

Det er slut med understøttelse af gode gamle floppy-disketter i Linux.
I forbindelse med et patch af kernen skriver Linus Torvalds på Github:
»Dette markerer også diskettedriveren som forældreløs - det viser sig, at Jiri (en udvikler, red.) ikke længere har fungerende hardware. Det er svært at finde diskette-hardware, der faktisk fungerer, og selvom Willy (en anden udvikler, red.) var i stand til at teste dette, så tror jeg alligevel, at driveren kan betragtes som temmelig død i forhold til egentlig hardware.«
Uden hardware er det svært at teste softwaren til disketterne, og derfor er det nu slut med understøttelsen.
Den hardware, der stadig sælges, ser ud til hovedsageligt at være USB-baseret, konstaterer Linus Torvalds, og den slags hardware benytter ikke den gamle driver.
»Den gamle diskette-controller emuleres stadig i forskellige virtualiseringsmiljøer, så driveren findes stadig, men lad os se, om nogen er interesseret i at vedligeholde den, når det kommer til stykket.«
- emailE-mail
- linkKopier link

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Og jeg brugte et USB-diskettedrev forleden. Og måtte konstatere, at den lækre "gummioverflade" nu var blevet meget klæbrig. Man kunne faktisk sætte drevet fast på en dør. Så jeg måtte opløse skidtet med sprit.
Men det er vist 5-6 år siden, jeg har sidst brugt det drev.
Rent arbejdsmæssigt er det mange år siden jeg har set disketter. Det var så 5 1/4 tomme og en desperat kunde. Vi var glade for at kunne løse problemet. (Jeg har en pc med begge størrelser drev og DOS 6-et eller andet derhjemme).
Hej Tommy,
Så kan jeg jo godt smide den æske ud, jeg har, med u-åbnet IBM DOS 5.02, for den er da intet værd mere :(
Den æske tager jeg da gerne imod fremfor at den havner på lossepladsen og jeg vil gerne betale portoen.
Skriv gerne til mig på thomas@my-email.dk hvis du vil af med den.
Ja "no name" diskketer var ikke altid godt, eller de udboret i starten. Inden det kun blev solgt 1.4. Man kunne også få plads til mere data, som du skriver, hvis et program kun lå rå data uden formatering ud på disken.Dermed kunne en billig, udboret DD-diskette kunne udvides med en hel megabyte. Fantastisk, når det virkede, og pissetræls når det fejlede. :)
Kan huske når det rygtes, at der var et parti gode billige noname. De var hurtigt væk. Lærte dog værdien af backup. Og her var det ikke kun nok med (n-1). Især hvis ikke man brugte samme drev, eller disken have ligget ved højtaler, varmt eller bare have ligget længe.
... Og med formaterings-programmerne FDformat og 2M kunne der presses yderligere 300 kb ind på både Double Density og High Density 3.5" disketter. Dermed kunne en billig, udboret DD-diskette kunne udvides med en hel megabyte. Fantastisk, når det virkede, og pissetræls når det fejlede. :)
Jeg komprimerede som regel med pakkeprogrammet ARJ. Jeg lærte hurtigt værdien af ikke at "pakke til kanten". Lidt mindre arkivfiler pr. enhed gav mulighed for at redde data ud af beskadigede sektorer... Men for pokker hvor tog det lang tid.
Så kan jeg jo godt smide den æske ud, jeg har, med u-åbnet IBM DOS 5.02, for den er da intet værd mere :(
Floppyen lever videre som et ikon af en 3,5 tommer floppy som halvdelen af befolkningen ikke er gammel nok til at huske.
Ikke desto mindre har jeg et par opgaver om året der stadig involverer data på floppies...
Så hér ryger udstyret ikke ud, det bliver repareret!
Det er IT's svøbe - Det er pissegodt til at administrere og gemme en masse data med/på. Det er dog væsentligt mere bøvlet at læse "gamle" data fra diverse IT-udstyr, end det er at læse gamle bøger/dokumenter.
Gad vide hvor meget viden, som vi på et senere tidspunkt kunne få brug for, der dagligt går tabt pga. manglende rettidig omhu.
Jeg har kunder der i ramme alvor mener at "Det kunne jeg nok leve med" når man i første del af en samtale gennemgår deres dataopbevaring og de scenarier de må forvente med den tilgang de har. De plejer dog ret hurtigt at ændre holdning...
...hvis det ikke var så vigtigt at kunne læse sit data igen :-)
Da mit gamle projekt fik pc'ere (tilbage i 1990'erne), så var det store klodsede IBM PS2. Der var en lille spindsfindighed med disketter, de skulle være formatterede på IBM'en. førend man kunne bruge dem.
Mvh Bjørn
...hvis det ikke var så vigtigt at kunne læse sit data igen :-)Mange unge fandt ud af at man med sin fars boremaskine og et 10mm bor kunne "hacke/modificere" sin 720kb disk og lave den om til en 1,44mb på få sekunder og derved spare penge.
Mjah, mjoh. Det kræver jo at driveren findes i source-distributionen og er opdateret mht. interne kerne-API'er og så videre. Selvom API'et udadtil ikke har ændret sig gennem årene, så har Linus Torvalds altid forbeholdt sig retten til at ændre de interne API'er. Derfor var og er det en stor fordel at få ens driver mainlinet (altså inkluderet i den officielle kerne-source) - så kunne man stole på at en eller anden ville sørge for at justere driverkoden når et API blev ændret. Det er den sikkerhed, der nu fortabes.Men det viser hvis også styrken i Linux, hvis man vil, så kan man selv kompejle understyttelse ind, hvis man har brug for det.
