Elon Musk står i spidsen for ny organisation for sikker AI

Tesla- og SpaceX-stifter Elon Musk har nu grundlagt endnu en organisation, hvis overordnede mission er at forske i kunstig intelligens på en måde, så den anvendes til menneskehedens bedste.

Rigmanden Elon Musk er efter alt at dømme rigtig, rigtig bekymret for teknologi-virksomheders store AI-forskningssafdelinger, som i de seneste år har kunnet dele enkelte af sine imponerede fremskridt med resten af verden.

Læs også: Sådan lærte Google-algoritme sig selv at spille arkadespil

Musks bekymring er primært rettet mod de langsigtede perspektiver AI-forskningen, der i hans optik en dag vil nærme sig - hvis ikke overgå - generel menneskelig intelligens.

Udviklingen er i øjeblikket drevet af hensynsløse private virksomheder med profit for øje, og derfor har han sammen med en række andre sværvægtere i Silicon Valley oprettet non-profit-organisationen OpenAI, som skal forske i ‘sikker’ kunstig intelligens, der kommer menneskeheden til gode.

Læs også: Facebook-algoritme genkender dig, selvom dit ansigt er skjult

Det skriver flere medier, herunder DR.

De øvrige investorer tæller blandt andet medstifter af LinkedIn Reid Hoffman, Musks tidligere partner i PayPal Peter Thiel og direktøren for startup-accelleratoren Y Combinator Sam Altman, som også deler formandskabet for bestyrelsen med Musk.

Læs også: Tusindvis af eksperter opfordrer til bandlysning af kunstig intelligens i våbenudvikling

Ialt har de stiftende investorer forpligtet sig til i alt at skyde én milliard dollars i organisationen, som allerede tæller ni fuldtidsansatte forskere, herunder en førende ekspert inden for maskinlæring, der tidliger har arbejdet for Google.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Christiansen

Ja endnu lidt fearmongering fra Elon Musk,
som ikke som artiklen hentyder til var grundlæggeren af Tesla, det var Martin Eberhard og Marc Tarpenning, lidt research please.

Det er også manden der har udtalt at han ikke tør kolonisere mars pga. frygt for 3. verdenskrig og som har foreslået at a-bombe mars for at ændrer klimaet. Radioaktivt nedfald anyone?

Når jeg hører Elon udtale sig, forbereder jeg mig som regel på en joke. Manden har ingen som helst seriøs uddannelse indenfor den videnskabelige gren og alligevel ser det ud som om medierne flokkes når han udtaler sig.
(han har en bachelor grad i fysik og økonomi.)

Ib Erik Söderblom

Tja jeg er ret overbevist om, at Kom Jong Il og jeg står solidt i hver sin grøft, hvis vi sammenligner hvad vi hver især mener, er til menneskehedens bedste.

Og det er så ikke nødvendigvis det samme som "sikker AI".

Men selvfølgelig skal der kigges seriøst på det, af så mange som muligt.

Peter Christiansen

Jeg fik vidst udtrykt mig lid uklart,
meningen med galskaben var bare, at fordi en der udtaler sig til pressen har haft held/visdom etc. med nogle investeringer skal man stadig som journalist lave lidt fakta check før man bare tager alt hvad manden siger som den skinbarlige sandhed.

Han er ikke "who's who" indenfor AI, Fysik, Electrical Engineering eller andre grene af videnskaben. så derfor er der også brug for at være det mere kritisk overfor hans dommedags teorier på de områder (ikke at man ikke skal være kritisk overfor forskere generelt).

Udfra hans udtalelser gennem årene virker det mest som om han har set for meget terminator og the matrix.

Vi er så langt fra noget brugbart indenfor AI at hans konstante dommedags profetier i hvert fald på mig virker lidt latterlige.
Med tiden bliver hans ide sikkert brugbar men nu svarer det bare til at oprette
AI'ens svar på FDM før man har opfundet hjulet.

Det er fint at man rapporterer om hans nye organisation, men lidt kritik og lidt spørgsmål ville være et godt krydderi.

Henrik Mikael Kristensen

Han er ikke "who's who" indenfor AI, Fysik, Electrical Engineering eller andre grene af videnskaben.

Det er han faktisk, hvis man lige tænker over, hvem hans omgangskreds er. Det er netop folk, der er helt fremme med AI forskning, gerne af den kommercielle slags.

Han får adgang i laboratorierne. Han ved, hvem der investerer hvor. Det er sgutte noget, han har fundet på hjemme ved spisebordet.

Hvad han selv er uddannet som er egentligt irrelevant, når han er omgivet af verdenstalenter, der har den praktiske indsigt og rent faktisk forsker i sagerne, og kan fortælle ham, hvor AI forskning er på vej hen. Det inkluderer ting, der endnu ikke er offentligtgjorte.

Udfra hans udtalelser gennem årene virker det mest som om han har set for meget terminator og the matrix.

Jeg synes selv, du burde studere emnet. Det er så præcis modsat fiktive AI historier, som det kan være.

Martin Bøgelund

Manden har ingen som helst seriøs uddannelse indenfor den videnskabelige gren og alligevel ser det ud som om medierne flokkes når han udtaler sig.
(han har en bachelor grad i fysik og økonomi.)

Det bliver du nødt til at uddybe.
Hvordan kan du betegne en bachelor indenfor fysik og økonomi som "ingen som helst seriøs uddannelse indenfor den videnskabelige gren"?

At en bachelor ikke er den højeste uddannelse, er jeg med på, men den er stadig seriøs, al den stund den typisk baner vejen for en kandidatuddannelse. Eller er det fysik og økonomi du ikke mener er videnskaber?

Log ind eller Opret konto for at kommentere