En nekrolog over privacy: Da de to tårne styrtede, tog de privatlivet med sig i gruset
Da folk over hele verden fulgte med, mens World Trade Center sank sammen i en sky af død og ødelæggelse, var verdensbefolkningens første tanke næppe, hvad ugerningen ville betyde for internettet. For det åbne demokrati og det lukkede privatliv.
Men i morgen er der gået tyve år, og støvskyen har lagt sig. World Trade Center er genrejst, men de vidtrækkende konsekvenser, terrorangrebene har haft for retten til privatliv består.
For frygten har bidt sig fast i politikere ikke bare i USA, der som nation er gået forrest i kampen mod terror, men også i det danske folketing. Den har drevet os ind i en krig mod de formodede gerningsmænd fra 11 september i Afghanistan, som vi netop har tabt.
Og den har blåstemplet et omfattende overvågningssystem, som verden - og Danmark - aldrig har set magen til. Som justitsminister Nick Hækkerup (S) har brændt retorisk fast i flere omgange:
»Overvågning er frihed.«
Terrorangrebet har startet en lavine af overvågningsteknologier, der måske nok var begyndt at rulle af sig selv, men som er blevet accelereret af politisk medvind over hele kloden.
For at starte i det åbenlyse: Vil du rejse med fly, skal du nu igennem et (meget) omfattende tjek. Går turen til USA, bliver dine biometriske data og pas-oplysninger nøjsomt registreret i en database. Derudover ved statsbanen, hvor vi rejser med det personlige rejsekort, der opsættes hver dag nye overvågningskameraer, og i vores digitale økonomi kræver det ét opslag at se, om du har købt ind til hjemmelavede bomber fra din hoved- eller delekonto.
Derudover screener ANPG-kameraer danske nummerplader på vejene i realtid og registrerer på den måde, hvem der kører hvor og hvornår.
Derefter bliver det mindre tydeligt - uden at blive mindre omfattende. For vender vi tilbage til rejsen til udlandet, starter en masseovervågning, så snart man slår flightmode fra på telefonen efter rejsen. Fra det øjeblik registreres og gemmes din lokation ganske præcist af de lokale teleselskaber, næsten uanset hvor i verden du befinder dig.
Både i Danmark og i USA har krigen mod terror givet politi og efterretningstjenester vidtrækkende beføjelser til at kræve, at tele- og internetselskaber udleverer netop denne slags data.
Den ulovlige teleovervågning
Herhjemme har det historiske terrorangreb konkret betydet udvidede rammer for indgreb i meddelelseshemmeligheden, som det hedder på jura-lingo. Det giver politiet lov til at bryde vores digitale breve - og SMS’er - op og læse dem.
Derudover giver det politiet ret til at indhente teleoplysninger. Det er kun noget værd, hvis disse gemmes og kan hentes frem i bagklogskabens klare lys, når man ved, der er sket en forbrydelse af den ene eller anden art.
Sagt med andre ord kræver denne form for indgreb, at teleselskaberne logger disse oplysninger på alle borgere og gemmer det i, som det ser ud i dag, 12 måneder. Det er ulovligt og i strid med de demokratiske frihedsrettigheder, har EU slået fast i en række domme. Hver gang har politikere på tværs af kontinentet ønsket at blive ved, og hver gang har domstolen sagt nej.
Denne form for indgreb laver politiet 11 gange om dagen. Desværre er politiets data ikke granulerede nok til, at vi kan se præcis hvilke sager, der er tale om. Version2 har i flere omgange forsøgt at få politiet til at redegøre for effekten af denne slags oplysninger - uden held.
Det er uklart, hvordan politiets - og forsvarets efterretningstjenester (PET og FE) bruger teledata, men det er i flere samråd blevet fremhævet, at indsamlingen og udleveringen af teledata er ‘essentiel for terrorbekæmpelsen’.
Mens vi invaderede Afghanistan for at bekæmpe terror og fremme demokratiet, strammede vi altså garnet om hver eneste danskers demokratiske frihedsrettigheder for et værktøj, der ikke er noget offentligt bevis for nødvendigheden af.
Telelogning er en udbredt praksis i EU-landene, og argumentet lyder herhjemme som i resten af unionen; logningen er et nødvendigt og essentielt værktøj. Både i krigen mod terror og efterforskningen af alvorlig kriminalitet.
De seneste tre år har der desuden været intet mindre end tre skandaler, der alle omhandler politiets fejlramte indsamling og analyse af teledata, der har påvirket tusindvis af retssager. I et af tilfældene endte det med, at politiet undersøgte sin egen indsats og på baggrund af stikprøver vurderede, at der ikke var behov for at gennemgå alle sagerne, og politiet er stadig ved at undersøge konsekvenserne af den seneste skandale i skrivende stund.
Det åbne internet: Et slaraffenland
Mens dronerne bombede løs og kuglerne fløj i Mellemøsten, blev internettet også i stigende grad en kampplads, hvor verdens største nationer kæmpede og stadig kæmper om at bygge den mest effektive overvågningsmaskine.
