En million tester Windows 10 - Microsoft kigger med

Illustration:
En million mennesker har givet Microsoft lov til at følge med i, hvad de foretager dem i testversionen af Windows 10.

Microsoft hopper Windows 9 over og fortsætter serien med Windows 10. Og den er i øjeblikket ude som en test-version, som en million mennesker er ved at teste. Det skriver The Verge.

Hele 200.000 feedbacks har de fået på den tidlige version af det nye styresystem, hvor den største efterspørgsel er, at man kan fjerne den nye søge- og opgaveviser, samt at der skal være en animation til den genindførte Start Menu.

Men selvom Microsoft praler af, hvor mange af deres reviewers der giver brugbar feedback, er der nogle oplysninger, som de skjuler lidt bedre, hvis man ikke læser brugsaftalen. I hvert fald skriver The Inquirer, at Microsoft i deres preview-program har givet sig selv lov til at holde øje med hvert eneste bevægelse du foretager dig.

I deres Privacy Policy til Windows 10 preview-versionen står følgende:

»Microsoft samler information om dig, dine enheder, applikationer og netværk, og din brug af disse enheder, applikationer og netværk. Eksempler af data vi indsamler inkluderer dit navn, emailadresse, preferencer og interesser; browsing, søge og filhistorik; telefonopkald og sms-data; enhedskonfiguration og sensordata; og applikationsbrug. «

Det er ifølge The Inquirer meget typisk for den slags, men de beder os om at læse det næste stykke:

»Vi kan samle information om din enhed og applikationer og bruge det til formål som at fastlægge og forbedre kompatibiliteten« og »bruge voice input-features som speech-to-text, vi kan indsamle lyd-information og bruge det til formål som tale-processering.«

Læs også: Microsoft: Opgradering fra Windows 7 til Windows 10 bliver simpel

Altså, skriver The Inquirer, kan de indsamle din stemme og alt du siger. Samtidig kan Microsoft indsamle information om alle de filer man benytter, hvad du skriver på tastaturet – en blogger har skrevet, at Microsoft dybest set kan følge med – realtime – hvad testerne af Windows 10 foretager sig.

Microsoft oplyser, at 64 procent af reviewerne har installeret Windows 10-versionen på en pc frem for en virtuel maskine, at 68 procent starter mere end syv applikationer per dag, og 25 procent starter mere end 26 apps per dag.

»Selvom vi kun er to uger inde i dette samarbejdsprojekt, lærer vi en masse og vi arbejder hårdt for at holde trit med jeres entusiasme og passion,« siger Joe Belfiore fra Microsoft.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere