En tredjedel af danskerne: Ok med telelogning af alle borgere

Myndighedernes overvågning af opkald og sms’er skal begrænses til mistænkte personer, mener et flertal af danskerne ifølge undersøgelse fra Amnesty, mens en tredjedel synes, den nuværende praksis er helt i orden.

Det er ikke i orden, at de danske myndigheder masseovervåger telefonopkald og sms’er uden konkret mistanke om kriminel aktivitet på forhånd. Det er den overvejende holdning blandt danskerne, viser en undersøgelse, som Amnesty International har foretaget blandt 1004 danskere.

Overvågningen skal begrænses til kun at omfatte mistænkte personer, mener 57 pct. af de adspurgte i undersøgelsen, men samtidig mener 36 pct., at det er i orden, at alle danskere registreres.

Det er overraskende ifølge juraprofessor Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet:

»Det overrasker mig faktisk, at så mange danskere synes, at masseovervågningen er helt i orden. Det siger noget om, at vi har nærmest ubegrænset tiltro til vores myndigheder og tillid til, at vores data ikke misbruges”, siger han til Amnestys medlemsblad.

Telelogningen er i strid med menneskerettighederne, fordi den i så høj grad indsamler og opbevarer data om mennesker, der ikke har været mistænkt for noget på forhånd. Det har en EU-dom tidligere fastslået, og også Amnesty har kritiseret ordningen for at være »et groft brud på borgernes ret til et privatliv«.

Der er dog ikke overvældende opbakning for, at myndigheders overvågning af private borgere skal undersøges nærmere. I forbindelse med Edward Snowdens afsløringer af NSA's overvågninger af borgere i hele verden, mener 47 pct. af danskerne i Amnestys undersøgelse, at der ikke er behov for at undersøge den amerikanske sikkerhedstjeneste overvågning af danske borgere. 42 pct. af de adspurgte bakker op om en undersøgelse.

Samtidig er det kun overraskende få, der i kølvandet på Edward Snowdens afsløringer, har ændret vaner på nettet. Således har kun 11 pct. af danskerne forsøgt at privatisere brugen af internettet, undladt at søge efter bestemt indhold eller brugt mindre online kommunikation ifølge Amnestys undersøgelse. 88 pct. har ikke ændret adfærd.

Læs også: Snowden-afsløringer ændrer intet i Danmark

Amnesty har i den forbindelse lanceret en guide med værktøjer til, hvordan privatpersoner kan beskytte privatlivet på nettet og begrænse overvågningen fra virksomheder og efterretningstjenester.

Artiklen blev opdateret den 28.11.2014 kl. 13.20. I første udgave fremgik det fejlagtigt, at danskerne ikke bakker op om en undersøgelse af den danske telelogning. Spørgsmålet gik på opbakningen til en undersøgelse af NSA's aflytninger og ikke den danske telelogning.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jarnis Bertelsen

Jeg tror svaret man får på den slags spørgsmål afhænger ekstremt meget af hvordan man formulerer dem, og at det er meget svært at formulere dem neutralt. Detkunne være nyttigt med et krav om at formuleringen af spørgsmålet skulle fremgå af enhver artikel baseret på en meningsmåling.

  • 3
  • 0
#4 Christian Nobel

Jeg har lagt et billede af undersøgelsens resultater ind i artiklen, hvor det fremgår, hvad spørgsmål og svarmuligheder har været. Så kan du selv vurdere formuleringerne.

Formuleringerne er måske en kende for simple, eksempelvis spørgsmålet om hvorvidt man har ændret adfærd efter Snowdon.

Eksempelvis ville jeg svare nej til det spørgsmål, men det er ud fra at jeg allerede før Snowdon sagen var paranoid - desværre er der så en risiko for at svaret ville blive misfortolket.

  • 7
  • 0
#8 Anonym

At det skyldes en manglende interesse ( IT er IKKE sexet ) eller uvidenhed omkring konsekvenser?

Tror mere, at den blinde tillid hører den ældre generation til. Men måske er der tale om apati : myndighederne gør alligevel, som de vil...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere