I 2014 indførte regeringen sammen med KL ‘Bring Your Own Device’ (BYOD) i folkeskolen som et led i at digitalisere den danske folkeskole.
Implementeringen af digitaliseringen og de mange nye it-systemer i de københavnske folkeskoler bliver dog ikke altid udført af en veltrænet lærerstab, men derimod af en gruppe superbrugere, der består af elever fra mellemtrinnene på skolerne. En såkaldt it- og mediepatrulje.
Mathilde Skjøth der er projektleder for Skole og Dagtilbud i Københavns Kommune og tovholder på projektet, forklarer, at strategien for implementeringen har været at klæde skolerne bedst muligt på til at løfte opgaven.
»Vi ville gerne supportere folkeskolerne mest muligt i det her projekt, så vi tilbød, at skolerne kunne oprette it- og mediepatruljer med hjælp fra vores side,« fortæller Mathilde Skjøth og fortsætter:
»Ressourcerne lokalt er meget forskellige. Der kan næsten altid bruges flere hænder, og de hænder kan lige så godt være elevernes som en del af et læringsprojekt.«
Mathilde Skjøth fortæller, at kommunen gik ind i projektet, fordi der ofte er så stor ulighed mellem elevernes it-kunnen.
De elever der var langt fremme, enten kedede sig eller rendte rundt og hjalp de andre i undervisningen. Man så derfor en mulighed i at organisere det og bruge de ressourcer, der er til rådighed.
Kommunen hjælper med strategien
Når en skole skal hjælpes i gang med at få etableret et korps af elever, hjælper kommunen med helt lavpraktiske ting.
Kommunen kan eksempelvis hjælpe med at sætte nogle rammer for, hvor mange timer der skal afsættes for at dygtiggøre eleverne, hvilket system der skal bruges for at rekvirere eleverne, og helt konkret: Hvilke opgaver er det, eleverne skal løfte?
»Når det er elever, der underviser andre elever bliver forholdet nivelleret, det er der rigtig mange elever, der godt kan lide,« fortæller lærer Birgitte Reindel.
Det er en observation, Mathilde Skjøth er enig i. Hun mener, at det handler om at tænke anderledes.
»Skal implementeringen af it komme fra oven, eller skal den komme fra neden? På den her måde kan vi være med til at danne eleverne frem for at nøjes med at kompetenceudvikle lærerne,« forklarer Mathilde Skjøth.
Hun påpeger i øvrigt, at elever er en stor ressource i undervisningen, der gør, at læreren kan fokusere på sin pædagogiske praksis og det didaktiske indhold.
Eleverne kan tilføre et overskud i undervisningen, så længe det ikke handler om didaktik og pædagogik.
Birgitte Reindel supplerer: »Mediepatruljen er i høj grad bidragsydere, som også underviserne får meget ud af. Patruljen er en kapacitet, alle på skolen kan bruge.«
5. X undervises i GeoGebra
På Lundehusskolen består mediepatruljen af 16 elever fordelt på 4., 5. og 6. klasse.
I dag har matematiklæreren i 5. X bedt mediepatruljen om hjælp til at lære klassen at bruge et program, der hedder GeoGebra.
Mediepatruljen har sendt Olav Løye Nielsen, der også går i 5. klasse, ud for at undervise sine kammerater. Olav Nielsen mener, at det er vigtigt at beskæftige sig med it.
»For at kunne klare sig i livet er det vigtigt at have kendskab til, hvordan it fungerer. Derfor er jeg også glad for, at jeg kan hjælpe mine kammerater med at forstå programmerne, vi arbejder med,« fortæller Olav.
Inden undervisningen går i gang, beder Olav 5. X om at lukke computerne, hvorefter han fortæller, hvad eleverne skal undervises i i løbet af den næste time. Læreren sidder pænt og følger med.
Om det er, fordi pressen er til stede er ikke til at sige. Olav har i hvert fald klassens fulde opmærksomhed.
Han giver en kort introduktion sammen med en anden elev fra mediepatruljen, hvorefter eleverne bliver sat til at arbejde med GeoGebra, mens Olav går rundt og hjælper.
Mathilde Skjøth forklarer, at ved at have en elev til at undervise i it-systemer undgår man, at undervisningen kommer til at bære præg af fagligt indhold, hvilket er en fodfejl, der ofte forekommer.
»Mediepatruljen er i klassen for at undervise i det it-tekniske - det faglige indhold står lærerne for. Det kan nogle gange gå galt, hvis underviseren står alene med det. Teknikken kan drille, eller læren er optaget af at nå de faglige mål,« siger hun og slutter med at pointere, at når mediepatruljen står for implementeringen, kan det oftest gøres i løbet af en enkelt skoletime.
»Det handler dybest set om at generere flere ressourcer til en smooth implementering – og eleverne, der underviser, tager uvurderlige formidlingskompetencer og selvtillid med sig.«
