En bug udskyder Android Wear 2.0 igen igen
Det har længe været på tale, at Google skulle komme med en ny opdatering af Android Wear 2.0. Men siden det blev annonceret for omkring et år siden på udviklerkonferencen I/O 2016, er udgivelsen igen og igen blevet udskudt.
Og nu er det sket igen. Det skriver Engadget.
Selvom opdateringen er kommet til et par enkelte enheder, heriblandt LG Watch Style og Sport, vil langt de fleste wearables skulle vente lidt endnu på den store opdatering.
En talsperson fra Google sagde, at »vi er begyndt at udrulle Android Wear 2.0 til Fossil Q Founder, Casio Smart Outdoor Watch WSD-F10 og Tag Heuer Connected. For de resterende enheder er opdateringen på nuværende tidspunkt udskudt på grund af en bug, som viste sig i de endelige tests.«
Opdateringen, når den endelig er fuldt udrullet, vil blandt andet indeholde en længe efterspurgt mulighed for at hente apps direkte til enheden, mulighed for at sende beskeder derfra (blandt andet ved håndskrift) og Google Assistant.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.