Kommentar: Glem norske ambitioner og lad tele- og elskaberne selv betale for udkantsbredbånd

Der er ikke langt til Norge, men når det gælder geografiske udfordringer og udkantsproblematikker, er danske forhold i miniputklassen sammenlignet med de norske. Derfor er der ingen grund til at overveje offentlig støtte til bredbånd til danske yderområder.

Danmark ligger i top-5, hvad angår dækningen med bredbånd og mobiltelefoni. 99 procent af alle danske hjem har ifølge de officielle EU-statistikker adgang til fast bredbånd med xDSL eller kabelmodem. Alligevel er der enighed om, at der skal gøres noget for de sidste 10.000-20.000 husstande, som ikke kan få en brugbar bredbåndsforbindelse.

Jungletrommer og hurraråb lyder derfor, når offentlige aktører går med i satsninger på bredbånd møntet på yderområderne. Dansk Energi var prompte ude med en positiv pressemeddelelse, da Frederikssund Kommune besluttede, at man ville være aktiv medspiller i udrulningen af bredbånd, hvor målet er høje hastigheder, også til de tyndtbefolkede områder.

Begejstringen for offentlig finansiering af udrulning har også bevågenhed på Christiansborg, hvor især Dansk Folkeparti har talt for fradrags-, tilskuds- og fondsordninger for at få dækket de sidste husstande.

Læs også: DF-udspil kommer mobil- og bredbåndsdækning i yderområderne til undsætning

Man må anerkende, at der er gjort meget fra både teleselskaberne og elselskabernes side for at forsyne landet med bredbånd. Siden 2005 har de andels- og interessentejede energiselskaber udrullet fibernet til private husstande, virksomheder og offentlige institutioner. Til en samlet pris af 10 milliarder kroner.

Der er foretaget cirka 230.000 tilslutninger til fibernettet, og det er gjort tilgængeligt for over hver tredje danske husstand eller virksomhed. I Danmark er det hver 10. kabelbaseret internetforbindelse, som er fibernet i hjemmet.

Også teleselskaberne har investeret kraftigt i Danmark med en samlet investeringssum på over 40 milliarder kroner i perioden 2007-2011.

Hvad det skal koste at få de sidste husstande koblet op, er ikke opgjort herhjemme. Men den norske telestyrelse anslår en pris på 55.000 NOK pr. husstand for at få de sidste 99.000 husstande i fjeldlandet koblet op. Det er næppe en stykomkostning, der er højere i Danmark for vores 10.000-20.000 husstande. Mere sandsynligt er det, at udgiften vil være noget lavere.

Læs også: Politisk ambition i Norge: Bredbånd til alle trods pris på 5 milliarder kroner

Og basalt set er der stadig masser af penge på kistebunden i de selskaber, der udruller bredbånd, til også at få dækket udkantsområderne. Ser man på telebranchens EBITDA (altså det rene driftsresultat før renter og skat), så lyder det fra teleanalytiker John Strand - som har en godt kendskab til økonomien her - at vi har gøre med en af de brancher, der har de største avancer, og med marginer, der ofte ligger på mellem 25 og 55 procent.

Det er en kendsgerning, at der er meget få andre brancher, der kan matche de indtægter, størrelse og overskudsgrader.

En hurtig sammenligning af årsrapporter fra et par af de danske eltransmissionsselskaber, som allerede har udrullet fibernet, viser også et ganske velpolstret segment.

Således oplyste eksempelvis Trefor i årsregnskabet for 2014 en egenkapital på 4,6 milliarder, EnergiMidt 4,0 milliarder kroner og EnergiFyn 3,1 milliarder kroner.

Selskaberne har også nydt godt af en markant teknologisk udvikling de senere år, således at det i dag langtfra er nødvendigt at grave sig igennem landet for at forsyne yderområderne.

De mobile teknologier har gennemgået en hastig udvikling, og faktum er, at anlægsinvesteringerne for disse bæreteknologier er langt lavere end de kabel- eller fiberbårne.

Om det offentlige skal støtte bredbåndsudrulning er i sidste ende et politisk spørgsmål. Men set ud fra de faktuelle forhold i branchen må være muligt at få dækket investeringerne til bredbånd til de sidste husstande i Danmark med de formuer, som faktisk stammer fra forbrugerne. Uden at det underminerer vores energiselskaber.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (103)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars F. Jensen

Lær det dog. Erhvervsinvesteringer er og skal i første række være styre at rentabilitet. Private styrer ofte efter likviditet, men sådan må erhverslivet og erhvervsjournalister da ikke tænke.
Ejenkapitalen er i den sammenhæng en garanti for, at evt. långivere og andre ikke skal tage risikoen ved en investering . Ejenkapitalen er en opgørelse af de samlede værdier minus de samlede forpligtigelser - ikke en fri likviditet.

Når det er sagt, så omhandler det norske forslag "...Telenors leveringsforpligtelse øges fra en opringningsforbindelse med modem til egentligt bredbånd - med en downstream-hastighed til alle på 4 Mbps - upstream 1 Mbps..."

Det er langt mere end opfyld alle steder i Danmark, hvis man investere i en 4G antenne og enkelte steder en mindre mast eller et fældet træ.
Når TDCs udbygning af 4G er afsluttet med udgangen af året, vil det være meget, meget få steder, hvor man ikke kan få en 2 cifret Mbit/s download hastighed i det hele taget, evt. med hjælp af for få tusinde kroner udstyr.

Når borgmestre og private direktører øjnet en åbning i statskassen, så skal vi desværre igen og igen høre deres ublu argumenter for, at netop de skal have snablen ned i kassen. Og man kan til tider få den opfattelse at de 'blå' er værst.

Så hold dog kæft og pas jeres eget! Ingen kommune ændres afgørende af 'den sidste fiber'

Og lad kompetente folk som Corydon og Hjort Frederiksen passe godt på statskassen.

Lars :)

Poul-Henning Kamp Blogger

Efter at have set hendes holdning til konkurrenceret efter hun kom til BXL kan man godt ærgre sig over at hun ikke var minister for IT&Tele i Danmark på noget tidspunkt...

Jeg er helt enig med Henning i at teleselskaberne har råd, men jeg tror der skal skrappere midler til end foreslået.

Det grundlæggende problem er at de nedgravede kabler udgør et effektivt monopol og at dette misbruges på det groveste.

Der bør oprettes et statsligt "kabel.dk" ligesom vi har bane.dk som ejer alle de nedgravede kabler og som på lige og gennemsigtige vilkår lejer dem ud til alle der har lyst til at leje sig ind.

Jn Madsen

PHK har ret, men problemet bunder i at man ved salget af TDC også frasolgte infrastrukturen.
Med den også nogle kontraktlige forpligtigelser og forbehold. Jeg har ikke hørt om at TDC ikke overholder sin del af den aftale, så problemet må være aftalens indhold. Til gengæld hæfter TDC for en multi-milliard fond som skal sikre tusindevis af tjenestemænd deres pension,- dem har staten nok ikke lyst til at få ansvaret for igen.

I Sverige foretog man samme liberalisering, men beholdt fiber/kobber delen som et selvstændigt selskab, som alle teleudbydere skal handle hos. De har så nogle andre bøvlede problemer. Forskellige lande har forskellige ordninger, og der er vist ikke nogen der har fundet den gyldne formel.

Det her er forretning,- det er svært at argumentere for, at f.eks. TDC skal bruge en million på at grave en fiber frem til en enkelt kunde som ønsker en billig internetforbindelse. Alle har jo lov til at grave fiber ned,- der er ikke noget monopol på det, men hvilket privat firma har lyst til store investeringer i noget man ved, aldrig tjener sig hjem?

Det ville være et helt anstændigt krav i monopolets tider,- men det var jo netop det, vi politisk fravalgte (for at få penge i den slunkne statskasse).

Hvem her har lyst til at aflevere penge for at komme på arbejde?

Jn Madsen

Hvis man placerer sin virksomhed langt fra eksisterende infrastruktur,- så må man acceptere, at der er længere til et hospital og det kan trække ud med at få fiber.

Man køber vel heller ikke en benzinsluger af en bil, og går ned til Shell og siger: "I er så rige, jeg har krav på at få benzinen billigere". Jeg ved godt hvad Shell ville svare ...

Ole Lunddahl

Udmærket debat, men på forkerte data.

"Alligevel er der enighed om, at der skal gøres noget for de sidste 10.000 - 20.000 husstande, som ikke kan få en brugbar bredbåndsforbindelse."

Det tal bekymrer - for statistisk set så burde jeg ikke kende til så mange tilfælde som jeg gør. Derudover har der været en god debat om at tallene der besluttes ud fra ikke holder.

Definition af "brugbar" er nok nøglen, det andet hvordan man tæller op hvem der har det - eller måske ligefrem måler op.

Hvis jeg spørger TDC om jeg kan få bredbånd så er svaret ja, bestil 25 MBit, få evt. kun 10 Mbit. Når jeg så lægger ordren ind, afvises den af de lokale montører fordi det vil blive meget meget ringe og forringe naboernes i forvejen meget spinkle 1-2 MBit forbindelse. Disse adresser har alle "brugbar" bredbånd i statistikken.

Er 1-2 MBit så brugbar - er 4 MBit? nej, ikke rigtigt.

Men ellers enig i at det går den rigtige vej pga. energiselskaberne, 60 mio. tilskud på Bornholm (=enlig svale) og så udbredelsen af nye lave frekvenser til mobil nettet, men stadig for langsomt.

PS: Glem ikke fritidshuse og erhverv på landet/ved kysterne. Det er formelt set ikke hustande, men behovet er tilsvarende.

Johnny Olesen

Det er fint, at de i Norge vil stille krav om en kablet 4/1 Mbit/s forbindelse, men det kan og bør slet ikke sammenlignes med danske forhold, hvor de (ifølge artiklen) 10-20.000 husstande , der ikke kan få leveret stabilt xDSL eller fiber, i langt de alle tilfælde har mulighed for at få etableret en trådløs forbindelse med en relativ beskeden investering og indsats. Geografien i Danmark er også helt anderledes, hvilket gør det nemmere at etablere andre løsninger.

Bornholm er det perfekte eksempel på, hvor galt det går, når staten blander sig. Det koster den danske statskasse 60 millioner kroner, at give Bornfiber statstilbud til udrulning af fiber til nogle Bornholmene og trådløs løsning til resten.

Markedet kunne helt selv have leveret løsninger på problemstillingen til væsentligt lavere priser, og sådan er det i resten af landet. I de områder, hvor der mangler teleinfrastruktur, der dukker nye driftige virksomheder op og leverer det som folk efterspørger.

Perfekte eksempler på dette er små virksomheder som SkyWire, Airnet, Wified og Internet4U.

Nej, vi bør ikke spilde pengene i Danmark, som man gør i Norge. Vi burde derimod sørge for, at ALLE kommunerne stiller krav til deres telefonileverandører ved udbud, og så burde det være et krav, at kommuner og staten GRATIS stiller deres bygninger til rådighed for udbygning af teleinfrastrukturen.

Henrik Hansen

Hvis man placerer sin virksomhed langt fra eksisterende infrastruktur,- så må man acceptere, at der er længere til et hospital og det kan trække ud med at få fiber.

Jeg bor midt i Valby, København, men kan ikke få een eneste ISP til levere fibernet, selv om jeg er villig til at betale op til 20.000 i etableringsomkostninger og indgå en forlænget bindingsperiode på deres dyreste produkt, og fiberkablerne, de ligger under 10m fra min hoveddør. Jeg har skrevet til 6-7 ISPer og enten svarer de ikke tilbage, eller også henviser de til el-forsyningsselskabet... som selvfølgelig henviser til TDC.

Vores ejendom har indlagt et fiberkabel til et fælles ethernet LAN. Her deler ca. 170. lejligheder en 100/100 forbindelse. Nå Internet-foreningen kontakter TDC er svaret det samme: Nej, jeres 100/100 forbindelse kan ikke opgraderes.

Så selv os der bor midt i en storbyzone, med fiberkabler liggende i fortovene og alle vegne, og er villige til at tyre tusindelapper i nakken på teleselskaberne, og står med 170 kunder på hånden kan ikke få fibernet.

Men man bliver jo også nød til at tænke på hvad der er bedst for investorerne: 170 YouSee/TDC ADSL/Homebox/Fullrate-kunder eller en enkelt fiberkunde..? /sarkasme

PHK har fuldstændig ret.

Hvis jeg skal have fibernet skal jeg åbenbart flytte til Vadum, Gestelev, Knebel, Brønderslev, Klippinge, Katterød, Vestermarie eller ud på Askø.

Jens Mikkelsen

Jeg mener stadig at det var en stor fejl at Skyline fik lov til at lukke.
Begrænsningerne på licensen skulle have være lavet om så de ikke skulle dække byerne, men kun land områderne, hvor de faktisk havde en del loyale kunder som gerne ville have betalt mere. (de havde faktisk ikke så mange alternativer)

F.eks. mine forældre, som endte på en ustabil 3g da det var langt bedre end en ustabil adsl. (1mbit) -I dag har de 4g som faktisk kører ganske godt 7-10 mbit - den betaler de mere for end de gjorde hos Skyline.
Men de er nogen af de heldige at deres lokale el-selskab har politisk bestemt at de vil dække hele området da der ikke kan være meget businesscase i at dække deres lille vej med 10 huse. Men de er blevet lovet fiber - i løbet af de næste halve år. Det kommer til at koste dem ca. det dobbelte af hvad de gav ved skyline.

Så skyline skulle have sat prisen op og sparket kunderne i byen ud (med dårlige modtagere) og så satset stort på landet hvor de havde monopol og kunder med retningsbestemte antenner.

Lars F. Jensen

Det grundlæggende problem er at de nedgravede kabler udgør et effektivt monopol og at dette misbruges på det groveste.

Det er ikke noget grundlæggende problem - næppe noget problem i det hele taget.

De eksisterende kobbernet kan med fremskudte punkter og udbygget vectoring og/eller pair-bonding understøtte høje hastigheder (50+/15+ Mbit/s) til 500-700.000 husstande, firmaer og inkl ganske mange sommerhusområder.

Kobbernettet kan give ganske gode hastigheder til en god del flere, ikke mindst (tæt) omkring de større centraler.

Det er mange, men dog kun en mindre del af alle, der er omfattet af målsætningen og 100/30 i 2020 eller blot af en 50/15 målsætning.

Det er langt mere coax-nettet hos Stofa og youSee, der allerede er hos et meget betydelig antal husstand og som nu kan levere 100/20 eller mere. youSee har en mindste hastighed på 50/10, der vil mere end tilfredsstille rigtigt mange.

Både youSee's coax og deres kobber xDSL net er i øvrigt åbent for konkurrenter til offentligt fastsatte en-gros priser.

Det store problem er som jeg ser det, at den almindelige gnier-dansker i rigtigt mange tilfælde ikke vil betale mere for en hurtigere forbindelse.

Mht. monopol skal man huske, at der ikke var en eneste, der troede muligt med megabit hastigheder på kobber, da Teledanmark blev solgt og at kabel-tv var et strengt envejssystem helt op i dette årtusinde.
Lars :)

PS! TDC har faktisk udbygget med fremskudte punkter i kobbernettet i mange store sommerhusområder. Fx Begtrup Vig, Knebel og ud mod Skødhoved, Ajstrup Strand og Nordsminde ved Aarhus eller meget store dele af nordkysten af Sjælland.

Poul-Henning Kamp Blogger

Det store problem er som jeg ser det, at den almindelige gnier-dansker i rigtigt mange tilfælde ikke vil betale mere for en hurtigere forbindelse.

Nej, det store problem er at der ikke er noget der blot ligner konkurrence på markedet.

Stort set alle danske husstande kun har en mulig leverandør og det mindretal der har en valgmulighed, render ind i alt det ekstra-gejl som de tvinges til at betale for.

Johnny Olesen

Vores ejendom har indlagt et fiberkabel til et fælles ethernet LAN. Her deler ca. 170. lejligheder en 100/100 forbindelse. Nå Internet-foreningen kontakter TDC er svaret det samme: Nej, jeres 100/100 forbindelse kan ikke opgraderes

Hvis der allerede ligger et fiberkabel fra TDC, så har alternative leverandører vel adgang til at benytte dette fiberkabel?
Er det så ikke bare at ringe til Fiberby eller andre i området og få dem til at levere til jer?

Johnny Olesen

F.eks. mine forældre, som endte på en ustabil 3g da det var langt bedre end en ustabil adsl. (1mbit) -I dag har de 4g som faktisk kører ganske godt 7-10 mbit - den betaler de mere for end de gjorde hos Skyline.
Men de er nogen af de heldige at deres lokale el-selskab har politisk bestemt at de vil dække hele området da der ikke kan være meget businesscase i at dække deres lille vej med 10 huse. Men de er blevet lovet fiber - i løbet af de næste halve år. Det kommer til at koste dem ca. det dobbelte af hvad de gav ved skyline.

Så skyline skulle have sat prisen op og sparket kunderne i byen ud (med dårlige modtagere) og så satset stort på landet hvor de havde monopol og kunder med retningsbestemte antenner.

Nu havde Skyline priser ned til 109 kroner per måned, så hvor meget betalte din forældre til Skyline, og hvad betaler de nu?

En pris på 300-400 kroner per måned for en internetadgang er vel helt rimeligt, når man bor langt ude på landet?

Allerede i dag kan man i mange områder få en langt bedre bredbåndsløsning via 4G LTE end hvad Skyline tilbød. Nu fremgår det ikke af dit indlæg, hvilket teleselskab dine forældre benytter og om de benytter en ekstern antenne, men 7-10 Mbit/s via LTE er i den lave ende ude på landet.

Ang. Skyline så var kravene til Skylines licens opstillet af politikerne (og embedsmændene), og et sådan krav kan sagtens komme i spil igen, når 700, 900 og 1800 MHz frekvenserne skal i udbud i de kommende år.

Bent Jensen

Stadig et problem med konkurances, hastighed og pris.

At kalde en 4/1 forbindelse bredbånd, nu om dage, og fremadrettet, viser at beslutningstagerne ikke har fattet en dyt. Hvis man mener at vi skal være digitalisere og have rigtigt Internet, så snakker vi om minimum 15 Mb nu og mere i fremtiden, når vi ikke gider se TV, men gerne vil streame 4K, til alle i husstanden. Noget ADSL selv med udvikling ikke kan klare, uden at TDC fiber skal graves næsten ind i husene over alt, også bruge kobber til det sidste.

Et andet problem er konkurances, hvis der kun er kobber, coax eller fiber for en udbyder, så er det svært at skifte, og der med som forbruger at tvinge prisen ned, eller få selskabet der levere til at oppe sig. Se Stofa på trustpilot :-(
Så for at øge konkurrencen bør man lade alt infrastrukturen, blive "nationaliseret" efter 5-10 år, her med menes der at konkuranter skal have adgang til mediet for en rimeligt pris, måse 10-50 kr om måneden, alt efter alder og sted.

Jn Madsen

Så for at øge konkurrencen bør man lade alt infrastrukturen, blive "nationaliseret" efter 5-10 år, her med menes der at konkuranter skal have adgang til mediet for en rimeligt pris, måse 10-50 kr om måneden, alt efter alder og sted.

Så du mener, at et privat firma forventes at grave en fiber ned til kunder der ligge fjernt? Lad os sige det koster en million. Derefter vil firmaet natuligvis være lykkelig for at afgive fiberen til andre,- uden at have tjent 10% af udgifterne ind igen?

Problemet som jeg skrev højere oppe i tråden, det er de regler TDC blev solgt under . Nyrup/Lykketoft manglede desperat penge i statskassen, så de solgte TDC med infrastruktur. Til gengæld overtog TDC også den pensionsmæssige forpligtigelse for mange tusinde tjenestemænd.

Det er nok ikke forventeligt, at man f.eks. forlanger at Telia skal nedgrave en dyr fiber, men at fiberen så også skal kunne benyttes billigt af andre leverandører. De lever af det der.

Johnny Olesen

Et andet problem er konkurances, hvis der kun er kobber, coax eller fiber for en udbyder, så er det svært at skifte, og der med som forbruger at tvinge prisen ned, eller få selskabet der levere til at oppe sig. Se Stofa på trustpilot :-(
Så for at øge konkurrencen bør man lade alt infrastrukturen, blive "nationaliseret" efter 5-10 år, her med menes der at konkuranter skal have adgang til mediet for en rimeligt pris, måse 10-50 kr om måneden, alt efter alder og sted.

Bent, hvem skal betale for den nationalisering? Elselskaberne og TDC har brugt mange penge på at grav fiber ned, og hvis staten skal betale kompensation, så bliver det et beløb i milliardklassen. Den kompensation skal brugerne så betale?

Hvor realistisk er det med 10-50 kroner i afdrag i virkeligheden?

Lad os sige, at det i snit koster 25.000 kroner per. husstand og at staten også vil have renter for at lægge pengene ud. Så vi bruger en rentesats på 4,9% ligesom Skat benytter ved restskat.

Hvor mange år vil det så gå før fibernettet er betalt af, hvis ALLE danske husstande hopper med på fibervognen og skal afdrage de 25.000 kroner + 4,9% i renter.

Hvor mange måneder tager det, hvis en husstand kun skal af med 50 kroner per måned? Av - det var godt nok mange mange mange år, når gælden vokser mere end afdragene.

Dernæst kunne du udregne, hvordan regnestykket ser ud, hvis kun hver anden husstand hopper med på vognen? Altså der skal afdrages 50.000 per husstand.

Den med en 10-50 kroner hver måned - den skal du altså længere ud på landet med.

Keld Simonsen

PS! TDC har faktisk udbygget med fremskudte punkter i kobbernettet i mange store sommerhusområder. Fx Begtrup Vig, Knebel og ud mod Skødhoved, Ajstrup Strand og Nordsminde ved Aarhus eller meget store dele af nordkysten af Sjælland.


Ikke alle steder på Sjælland. Jeg bor på Vesterbro, i København, men det hurtigste jeg kan få leveret er 20/2. Der er for langt til TDCs knudepunkt til at jeg kan få noget hurtigere. Jeg var ellers ved at bestille en 50/10. Og fiber - det kan man godt glemme i København.

Poul-Henning Kamp Blogger

Elselskaberne og TDC har brugt mange penge på at grav fiber ned, og hvis staten skal betale kompensation, så bliver det et beløb i milliardklassen.

Ahh, men det er jo meget simpelt: Staten kan enten nationalisere infrastrukturen vi expropriation eller til bogført værdi.

Jeg er sikker på at der ikke er nogen virksomheder der har snydt med den bogførte værdi, så hvis staten betaler den bliver der helt sikkert ikke noget brok nogen steder.

I min optik ville det være en ret god handel.

Johnny Olesen

Hvorfor skal det afhænge af hvor man bor ?

Skal strømmen også være dyrere ude på landet ?

Det er vel fair nok? Det vand du har i hanen har en pris der afhænger af hvor i landet du bor - det samme med afgiften på afledning af spildevand. Renovation koster også forskelligt.

Tanker jeg på den lille lokale tankstation, så er det også normalt dyre end hvis jeg tanker hos lavprisselskabet, der ligger ved den trafikerede indfaldsvej i storbyen.

Sålænge prisforskellen er rimelig, så gør det intet, at det koster lidt ekstra at levere internet til bønderne.

Jeg har f.eks. ikke ondt i r*ven over at Internet4U leverer 30/10 Mbit/s til lidt over 300 kroner per. måned i oplandet omkring Slagelse. Bor man i selve Slagelse, så kan man få en 40/10 Mbit/s forbindelse (afhængig af teleselskab) til under 200 kroner per måned.

Steen Thomassen
Bent Jensen

@Jonny Olesen.
"Bent, hvem skal betale for den nationalisering?"

Alt efter ens holdning, så kan man lade være med at helt at betale og tage selv :-)

Men det var nu min mening at det bidrag der blev betalt for at bruge andres Infrastruktur, skulle være nok til at betale for investeringen, så det stadig kan betale sig at udvide. Også der for at jeg mente at prisen for at bruge det skulle være variabel, alt efter udgifterne og alder. Samt at man skulle have en tid hvor man have det for sig selv.
Hvis det ikke bliver sådan i fremtiden, hvor nedlæggelse af kabel er til for almenvældet, så bør de vel heller ikke have ret til at lægge det i jorden på privat og offentligt jord, uden at betale leje for det.

Hvis vi tager El nettet som eksempel, så kan det også fungere ved at noget betaler og driver infrastrukturen, og andre levere "varen".
At dine arbejdsgiver så ikke kan tjene penge på at sælge dårlige tv pakker, og
gamle realitet TV, som skal proppes med ned i halsen. Det er en anden sag, og mig helt uvedkommende, den branche er ved at dø sammen med lokal video og film disruption, og det sker hurtigere end man tror. Se på ønsket om at kode DR kanaler, så man kun vil betale for de kanaler man vil se.

Så til spørgsmålet om hvem der skal betale. da vi ikke bor i et fuld kapitalistisk og liberal land, men i et til dels også socialistisk land. med fældes ansvar for samfundet, og os alle sammen. Så skal vi alle sammen betale, og sørge for igen lige som med EL og Vand , at alle får mulighed for adgang til en fornuftigt Internet forbindelse til en rimelig pris. Betalt af fældesskabet, til alles bedste. Lige som veje, el vand, politi, hospitaler og læger. Det er holdning, det kan du være uenig med mig i, men det kan være svært at diskuteres og ændre.

Johnny Olesen

Ahh, men det er jo meget simpelt: Staten kan enten nationalisere infrastrukturen vi expropriation eller til bogført værdi.

Jeg er sikker på at der ikke er nogen virksomheder der har snydt med den bogførte værdi, så hvis staten betaler den bliver der helt sikkert ikke noget brok nogen steder.

I min optik ville det være en ret god handel.

Det kommer sørme an på, om den bogførte værdi er den reelle værdi, når man ser på, hvad man kan tjene på fiberkablerne. Altså om den bogførte værdi er den samme som markedsværdien. Det er den ikke.

Hvis staten lavede en tvungen nationalisering til den bogførte værdi, så går elselskaberne glip af et fremtidigt milliardafkast.

En god handel? Ja, for staten, mens andelshaverne (dig og mig) bliver snydt så vandet driver.

Den slags tosserier minder mig om kult-klassikeren "Hot Fuzz", hvor en flok landsbytosser myrder uskyldige mennesker på de mest bestialske måder med sloganet "for the Greater Good".

Johnny Olesen
Anders Johansen

Der bør oprettes et statsligt "kabel.dk" ligesom vi har bane.dk som ejer alle de nedgravede kabler og som på lige og gennemsigtige vilkår lejer dem ud til alle der har lyst til at leje sig ind.

Og underlægge den infrastruktur det sædvanlige tosseri som det offentlige altid begiver sig ud i. Så står vi om X antal år med en dårlig løsning fordi staten har underbudt private alternativer med disses nye teknologier og derved sikret at befolkningen blev på det gamle (som staten jo lige skal have trukket de sidste kroner ud af).

At du som om nogen kender det offentliges evner udi IT foreslår noget sådant forstår jeg slet ikke...

Erik Trolle

Markedsværdien kan sagtens være højere end den bogførte værdi - også uden at lave noget ulovligt.


Ja eller mindre. Men som udgangspunkt laver en revisor værdiansættelse efter prisen på en going concern. Og ud fra status tidspunktet er det den rigtige pris. Ellers skulle det hele været skredet siden mine 6 år inden for revison. Og prisen bliver ikke sat til hvordan lovgivningen er for fordeling af omkostning internt i selskaber, det kunne man jo se ved prisen som TDC købte Dongs fibernet til. TDC ville jo ikke betale for noget som DONG havde som omkostning med og uden fiber. Der ligger formentlig også en del oppustede værdier i elselskaberne, ved en evt. frasalg eller strukturel opdeling.

Keld Simonsen

Har din ejendom ikke haft kontakt til fx Fiberby, som er netop hjemmehørende på Vesterbro.


Det er vel kun for ejendomsløsninger. Jeg bor i lejlighed, og jeg tror det kun er min egen lejlighed jeg skal købe internet til. Desuden er jeg ikke alene, der er ret mange andre der klager over at de ikke kan få nogenlunde hurtige forbindelser i Københavnsområdet, bl.a. pga. TDCs monopol på kobbernettet.

Johnny Olesen

Det er vel kun for ejendomsløsninger. Jeg bor i lejlighed, og jeg tror det kun er min egen lejlighed jeg skal købe internet til. Desuden er jeg ikke alene, der er ret mange andre der klager over at de ikke kan få nogenlunde hurtige forbindelser i Københavnsområdet, bl.a. pga. TDCs monopol på kobbernettet.

Hvis man vil have noget andet end hvad der udbydes, så må man gå sammen med andre og bruge ens købekraft til at ændre på tingenes tilstand.

Afhængig om det er en andelsbolig, ejerlejlighed eller en lejlighed i en boligforening, så kommer du ikke udenom, at du skal tale med dine naboer om problemet - de har måske samme problem, og de vil måske også gerne have en løsning på det.

Der kan sagtens leveres hurtig internet i København, men ikke til rimelige priser, hvis det er én enkelt husstand. Går 20 eller 30 husstande derimod sammen, så ser økonomien mere fornuftig ud.

På den anden side - hvis man ikke vil tale med naboerne, så kan man også blot flytte til en anden lejlighed, hvor man på forhånd har sikret sig hurtigt internet. Fiberby kan sikkert henvise til et par bolig- eller andelsforeninger.

Mogens Ritsholm

Når det offentlige kræver, at borgerne skal have digital adgang til den offentlige administration mv., må der også være en eller anden garanti for, at alle har mulighed for en rimelig adgang til bredbånd til en rimelig pris.

I Norge overvejer man en sådan garanti i form af 4 Mbit/s downstream under en eller anden form for forsyningspligt. Det vil koste 5 mia. kr. har styrelsen beregnet.

Men hvem der skal tillægges forsyningspligten og hvem, der skal betale et evt. underskud, er vist ikke konkluderet. I dag er det Telenor, der er tillagt forsyningspligt i Norge. Men kun for telefoni. Det vil man således udvide til bredbånd.

5 Mia. Nkr er ikke meget. TDC betalte 12 mia. dkr. for kabel-tv selskabet GET i Norge.

Det er muligt, at problemet med dårlig adgang er mindre i Danmark.

Men det gør da ikke, at man skal glemme det norske forslag.

Tværtimod.

Det betyder jo bare, at det må være billigere at indføre en tilsvarende forsyningspligt for bredbånd i Danmark, og dermed mere relevant.

Faktisk er emnet brandvarmt i Danmark, da TDCs forsyningspligt udløber med udgangen af 2016. Og hvad skal den så erstattes med?

Burde vi ikke også overveje en eller anden form for minimum bredbånd til en rimelig pris til alle ligesom i Norge?

Det tror jeg, at hele det kommunale Danmark mener.

Steen Thomassen

Det er vel kun for ejendomsløsninger. Jeg bor i lejlighed, og jeg tror det kun er min egen lejlighed jeg skal købe internet til. Desuden er jeg ikke alene, der er ret mange andre der klager over at de ikke kan få nogenlunde hurtige forbindelser i Københavnsområdet, bl.a. pga. TDCs monopol på kobbernettet.


Den bedste måde at skaffe bedre internet i København er at få hele ejendommen med - dvs der er ejer- eller andelsforeningen som står for det. Det koste vel ca 5000-7000 kr pr lejlighed i installationsarbejde med et fx kategori 5e kabel eller noget som bedre, samt betaling af tilslutning til en udbyder - kan afhængige hvor langt der til deres kabel - men spørg. Men det kræver opbakning i foreningen. Men i vil blive glad for de investering bagefter. I bør selv eje nettet i ejendommen. Og TDC gør pt. overhoved ikke noget fiber i Kbh - så vent ikke på dem.

Johnny Olesen

Det betyder jo bare, at det må være billigere at indføre en tilsvarende forsyningspligt for bredbånd i Danmark, og dermed mere relevant.

Faktisk er emnet brandvarmt i Danmark, da TDCs forsyningspligt udløber med udgangen af 2016. Og hvad skal den så erstattes med?

Burde vi ikke også overveje en eller anden form for minimum bredbånd til en rimelig pris til alle ligesom i Norge?

Ideen med en forsyningspligt er da helt fin, men så skal vi blot droppe tanken om, at det skal være en kablet forbindelse.

Net1 udruller ifølge rygters bureau netop nu et TD-LTE på 450 MHz i Danmark. Med et sådan net vil man praktisk taget kunne levere internet i hele Danmark, hvis Net1 oprettede 10-12 sites mere. Ikke fordi Net1 i dag dækker dårligt, men fordi der er et par radiohuller rundt omkring, hvor geografien forhindre dækning fra de nuværende sites.

En investering på omkring 10 millioner vil altså kunne sikre alle danskere en 4/1 Mbit forbindelse via Net1.

At det så kun vil give Net1 nogle få ekstra kunder, det er så en anden sag.

tilføjet: Glem rygterne - NEt1 har lanceret 4G, kan jeg se.

Lars F. Jensen

Ahh, men det er jo meget simpelt: Staten kan enten nationalisere infrastrukturen vi expropriation eller til bogført værdi.

Jeg er sikker på at der ikke er nogen virksomheder der har snydt med den bogførte værdi, så hvis staten betaler den bliver der helt sikkert ikke noget brok nogen steder.

I min optik ville det være en ret god handel.

Her er der heldigvis noget du har misforstået - big time.

Grundlovens § 73
Stk. 1.
Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Den bogførte værdi har som oftest intet med grundlovens erstatningbeløb at gøre. Bogføring udføres efter skatteregler og efter regler for god regnskabspraksis. D

Et aktivs værdi ved ekspropriation har ikke noget at gøre med købsprisen eller den bogførte værdi, men med den aktuelle handelspris evt. den aktuelle genanskaffelsespris.
Havde du købt fx et hus i 2006 og det blev eksproprieret i 2009/2010 ville erstatningen ganske sandsynligt have været en del lavere end din købspris, fordi huspriserne i almindelighed var faldet på den tid.

Køber man som virksomhed en ting til under 12800 kr, kan den straksafskrives (udgiftsføres), men det betyder bestemt ikke, at den kan eksproprieres uden erstatning.

Man kan få den tanke, at nogle med ret til at ekspropriere - fx kommuner - lidt for ofte og noget for aktivt søger en lav vurdering og omgås dokumentationen for 'almenvældets krav' noget lempeligt.

Men en planlagt underbetaling i det foreslåede omfang vil nu nok ikke undgå en underkendelse senest i Højesteret.

Lars :)

Mogens Ritsholm

Ideen med en forsyningspligt er da helt fin, men så skal vi blot droppe tanken om, at det skal være en kablet forbindelse.

Måske.

Men en ting er at påstå at alle kan bruge den ene eller den anden løsning. Noget andet er at give en garanti og udpege dem, der skal opfylde garantien.

Efter planen skal forsyningspligt i udbud til foråret. Men der er stadig ikke nogle forslag til, hvordan det skal skrues sammen eller hvad det skal indeholde.

http://www.version2.dk/artikel/nu-skal-minimumskrav-danskernes-interneta...

Et alternativ er selvfølgelig helt at ophæve forsyningspligten med påstand om, at det er unødvendigt.

Men er det rimeligt over for de borgere, der ikke selv kan finde en løsning trods alle velmenende råd?

Det mener de åbenbart ikke i Norge

ps beklager slåfejl. Jeg sidder på en vejrafhængig ustabil forbindelse via mobilnet

Lars F. Jensen

Desuden er jeg ikke alene, der er ret mange andre der klager over at de ikke kan få nogenlunde hurtige forbindelser i Københavnsområdet, bl.a. pga. TDCs monopol på kobbernettet.

Kan du ikke forklare mig og andre, hvordan det monopol som de mener TDC har til kobbernettet forhindre dig i at få en hurtig internetadgang i København ?

Det er helt frit at udbygge med kabler/coax/fiber og tilbyde internet adgang. Hvis du mener der er et rentabelt marked for hurtigere adgang, kan død langsomme kobberkabler da ikke udgøre noget konkurrenceproblem - eller ?

Lars :)

Lars F. Jensen

ps beklager slåfejl. Jeg sidder på en vejrafhængig ustabil forbindelse via mobilnet

Bemærk at når bl.a. Johnny og jeg taler om at anvende 4G derude, hvor kablerne er for lange, så er det 4G brugt som en fast radiolink via en fast antenne og en router.
En sådan skal bag den store våde blodbøg, for at miste stabiliteten.

Men det er måske dine fingre der er blevet våde og kolde ? :D

Lars :)

Kim Henriksen

Der bør oprettes et statsligt "kabel.dk" ligesom vi har bane.dk som ejer alle de nedgravede kabler og som på lige og gennemsigtige vilkår lejer dem ud til alle der har lyst til at leje sig ind.

Hvordan forhindre det TDC blot i at opkøbe indholds udbyderne og derigennem stadigvæk have en slags monopol på "tilslutninger" ?

Her i Ballerup, etablerede de fleste boligforeninger et bolignet AKA Ballerupnettet https://web.archive.org/web/20070609164539/http://www.ballerupnettet.dk/... . Firmaet der stod for etablering var en lokal el installatør (Fascom). I dag igennem en række opkøb har TDC kontrollen via Dansk KabelTV over de aller fleste bolignet i Ballerup (blandt andet i Hedegården, som jeg har set dig gå igennem et par gange)

I mellem tiden er priserne skruet total i vejret i forhold til starten hvor vi betalte en flad 50'er for "adgang til internettet" med op til 100 Mbit/s (wire speed fra lejlighed til switch og der var rigeligt med kapacitet i nettet og internet forbindelse til at man altid kunne download eller upload med 100 Mbit/s 24/7)

Jeg kan godt forstå TDCs manøvre, da de mistede MANGE tusindende ADSL kunder på stuntet borgerne i Ballerup lavede :-)

Johnny Olesen

Her i Ballerup, etablerede de fleste boligforeninger et bolignet AKA Ballerupnettet https://web.archive.org/web/20070609164539/http://www.ballerupnettet.dk/... . Firmaet der stod for etablering var en lokal el installatør (Fascom). I dag igennem en række opkøb har TDC kontrollen via Dansk KabelTV over de aller fleste bolignet i Ballerup (blandt andet i Hedegården, som jeg har set dig gå igennem et par gange)

Hvordan kan det lade sig gøre?

Boligselskaberne har vel ikke indirekte solgt Ballerupnettet til TDC. Boligselskaberne har vel blot lavet en aftale med en elinstallatør om at lave et netværk og så levere noget internet til det net? Eller hvordan hænger det sammen?

Hvis boligselskabet ikke selv ejer forbindelsen ind i lejlighederne, så ligger de sgu, som de har redt.

Mogens Ritsholm

Men det er måske dine fingre der er blevet våde og kolde ? :D

næh, jeg bruger her udendørs router placeret det sted, hvor der erfaringsmæssigt er bedst signal (ikke kraftigst, da det ikke er rent).

Men det hjælper ikke ved inversion, hvis du ved hvad det er.

Jeg bilde rmig ind, at jeg ved lidt om radioudbredelse. Men det er åbenbart ikke nok til at løse problemet permanent.

Derfor undrer det mig også, at nogle tror, at udendørs antenne altid kan løse problemet. Det undrer mig også, atnogle tror, at højde altid hjælper.

For min erfaring er, at jeg ikke kan finde et bedre signal i 10 meters højde end det sted, som jeg bruger 1,5 meter over jorden

Og det selv om der ifølge dækningskortene fra selskaberne skulle være udendørs dækning.

Johnny Olesen

næh, jeg bruger her udendørs router placeret det sted, hvor der erfaringsmæssigt er bedst signal (ikke kraftigst, da det ikke er rent).

En udendørs router - det lyder spændende. Hvad er det for en router, du har fået fingrene i, og hvilket teleselskab benytter du? Og nu er det vel en 4G router, der er 800 MHz kompatibel, du har fået fingrene i?

Jeg går ud fra, at det igen er i sommerhuset den er galt (var det omkring Kulhuse eller husker jeg forkert)?

Selvfølgelig kan man ikke gøre noget ved de atmosfæriske forstyrrelser, som der kan opstå, men det er godt nok uheldigt, at du skal døje med inversion, der igen og igen forstyrrer dit signal så meget, at din forbindelse bliver ustabil.

Mogens Ritsholm

En udendørs router - det lyder spændende. Hvad er det for en router, du har fået fingrene i, og hvilket teleselskab benytter du? Og nu er det vel en 4G router, der er 800 MHz kompatibel, du har fået fingrene i?

Det er webcube hos 3 uden 4g. Min erfaring fra de mange gæster med nyeste 4gsmartphones er, at de ikke har bedre dækning end telefoner uden 4g. Så forbedringer med 4G webcube tror jeg ikke på.

Men nu bevæger vi os væk fra emnet.

Den norske sag giver først og fremmest anledning til følgende spørgsmål:

Skal vi have en forsyningspligt for bredbånd, når forsyningspligten omfå måneder skal fastsættes?

Ja eller nej.

Og hvis ja, Hvordan skalden så defineres og udmøntes, så kunder kan henholde sig til forsyningspligten, hvis de har problemer.

Henning Mølsted Journalist

Kære Mogens

Tak for at du deltager i debatten. Min pointe er ikke at drøfte om vi skal have forsyningspligt på bredbånd, som der er på f.eks. fastnettelefoni. Pointen er mere om det staten eller kommunerne skal være med til at finansiere det, sådan som det i Norge er foreslået som en mulighed. Idet jeg har researchet på de pænt store formuer, som de nuværende infrastrukturejere besidder, er min pointe, at det kan man godt være kritisk over for.

Jeg er derimod enig i, at vi nok er nået til et stadie i den it-teknologiske udvikling, hvor det må være en ret for en husstand at kunne få bredbånd til en fair pris. Uanset hvor i landet man bor.

Med venlig hilsen

Henning Mølsted, redaktør, Version2

Mogens Ritsholm

Pointen er mere om det staten eller kommunerne skal være med til at finansiere det, sådan som det i Norge er foreslået som en mulighed. Idet jeg har researchet på de pænt store formuer, som de nuværende infrastrukturejere besidder

Fint nok.Men forsyningspligt er ikke ensbetydende med, at staten betaler. Heller ikke i Norge, hvor staten jo heller ikke betaler den gældende forsyningspligt på telefoni.

Og jeg er enig i, at midlerne burde være der i sektoren selv. Men hvordan fårman dem til at bruge dem på bedre dækning?

