple og Google om de to virksomheders stemmeassistenter.

»Det irske datatilsyn tilkendegav i øvrigt ved denne lejlighed også, at tilsynet i regi af møder i Det Europæiske Databeskyttelsesråd løbende vil orientere de andre europæiske tilsynsmyndigheder, herunder Datatilsynet, om disse drøftelser og eventuelle undersøgelser, som vil blive iværksat som opfølgning herpå,« oplyser Datatilsynet.

Men er lovgivningen god nok?

Det sidste spørgsmål, nr. 157, fra Folketingets Retsudvalg i sagen handler om, hvorvidt justitsminsteren mener, »at Danmark skal have nationale regler for aflytning og transskribering af private samtaler, eller er persondataforordningen (GDPR-forordningen) efter ministerens opfattelse tilstrækkelig?«

Ministersvaret kommer herefter omkring både Databeskyttelsesforordningen og flere paragraffer i den danske straffelov, herunder paragraf 263. Den handler blandt andet om uberettiget aflytning af en privat samtale.

»Det er Justitsministeriets vurdering, at reglerne yder et tilstrækkeligt og effektivt værn,« lyder det slutteligt i svaret fra justitsministeren.