Det mest konkrete eksempel er velkendt; den amerikanske whistleblower Edward Snowdens kæmpelæk cementerede en offentligt kendt hemmelighed for hele verden: Kampen mod terror foregik i høj grad på nettet, hvor end ikke USA’s tætteste allierede kunne sige sig fri for at blive overvåget systematisk af NSA.
En helt ny geopolitisk scene åbnede sig for offentligheden. Et marked, hvor overvågning af andre landes borgere og politikere er en vare, man bytter. Noget for noget. Afsløringen kostede ikke USA en eneste alliance. Danmark er eksempelvis stadig en del af Nine Eyes, ring to ud af tre af USA’s overvågningspartnere.
Som den for nyligt delvist offentliggjorte Dunhammer-rapport afslørede har Danmark altså efter Edward Snowdens afsløringer ladet amerikanerne spionere på danske borgere og virksomheder og sågar vores europæiske allierede.
Danmark er da heller ikke uinteressant i den amerikanske krig mod terror. Som geografisk knudepunkt løber der store, undersøiske fiberkabler ind i Vestjylland. Det betyder, at der strømmer data gennem Danmark, som kan tappes og aflæses.
Flere kilder der har arbejdet med telekommunikation i Danmark fortæller da også, hvordan det sker fra tid til anden, at der kommer en sort varevogn fyldt med udstyr ud til en fiberbrønd, sætter overvågning op og kører igen.
Det er ikke særligt for Danmark, for der er stadig mange lavthængende frugter med denne form for masseovervågning for alle interesserede. De indhentede oplysninger sælges og byttes på den internationale overvågningsbørs for tjenester eller andre landes data.
Et eksempel der er relevant for de fleste danskere er Facebooks beskedtjeneste, Messenger, der endnu ikke er end-to-end krypteret, medmindre man aktivt slår det til.
Sagt med andre ord kan folk i sorte varevogne i Danmark eller udlandet tilgå alt, man sender ukrypteret på Messenger og alle andre steder på nettet.
Tekst, billede eller lyd: Det kan læses og indekseres uden besvær - den største udfordring er lagerplads, der er blevet både nemmere og billigere at anskaffe og drive, end dengang ståldragerne i World Trade Center gav efter for den fortærende flybenzin-brand.
Der har sågar været seriøs snak om at stater skulle forbyde kryptering for at kunne bekæmpe terror.
Mørke i lyset: En modreaktion
Men mens der kastes stadig skarpere lys over privatlivets fred, forsøger internetpionerer verden over at skabe skygge. Det kan være med applikationer som Telegram og Signal, der lover end-to-end kryptering i alle samtaler. Eller eksempelvis mailtjenesten Protonmail, der udfordrer mastodonter som Gmail og Outlook og lover en plads i skyggen helt uden logning, kryptering og privacy. Apple har flere gange nægtet at låse Iphones op for den amerikanske stat, selvom FBI krævede det.
Det bedste eksempel er imidlertid Tor-browseren, der lader folk surfe relativt anonymt på nettet. Det tiltrækker en masse kriminelle, men tillader også almindelige mennesker, aktivister og minoriteter at gemme sig og samtidig bruge det belyste internet.
Der er danskere involveret i flere dele af Tor-netværket. Nogle programmerer softwaren, der holder netværket sikkert og stabilt, mens andre hoster de såkaldte noder, der udgør de mange lag i netværket og på den måde sikrer anonymitet.
Kampen mellem lyset og mørket på inter- og telenettet er kun blevet intensiveret de seneste år. Som i en utæt trædør trænger lyset ind. Apple har for nylig bebudet opsyn med filerne på Iphones i børnenes friheds navn. Imens har protonmail netop udleveret en brugers identitet til Schweiziske myndigheder.
Der er nu lys på næsten alt - selv Tor, mørkets sidste bastion, forsøges jævnligt kompromitteret med noder ejet af hackergrupper og efterretningstjenester og mere gængse hackerangreb. Telegram er allerede blevet brudt op én gang.
Der er gået 20 år, men alt tyder på, at de omfattende ændringer i holdningen til privatlivets fred er kommet for at blive. De europæiske medlemslandes interesse for masseovervågning over telenettet enorm, og herhjemme har højre- som venstrefløj stemt for både flere ‘tryghedskameraer’ og den nye lov for tv-overvågning.
Samtidig er der flere tiltag på vej. Flere lande eksperimenterer med ansigtsgenkendelse i netop overvågning, og nu er der tvivl om, hvorvidt det danske politi netop har brugt disse kontroversielle teknologier. ANPG-netværket i Danmark står til at blive udvidet.
Meget af det er sket i en kamp for at kaste lys på kriminelle og terrorister som dem, der tvang fire fly fyldt med uskyldige dybt ind i Nordamerikas sjæl eller ham, der koldblodigt myrdede en jødisk vagt og en filminstruktør i hjertet af København. Vi tabte krigen om demokrati i Afghanistan, men pro-overvågningsparadigmet har vundet en uomtvistelig sejr.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
