Det danske internet-trafikknudepunkt bliver overhalet af udlandet

Det er vigtigt for it-Danmark med et velforbundet internet exchange point, og den danske udgave, DIX, kan lære noget af at skæve til resten af Europa. For lidt markedsføring betyder, at DIX’en bliver forbigået, når internetudbydere skal forbindes med resten af verden, lyder en vurdering fra branchen.

Det største danske trafikknudepunkt for internettrafik, DIX, halter bagefter konkurrenterne i andre lande, hvis man kigger på antallet af tilmeldte udbydere. Det hollandske internet exchange point (IX), AMS-IX er mere end 12 gange større end den danske DIX’en målt på antal medlemmer. Og det har betydning, lyder det fra Interxion, der som co-location-leverandør driver et stort datacenter, som både DIX'en og 34 forskellige internetudbydere er koblet direkte til.

Ifølge Peder Bank, managing director hos Interxion, er det afgørende for store internationale virksomheder, at der er en solid it-infrastruktur, hvis de skal placere sig i et givent land. Det er en stærk og velforbundet IX i høj grad medvirkende til.

»Når for eksempel en ny asiatisk teleoperatør eller content-leverandør vil penetrere det europæiske marked, hvor går han så hen? Valget er helt frit, så han kigger på et netværkskort og finder ud af, hvor han får de bedste forbindelser, og så lægger han sin trafik der«, siger Peder Bank til Version2.

Danmark skal være knudepunkt

Forkortelsen IX står for internet exhange og er et fysisk samlingspunkt for internettet i en given nation. Det er essentielt en stor switch, der fungerer som bro mellem store tele- og internetudbydere (ISP’er), så trafikken frit kan flyde fra det ene netværk til det andet.

Hos Interxion hjælper de gerne DIX'en til at profilere Danmark på det internationale internet exchange-marked. Ifølge Peder Bank kan der nemlig være samfundsøkonomisk gevinst ved at skabe trafik over Danmark.

»Det gode ved at være et trafikknudepunkt er, at det gør det mere attraktivt for virksomheder som Google og alle de andre store at lægge noget indhold her. Det flytter ikke alene internettet fysisk tættere på Danmark, men kan i sidste ende skabe flere danske arbejdspladser,« siger Peder Bank til Version2.

Markedsføring er afgørende

Organiseringen varierer fra land til land, men i Europa synes der at være enighed om, at IX’er skal drives som non-profit organisationer, modsat i USA. Men udover enighed om ”non-profit” er der store forskelle de europæiske lande imellem. I Danmark er DIX'en placeret på universitetet DTU og er drevet af selskabet i2, der i slutningen af 2012 blev skilt ud fra den statslige styrelse UNI-C. Medlemstallet for det danske internetknudepunkt er på blot 49 tilmeldte internetudbydere. Det tal kan godt blive højere, men det kræver en aktiv markedsføringsindsats, vurderer Interxion.

Langt de fleste af de europæiske internet exchanges har sit udspring i den akademiske verden. I nogle lande som Danmark og Østrig drives internet exchanges stadig fra universitetsverdenen, men i en lang række andre lande, såsom Tyskland og Holland står mere kommercielle organisationer for driften.

»Det er klart, at det gør en kæmpe forskel, om der er 30 ansatte til at markedsføre og synliggøre en internet exchange, eller om markedsføringen, som i Danmark og Østrig, drives mere på deltid ved siden af andre projekter«, siger Mike Hollands, director of connectivity hos Interxion, til Version2.

De store IX’er rundt om i Europa, som Frankfurts DE-CIX med 575 medlemmer og Amsterdams AMS-IX med 604 tilmeldte udbydere, er organiseret på en anden måde end den danske.

Her har medlemmerne selv overtaget driften og konstitueret sig i en non-profit forening. De private virksomheder er i langt højere grad drevet af kommercielle interesser og er derfor mere interesseret i hele tiden at udvide netværket.

*Denne artikel er en del af Version2's sommertour, hvor vi flytter redaktionen ud til en stribe danske it-firmaer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Baldur Norddahl

DIX er for dyre. For at få 1 Gbps hos DIX skal man betale 40.000 kroner årligt og for 10 Gbps betaler man 60.000 kroner årligt. Med 49 tilmeldte ISP'er indkræver DIX altså mindst 2 millioner kroner årligt til at drive 3 switche. Hvis det er et deltidsprojekt, så sælger jeg gerne nogle deltidsprojekter til jer...

Særligt for de små giver det ikke længere mening. Hvis man har et par hundrede Mbps til udveksling på DIX, så kan man simpelthen købe IP transit billigere. Priserne er faldet, men DIX er ikke fulgt med.