Der er nok ikke så mange unge mennesker som ved det. Men flobby disk 3,5 kom i en 720kb størrelse eller 1,44mb størrelse.. Forskel var iøvrigt at der i 720kb udgaven kun var et hul i det ene hjørne, hvorimod der på 1,44mb modellen var to.. Et i hvert hjørne af disken. En 1,44mb disk var dyrere.
Mange unge fandt ud af at man med sin fars boremaskine og et 10mm bor kunne "hacke/modificere" sin 720kb disk og lave den om til en 1,44mb på få sekunder og derved spare penge.
Så jeg har stået i min fars værksted med min fars søjle boremaskine og borede 20 disketter ad gangen.. ;-)
Det var tider... Men så kom CD-rom, USB sticks og online data og ødelagte det hele.. LOL
Jeg har stadig et 3,5flobby drev, men primært fordi jeg er familiens it mand og er nød til at være forberedt på lidt af hvert man ved aldrig hvad der dukker op af gammelt "lort" som ikke bare kan sættes i min moderne computer fordi den bruger moderne stik osv . ;-)
OpenBSD understøtter stadig floppier. Jeg tænker også at de andre BSDer gør.
Jeg lavede en lille floppy disk video i oktober sidste år, hvor jeg kigger på lidt forskellige udgaver og typer. Ren nostalgi.https://www.youtube.com/watch?v=W_ri8JLbp2k&t=496s
Det er i hvert fald tæt på, men afhænger nok lidt af hvornår man opfatter et medie som nyt, og hvornår man opfatter det som dødt.
Når man skal købe nyt :-) Tænkte ikke på medie, men hvor længe en enhed har kunne overleve i feks. en Desktop.
Fik mit første 1.44 drev tæt på 1988, og det levet helt til 2010, hvor det blev lagt på hylden. Og har også haft bruge for diske, meget sent til Windows Server og driver til RAID controler. Der gik langt tid, før MS så lyset i USB der.
Min USB læser, er til gængæld skiftet flere gange. Da de ikke har kunne læse, nye og støre kort. Eller mine USB porte og kabler, som har været for langtsom eller med et forkert stik. Men igen en standart, som nok kommer til at leve lige så længe som RS-232 eller længere.
Så det rene USB stik A, kan måske lever lige så længe som floppydisken ?
Det er nok et af de medie, og enheder som har haft den længste leve tid i EDB verden ?
Det er i hvert fald tæt på, men afhænger nok lidt af hvornår man opfatter et medie som nyt, og hvornår man opfatter det som dødt. 1.44MiB floppydiske er fra 1986, omend den fysiske 3,5"-form er fra 1983. Jeg ved ikke hvornår man bør omtale disketten som "død", men jeg tror ikke selv jeg har brugt en siden 2002, hvor jeg fik en CD-brænder.
Til sammenligning er brændbare CD'er fra 1988, og ikke-brændbare en del ældre, og de lever stadigvæk lidt, eller gjorde i hvert fald indtil brændbare DVD'er blev udbredte. Diskettens helt store konkurrent til titlen som længstlevende medie er nok USB-pinden, som vistnok er fra 2000, og stadigvæk lever i bedste velgående (omend kun i funktion - indmaden har naturligvis ændret sig en hel del, hvor floppydisken var mere konstant).
Kan huske når man kom hjem med 20-30 diskerter med software, spil eller OS eller Linux indstalation. Hvor så altid mindst en eller 2 disker have skrive fejl.
Men de første 1.4 Disk. Hvilket fremskrift. Det er nok et af de medie, og enheder som har haft den længste leve tid i EDB verden ?
Kan også huske for ikke så mange år siden, hvor produktions priser, og billigt fremstilling for første gang gik op for mig. I disken sidste leve år, hvor alle udgifter til produktion og udvikling var betalt.
Man kunne få et 1.4 diskkette driv, leveret i danmark for 19,- KR !
Når man tænker på der sidder flere motor, en ramme af aluminium, et læsehovedet, og eletronik og stik. Så gik det for første gang op for mig, hvad ting kan produceres for. Eller retter ikke :-)
Disketer produseres hvis heller ikke mere. Har haft en enkelt pakke, og et driv liggende for en sikkerhedsskyld. I mente om ældre versioner af Windows, ikke kunne installers uden. samt nogle driver kun findes på disketer.
Måske også på tide at få ryddet op i det :-)
Nu Linus Torvalds har ryddet op i kernen.
PS. Men det viser hvis også styrken i Linux, hvis man vil, så kan man selv kompejle understyttelse ind, hvis man har brug for det. Eller bruge en USB enhed, med driver. Det sidste kan man formodeligt også på Windows, skal da lige se om jeg kan læse mine gamle disketer på usb driv på en windows, inden oprydning ?
var for at smide den i skraldespanden. Jeg har et USB baseret diskette drev, som blev købt til en Lenovo R40 for en del år siden. Det ligger stadig i skuffen, såfremt nogen kommer forbi med en diskette. Måske er tiden til endelig at tage afsked.