En måneds arbejde klaret på ti minutter med et script: Skal du sige det til din arbejdsgiver?
Automatisering kan - måske - koste dig jobbet. Hvis et script kan gøre på 10 minutter, hvad du skulle bruge en måned på at gøre i hånden, så ser din fremtid sort ud. Eller hvad? Og hvad hvis du selv har lavet scriptet?
En programmør rejste det moralske problem om, hvorvidt man skal fortælle sin arbejdsgiver, hvis man har fundet ud af automatisere sit eget arbejde. Det førte til en omfattende diskussion på både Stackexchange og Reddit.
Programmøren var ansat til at klare en opgave, som gik ud på at tage data fra en bunke regneark og få dem ind i et system med en masse SQL-kommandoer. Systemet var ikke sat op til at klare denne dataoverførsel automatisk, så det skulle gøres manuelt med stor risiko for fejl undervejs på grund af dataformaterne.
Men efter noget tid havde programmøren gennemskuet de fleste faldgruber og kunne til sidst sammensætte et script, som kunne klare arbejdet automatisk. En opgave, som der var afsat en måned til i hånden, kunne nu klares på 10 minutter.
Herefter stod programmøren så i dilemmaet. Hvis han fortalte arbejdsgiveren om sit script, var der en god sandsynlighed for, at han havde gjort sig selv arbejdsløs eller i hvert fald kraftigt nedsat det antal timer, arbejdsgiveren ville betale for.
På den anden side kunne han argumentere for, at der blot var tale om et redskab, der understøttede den opgave, han blev betalt for, og opgaven blev løst. Så arbejdsgiveren burde i princippet være ligeglad.
Holdt det hemmeligt i seks måneder
Hans bekymring var, at den pågældende arbejdsgiver ikke var specielt it-kyndig. Hans opgave var blot at få et gammelt system til at virke godt nok, eller som det altid havde gjort, og derfor var han usikker på, hvordan arbejdsgiveren ville reagere på at få at vide, at det hele nu kunne klares automatisk.
Derfor havde programmøren holdt sin kreation hemmelig i seks måneder. Han var endda gået så vidt som til at introducere små fejl i sit output, som så ville blive fanget i den manuelle kontrol, når han afleverede resultatet.
Det sidste er nok at gå over stregen, men den overordnede problemstilling er reel nok. For det vil ofte være dem, der sidder med systemerne og arbejdsgangene, som er bedst i stand til at se, hvordan de kan automatiseres. I hvert fald hvis de har lidt forstand på programmering.
Til gengæld er det også meget muligt, at de organisationer, hvor der er flest lavthængende automatiseringsfrugter, er den type organisationer, som har mindst forståelse for værdien af at have medarbejdere, som er i stand til at udvikle værktøjer, som kan automatisere eller understøtte arbejdsprocesserne.
På sin vis kan en arbejdsgiver jo være ligeglad med, hvordan en opgave bliver løst. Medarbejderen aflønnes først og fremmest for at sørge for, at opgaven bliver løst. Om det tager 4 minutter eller 4 dage er mindre vigtigt.
Og så alligevel ikke, for det forventede tidsforbrug kan bruges som en målestok for opgavens værdi. En bedre målestok kunne være den forretningsmæssige værdi, men det er et vanskeligere regnestykke.
Hvis man er i den heldige situation, at man blot kan finde et nyt job, hvis man får automatiseret sig ud af sit nuværende, så er der ingen ko på isen. Men hvis der ikke lige er et andet job i horisonten, hvordan fortæller man så sin arbejdsgiver, at man har erstattet sig selv med et script? Eller er det helt i orden bare at holde mund?
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
