Én medarbejder hos politiet holdt styr på 100 forskellige dataformater inden teledata-skandale
Når politiet indhentede data fra teleselskaberne op til teledataskandalen fik man data tilbage i mere end 100 forskellige formater mellem 2011 og 2019. Herunder 30 forskellige dato-formater. Til at sikre konsistens og validitet af de mange teledataformater havde Rigspolitiets Teledatacenter kun én medarbejder.
For at gøre ondt værre tjekkede de politikredse, der skulle bruge data, ikke selv validiteten af de data, de fik fra Rigspolitiets Teledatacenter før 2018, men tog de fejlbehæftede data for gode varer, selvom datasættene var beviseligt fejlbehæftede og mangelfulde.
I sensommeren 2019 blev det klart, at der var sket en række fejl i overleveringen af historiske teledata fra de danske teleselskaber til Politiet. Disse data er blevet brugt i danske retssager som bevismateriale - i sær i forbindelse med at lokalisere en mistænkt. Efterhånden som sagen skred frem blev det tydeligt, at der var tale om tusindvis af fejl. Samt at teledata kan være utroligt upræcise - selv hvis de håndteres korrekt og sikekrt af politiet. Kilde: JustitsministerietTeledatasagen kort
Sådan lyder konklusionen i en ny, videnskabelig artikel udarbejdet i samarbejde mellem adjunkt på Aarhus Universitet Lene Wacher Lents og overpolitibetjent Nina Sunde fra den norske Politihøjskole.
Rapporten forsøger at samle op fra de danske mediers undersøgende dækning af sagen tilbage i 2019 samt fra de uvildige rapporter om emnet, som konsulentfirmaet Deloitte har lavet.
»Forældede it-systemer udgør trussel mod fortsat drift«
Og én ting er de mange dataformater, der i høj grad forvirrede Rigspoltiets systemer. Systemerne, teleselskabernes indsamlede data blev født ind i var også et problem i sig selv.
»Skandalen er også relateret til utilstrækkelige og forældede it-systemer i det danske politi generelt og herunder især Teledatacentret. Den uvildige undersøgelse vurderer på foruroligende vis, at forældet, teknisk infrastruktur udgør en reel trussel mod den fortsatte drifts-stabilitet.«
»Herunder mod fortsat at kunne levere konverterede teledata,« lyder det i den videnskabelige artikel, der fortsat citerer den uvildige undersøgelse:
»Selv de efterfølgende tiltag for at forbedre den eksisterende infrastruktur er utilstrækkelige. Der er behov for at implementere en helt ny infrastruktur, der lever op til moderne standarder.«
Mangelfulde procedurer til datahåndtering
Med et mangelfuldt it-setup og kun én ansat, der fokuserer på at opdage og kompensere for de fejl, der måtte opstå, kunne gode procedurer have hjulpet betydeligt, men:
»Den uvildige undersøgelse nævner specifikt, at der ikke var blevet udviklet nogle skrevne, interne procedurer i forhold til behandlingen af historiske teledata i Telecentret. Ligeledes har Rigspolitiet ikke udviklet en eneste, national guideline for brugen eller kontrollen af historiske teledata,« skriver forskerne.
Først i 2018 udkommer der retningslinjer, der instruerer politikredsene i at gå datasættene efter i sømmene.
Upræcise til brug i retten
Derudover opsummerer rapporten, hvorfor teledata er upræcise, selv hvis de bruges korrekt. Det skyldes især tre omstændigheder:
For det første er det risikobehæftet at vurdere lokation af en mistænkts mobil ud fra mastedata. Det skyldes, at master flyttes fra tid til anden, og det er ikke altid, det registreres ordentligt, når det sker.
For det andet er historiske teledata i sin grundform ikke indsamlet med henblik på at blive brugt som retslige beviser, men for at hjælpe teleselskaberne med at danne forretningsmæssigt overblik.
»Derfor indebærer de begrænsninger og usikkerheder, der skal tages i betragtning, når man bruger dem som beviser for, hvem der gjorde hvad på et givent tidspunkt (og over hvor lang tid), samt hvor det foregik,« hedder det i den videnskabelige artikel.
Sidst men ikke mindst har telefonmasterne antenner, der dækker forskellige områder, kaldet celler, skriver forskerne. Hver celle har et ID og to beskrevne egenskaber, der er centrale for vurderingen af, hvor en mobil befinder sig i forhold til masten; dækning og kapacitet.
Men der er mange faktorer, der definerer dækningen og kapaciteten:
»Disse begrænsninger betyder, at det aldrig er 100 procent sikkert, at en given mobil var på det sted og på det det tidspunkt, de historiske teledata påstår,« Skriver Lene Lentz og Nina Sunde.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