Jeg synes du skal grave lidt i Erhervsstyrelsens forberedelse af den fremtidige forsyningspligt i Danmark, der efter planen skal i udbud til foråret.

Et eller andetmå de da have tænkt - især på baggrund af forslagene i Norge.

Christian Sørensen

Debatten om bredbånd i de Danske udkantsområder lader til at komme op hver 1-2 måneder, og går i min mening ofte i selvsving. Problemet er, i min mening, at de krav der pålægges eks. TDC sjældent indeholder muligheden for et kompromis. Det er typisk 2 former for krav: enten at a) eks. TDC fratages infrastrukturen som derefter vedligeholdes i et statslist selskab eller 2) teleselskaber som eks. TDC forpligtes til at levere bredbånd til de Danske udkantsområder.

Man skal huske på at TDC og teleselskaberne i øvrigt, er ejede af private, som i TDC’s tilfælde, i sin tid lavede en aftale om at beholde infrastrukturen mod, at eksterne parter kunne leje sig ind (i praksis via selskabet TDC Wholesale). Investorerne forstod idéen i at kunne få afkast gennem kobbernettet, da de nok havde en god ide om, at det der Internet ville blive stort en dag. Så kan vi som stat ikke efterfølgende komme og sige, ”Ej, vi ved godt, at vi solgte den der infrastruktur for ikke så mange penge, men nu kan vi godt se, at I lavede en god handel og nu trækker vi det lige tilbage”. Selvom en virksomhed får succes kan vi ikke som en anden socialiststat konfiskere privat ejendom.

Den andet form for krav, hvor TDC forpligtes til at levere bredbånd/mobildækning til udkantsområderne, er en svær størrelse: Vi har områder som ligger ekstremt langt væk fra anden infrastruktur, og hvor det vil være ekstremt bekosteligt at føre OG vedligeholde eks. Fibernet. Spørgsmålet er derudover hvordan ansvarsområderne selskaberne imellem skal fordeles: Skal alle selskaber i samarbejde installere fibernet til udkantsområder (om hvad skal koordinere og bestemmer over det samarbejde) eller skal kun et selskab forpligtes til dette (sidstnævnte vil være umuligt jf. EU lovgivning)? Samme spørgsmål gælder for mobilinfrastruktur, om end dette er endnu sværere, da vi har tætte, danske skove hvor der nærmest skulle stilles en mobilmast per 2. km (til skræk og rædsel for den danske natur) for at give fuld dækning – hvis disse skove (ret fornuftigt) skal undtages kravet om dækning, hvad skal så ellers undtages?

I min mening rejser ovenstående modeller langt flere spørgsmål, end de tilnærmelsesvist besvarer. Alternative og mere pragmatiske modeller kunne være at tillade (via lovgivning) private og teleselskaber om at lave længerevarende aftaler (+2 år), hvilke sikrer selskabets rentabilitet og eventuel mulighed for tilbagebetaling – måske endda med statsstøtte, for det ville da være fair, at det er befolkningen der betaler, hvis vi gerne vil have internet til udkantsområderne.

Bent Jensen

Selvom en virksomhed får succes kan vi ikke som en anden socialiststat konfiskere privat ejendom.

Hvad er SKAT, MOMS og AFGIFTER så ?

Men der konfiskeres da tit landbrugs jord der betales som landbrugsjord, som bag efter ud stykkes til parcelhus grunde til en lang højere pris.

Så når man kan det, kan man også måske ikke konfiskere, "men pålægge ejeren af infrastruktur andre forpligtelser" Der skal bare være politisk flertal for det.
Se hvordan vindmøller er blevet plaster ud over landet, uden hensynstagen til naboer, og med politiske sær regler.

Johnny Olesen

Det er webcube hos 3 uden 4g. Min erfaring fra de mange gæster med nyeste 4gsmartphones er, at de ikke har bedre dækning end telefoner uden 4g. Så forbedringer med 4G webcube tror jeg ikke på.

Men nu bevæger vi os væk fra emnet.

Nej, det er ikke det emne vi skal diskutere, men når du nævner atmosfæriske forstyrrelser, som begrundelsen som ustabilt mobilt bredbånd, så hører det vel lige med til sagen, at du benytter en 3G router og det teleselskab, der ubetinget fra den laveste geografiske 3G (og 4G) dækning, færrest antal mobilmaster og færrest mobilmaster, der benytter de langtrækkende 900 MHz frekvenser.

Moder natur kan sikker også give nogle udfordringer, men den anden side af historie hører altså også med, og dine valg har også indflydelse på den oplevelse, du beskriver.

Den norske sag giver først og fremmest anledning til følgende spørgsmål:

Skal vi have en forsyningspligt for bredbånd, når forsyningspligten omfå måneder skal fastsættes?

Ja eller nej.

Og hvis ja, Hvordan skalden så defineres og udmøntes, så kunder kan henholde sig til forsyningspligten, hvis de har problemer.

Ja, selvfølgelig bør vi have en forsyningspligt på dataområdet. Men det skal IKKE koste skatteborgerne en krone.

TDC fik i forbindelse med 800 MHz auktionen pålagt nogle skrappe krav til levering af internet, hvilket i praksis giver mobildækning i det meste af landet.

I forbindelse med 900 MHz auktionen kunne man passende pålægge teleselskaberne endnu mere strikse krav mht. dækning, og samtidig stille et krav om, at der skal tilbydes et produkt med ubegrænset dataforbrug og mindst 5/1 Mbit/s. Produktet skal kunne leveres overalt i landet til under 500 kroner per. måned + etableringsomkostninger.

Det skal så være et krav, at teleselskabet skal tilbyde assistance i forbindelse med etableringen af forbindelsen. I praksis det som Net1 tilbyder - en tekniker som kan montere en retningsbestemt antenne. Forbrugeren skal dække eventuelle etableringsomkostninger op til 10.000 kroner - derefter må teleselskabet til lommerne.

Christian Sørensen

Hvad er SKAT, MOMS og AFGIFTER så ?

Men der konfiskeres da tid landbrugs jord der betales som landbrugsjord, som bag efter ud stykkes til parcelhus grunde til en lang højere pris.

Så når man kan det, kan man også måske ikke konfiskere, "men pålægge ejeren af infrastruktur andre forpligtelser" Der skal bare være politisk flertal for det.
Se hvordan vindmøller er blevet plaster ud over landet, uden hensynstagen til naboer, og med politiske sær regler.

SKAT, Moms og afgifter rammer alle lige for loven. Hvis vi pludseligt konfiskerer en enkelt virksomheds kapital, er virksomhederne ikke længere lige for loven. Staten kunne købe TDC til markedspris, dvs. opkøbe en aktiemajoritet i TDC. Således ville ejerne bliver kompenseret til den pris de eventuelt selv har givet for aktien (husk på, at TDC's aktier har skiftet hænder mange gange siden dets børsnotering).

At pålægge ejeren af infrastruktur ufrivillige forpligtelser, er en anden måde at sige, "Jeg gider ikke selv betale for det her, så det må I gøre". Så burde staten selv udbyde en aftale til teleselskaberne (alle kan byde ind), omkring oprettelse af infrastruktur "det sidste stykke vej" til udkantsområderne - så kan vi selv bestemme hvor meget staten skal betale og hvor meget de enkelte husstande skal betale. Men vi skal uanset hvad, ikke påtvinge private aktører at gøre noget, de aldrig har sagt ja til, bare fordi vi ikke selv gider betale regningen. En aftale er en aftale.

Mogens Ritsholm

Moder natur kan sikker også give nogle udfordringer, men den anden side af historie hører altså også med, og dine valg har også indflydelse på den oplevelse, du beskriver.


Ja, jeg er ikke for klog. Her er der kun modtagelse fra masten ved Vejby strand, hvor alle selskaber har deres antenner. Men nogle sidder selvfølgelig bedre i masten end andre. Det er nok derfor det er blevet dårligere hos 3 i år.

Så måske kunne det blive lidt bedre ved at skifte selskab. Men så rykker de måske rundt på antennerne igen ved næste udbygning.

4G rækker måske længere, men ikke væsentlig bedre i huller. Det kan jeg ihvertfald konstatere blandt mine gæster her med abonnementer hos forskellige selskaber.

Men de er nok heller ikke for kloge. De har typisk Iphone eller lignende, hvor antennen nok er for dårlig.

Og forresten. Inversion kan næppe kaldes en atmoosfærisk forstyrrelse. Det er en hel almindelig og typisk længerevarende tilstand med positiv temperaturgradient i atmosfæren, som afbøjer radiosignaler opad.

Jn Madsen

Idet jeg har researchet på de pænt store formuer, som de nuværende infrastrukturejere besidder, er min pointe, at det kan man godt være kritisk over for.

Så må du også have researchet dig til, at Shell skal sælge benzin billigere til folk der har langt at køre dagligt. Det må være helt fair,- Shell er jo meget rige.
Har du nogen ide om hvad Shell vil svare dig?

Johnny Olesen
Mogens Ritsholm

Jeg synes nu det er vigtigt at have detaljerne med. F.eks. den detalje, at teleselskabet 3 kun har en UMTS2100 sender på den pågældende mast, mens både TT-netværket og TDC har UMTS900 og LTE800.

Det fænomen du beskriver som et tilbagevendende problem kan lige så godt skyldes 3s overbelastede netværk

Som jeg har prøvet at forklare giver lavere frekvenser større rækkevidde. Men de hjælper ikke i et hul, hvor de indirekte signaler tværer hinanden ud.

Det siger teorien, og det passer også med mine observationer.

Vi er kun 1,8 km fra masten, og der var også problemer med NMT450 i sin tid. Og mange af mine gæster i år har som sagt 4g med TDC, men stadig problemer.

Faktisk fås den bedste telefondækning sjovt ok med en gammel nokia 3g telefon, der nok har bedre antenne for 3G, i kombination med TDC.

Man bliver nød til at konstatere, at mobil aldrig kan blive en stabil adgang mange steder.

Men det kan sikkert også bruges alternativt til fastnet på steder, hvor der er line-of-sight til masten. Typisk er det bare ikke de steder, hvor fastnettet ikke tilbyder ordentlig bredbånd, fordi vi på landet typisk bygger langs trafikårer gennem lavninger i landskabet eller ved kysten.

Men lad os få en forsyningspligt for 4Mbit/s baseret å mobil eller fastnet. Så får vi syn sagn.

Hvis du har ret, vil det jo ikke koste TDC noget at påtage sig denne pligt. Og Telia/Telenor kan også uden omkostninger byde ind på en sådan forsyningspligt.

Det vil jo have en markedsmæssig værdi at påtage sig forsyningspligten. Så de vil sikkert byde, hvis de ikke ser problemer med dækningen.

Keld Simonsen
Johnny Olesen

Altså, jeg vil bare gerne kunne bestille en fiberforbindelse lige som man kan i mere centrale dele af landet. Hvorfor skal det være besværligere i København end i Randers? Især når det egentligt er nemmere og billigere at lave i København.

Det er da kun pga TDCs de fakto monopol på kobberet og fiber i Kbh at det kan lade sig gøre at lade være med at levere fiber..

Men holder den antagelse i virkeligheden? Er det virkelig billigere at grave i København, hvor veje og fortorve skal genetableres, hvor der ligger 117 andre ledninger og hvor arbejdskraften også koster mere end i resten af landet? Er det virkeligt billigere at grave fiber ned i København sammenlignet med Kalundborg eller Karup?

TDC har ikke gravet fiber ned i hele København (etableret tomrør ved alle husstande), og derfor koster det kassen, når TDC skal grave fiberen ind. Det er ikke, fordi TDC har monopol - alle og enhver kan etablere fiber i København.

Du kan helt sikker få fiber leveret - også i København - men du kommer til at betale for det ved kasse 1. TDC vælger nok at afvise dig på forhånd fordi du ringer som privatperson, og hvorfor spilde tiden på at give dig et tilbud, som du alligevel takker nej til, når du bliver præsenteret for en etableringsomkostning på 120.000 kroner.

Som privatkunde kan du kun bindes i 6 måneder, mens du som erhvervskunder kan lave en flerårig aftale, og så er TDC (eller andre) sikret en indtægt flere år ind i fremtiden.

Ergo: Gå sammen med naboerne, dan en forening og forsøg igen - evt. ved en af TDCs konkurrenter.

Keld Simonsen

Men holder den antagelse i virkeligheden? Er det virkelig billigere at grave i København, hvor veje og fortorve skal genetableres, hvor der ligger 117 andre ledninger og hvor arbejdskraften også koster mere end i resten af landet? Er det virkeligt billigere at grave fiber ned i København sammenlignet med Kalundborg eller Karup?


Jeg har fiber liggende i fortovet lige uden for opgangen, de skal ikke en gang grave, men blot flytte nogen fliser. Så det er nok meget dyrere at lægge tomrør og fiber i Kalundborg eller Krarup.

Idéen med at slå sig sammen er fin, og der er lavet mange bolignet i Kbh og andre steder. Men hvorfor skal det være nødvendigt?

Og hvad hvis man har et parcelhus, skulle man ikke i Kbh kunne få en fiber ind i huset til cirka samme pris som i Kalundborg eller Krarup? På villaveje i Kbh er der normalt fortove, og det er rimeligt nemt at grave op, hvis der ikke allereder ligger tomrør eller der er fliser.

Johnny Olesen

Jeg har fiber liggende i fortovet lige uden for opgangen, de skal ikke en gang grave, men blot flytte nogen fliser. Så det er nok meget dyrere at lægge tomrør og fiber i Kalundborg eller Krarup.

Ja, hvis der virkeligt ligger tomrør lige op af din ejendom (som er forbundet længere tilbage i TDCs net), så har du sikkert ret - men er du sikker på, at der gør det?

Hvis du har fiber liggende lige udenfor opgangen, så kan du kontakte alternative leverandører, som leverer fiber via TDCs netværk. Det kan f.eks. være Gigabit eller Danskenet.

Du kan ikke tvinge TDC til at sælge dig et bestemt produkt, men TDCs netværk er åbent for konkurrenterne.

Idéen med at slå sig sammen er fin, og der er lavet mange bolignet i Kbh og andre steder. Men hvorfor skal det være nødvendigt?

