Danmark ligger i top-5, hvad angår dækningen med bredbånd og mobiltelefoni. 99 procent af alle danske hjem har ifølge de officielle EU-statistikker adgang til fast bredbånd med xDSL eller kabelmodem. Alligevel er der enighed om, at der skal gøres noget for de sidste 10.000-20.000 husstande, som ikke kan få en brugbar bredbåndsforbindelse.
Jungletrommer og hurraråb lyder derfor, når offentlige aktører går med i satsninger på bredbånd møntet på yderområderne. Dansk Energi var prompte ude med en positiv pressemeddelelse, da Frederikssund Kommune besluttede, at man ville være aktiv medspiller i udrulningen af bredbånd, hvor målet er høje hastigheder, også til de tyndtbefolkede områder.
Begejstringen for offentlig finansiering af udrulning har også bevågenhed på Christiansborg, hvor især Dansk Folkeparti har talt for fradrags-, tilskuds- og fondsordninger for at få dækket de sidste husstande.
Man må anerkende, at der er gjort meget fra både teleselskaberne og elselskabernes side for at forsyne landet med bredbånd. Siden 2005 har de andels- og interessentejede energiselskaber udrullet fibernet til private husstande, virksomheder og offentlige institutioner. Til en samlet pris af 10 milliarder kroner.
Der er foretaget cirka 230.000 tilslutninger til fibernettet, og det er gjort tilgængeligt for over hver tredje danske husstand eller virksomhed. I Danmark er det hver 10. kabelbaseret internetforbindelse, som er fibernet i hjemmet.
Også teleselskaberne har investeret kraftigt i Danmark med en samlet investeringssum på over 40 milliarder kroner i perioden 2007-2011.
Hvad det skal koste at få de sidste husstande koblet op, er ikke opgjort herhjemme. Men den norske telestyrelse anslår en pris på 55.000 NOK pr. husstand for at få de sidste 99.000 husstande i fjeldlandet koblet op. Det er næppe en stykomkostning, der er højere i Danmark for vores 10.000-20.000 husstande. Mere sandsynligt er det, at udgiften vil være noget lavere.
Og basalt set er der stadig masser af penge på kistebunden i de selskaber, der udruller bredbånd, til også at få dækket udkantsområderne. Ser man på telebranchens EBITDA (altså det rene driftsresultat før renter og skat), så lyder det fra teleanalytiker John Strand - som har en godt kendskab til økonomien her - at vi har gøre med en af de brancher, der har de største avancer, og med marginer, der ofte ligger på mellem 25 og 55 procent.
Det er en kendsgerning, at der er meget få andre brancher, der kan matche de indtægter, størrelse og overskudsgrader.
En hurtig sammenligning af årsrapporter fra et par af de danske eltransmissionsselskaber, som allerede har udrullet fibernet, viser også et ganske velpolstret segment.
Således oplyste eksempelvis Trefor i årsregnskabet for 2014 en egenkapital på 4,6 milliarder, EnergiMidt 4,0 milliarder kroner og EnergiFyn 3,1 milliarder kroner.
Selskaberne har også nydt godt af en markant teknologisk udvikling de senere år, således at det i dag langtfra er nødvendigt at grave sig igennem landet for at forsyne yderområderne.
De mobile teknologier har gennemgået en hastig udvikling, og faktum er, at anlægsinvesteringerne for disse bæreteknologier er langt lavere end de kabel- eller fiberbårne.
Om det offentlige skal støtte bredbåndsudrulning er i sidste ende et politisk spørgsmål. Men set ud fra de faktuelle forhold i branchen må være muligt at få dækket investeringerne til bredbånd til de sidste husstande i Danmark med de formuer, som faktisk stammer fra forbrugerne. Uden at det underminerer vores energiselskaber.
