Android er noget lort.
Men inden du sætter dig til tasterne for at finde ud af, hvor jeg bor, og hvad du kan kaste efter mig, så lad mig lige tilføje:
Det var den fuldstændig subjektive og til dels ureflekterede holdning, jeg havde til Googles mobile styresystem Android, inden jeg gik i gang med denne test.
Selv er jeg stadig iPhone-ejer, men jeg har valgt at kaste mig over Googles egen fortolkning af Android på Googles nye smartphone-flagskib, Nexus 4, der er lavet af LG. Så her kommer en iPhone-ejers bekendelser.
Den voksne Droid
»Det her styresystem er fem år forud for alt andet, verden endnu har set.«
Med nogenlunde de ord præsenterede Steve Jobs den første iPhone og dermed Apples mobile styresystem, iOS, i 2007. En udmelding, jeg er tilbøjelig til at give den afdøde medstifter af Apple ret i.
Nu skriver vi 2013, og rigtig mange fingre er gledet over smartphone-skærmene siden. I Danmark kravlede den lille grønne Droid første gang ind i en HTC-telefon i 2009. I dag er Android verdens mest udbredte mobile styresystem.
Nexus 4 kommer med den seneste Android-version, 4.2 - også kaldt Jelly Bean. Og hold da op en omvæltning fra mine tidligere erfaringer med droiden på både Samsung- og HTC-telefoner i de sene 2.x-udgaver og i en 3.1-version.
Android er nu mindre grøn end nogensinde før - og langt mere moden.
Endelig leverer Google en Android-version, som er lækker, responsiv og tilnærmelsesvis brugervenlig i en uspoleret 'sådan udfolder Google det selv'-udgave. Det er i hvert fald førstehåndssindtrykket. Lad os lige løbe gennem nogle punkter.
Her er lektien lært
Det første skærmbillede, Nexus 4-telefonen sender dig, er startskærmen. Og gud ske lov: Hej til overskuelighed og farvel til informations-overload fra gamle Android-versioner, der kunne give selv et æsel stress.
Jeg har et ur, et Google-søgefelt, en bar med netværksinfo og otte apps pænt opdelt i to kolonner. Det er nemmere end nogensinde at samle apps’ene i mapper, fjerne dem og pakke dem, som du har lyst til.
Sammenlignet med med iOS 6 (som jeg kører på iPhone 5) må jeg tilstå, at Androids nuværende opbygning virker mere dynamisk. Men det skyldes primært, ud fra min overbevisning, at 4.2-versionen virkelig føles hurtig - næsten på højde med iOS.
Jeg synes stadig, på trods af Nexus’ens 1,5 Ghz quadcore S4 Snapdragon-processor, at iOS 6 på iPhone 5 er hurtigere på multitouchdelen, trykken rundt inden i apps og på åbning og lukning af apps. Men Google har virkelig gjort meget for at booste hastigheden på Nexus’en, og det er brugervenligt. Og Android-systemets oversigt over kørende apps virker fint, men mangler den sidste hurtighed. Dog er det klart mere overskueligt end på iOS. Pluspoint for det.
Og hvis du elsker det utal af Google-apps, der efterhånden findes til alt fra mail, nyheder, filhåndtering, sociale medier osv, så elsker du også søgefeltet øverst på startskærmen.
Via Google Now (en 'så meget kan Google komme i tanke om, du vil vide ved en søgning') får du info om vejret, trafikken, offentlig transport, placering af møder på kort og et hav af andre ting på vej til dit lokale pizzeria. Hmm, smart, men ligegyldigt, spørger jeg så? Det er vist et personligt valg.
Den gode gamle 'søgefunktions-Google' er bedre integreret i 4.2 Jelly Bean end tidligere, og det er fedt.
De værste bommerter irriterer
Men nu skal det jo heller ikke lyde, som om Google har bestukket mig. For sammenlignet med iOS 6 er der stadig nogle irritationsmomenter, jeg her i skriftestolen må have luft for.
Det notifikations-center, man får frem ved at trække en finger fra toppen af skærmen og ned, indeholder stadig alt for mange ligegyldige informationer. Det er skønt, at jeg har en oversigt over ulæste e-mails og beskeder, men jeg gider ikke se, at mine seneste fem app-indkøb i Google Play er gennemført - og jeg gider heller ikke vide, at en eller anden opdatering er gennemført.
Medmindre det kniber med hukommelsen hos brugeren, så er den type information overflødig - og det irriterer mig, når nu Google har gjort så meget ud af at præsentere de andre noter så fint.
Jeg undrer mig også over, at mit applikations-arkiv, hvor hele pivtøjet af programmet ligger gemt, ikke kan gøres mere overskueligt med mapper. Og selvom jeg prioriterer dem efter, hvilke jeg bruger mest - eller flytter dem ud på startskærmen - så ligger apps'ene to steder, altså både på startskærmen og i apps-kataloget. Det virker temmelig fjollet.
En anden ting: Så snart jeg fik Nexus’en, satte jeg en kode (med tal) på. Fint. Men hvorfor skal tasterne så fylde mere end det halve af skærmen, når jeg vækker telefonen til live? Giv dog plads til min besked-app eller e-mail-app, som så fint kan sættes ud til lås op-skærmen.
Alternativt skal jeg swipe til den for at få det fulde overblik over min e-mail-indbakke. Det er dumt.
Her er Apples løsning med små push-notifikationer nemmere at danne sig et overblik over. Først når jeg swiper e-mail-ikonet til siden, kommer tastaturet frem på iOS. For mig er det en bedre løsning.
Desuden er ordbogen på Android til grin. Google præsenterer ellers ordforrådet fint ved at give bud på, hvad jeg vil skrive, lige under eksempelvis en besked-dialog. Men puha, jeg følte mig ordblind efter de første mange ganges brug af keyboardet - det var en skuffende oplevelse.
Android 4.2-versionen er også veludrustet i forhold til tilbage-knapper. Menuer inde i apps, som Chrome, Indstillinger eller Beskeder, indeholder alle tilbageknapper i øverste venstre hjørne. Det overflødiggør den tilbageknap, som Nexus’en har installeret nederst på skærmen i ren software-version.
Så det er, som om Android gerne vil hen imod en iOS-agtig løsning, hvor der er hurtige tilbage-knapper og adgangsknapper øverst eller nederst - indbygget i de forskellige apps.
Hvad er innovation?
»Android er langt mere innovativt end iOS.«
Det udsagn tror jeg, mange Android-fans, med hånden på hjertet, har slynget ud i ny og næ. Og så har Apple-fanbois sagte det omvendte.
Men for mig ligger innovationen ikke i, at udvalget af muligheder på en smartphone eksploderer - udvalg, som mange ‘almindelige’ smartphone-brugere formentlig ikke rigtig bruger. Så vil du så sige: Hold nu din mund, uvidende journalist: Når først man har prøvet alle Android-mulighederne, så går man aldrig tilbage.
Måske har du ret, men da jeg efter intens test af Nexus'en gik tilbage til iPhone, stod jeg ikke rigtig tilbage med de store mangler - ud over de smarte Google-løsninger som for eksempel måden at håndtere downloads på og visse dele af notifikationscenteret og browserdelen, som jeg nævner i denne artikel.
Ja, iOS er ikke lige så friskt som et nybagt rundstykke, men grundelementer som tale, sms, e-mail og brugervenlighed løses stadig bedst på iOS. Beklager Droider.
Men ... den grønne Droid har altså snøret boksehandskerne og deler tæsk ud til iOS på et par tydelige områder, som jeg vil kalde innovation.
Hele delen med downloads, hvor du får en dejlig overskuelig mappe til alle dine downloads, er intet mindre end genialt i Jelly Bean. Jovist, funktionen har været der længe, men det er smart. På iOS skal du altid 'åbne med', hvilket er mere støvet end under en teenagers seng.
Og måden, man skifter faner på i Chrome-browseren, må gøre enhver Apple-udvikler grøn af misundelse: Placér hurtigt pegefingeren ude i et af browser-hjørnerne, og så bladrer du til næste fane. En reelt innovativ funktion, man kan bruge i hverdagen.
En anden browser-ting: Læser man eksempelvis Version2 i desktop-udgave, kan nogle links, man finder på siden, være lidt små, når man har zoomet helt ud. Holder man eksempelvis fingeren hen over et område eller et link, så får du en lille boks op, som du så kan trykke på. Smart, innovativt og brugbart.
Google Play, markedspladsen, hvor du kan gå amok i app-køb, har dog ikke meget med innovation at gøre. Den er både grim og uoverskuelig. Bevares, søgefunktionen fungerer fint takket være Google selv, men ‘udvalgte’-siden gør mig forvirret.
Hvad er anbefalet til mig? Hvad ligger på forsiden lidt tilfældigt? Hvad er indirekte Google-reklame for Instagram? Arg, det er synd, når nu udvalget er bredt og godt.
Og så er Gmail, Facebook, Twitter, Google Maps, Spotify og YouTube ganske enkelt mere lækre på iOS - hvilket er lidt underligt, når det er Googles egne programmer. Men det er naturligvis bare min holdning, og i princippet er det i flere af de nævnte apps jo ikke Googles skyld, at kvalitetsindtrykket halter lidt.
Vi runder af
Googles Android er bedre end nogensinde. I hvert fald i Googles rene udgave på Nexus 4. Jeg har virkelig, på trods af min lettere Apple-fanatisme, fået en god oplevelse med 4.2 Jelly Bean-udgaven.
Ja, iOS er lidt kedeligt, og det viser nok heller ikke fremtiden for styresystemer til smartphones - i systemets nuværende udgave. Men set fra den jævne smartphone-brugers synsvinkel, der formentlig (som jeg) har en lille håndfuld apps, så er Android stadig lidt for meget - men det er populært som aldrig før, så noget gør Google rigtigt!
Jeg kan så mange ting med Jelly Bean, men hvor innovativt er de levende widgets i virkeligheden, hvis de bremses af en latterlig lås op-skærm? Eller det gode notifikationscenter, der lider af den gamle Android-syge med alt for mange ligegyldige informationer.
Nej, lad nu være. Det giver mig en dårlig oplevelse. Men Google har ramt en guldåre med Jelly Bean 4.2-udgaven. Så Steve Jobs havde ret i 2007, da han sagde, at iOS var fem år forud, men æblemærkets kronede dag er ovre, hvis iOS ikke får et vitamin-boost af de større.
Ville jeg skifte? Ja, Google Nexus 4 med Android 4.2 Jelly Bean er bedre end iPhone 5 med iOS 6 - basta! Men ... Windows Phone 8 slår stadig begge af de to 'etablerede' styresystemer, fordi det er nemmere, konservativt og innovativt.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