Og hvad hvis man har et parcelhus, skulle man ikke i Kbh kunne få en fiber ind i huset til cirka samme pris som i Kalundborg eller Krarup? På villaveje i Kbh er der normalt fortove, og det er rimeligt nemt at grave op, hvis der ikke allereder ligger tomrør eller der er fliser.

Jeg kan passende spørge, hvorfor skal skal være nødvendigt, at levere en fiberforbindelse, hvis du er den absolut eneste i nabolaget, som ønsker en sådan forbindelse? Hvorfor skulle TDC eller andre ønske at bruge penge på det, hvis deres investering aldrig kan tjene sig selv hjem?

Bent Jensen

Hvis vi pludseligt konfiskerer en enkelt virksomheds kapital, er virksomhederne ikke længere lige for loven. Staten kunne købe TDC til markedspris, dvs. opkøbe en aktiemajoritet i TDC. Således ville ejerne bliver kompenseret til den pris de eventuelt selv har givet for aktien (husk på, at TDC's aktier har skiftet hænder mange gange siden dets børsnotering).


Nu slap køberne af TDC, for at betale skat, da de efterfølgende solgte TDC, via Luxensborg. godt hjulpen af Henning Dyremose, som fik 75 mio. i bonus for den finte. Så hvis de fik lov til at betale i den anden end, var det vel ganske retfærdigt.

Desuden betalte staten kun den pålydende, og ikke markeds værdien da de tvangsindløste TDC så det kunne sælges Så det kan man godt.

Jens Jönsson

Hvis du har fiber liggende lige udenfor opgangen, så kan du kontakte alternative leverandører, som leverer fiber via TDCs netværk. Det kan f.eks. være Gigabit eller Danskenet.

Der er markant forskel på om fiberen bruges til backbone (f.eks. levering mellem centraler eller er til installation i de enkelte husstande. De rør der graves ned er meget forskellige...

Lars F. Jensen

Desuden betalte staten kun den pålydende, og ikke markeds værdien da de tvangsindløste TDC så det kunne sælges Så det kan man godt.

Fordi staten havde sikret sig en forkøbsret til en lav maksimalkurs til både JTAS og KTAS aktier. Aktierne blev stort set vurderet som obligationer, dengang de var på børsen.

Der var ikke tale om nogen ekspropriation.

Lars :)

Børge Müller

Tjaa, jeg bor midt i Dragør, sådan rent geografisk set. Jeg har ingen mulighed for at få noget højere end 16/1, selv med en aftale om best-effort. Så man behøver ikke tage langt væk før der ikke er kapacitet.

Det burde være lidt som i gamle dage at der var forsyningspligt til en fast (lav) pris, som det f.eks. var dengang man byggede kobber nettet.

Lars F. Jensen

Det burde være lidt som i gamle dage at der var forsyningspligt til en fast (lav) pris, som det f.eks. var dengang man byggede kobber nettet.

Det med lav pris, må være en erindringsforskydning. Der var ens priser for oprettelse af den første telefon, men det var bestemt ikke billigt af oprette en fastnet telefon.
Og det var gældende dengang det hed KTAS/JTAS mfl. og de bare leverede eller efter forsyningspligten blev formelt pålagt ved privatiseringen.

Varer og ydelser skal kun i meget særlige tilfælde koste under produktionsprisen. Det betyder jo kun at andre mennesker - tvangsmæssigt - skal betale for din fornøjelse.

Lars :)

PS! Kobber direkte fra centralerne er ikke hurtigt, men der er flere fremskudte punkter i området SW for det gamle Dragør, hvor der skulle være gode muligheder .
Har man indført 2 kobberpar, som er standard mange steder, vil man kunne få etableret 'pair-bonding', der vil fordoble hastigheden.

En evt. forsyningspligt vil næppe overstige 16/1 - i Norge tales om 4/1.

Men er der i øvrigt ikke Stofa/youSee i Dragør?

Mogens Ritsholm

Varer og ydelser skal kun i meget særlige tilfælde koste under produktionsprisen. Det betyder jo kun at andre mennesker - tvangsmæssigt - skal betale for din fornøjelse


Det er en meget simpel og farlig betragtning.

Hvad enten der er fuld dækning eller ej, er der meget forskellige anlægsomkostninger for den enkeltes tilslutningm selv om priserne er ens.

Det gælder jo også vand, el, kloak osv.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at nogen betaler for andre. For med en tættere tilslutning bliver der jo også flere til at dække ikke-allokerbare fællesomkostnnger, der ofte udgør mere end 80% i det lange løb.

Så med dit princip at bruge de direkte anlægsomkostninger som prisnøgle, vil vi allerede med de eksisterende net få meget varierende priser.

I øvrigt er det en skrøne, at fuld dækning øger enhedsomkostningerne markant i gennemsnit.

Sådan var det også under telefonnettets opbygning. Abonnementet var jo også 50% dyrere hos KTAS end hos JTAS. Det tyder jo ikke på, at landdistrikter varen afgørende byrde. Det er jo også markant billigere at anlægge kabler på landet pr. meter. Typisk en 10-faktor (dog ikke for stikledninger)

Men omkostningerne ved fuld dækning skal også holdes nede ved planmæssig udbygning, vor nybyggeri forkables, fællesgravning udnyttes osv.

Det du i virkeligheden siger er, at der skal være en streg, der udelukker nogen fra fællesskabet.

Johnny Olesen

Tjaa, jeg bor midt i Dragør, sådan rent geografisk set. Jeg har ingen mulighed for at få noget højere end 16/1, selv med en aftale om best-effort. Så man behøver ikke tage langt væk før der ikke er kapacitet.

Det burde være lidt som i gamle dage at der var forsyningspligt til en fast (lav) pris, som det f.eks. var dengang man byggede kobber nettet.

En storm i et glas vand siger jeg blot.

Mig bekendt så er der gravet masser af kabel-TV ned i Dragør - hele den østlige og sydøstlige del af Dragør har i hvert fald adgang til internet fra Stofa.
Samtidig er der masser af fremskudte central på xDSL i Dragør, som bør kunne opgraderes med vectoring.

Hele Dragør dækket med 4G fra alle tre store mobilnetværk.

At Børge Müller kun kan få en kablet xDSL forbindelse på 16/1 Mbit/s er ikke noget stort samfundsmæssigt problem. Hvis Børge ønsker en højere hastighed, så kan det med garanti lade sig gøre, hvis Børge kigger lidt på alternativerne.

Under alle omstændigheder, så er det ikke noget samfundsmæssigt problem kun at have adgang til en forbindelse med 16/1 Mbit/s. Hvis Børge og alle naboerne derimod ikke kunne få leveret mere end 512 Kbit/s up/download, så kunne der være tale om et samfundsmæssigt problem.

Christian Nobel

Mig bekendt så er der gravet masser af kabel-TV ned i Dragør - hele den østlige og sydøstlige del af Dragør har i hvert fald adgang til internet fra Stofa.

Du har stadig ikke rigtig forstået, at der er mange der ikke vil tvangsindlægges til at betale for dummetv, bare fordi de gerne vil have en internetforbindelse.

Samtidig er der masser af fremskudte central på xDSL i Dragør, som bør kunne opgraderes med vectoring.

Bør --- suk.

Hele Dragør dækket med 4G fra alle tre store mobilnetværk.

Ja og mobilnetværk er glimrende - når man er mobil.

Thomas Berger Journalist

Vi synes på redaktionen, at det er rigtig spændende, når debatten i forbindelse med vores artikler udvikler og forgrener sig. Der bliver blandt andet i denne tråd stillet spørgsmålet: "Hvad er en brugbar bredbåndsforbindelse?"

Det er vi selvfølgelig interesserede i at afklare. Så hvor hurtig mener I, at en bredbånds- eller internetforbindelse skal være, før det giver mening - før den kan betegnes som en forbindelse, alle som minimum burde have krav på at kunne få?

Og ikke mindst hvad ligger til grund for dette minimum?

Thomas Berger
Social Media Journalist
Version2

Johnny Olesen

Det er vi selvfølgelig interesserede i at afklare. Så hvor hurtig mener I, at en bredbånds- eller internetforbindelse skal være, før det giver mening - før den kan betegnes som en forbindelse, alle som minimum burde have krav på at kunne få?

Og ikke mindst hvad ligger til grund for dette minimum?

For at kunne svare på det spørgsmål, så bliver man nød til at spørge sig selv, hvilke krav minimumshastigheden skal kunne opfylde. Hvad skal forbindelsen bruges til?

Hvis forbindelsen skal kunne bruges til kommunikation med det offentlige eller Telemedicin, så kan kravene være beskedne. Hvis forbindelsen derimod skal kunne bruges til privat underholdning (såsom Netflix), fjernarbejdsplads med CAD filer eller videomateriale, så er kravene anderledes. Spørgsmål er, om vi som samfund skal tage hensyn til, de få promille af befolkningen, som er yderst krævende ang. hastighed, eller om vi skal sørge for at de i det hele taget har en internetadgang.

Når man læser denne debat igennem, så er det meget tydeligt, at der er to holdninger til emner:
- Nogle vil have en rasende hurtig fiberforbindelse uanset om man bor på Frederiksberg, i Rold skov eller på Fur - og det skal helst være det offentlige som betaler gildet.
- Andre (inkl. undertegnede) mener at markedet nok selv skal investere, der hvor behovet er, og at staten ikke skal bruge penge på området. Staten bør dog sikre en internetadgang til alle danskere, men denne adgang skal udelukkende sikre basal adgang, og så må markedet selv tilbyde bedre løsninger, som folk selv kan betale for. Her kan man pege på Langeland og Samsø som eksempler på, at markedet godt selv kan finde ud af det, når folk støtter op.

I min verden er et minimum på 5/1 Mbit/s med en latency svarende til en xDSL forbindelse absolut minimum for at kunne kommunikere effektiv med det offentlige nu og i fremtiden. Forbindelsen vil sagtens kunne benyttes til telemedicin, let surfing, se TV fra DR.dk og videokonferenceopkald.
Denne hastighed vil allerede i dag kunne leveres via 4G LTE til stort set alle danskere - inkl. dem inde i skoven. Og herre gud - de 100 husstande som ikke kommer med på vognen, de må nøjes med en satellitforbindelse.

Hvis vi i Danmark skal sætte barren lidt højere, så bør en 10/3 Mbit/s forbindelse være minimum - det svarer til 1/10 del af den hastighed, som er regeringens målsætning. Det skal altså bemærkes, at det er en minimums hastighed - stort set alle danskere vil have adgang til lang højere hastigheder - både i dag og i fremtiden.

Vi skal blot huske på, at vi ikke skal stille urealistisk krav til, hvad den eksisterende infrastruktur kan levere. Det nytter således ikke at følge det norske eksempel, det det i praksis er spild af penge i Danmark.

Og så skal vi holde tungen lige i munden og kigge på, hvor mange der egenligt har et reelt problem. At folk er nærige eller af princip ikke ønsker at købe kabel-TV for at få en hurtig internetforbindelse, er i den forbindelse ikke valide argumenter.

Erik Trolle

Og ikke mindst hvad ligger til grund for dette minimum?

For os der er netværksfolk, som ikke er forblændet af marketing download hastigheder, er det kvalitet af forbindelsen der betyder noget. Jeg oplever mangt et sted jeg kommer at en forholdsvis "god" forbindelse set på måling af download og værende af ringe kvalitet.

Et af de mange eksempler jeg har er sip telefoni på en 20/2 forbindelse er bedre over mobiltbredbånd med faktisk dårligere måle resultater. Så linjen kvalitet er langt vigtigere end hastighed.

Jeg er nok ikke en normal dansker, men jeg ville klare mig fint med en 10-20Mbit symmetrisk af rigtig god kvalitet. Det værste er at man sælger netværk efter en parameter, så man kan komme til at betale meget for noget der på papiret er hurtigt men af ringe kvalitet.

Jeg kan ikke svare på dit spørgsmål, for det er hele problemet. Vi har i disse debatter nogen folk som vil sætte normen for hvad normal dansken har brug for og bruger en hastighed som parameter for det leverede og ikke kvaliteten.

Problemet er at vi er så forskellige. Os der ved noget om netværket og gerne vil have vores ting i fred for store selskaber og det offentliges roden i vores privatliv. Vi lægger ikke vores ting i Skyen og har brug for en god upload fordi vi deler diskplads til backup med folk vi stoler på, for at have en ekstern kopi af ens data. Vi køre kommunikation over forskellige sikre forbindelser.

Så minimum grænsen på 4/1 af god kvalitet kan være et rigtigt godt mål, men en 4/1 af dårlig kvalitet er et meget ringe mål.

Erik Trolle

Så minimum grænsen på 4/1 af god kvalitet kan være et rigtigt godt mål, men en 4/1 af dårlig kvalitet er et meget ringe mål.


Jeg mangler lige en ting, for at vurdere om en forbindelse er af god kvalitet kan man ikke nøjes med de stikprøve målinger man laver på nettet hos erhvervs og forbruger styrelsen, eller andre af samme karakter. Man skal have konstante målinger mod mange servere og over længere perioder. Jeg møder mange ringe forbindelser der siger højt download med lav pingtid og alligevel af ringe kvalitet. Og lige til sidst skal målingen ske ved slutpunktet - router/modem!

Og det jeg syntes er det værste ved netværket i Danmark er at det er fagmenteret, man prøver ikke engang på at lave noget der nogenlunde ens for alle. Så alle er nogenlunde lige stillet. Nogen får kæmpe kvalitet for en slik og andre får dårlig kvalitet til herregårds priser.

Johnny Olesen

Du har stadig ikke rigtig forstået, at der er mange der ikke vil tvangsindlægges til at betale for dummetv, bare fordi de gerne vil have en internetforbindelse.

Jeg har skam fuld forståelse for, at nogle af principielle grunde ikke ønsker et tilkøbe en TV-pakke for at kunne få hurtigt internet. Men så må man nøjes og acceptere et ringere alternativ. Men rent samfundsmæssigt, så er den slags "pigesure argumenter" fuldstændig irrelevante.

Samtidig er der masser af fremskudte central på xDSL i Dragør, som bør kunne opgraderes med vectoring.

Bør --- suk.

Ja, ordet "bør" er det bedste, der kan siges om sagen, da TDCs nøjagtige udrulning af xDSL blandt andet beror på, hvad de alternative leverandører mener. De fremskudte centraler bør kunne opgraderes, men om og hvornår det sker, det er noget TDC og de alternative leverandører skal finde ud af. Alle og enhver kan følge udrulningen af vectorisering på TDCs wholesales hjemmeside.

Hele Dragør dækket med 4G fra alle tre store mobilnetværk.

Ja og mobilnetværk er glimrende - når man er mobil.

Og ganske fornuftigt til stationær brug, hvis man sætter det korrekte udstyr op.
Området vest for Dragør (Ullerup) er et fint eksempel på et område, hvor TDC xDSL net ikke kan levere mere end 15/1. I et sådan område vil beboerne tilgengæld kunne trække over 100 Mbit/s via 4G.

Erik Trolle

Og ganske fornuftigt til stationær brug, hvis man sætter det korrekte udstyr op.
Området vest for Dragør (Ullerup) er et fint eksempel på et område, hvor TDC xDSL net ikke kan levere mere end 15/1. I et sådan område vil beboerne tilgengæld kunne trække over 100 Mbit/s via 4G.


Det er jo imponerende hvor meget du kan svare på noget andet end Christian lægger op til. Og hvor ligegyldigt det er for os læsere som stiller nogen krav til netværket vi gerne vil have leveret. Hvem betaler dig dog for at sprede alt det marketing lir.

Johnny Olesen

Det er jo imponerende hvor meget du kan svare på noget andet end Christian lægger op til. Og hvor ligegyldigt det er for os læsere som stiller nogen krav til netværket vi gerne vil have leveret. Hvem betaler dig dog for at sprede alt det marketing lir.

Nu er (stadigvæk) ingen som betaler mig for at deltage i denne debat, men tak fordi du spurgte for 117. gang - måske en dag tingene har ændret sig.

Det er da på ingen måde marketing lir, Erik. Det er reel information med udgangspunkt i det problem Børge Müller bragte på banen. Det er nemlig altid nemmere at tage udgangspunkt i et konkret område, når der skal diskuteres internetadgang. Så kan man lettere skille skidt fra kanel.

Dragør er på ingen måde et eksempel på et område, hvor der er store problemer med forbindelserne.

Grunden til, at jeg nævner Ullerup, er, at man på Tjekditnet.dk kan se, at det er et område, hvor det halter med de kablede forbindelser. Samtidig kan alle og enhver dog også se, at området har gode muligheder for trådløse forbindelser fra alle tre store mobilnetværk.

Christian Nobel mener ikke, at mobilt bredbånd kan bruges til andet end mobilbrug. Trådløse teknologier kan sagtens bruges i stedet for en kablet forbindelse, sålænge man er bekendt med begrænsningerne.

I Ullerup kan de sagtens gøre, som de har gjort på Samsø, og etablere et fælles netværk. Det er fuldt ud muligt, at få adgang til fiber fra en mobilmast i nærheden, og så distribuere signalet trådløst rundt til alle husene i Ullerup. Har beboerne ikke mod på dette, så er backup løsningen her og nu at købe mobilt bredbånd fra TDC, Telia, Telenor eller 3.

Derudover skal det altså nævnes, at Dragør har en hel del fremskudte centraler. Nu er det først fornyeligt blevet muligt at køre ADSL2 via disse fremskudte centraler (for 2-3 måneder siden), og det vil muligvis kunne øge hastigheden lidt hos visse husstande i blandt andet Dragør - og måske også i Ullerup.

Jeg mener, at man skal huske detaljerne, når vi diskuterer mener, og jeg vil ikke påstå, at trådløse teknologier er nogen mirakel kur, men man skal heller ikke afskrive en fin teknisk løsning på problemet med internetadgang til alle danskere, blot fordi man langt hellere vil have fiber.

Vi kan heller ikke have metro overalt, og i Slagelse må de nøjes med bybusser, selvom en Metro kunne være dejlig.

Christian Nobel

Så hvor hurtig mener I, at en bredbånds- eller internetforbindelse skal være, før det giver mening - før den kan betegnes som en forbindelse, alle som minimum burde have krav på at kunne få?

Hele debatten er blevet forplumret af alt vrøvlet om op-til hastigheder, som dybest set er ligegyldig.

Desværre er kvalitet fuldstændig glemt i alt støjen.

I mange henseender er det meget mere vigtigt med lav latency, jitter mv, samt at lovede hastighed altid er til rådighed og at forbindelsen er stabil (også i regnvejr!).

Personligt vil jeg meget hellere have en 10/10 fiber, end en eller anden tv eller radioforbindelse, som på papiret muligvis kan prale af 100/30.

Thomas Berger Journalist

Tak for nogle virkelig gode og informative svar - som jeg samler op på i en mindre artikel inden længe.

Hastighed er, som flere har skrevet, langtfra nok, hvis forbindelsen ikke er af en stabil kvalitet. Tænker så blot, at det er en udfordring for internetudbyderne at markedsføre netop kvaliteten.

Det er nemt at formidle en down- og upload til almindelige brugere/kunder- men svært at formidle begreber som latency, jitter med videre.

Ligesom det som almindelig forbruger kan være svært at gennemskue, hvordan man tester kvaliteten af sin egen forbindelse udover down- og upload. Endnu sværere endnu at vurdere hvilken internetudbyder, der kan levere den bedste kvalitet til ens bopæl.

Johnny Olesen

Ligesom det som almindelig forbruger kan være svært at gennemskue, hvordan man tester kvaliteten af sin egen forbindelse udover down- og upload. Endnu sværere endnu at vurdere hvilken internetudbyder, der kan levere den bedste kvalitet til ens bopæl.

Spørgsmålet er igen, hvad minimumskravet skal være? Er det acceptabelt med en latency/jitter som på en xDSL forbindelse, eller skal vi ned på hvad en fiber kan levere?

En basisforbindelse behøves ikke i min verden være det ypperst opnåelige, men forbindelsen skal selvfølgelig heller ikke være lige så elendig som en satellitforbindelse.

I dag har over 1 million husstande en xDSL forbindelse. På xDSL forbindelserne er latency/jitter på et niveau, som de fleste danskere godt kan leve med. Det er ikke perfekt, men det er heller ikke direkte elendigt. Trådløse teknologier såsom 4G LTE kan levere en latency/jitter som nogenlunde svarende til xDSL, og med andre trådløse teknologier kan der leveres endnu bedre resultater.

Noget andet er forbindelses stabilitet. Skal vi kræve en tilgængelighed på 99,999% eller kan vi acceptere, at forbindelsen måske kun har en oppe tid på 99,9%? Her er det ikke nødvendigvis vind og vejr, som er den store udfordring, som Jens Jönsson garanteret kan fortælle sjove historier om.

Christian Nobel

Spørgsmålet er igen, hvad minimumskravet skal være? Er det acceptabelt med en latency/jitter som på en xDSL forbindelse, eller skal vi ned på hvad en fiber kan levere?

En basisforbindelse behøves ikke i min verden være det ypperst opnåelige, men forbindelsen skal selvfølgelig heller ikke være lige så elendig som en satellitforbindelse.

Kunne man ikke hæve barren lidt?

Danmark, som ved skåltalerne har så travlt med at promovere sig selv som "foregangsland", burde kunne stile højere end bare at fedte rundt omkring laveste fællesnævner.

Der mangler i den grad visioner og indstilling til at løfte sig over det middelmådige.

Edit - imponerende orddeling V2's nye side automatisk gennemtvinger.

Johnny Olesen

Kunne man ikke hæve barren lidt?

Danmark, som ved skåltalerne har så travlt med at promovere sig selv som "foregangsland", burde kunne stile højere end bare at fedte rundt omkring laveste fællesnævner.

Der mangler i den grad visioner og indstilling til at løfte sig over det middelmådige

Men hvorfor skulle vi dog løfte barren højere, hvis det kommer til at koste enorme summer?

Hvis vi lader barren stå på det, som den eksisterende infrastruktur kan levere, så koster det næsten ingen penge. Hvis vi accepterer, at staten spænder et internet sikkerhedsnet ud under alle danskere, hvor kravene er realistisk med den eksisterende infrastruktur, så kommer det næsten ikke til at koste noget.
I den henseende så er Net1s nye LTE netværk i luften i løbet af næste uge, og det vil kunne bruges til et sådan sikkerhedsnet, men andre spillere vil også kunne være en del af løsningen - der kunne sagtens være flere teknologier i spil for at løse opgave.

Staten kunne f.eks. vælge at lade de private spillere oprette et selskab, som kunne levere internet via både xDSL, fiber og LTE på tværs af forskellige udbyders netværk. Kan der leveres en kablet forbindelse, så bliver det over kabel - og ellers kan der måske leveres en bredbåndsforbindelse fra Telia, TDC eller Net1.

Jeg kan ikke lade være med at sammenligne det med togfonden. Hvor mange "Williarder" er det ikke, at vi vil spilde på at forretningsfolkene kan komme lidt hurtigere fra Aarhus til København? Er det ikke cirka 28,5 milliard vi spilder på det projekt? De penge kunne bruges på, at gøre det næsten gratis at krydse Storebælt i stedet for - det vil direkte kunne mærkes på bundlinjen med det samme.

Alt i mens Rødbillet.dk kører med fulde busser, fordi folk gerne bruger 40 minutter længere på rejsen i bussen, hvis de købe en billet til 160 kroner og samtidig spare 222 kroner i forhold til DSBs priser.

Vi skal ikke lave samme fejltagelser på andre områder... Vi skal ikke spilde milliarder af kroner i jagten på "den ypperst teknologiske løsning". Se på Rødbillet.dk - den private virksomhed lammetæver det statslige DSB, selvom de kører i busser.

Kim Henriksen

Hvordan kan det lade sig gøre?

Boligselskaberne har vel ikke indirekte solgt Ballerupnettet til TDC. Boligselskaberne har vel blot lavet en aftale med en elinstallatør om at lave et netværk og så levere noget internet til det net? Eller hvordan hænger det sammen?

Hvis boligselskabet ikke selv ejer forbindelsen ind i lejlighederne, så ligger de sgu, som de har redt.

"Ballerupnettet" er nedlagt, det var Fascom og deres medarbejder der var kræfterne bag det.

Dvs. nu er der nogle helt almindelig ikke særlig teknisk kyndige "IT udvalg" i de enkelte foreninger der har ansvaret.

De magter kun én ting, at sende ansvaret videre til account manageren hos Dansk Kabel TV :-)

Jeg ved at vi har fået andre tilbud, men de nægter alle sammen at overtage den eksisterende installation (IP netværk og kabel TV), så det er helt nyt udstyr, nye fiber forbindelse til omverden osv. hvilket løber op, dvs. defacto er vi fanget hos Dansk Kabel TV med mindre vi finder 1-2 mio. kr. for ~550 lejemål.

Fiber forbindelse fra vores bolignet ejer vi heller ikke selv.

Johnny Olesen

Dvs. nu er der nogle helt almindelig ikke særlig teknisk kyndige "IT udvalg" i de enkelte foreninger der har ansvaret.

De magter kun én ting, at sende ansvaret videre til account manageren hos Dansk Kabel TV :-)

Ah, jamen så er der jo blot tale om en inkompetent udvalg og en nærig boligforening.
Det er ikke helt det samme som at påstå, at "I dag igennem en række opkøb har TDC kontrollen via Dansk KabelTV over de aller fleste bolignet i Ballerup ..."

TDC har altså ikke kontrollen over netværket.

Palle Sørensen

Først må jeg opfordre Version2 til at overveje at begrænse Johhny Olesens 'taletid'. Ikke fordi jeg går ind for berufsverbot el.lign., men fordi han nærmest spammer debatten (grænsende til en filibuster).
JO minder i uhyggelig grad om John Strand, den såkaldte teleanalytiker.

Daværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen begik en rapport der hedder "Konkurrencen på bredbåndsmarkedet" fra december 2014.

Det fremgår heraf, at TDC's markedsandel er så stor, at Danmark er tredje sidst i EU i forhold til konkurrence på bredbåndsmarkedet.
Og mht udbredelsen af højhastighedsbredbånd i yderdistrikter indtager Danmark en 19. plads efter blandt andre Rumænien. Hallo !
Desuden er det blot 62 procent af alle danske virksomheder, der kan få en højhastighedsforbindelse. Altså alle dem der tjener pengene hjem til DK!

Videre skriver ministerens embedsmænd, at Danmark som det eneste land i EU har ladet TDC som monopolselskab beholde kabel-tv-nettet og videre "at TDC's ejerskab af kabel-tv-nettet... er en væsentlig barriere for at opnå en reel infrastrukturbaseret konkurrence."

Så det virker da MEGET relevant at spørge som Christian Nobel "Kunne man ikke hæve barren lidt?".
Martin Thorborg efterlyste for flere år siden noget politisk mod og nogle visioner hvor han foreslog at Danmark som et relativt lille og homogent land satsede - virkelig satsede - på højhastighedsbredbånd til alle dele af landet, dvs 20 Gb/s til alle.
Bortset fra de snævertsynede TDC-tågehorn, tror jeg de fleste brugere af Version2 kan forestille sig hvilke perspektiver der i det. Jeg tror Martin Thorborg har ret når han mente (og vel stadig mener?) at det vil virke som en magnet på de mest innovative IT- og hightech-firmaer, der "bliver nødt til" at undersøge hvad søren det nu kan bruges til.
En sådan investering vil uden tvivl komme 10-foldigt igen.

Tilbage til den grå virkelighed her-og-nu hvor jeg og mange andre almindelige danskere har det reelle problem at ENTEN kan vi slet ikke få en høj hastighed (hverken reel eller 'op til'). ELLER også kan nogen af os få en høj hastighed men KUN hvis vi samtidigt betaler for noget vi ikke ønsker.

Lad os sammenligne med et helt andet marked hvor konkurrencen fungerer: bil-markedet.
Bredbåndsmarkedet svarer til at jeg fik at vide at der hvor jeg bor kan jeg kun købe fx Kia hvis jeg vil have bil - og forresten kan jeg uanset model kun få lov at købe hvis jeg betaler for alt extraudstyr. Og i nogen områder af landet kan man kun købe 2-personers-mikrobiler.
Sådan fungerer bil-markedet heldigvis ikke, der kan man købe præcis hvad man ønsker af fabrikater, størrelser, typer og ekstraudstyr. Er der ét fabrikat der ikke har hvad jeg ønsker, så har et andet fabrikat det.

Så til alle TDC-de-facto-lakajer: dét er konkurrence! Lad os som minimum få det i hele lille Danmark.
Og endnu bedre, lad os indføre Martin Thorborg's vision !

Johnny Olesen

Først må jeg opfordre Version2 til at overveje at begrænse Johhny Olesens 'taletid'. Ikke fordi jeg går ind for berufsverbot el.lign., men fordi han nærmest spammer debatten (grænsende til en filibuster).
JO minder i uhyggelig grad om John Strand, den såkaldte teleanalytiker.

Se her kunne det være dejligt, hvis DU gik efter bolden i stedet for manden. Ja, undertegnede her skriver mange indlæg, og jeg skriver mange indlæg, fordi jeg har noget på hjertet, og fordi jeg vitterligt mener, at virkeligheden ser anderledes ud end visse debattører beskriver den - hvilket jeg også argumenterer for.

Palle Sørensen, det plejer at virke meget bedre, hvis man fremhæver ens egen mening, og fortæller hvorfor andres mening er forkert - i stedet for at bede modstanderen holde sin kæft.

Hvad John Strand har med sagen at gøre, det ved jeg ikke - udover han selvfølgelig er kendt for være meget bombastisk i sin retorik.

Daværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen begik en rapport der hedder "Konkurrencen på bredbåndsmarkedet" fra december 2014.

Det fremgår heraf, at TDC's markedsandel er så stor, at Danmark er tredje sidst i EU i forhold til konkurrence på bredbåndsmarkedet.
Og mht udbredelsen af højhastighedsbredbånd i yderdistrikter indtager Danmark en 19. plads efter blandt andre Rumænien. Hallo !
Desuden er det blot 62 procent af alle danske virksomheder, der kan få en højhastighedsforbindelse. Altså alle dem der tjener pengene hjem til DK!

Og der er INGEN der betvivler, at vi i Danmark har udfordringer på markedet. Vi er bare nogle, der har den overbevisning, at markedet godt selv kan levere det, som markedet efterspørger og er villig til at betale for.

Det er blot vigtig at pointere, at højhastighedsinternet ude på landet i meget høj grad kan varetages af trådløse teknologier. Alle små landsbyer skal nok komme med på enten fibervognen eller får mulighed for VDSL2 med vectoring - hvis Erhvervsstyrelsen snart får fingeren ud.
Alle og enhver som beskæftiger sig blot lidt med emnet ved, at det er netop, hvad der sker i øjeblikket og frem til efter år 2020..

Det reelle problem er helt ude på Jens Hansens brakmark, hvor ADSL2 ikke kan levere varen.

Så det virker da MEGET relevant at spørge som Christian Nobel "Kunne man ikke hæve barren lidt?".
Martin Thorborg efterlyste for flere år siden noget politisk mod og nogle visioner hvor han foreslog at Danmark som et relativt lille og homogent land satsede - virkelig satsede - på højhastighedsbredbånd til alle dele af landet, dvs 20 Gb/s til alle.
Bortset fra de snævertsynede TDC-tågehorn, tror jeg de fleste brugere af Version2 kan forestille sig hvilke perspektiver der i det. Jeg tror Martin Thorborg har ret når han mente (og vel stadig mener?) at det vil virke som en magnet på de mest innovative IT- og hightech-firmaer, der "bliver nødt til" at undersøge hvad søren det nu kan bruges til.
En sådan investering vil uden tvivl komme 10-foldigt igen.

En investering i 20 Gbit/s til alle i stedet for 100 MBit/s til alle vil ikke komme 10-folding ind igen. Den påstand er der simpelthen ikke belæg for.
Og nu skal vi huske på, at emnet er basal internetadgang - ikke hvad vi har af vilde og våde drømme...

Jeg kan også godt se perspektiverne ved 20 Gbit/s til alle danskere, men hvem skal betale den milliardstore regning? Skal staten betale? Skal de private? Og her ender diskussionen som regel.

Folk vil have det hele, men de vil ikke se på hvordan virkeligheden ser ud. De etablerede teleselskaber og elselskaberne har allerede mulighed for at levere højhastighedsinternet i store del af af landet - med fiber og kabel-TV op til i hvert fald 1 Gbit/s - og TDC opgraderet kobbernettet med fremskudte central, som kan levere VDSL2 med vectoring.

Problemet er, at disse net kun dækker 75-80% af befolkningen her og nu. Det tal skal nok vokse i takt med at elselskaberne udbygger deres fibernet. Derudover kan trådløse teknologier også i visse områder levere høj kapacitet.

Jeg tror fuldt og fast på, at vi med en kombination af de eksisterende teknologier og med den løbende udrulning af fiber nok skal nå regeringens målsætning om 100/30 Mbit/s til alle danskere i år 2020.

Palle Sørensen, det handler ikke om, at undertegnede skal forsvare TDC eller andre spillere på markedet, men det er min personlige holdning, fordi jeg nøgternt kan konstatere, hvad der sker på markedet her og nu.

Jeg kan godt forstå, at mange Version2 debatører ønsker en helt anden officiel dansk målsætning, men fakta er, at den politikske målsætning beror på, hvad telebranchen halvt om halvt har lovet regeringen. Målsætningen beror altså på, hvad telebranchens lobbyister over en kop kaffe har lovet embedsmændene.

Hvis man, som Palle Sørensen, ønsker en anden målsætning, så må man melde sig ind i et politisk parti og gøre sin indflydelse gældende. Eller i det mindste have forståelse for hvordan tingene hænger sammen, og at den danske målsætning altså beror på, hvad telebranchen selv mener er nogenlunde realistisk.

Tilbage til den grå virkelighed her-og-nu hvor jeg og mange andre almindelige danskere har det reelle problem at ENTEN kan vi slet ikke få en høj hastighed (hverken reel eller 'op til'). ELLER også kan nogen af os få en høj hastighed men KUN hvis vi samtidigt betaler for noget vi ikke ønsker.

Lad os sammenligne med et helt andet marked hvor konkurrencen fungerer: bil-markedet.
Bredbåndsmarkedet svarer til at jeg fik at vide at der hvor jeg bor kan jeg kun købe fx Kia hvis jeg vil have bil - og forresten kan jeg uanset model kun få lov at købe hvis jeg betaler for alt extraudstyr. Og i nogen områder af landet kan man kun købe 2-personers-mikrobiler.
Sådan fungerer bil-markedet heldigvis ikke, der kan man købe præcis hvad man ønsker af fabrikater, størrelser, typer og ekstraudstyr. Er der ét fabrikat der ikke har hvad jeg ønsker, så har et andet fabrikat det.

Så til alle TDC-de-facto-lakajer: dét er konkurrence! Lad os som minimum få det i hele lille Danmark.
Og endnu bedre, lad os indføre Martin Thorborg's vision !

Der klages over TDC igen og igen, og jeg forstår godt at folk er frustreret. Men hvis TDC ikke vil levere varen, så må man få nogle andre til det. Men hvorfor begynder konkurrenterne så ikke, at ruller fiber ud i TDC områderne?

Hvis det vitterligt kan svare sig for elselskaberne at udrulle fiber i Nordsjælland, hvorfor er Stofa så ikke allerede i gang?

Når det er sagt, så følger TDC - såvidt som jeg kan se - stadigvæk deres gamle plan, som betyder en gradvis åbning af fibernettet i Nordsjælland frem mod år 2020, og udbygning i nye områder er også med fiber - i de områder hvor ingen fiberselskaber lægger fiber ind.

Husk på at hvis man er utilfreds, så kan man indhente en grave tilladelse hos kommunen og SELV begynde at grave fiber ned. Jeg mener ikke, at vi kan kræve at TDC eller fiberselskaberne skal grave fiber ned i områder, hvor det kommercielt ikke kan betale sig. Det er surt på Jens Hansen, men så må han og de andre bønder selv gå i gang med skovlen eller måske ringe til f.eks. Wified.dk eller SkyWire.dk

Johnny Olesen
Dennis Jørgensen

TDCs 2012 strategi, som det ud til at de stadigvæk følger, kan ses her (hvis man er så nysgerrig at man gerne vil se lidt ud over sin egen havelåge): https://marketingwholesale.tdc.dk/assets/tdcws/1443898143.pdf

Nåda.. I figuren på side 4 er underkanten af '20 Mbit/s' båndet stort set flad fra 2015 og frem. Så hvis man ikke i dag bliver tilbudt 50Mbit/s eller mere på kobber, fiber eller coax, så skal man heller ikke forvente at få tilbuddet, medmindre man selv svinger skovlen. Er det virkelig budskabet?

Jeg kan ikke få 50MBit/s på det fremskudte punkt der dækker mig, og det virker lidt overraskende på mig at det ikke forventes rentabelt at tilbyde mere til et villakvarter i Københavns Kommune?

Umiddelbart er det mig ikke så vigtigt om jeg har 20 eller 50Mbit/s ned, men når der ikke forventes udvikling i hastighed downstream regner jeg med at hastighed upstream ('op til 5MBit/s', pt. ~3MBit/s, ikke rigtig stabilt) og linjekvalitet heller ikke vil flyttes, og det ville da ærlig talt ærgre mig.

Nu er det tre år siden min udbyder blev nødt til at sætte min regning ret kraftigt ned fordi jeg flyttede hertil og de ikke længere kunne levere det jeg havde bestilt, så man skulle egentlig synes at der stod ret klart i deres bøger at de mister penge på ikke at kunne levere noget bedre til mig.

Johnny Olesen

Nåda.. I figuren på side 4 er underkanten af '20 Mbit/s' båndet stort set flad fra 2015 og frem. Så hvis man ikke i dag bliver tilbudt 50Mbit/s eller mere på kobber, fiber eller coax, så skal man heller ikke forvente at få tilbuddet, medmindre man selv svinger skovlen. Er det virkelig budskabet?

Ja, sådan kan du godt læse det, men det er ikke helt præcist. Omkring 70% af de danske husstande vil kunne få opfyldt 100/30 Mbit/s målsætningen via en kablet adgang til TDCs netværk (det være sig kobber, coax eller fiber). De resterende 30% vil have adgang til lavere hastigheder.

Skal du have det samlede overblik skal du så selvfølgelig lægge de trådløse netværk (4G), kabel-TV netværk fra andre leverandører og alle fiberselskaberne. Reelt så er det måske de sidste 10% af husstandene som virkelig kommer i problemer - altså bønderne ude på lander, hvor selv ADSL2 kun kan trække 4 Mbit/s og hvor fiberselskaberne aldrig nogensinde kommer forbi med ploven.

Jeg kan ikke få 50MBit/s på det fremskudte punkt der dækker mig, og det virker lidt overraskende på mig at det ikke forventes rentabelt at tilbyde mere til et villakvarter i Københavns Kommune?

Nej ikke nødvendigvis. Mange steder vil fremskudte central blive vectoriseret, og der er også mulighed for pairbonding mange steder. Begge dele er først nu ved at blive sat i drift.

Dit fremskudte punkt vil muligvis blive vectoriseret på et tidspunkt, og så vil du måske få højere hastighed. Men det er kun hvis du ligger under 1000-1200 meter fra den fremskudte central (målt via ledningsvejen).

Nu er det tre år siden min udbyder blev nødt til at sætte min regning ret kraftigt ned fordi jeg flyttede hertil og de ikke længere kunne levere det jeg havde bestilt, så man skulle egentlig synes at der stod ret klart i deres bøger at de mister penge på ikke at kunne levere noget bedre til mig.

Men hvad skyldes problemerne med din forbindelse? Hvis det skyldes cross-talk, så vil det måske kunne afhjælpes hvis/når den fremskudte central bliver opgraderet med vectoristering.

Jeg skal ikke sidde her og undskylde på andres vegne, men du kan evt. læse lidt op på det med Vectorisering og G.inp på TDC wholesales hjemmeside, hvis du er nysgerrig: https://wholesale.tdc.dk/wholesale/produkter/nyhedsbreve/Sider/bredbaand...

Det er blandt andet disse to teknologier, så skal sikre højere hastighed via TDCs kobbernet.

Dennis Jørgensen

Ja, sådan kan du godt læse det, men det er ikke helt præcist. Omkring 70% af de danske husstande vil kunne få opfyldt 100/30 Mbit/s målsætningen via en kablet adgang til TDCs netværk (det være sig kobber, coax eller fiber). De resterende 30% vil have adgang til lavere hastigheder.

Hmm? Grafen viser at TDC i 2020 forventer at tilbyde 100Mbit/s eller mere til ca. 70%, og mindre end 50Mbit/s til ca. 20%. Under antagelse af at de ikke nedgraderer tilbuddet til nogen (nok en sikker antagelse?) må det også være givet at de 20% der bliver efterladt under 50Mbit/s er de ca. 20% som allerede er i den båd.

Skal du have det samlede overblik skal du så selvfølgelig lægge de trådløse netværk (4G), kabel-TV netværk fra andre leverandører og alle fiberselskaberne. Reelt så er det måske de sidste 10% af husstandene som virkelig kommer i problemer - altså bønderne ude på lander, hvor selv ADSL2 kun kan trække 4 Mbit/s og hvor fiberselskaberne aldrig nogensinde kommer forbi med ploven.

Du får (delvist uberettiget IMO.) en del hug herinde for at gøre opmærksom på at nogle i fremtiden må klare sig med 4G og lignende, der hvor ledningstrækkene er lange og antallet af husstande per mast er lavt. Men du er nok enig i at det ikke er den mest rammende beskrivelse af Københavns Kommune?

Jeg håber da naturligvis at en fiber- eller kabel-TV-udbyder engang kunne bringes til at kaste sin kærlighed på vores kvarter.

Men hvad skyldes problemerne med din forbindelse? Hvis det skyldes cross-talk, så vil det måske kunne afhjælpes hvis/når den fremskudte central bliver opgraderet med vectoristering.

Godt spørgsmål, som privatkunde er der meget svært at komme længere hos udbydernes teknikafdelinger end "der er meget støj på din linje, så vi kan ikke tilbyde mere end xyz", uden nogen åbning om at man kunne bestille nogen til at måle/udbedre på linjen, selvom det direkte nedsætter størrelsen af den regning de kan sende til mig. Jeg ved dog at jeg er den sidste på linjen: Min nabo er på et andet fremskudt punkt. På den anden side er der (langs vejen) kun omkring 500m til det fremskudte punkt jeg tilhører.

Det er blandt andet disse to teknologier, så skal sikre højere hastighed via TDCs kobbernet.

Og dem som er udset til at kunne få gevinsten bliver sikkert glade. Kig på grafen igen: Ingen som ikke allerede kan få 50Mbit/s forventes at kunne tilbydes 100Mbit/s i 2020. Men en husstand som tilbydes 100Mbit/s i dag har derimod en markant chance for at blive tilbudt 200Mbit/s. Tillykke til dem.

Johnny Olesen

Hmm? Grafen viser at TDC i 2020 forventer at tilbyde 100Mbit/s eller mere til ca. 70%, og mindre end 50Mbit/s til ca. 20%. Under antagelse af at de ikke nedgraderer tilbuddet til nogen (nok en sikker antagelse?) må det også være givet at de 20% der bliver efterladt under 50Mbit/s er de ca. 20% som allerede er i den båd.

På side 4 står der: "I 2020 kan 70% af danskerne få 100 Mbit/s Internet fra TDC på enten kobber, coax eller fiber"

30% bliver "efterladt" med muligheder på under 100 Mbit/s.

Sådan som jeg læser tallene i den efterhånden gamle strategi, så er der 30% af de danske husstande som ikke kan få et ordenligt tilbud fra TDC. Derudaf vil en del del dog med garanti kunne få coax fra f.eks. Stofa eller fiber fra et fiberselskab. En del vil også blive "reddet" af f.eks. faste trådløse løsninger fra f.eks. Airnet, SkyWire, Wified, Primanet m.fl.

Du får (delvist uberettiget IMO.) en del hug herinde for at gøre opmærksom på at nogle i fremtiden må klare sig med 4G og lignende, der hvor ledningstrækkene er lange og antallet af husstande per mast er lavt. Men du er nok enig i at det ikke er den mest rammende beskrivelse af Københavns Kommune?

Jeg håber da naturligvis at en fiber- eller kabel-TV-udbyder engang kunne bringes til at kaste sin kærlighed på vores kvarter.

I Københavns kommune vil jeg ikke sætte pengene på nogen nem løsning. Jeg mener, at en del også vil komme til at ty til de trådløse løsning selv midt på stenbroen, fordi TDC ikke har mulighed for at lave fremskudte centraler over alt - det kan rent teknisk ikke lade sig gøre.

Hvad er så løsningen?
Bor man i et boligselskab eller har man mulighed for at gå sammen med flere andre husstande, så vil det være muligt at få fiber i boligblokken.

Men hvis man står ene mand/kvinde og bare vil have en hurtig forbindelse, så ser jeg ikke nogen umiddelbar løsning på problemstillingen - udover at flytte eller anskaffe sig en 4G router til vindueskarmen.

Så er rygmarv reaktionen selvfølgelig at det er for dårlig, men hvis det ikke er rentabelt at udrulle fiber midt i storbyen, så står københavnerne i samme situation som Jens Hansens bondegård på vestsjælland. På Vestsjælland har en gæv entreprenør dog gjort noget ved sagen: www.internet4u.nu

Godt spørgsmål, som privatkunde er der meget svært at komme længere hos udbydernes teknikafdelinger end "der er meget støj på din linje, så vi kan ikke tilbyde mere end xyz", uden nogen åbning om at man kunne bestille nogen til at måle/udbedre på linjen, selvom det direkte nedsætter størrelsen af den regning de kan sende til mig. Jeg ved dog at jeg er den sidste på linjen: Min nabo er på et andet fremskudt punkt. På den anden side er der (langs vejen) kun omkring 500m til det fremskudte punkt jeg tilhører.

Det er udelukkende et spørgsmål om dæmpningen af signalet. Du kan selv slå din adresse op via listerne på TDC wholesales hjemmeside. Hvis dæmpningen er >10 dB så vil vectoring ikke hjælpe noget ifølge de field-tests TDC har offentliggjort.

En kompetent kundeservicemedarbejder kan slå op i systemet og se, om du har mulighed for pairbonding på din adresse - bemærk at det koster teleselskabet flere penge, så ikke alle selskaber tilbuder pairbonding. Cirka 70% af alle danske adresser kan få pairbonding, men jeg tror ikke, det er en mulighed i det indre København.

Og dem som er udset til at kunne få gevinsten bliver sikkert glade. Kig på grafen igen: Ingen som ikke allerede kan få 50Mbit/s forventes at kunne tilbydes 100Mbit/s i 2020. Men en husstand som tilbydes 100Mbit/s i dag har derimod en markant chance for at blive tilbudt 200Mbit/s. Tillykke til dem.

Du skal lige huske på, at det er en gammel strategi. TDC har været bagefter med at føre strategien ud i praksis, og TDC sætter stadigvæk fremskudte centraler op. TDC har heller ikke fået lov til at vectorisere de små centraler (i mindre byer) endnu.

Men din konklusion er god nok - spørgsmålet er blot om konklusionen er gældende her og nu endnu eller om vi lige skal et år eller to længere ud i fremtiden.

På den anden side så sker der noget i bunden, som ikke rigtig kan ses på figuren på side 4.

Det er fra juni 2015 muligt at benytte ADSL2 på de fremskudte centraler, hvilket får betydning for en del danske husstande, som ligger så langt fra centralerne, at de ikke kan få VDSL.
Ved at benytte de fremskudte centraler får en del husstande mulighed for at opgradere fra f.eks. en 10/1 Mbit forbindelse til 20/2 Mbit/s med G.inp.
Lidt har som bekendt også ret.

Lars F. Jensen

Du får (delvist uberettiget IMO.) en del hug herinde for at gøre opmærksom på at nogle i fremtiden må klare sig med 4G og lignende, der hvor ledningstrækkene er lange og antallet af husstande per mast er lavt. Men du er nok enig i at det ikke er den mest rammende beskrivelse af Københavns Kommune?


Men der er faktisk små lommer også i byerne, hvor ret få husstande er tilsluttet den store central langt væk, medens det store flertal i området er tilsluttet et fremskudt punkt og kan få hurtig og vil kunne få vectoriseret dobbelt så hurtig adgang via kobber når TDCs vectoriseringsprojekt når frem til dem.

Der er også flere steder, hvor der har manglet direkte kobberpar og man så har oprettet en fastnettelefon via en anden og længere forbindelse. En sådan omvej bliver normalt ikke tilbagelagt selv om der senere er ledige direkte kobberpar. TDC har dog nu fokus på problemet.

TDC har faktisk opsat rimeligt mange fremskudte punkter i København fx Vigerslev/Folehaven eller på Amager.

Store centraler er ikke egnede til vectorisering, men der er ca 360 mindre centraler, hvor der kun mangler en afgørelse (om tilladelse og en-gros pris) fra erhvervsstyrelsen. Her kunne man som forbruger ønske sig en meget hurtigere sagsbehandling.

Lars :)

Jens Jönsson

Så skyline skulle have sat prisen op og sparket kunderne i byen ud (med dårlige modtagere) og så satset stort på landet hvor de havde monopol og kunder med retningsbestemte antenner.

Skyline var en død svale fra start af. Teknik og udstyr var alt alt for dyrt allerede fra dag 1. til at der kunne laves en fornuftig forretning ud af det.
Hvis Skyline havde eksisteret i dag, så var de gået konkurs ret hurtigt, fordi deres hastigheder ikke kunne følge med kravet og de så skulle udskifte udstyr.
En kunde radio til kr. 2.200,- i indkøb er simpelthen alt for dyrt.

Og absolut enig i at de skulle have sat prisen op. Og også enig i at deres plan for byerne var helt hen i vejret. Den gik kun for erhverv....

Jens Jönsson

Alt ære og respekt for det samfundssind elselskaberne udviser ved at bruge milliarder på at grave fiber ned. Der hvor det går galt er at det blive nye små monopoler der opstår og de vil pga. deres størrelse være udenfor konkurrencestyrelsens kontrol.
Elselskaberne bør tvinges til at åbne deres net for andre udbydere....
Det er trods alt alle elkundernes (andelsselskab) elpenge de har betalt fiberen med.

Det hvor det så også går galt er at det ikke er alle der får i de enkeltes elselskabers dækningsområde. Hvor er andelstanken henne i den sammenhæng ?

Sven Pedersen

Jeg er helt sikker på at de ønsker at åbne op. Når de har waoo i dag, så er det et nødvendigt onde.

TDC som er den spiller som komme til at afgøre hvornår det kommer til at sker, er i dag ikke klar til at give den pris der skal til.

Det dur jo ikke at vi ender med en model hvor det er TDC som tjener alle penge og Elselskaberne som lave hele investeringen.

Men hensyn til udrulning til alle kunder i et andelsselskab område er det jo op til repræsentantskabet.

Jeg så også gerne at men rulle ud til alle. Så er det klart at der er nogle som er en bedre foretning en andre. Så længe det bare samlet set kan gå rundt.

/vivilhavefiber.dk

Johnny Olesen

Jeg er helt sikker på at de ønsker at åbne op. Når de har waoo i dag, så er det et nødvendigt onde.

TDC som er den spiller som komme til at afgøre hvornår det kommer til at sker, er i dag ikke klar til at give den pris der skal til.

Det dur jo ikke at vi ender med en model hvor det er TDC som tjener alle penge og Elselskaberne som lave hele investeringen.

Men hensyn til udrulning til alle kunder i et andelsselskab område er det jo op til repræsentantskabet.

Jeg så også gerne at men rulle ud til alle. Så er det klart at der er nogle som er en bedre foretning en andre. Så længe det bare samlet set kan gå rundt.

/vivilhavefiber.dk

Sven, sjovt nok så er det faktisk den situation vi står i i dag. Byt rund på ordene Waoo/Elselskaberne med TDC, og så forstår du pludselig situationen lidt bedre.

Eneste forskel er, at TDC er TVUNGET til at åbne sit net for konkurrenterne, og at det er myndighederne som afgør hvilket pris konkurrenterne skal betale.

Som Jens Jönsson påpeger, så bør myndighederne måske tvinge elselskaberne til at åbne deres netværk på samme vilkår som TDC, så vi kunne få noget mere konkurrence på fibermarkedet?

Sven Pedersen

Det som er problemet er at TDC ikke vil give det samme som andre skal give for at få adgang til deres net.

Jeg ved der findes et citat med Duedahl hvor han siger at han gerne vil åbne sit net hvis det kan være på de vilkår som TDC har. Det er ikke sket, så det er nok et udtryk for at det ikke er attraktiv nok for TDC og at de håber på et bedre tilbud i fremtiden.

Fandt det her i stedet:
"Jeg mener, at vi skal åbne for vores net, når der er kommercielle og forretningsmæssige fordele for os i det," lyder det fra Niels Duedahl,
Read more at http://www.computerworld.dk/art/216406/fiber-boss-vil-aabne-fibernettet-...

Jeg tror det som komme til at afgøre det er udviklingen i TV.

Lige nu har TDC total dominans, og mange af de andre spiller kæmper med minimumsgarantier.

Hvis nu Stofa og Waoo kunne finde ud af at lave fældes TV indkøb kunne de måske presse TDC ydliger.

Samtidig rykker 2021 tætter og træter på, som vist er det hvor TDC realt ligger kobber dødt.

Så vil TDC nok have en aftale med fiberselskaberne til den tid.

Når der så bliver lavet en aftale så kommer der også til at ligge en stor opgave med at lave en ensartet adgang til de mange net.

Johnny Olesen

Det som er problemet er at TDC ikke vil give det samme som andre skal give for at få adgang til deres net.

Lad os nu holde TDC helt ude af sagen - det handler ikke om TDC.

Hvis Elselskaberne vil åbne deres net på samme vilkår som TDC er underlagt, så kan de gøre det i dag. Der er intet der forhindre dem i at gøre det.

Jeg ved der findes et citat med Duedahl hvor han siger at han gerne vil åbne sit net hvis det kan være på de vilkår som TDC har. Det er ikke sket, så det er nok et udtryk for at det ikke er attraktiv nok for TDC og at de håber på et bedre tilbud i fremtiden.

Igen - hvorfor skal TDC rodes ind i sagen. Der findes mange andre spillere på markedet, som mere end gerne vil levere internet via elselskabernes fiber, hvis de kunne få muligheden. Men sålængde de ikke har muligheden...på TDCs net har de muligheden.

Fandt det her i stedet:
"Jeg mener, at vi skal åbne for vores net, når der er kommercielle og forretningsmæssige fordele for os i det," lyder det fra Niels Duedahl,
Read more at http://www.computerworld.dk/art/216406/fiber-boss-vil-aabne-fibernettet-...

Og det citat rammer sømmet lige på. Elselskaberne har ingen kommerciel eller forretningsmæssig fordel ved at åbne deres net - og selt ikke under samme vilkår som TDC er underlagt.

Samtidig rykker 2021 tætter og træter på, som vist er det hvor TDC realt ligger kobber dødt.

Så vil TDC nok have en aftale med fiberselskaberne til den tid.

Når der så bliver lavet en aftale så kommer der også til at ligge en stor opgave med at lave en ensartet adgang til de mange net.

Det er alt for firkantet sat op. TDCs kobbernet vil også eksistere længe efter 2021, men der vil på et tidspunkt komme en naturlig udskiftning til fiber for nogle danskere.

Jeg deler ikke din opfattelse, at af elselskaberne og TDC nok frivilligt skal lave en aftale. Det kommer der ikke uden at politikerne presser på, for elselskaberne har ingen kommerciel fordel ved at lade TDC komme til fadet.

Peter Rosenberg

Det koster langt mere end de tiltænkte 55000NOK/hus som jeg så nogle citerede.
Har I været i Norge ? Der er sten over det meste, og især der på fjeld- og dal-siderne hvor rigtigt mange små steder er placeret. Der er vel ikke tænkt luftbårne Fiber ledninger og master !
Istedet, kan man nå rigtigt langt - måske nok ikke 100MB - med Bredbånds WiFi som man f.eks. gør på Samsø, Djursland og flere andre steder hvor ADSL ikke giver nok, og hvor Fiber ikke er planlagt (af selskaberne).
Se mere her om mulighederne, der ER i anvendelse idag:
http://rosenberg-it.blogspot.com/2015/10/wireless-broadband-networking-i...

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize