»En hacker sagde engang til mig: 'Du finder mig aldrig.' Men det gjorde jeg« (Podcast)
Martin Overton leder nu IBM's Emergency Response Team, som skrider ind, når IBM's kunder angribes eller skal have set sikkerheden efter i sømmene. Men da Martin Overton i 1988 begyndte at arbejde med sikkerhed, var der fire velkendte vira. Nu, 27 år senere, er der millioner og atter millioner af trusler mod den digitale sikkerhed, og tallet vokser hver dag.
Hacking er blevet mere politisk magtfuldt, mere omfattende, og der er flere penge end nogensinde i at infiltrere virksomheder og politiske institutioner med malware.
I podcasten forklarer Martin Overton, hvilke tekniske metoder og angrebstyper han bruger i sin dagligdag. Her er nogle af dem forklaret:
Derfor hyrer man nu såkaldte etiske hackere til at teste sin digitale sikkerhed. Med en ’license to break in’ i hånden sætter de etiske hackere alt ind mod virksomhedens eller institutionens sikkerhedsprogrammer og -procedurer.
Du finder XML-feedet til Version2's podcast her
Og bruger du iTunes, kan du klikke her
Du kan også høre podcasten direkte i din browser via Soundcloud i bunden af denne artikel.
»Ingen programmer eller systemer er helt sikre. Derfor går det oftest ud på at sørge for, at det trods alt er tilpas sikkert til, at de kriminelle vælger andre mål, og at begrænse skaden, skulle de kriminelle finde en vej ind,« siger Martin Overton, som i nedenstående podcast giver flere eksempler på svage led, man skal være opmærksom på.
Hør i podcasten, hvordan man som etisk hacker holder sig ajour med de seneste trusler, og hvordan virksomheder går i headless chicken-mode, når de angribes. Hør også, hvilke vilde angrebsmetoder Martin Overton både har set taget i brug og brugt selv.
Vi tager gerne imod ris/ros og forslag til nye afsnit på redaktion@version2.dk Du kan høre podcasten direkte i din browser via Soundcloud i bunden af denne artikel eller ved at abonnere på vores XML-feed i din foretrukne podcast-klient:
Opdateret 01.11.15 21:13

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.