Derfor finder du alternativer til DIX, som Cophix http://www.cophix.net/ og IXOR http://www.ixor.dk/ som er langt billigere (gratis faktisk).

  • 4
  • 0
Baldur Norddahl

Hvis man ser på trafikgrafen på http://dix.dk/ ser det ud til at man peaker omkring 30 Gbps 95. percentil. Men 49 tilmelde vil det sige at hver ISP i gennemsnit udveksler 600 Mbps.

For at udveksle 600 Mbps skal du betale 40.000 kroner årligt for en 1 Gbps port. Men der findes transitudbydere hos Interxion der sælger 1 Gbps flatrate til mindre end 40.000 kroner årligt. Så det er faktisk en dårlig forretning for flertallet af DIXens medlemmer at være på DIX!

DIX er langt fra den eneste dyre IX. Det har derfor været oppe at IX'erne vil uddø fordi de ikke følger med ned i pris. Når det dags dato ikke kan betale sig at være på DIX, og transitpriserne bliver bare ved med at falde, så bliver det jo helt håbløst om få år.

Er der nogen der kan forklare, hvordan DIX som non-profit organisation kan brænde 2 millioner DKK årligt, på det der basalt set bare er en lag 2 switch med 50 porte?

DIX vil blive ved med at have problemer indtil at man indser at opgaven kan løses til en brøkdel og tilslutningspriserne justeres herefter.

  • 2
  • 0
Jens Jönsson

Derfor finder du alternativer til DIX, som Cophix http://www.cophix.net/ og IXOR http://www.ixor.dk/ som er langt billigere (gratis faktisk).

Hvad får en udbyder ud af at dele trafik på begge af ovenstående IX'er, når det stort set er samme medlemmer på begge?
Jeg er med på at alle ikke er repræsenteret på samme, men i et lille land som DK, ender man ikke op med det i sidste ende ?
(Den eneste fordel jeg kan se er så redundans, men hvad hjælper det hvis begge IX'er er placeret samme sted fysisk ?)

Er Danmark ikke for lille til både DIX, IXOR og CophIX ?
Og hvad blev der er el-selskabernes IX (EnergIX) ? Er det lukket ?

  • 0
  • 0
Jens Jönsson

Er der nogen der kan forklare, hvordan DIX som non-profit organisation kan brænde 2 millioner DKK årligt, på det der basalt set bare er en lag 2 switch med 50 porte?


Når de holder bestyrelsesmøder, så foregår det vel med fuld 5 stjernet forplejning, overnatning, tur i byen med hele molevitten betalt ;-)

Men enig, sjovt at der ikke er nogen der gør indvending, af de tilsluttede. De må da også af nogen kende priserne.
Men mon ikke det bare er en faktura der er sat til automatisk betaling ?

  • 0
  • 0
Baldur Norddahl

IXOR og Cophix burde klart slå pjalterne sammen. Der er faktisk ikke 100% overlap mellem medlemmerne, så tilsammen har de næste ligeså mange medlemmer som DIX. De vil være stærkere sammen og kan måske opnå en selvforstærkende effekt. Måske vi kan være så heldige at nogle med insider viden kommenterer om hvorfor det ikke sker?

De store mangler naturligvis. Men sådan nogle som TDC peerer alligevel ikke med hvem som helst. Hvis de ikke er villige til at peere med dig, så kan du være ligeglad med om de er medlemmer.

Vi skal have lokket sådan nogle som DR over på Cophix/IXOR. Det bør være så billigt som muligt at hente public service signalet fra DR og det sikres ved at de tilslutter sig en af de billige IX'er. Ekstra bonus hvis det også lykkes at få nogle andre store indholdsudbydere med. Desværre er Netflix ikke særlige ivrige for at etablere en lokal tilstedeværelse.

IX handler om at samle indholdsudbydere og ISP'er. En IX der kun har en af delene giver ingen mening.

  • 0
  • 0
Jens Jönsson

Desværre er Netflix ikke særlige ivrige for at etablere en lokal tilstedeværelse.


Er de ikke (Se https://signup.netflix.com/openconnect) ? Er det ikke bare fordi at deres krav er noget høje ?
Jeg tænker da at et sted som IXOR eller CophIX ville være et oplagt sted for placering af sådan en server.
De tilsluttede netværk kunne da splejse om strømmen til den...

  • 1
  • 0
Baldur Norddahl

Du kan peere med Netflix i Stockholm, Amsterdam og London. Ja du kan få en proxy-server, men kun hvis du har trafik fra hvad der svarer til 100.000 brugere. Godt for TDC og Waoo.

Netflix bør selv have en interesse i at begynde peere her i DK. De sparer ligeså meget ved det som ISP'erne. Så der er ikke nogen rimlighed i at forlange at vi skal sponsere en hostingaftale for Netflix, det kan de selv betale for.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize