Elev-boykot på 20 til 50 procent kan lægge omstridt trivselsmåling i graven

Illustration: Version2
Slutdato d. 3. august for mulighed for at få slettet cpr-numre i Undervisningsministeriets trivselsmåling skyldes frygt for, at det statistiske grundlag smuldrer.

Hvis en større del af eleverne i kommende trivselsmålinger afkrydser boksen ‘Jeg ønsker ikke at svare’ ved alle 40 spørgsmål, eller benytter en anonym papirbesvarelse, ryger det statistiske grundlag for Undervisningsministeriets undersøgelse på gulvet.

Det samme gælder de tidligere målinger, hvor forældrene nu indtil d. 3. august i år har mulighed for at få slettet børnenes cpr-numre fra de tidligere undersøgelser.

Læs også: Forældre kan nu få børns identitet slettet fra udskældte trivelsmålinger

I et cirkulære fra Undervisningsministeriet skrives der:

»Undervisningsministeren (har) ud fra dataetiske hensyn og (...) hensyn til god databehandlingsskik (...) truffet beslutning om i videst muligt omfang inden for lovgivningens rammer at imødekomme de forventninger om anonymisering af deres børns besvarelser ved trivselsmålingerne i 2015 – 2017, som dele af ministeriets vejledningsmateriale fejlagtigt har givet dem.«

Slutdatoen for vinduet, som altså er d. 3. august, er sat for blandt andet at sikre en så stor mængde personhenførbare data, at sammenligningen af trivsel ikke umuliggøres. For mange henvendelser om anonymisering ville kunne sætte undersøgelsen i knæ, ved at ugyldiggøre tidligere analyser. Det oplyser vicedirektør Jakob Harder i Styrelsen for It og Læring, der står for målingerne.

Hvis tilstrækkelig mange ønsker anonymitet, kan Undervisningsministeriets trivselsmåling ikke opfylde sit formål, siger Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring. Illustration: UVM

‘En ny situation’

»Vi er forpligtet til at gennemføre en årlig trivselsmåling hvert skoleår. Det står i loven og kan ikke tilsidesættes, medmindre Folketinget beslutter noget andet,« forklarer Jakob Harder.

Baggrunden er, at ministeriet - på trods af, at forældrene fik at vide, at undersøgelsen var anonym - alligevel gemte svarene sammen med CPR-numre i tre årlige målinger fra 2015 til 2017.

Læs også: Styrelse bag elevundersøgelse: Vi mente ikke anonym i persondata-retslig forstand

Nu har ministeren så givet mulighed for anonymisering.

»Men det forudsætter, at vi stadig kan give et retvisende billede af udviklingen i trivsel. Derfor har vi brug for et fikspunkt, hvor vi har valgt 3. august, for at give tid til, at man kan tage stilling, og for at kunne vurdere, om vi kan imødekomme alles ønsker om at anonymisere enkelte børn, og sikre, at det ikke umuliggør sammenligningen af trivsel.«

I det helt ekstreme tilfælde kan det betyde, at styrelsen vil stå i en situation, hvor den ikke kan opfylde folkeskolelovens formål.

Loven kræver, at ministeriet skal kunne sammenligne over tid. Man skal kunne se, om børn, der oprindeligt ikke trivedes, trives senere, siger Jakob Harder.

»Vi har behov for, at der er tilstrækkelig mange, der indgår med barnets identitet i vores trivselsdatabase. Det er for, at vi kan lave statistikker, som skolen kan bruge – så er vi nødt til at have en vis mængde. Vi har endnu ikke taget stilling til denne mængdes størrelse. Men er det en stor andel, så har vi det, vi hos os kalder for ‘en ny situation’. Så af tidsmæssige og andre årsager har vi ikke fundet en model for, hvad vi gør, hvis det er 20 eller 50 procent, der ønsker dette.«

Jakob Harder præciserer, at styrelsen ikke har taget endelig stilling til, hvor stor denne andel skal være, før den finder anonymiseringen for problematisk.

Dokumentation:

Se Spørgeskema til trivselsmåling til elev i 0.-3. klasse

Se Spørgeskema til trivselsmåling til elev i 4.-9. klasse

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (46)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

... for det lyder jo som om, at man - med mindre STIL mistolker loven - har bygget ind i loven, at børnene skal registreres på individniveau og over tid med udviklingen i deres følelsesliv og øvrige livssituation. Har politikerne (alle sammen) været klare over dette, da man vedtog loven? At tanken ikke bare har været at få et overordnet billede af skolevæsnets/skolens og klassens liv og trivsel, men at totalovervåge og totalregistrere alle danske børn i hele deres skoletid?

Kan det virkeligt være rigtigt, eller er det den måde, STIL vælger at tolke loven på?

Og hvad med alle de spørgsmål, som ikke drejer sig om den umiddelbare trivsel, men som mere lyder som rettet mod diverse forskning - "nice to have"? Har man virkeligt i loven skrevet ind, at alle danske børn fremover skal være tvangsudskrevne forskningsobjekter/datamalkekøer - helt ind i sjælen?

Og derudover lyder det jo til, at såfremt befolkningen ikke er med på den idé, så vil man fra myndighedernes side hellere gøre alt, hvad der står i ens magt for at manipulere befolkningen med diverse benspænd i form af f.eks. slettefrister og besværlige procedurer, hvis eneste formål er at undgå, at befolkningen opter out, end man vil ændre loven til noget, befolkningen kan acceptere.

Hele historien illustrerer, efterhånden som den afdækkes, i stadig stigende grad, at befolkningen i politikeres, forskeres og embedsfolks øjne allerede er reducerede til umælende forskningsobjekter, hvis privatliv, meninger og rettigheder man betragter som sten i skoen for ens egne planer om at markere sig på den internationale forskningshimmel som lysende objekter - med den dejlige adgang det giver til inderkredsen af internationale beslutningstagere, økonomiske sværtvægtere og spændende konferencer og studierejser m.m.

For hvis man frygter, at så store procentdele vælger at opte out, var det så ikke på tide at ændre denne lov - hvis den alts overhovedet siger det, som STIL siger, at den siger?

Jeg begynder at få en fornemmelse af, at STIL i sig selv er et studie værd - hvilke interesser gemmer sig i skyggerne der? Er det "the ususal suspects", som har fået manipuleret dette datavanvid igennem?

Bjarne Nielsen

Jeg sidder tilbage og undrer mig:

  1. Hvordan skulle anonymisering af eksisterende resultater kunne ændre på muligheden for at lave en historisk sammenligning?
  2. Hvordan kan man mene, at man får problemer med "statistik" allerede når 20% af populationen falder fra, når man før i tiden mente at man kunne lave repræsentative undersøgelser med væsentligt mindre stikprøvestørrelser og såmænd også betydeligt mindre svarprocenter? Er der nogle forskere, som skal på efteruddannelse?
  3. Hvordan kan man lave en meningsfuld historisk sammenligning, når spørgsmålene ændrer sig?

Jeg kan godt se behovet for at danne sig et nationalt overblik over trivsel, men det behøver man altså ikke totaltælling af hele kohorter for at få.

Jeg kan også godt se behovet for at kunne danne sig en mening over kommuner og skoler over tid. Men det behøver man altså slet heller ikke være så detaljeret for.

Og vil man ned og kigge detaljeret på klassetrivsel, så bør man kun besvære sig med det, hvis der er indikationer på, at der er udfordringer. Og det bør så netop ske på klasseniveau, og ikke igennem en national undersøgelse.

I øvrigt er de såkaldte problemer selvforskyldte - havde man ikke i de foregående undersøgelser stillet helt urimeligt nærgående spørgsmål bag ryggen af forældregruppen, og havde man ikke forsøgt sig med vildledning - i særlig grad med den til lejligheden opfundne særegne definition af "anonym", men sandelig også på flere andre punkter - så havde man ikke oplevet dette tillidsbrud. Så ville jeg, som forælder, sandsynligvis stadig have bakket op om det.

Med det sagt, så tror jeg ikke at Jakob Harder behøver være bange: man sidder tungt på informationen og man er ikke bange for at lave spin, at mange slet ikke opdager at der er problemer. Og man har lagt så mange forhindringer i vejen for dem, som opdager, hvad der sker, at mange på forhånd opgiver at gøre noget. Jeg vil blive meget overrasket, hvis tallet svinger sig op på bare 5% på landsplan.

Bjarne Nielsen

Jeg har gjort min borgerpligt og sørget for at mine børns undersøgelser bliver lavet på papir ...

Mine er store nok til, at de selv kunne se problemet, og de har selv valgt at svare "Jeg ønsker ikke at svare". Det var dem, som måtte belære mig om, at løfterne om "anonymitet" var tomme ord. Jeg troede på skolen, kommunen og ministeriet.

Og jeg er glad for, at de er så store. Jeg kan godt huske, da jeg skulle tale med dem, om at der fandtes voksne kaldet "børnelokkere" - det var svært, for det var de på sin vis slet ikke gamle nok til at forstå. At vi nu, som forældre, skal til at tage snakken med dem om, at de også skal passe på, hvad der sker på nettet og i skolen, på et tidspunkt, hvor de slet ikke er klar til det heller, det gik jeg vist lige fri af.

Hvordan skal man forklare dem, at de ikke altid skal gøre, hvad klasselæreren og skoleinspektøren siger, at de skal?

Axel Nielsen

Hvordan har du klaret dét?
Som jeg læser cirkulæret , er der for det første angivet en tidsbegrænset anmodningsperiode, for det andet skal man modtage en bekræftelse, hvilken først fremsendes efter 3. august 2018, før man kan være sikker på at anmodningen er behandlet.

Sidst, men ikke mindst, er der flere muligheder for at undlade at efterkomme anmodning jf. "afslag".

Tidsbegrænsning opfatter jeg som en "snubletråd" der skal sikre at færrest mulige når at anmode om anonymisering - Under ½ års "reaktionstid" er meget lidt, sagens teknikalitet ift. almindelige menneskers viden om og stillingtagen til sådanne emner taget i betragtning. Tidsbegrænsningen, om en sådan skal forefindes, bør være personens levetid.

Mulighed for afslag burde slet ikke forekomme!

Set i lyset af sidste tids debat omkring PET's registre, herunder backup, segmenterede systemer samt den forventelige datadeling der foregår, forekommer det stort set umuligt at opnå sikkerhed for at henførbare data rent faktisk er slettet.

Systemerne er ikke indrettet til at data må "forsvinde" - Systemet kan ikke kende forskel på om data "forsvinder" fordi de bliver slettet i en meningsfuld handling, eller ved en fejl - Derfor er sletning stort set umulig - Fordi fejl skal være umulige. Det kan så vise sig at være en fejl i sig selv, specielt hvis det medfører at "fejl" ikke anerkendes.

Man kan så overveje om det er en fordel at anmode om at få data slettet, eller ej.

Nogen der har nogen idé i dén retning?

Henrik Størner

Det er sjældent jeg er enig med Alternativt og Josefine Fock, men forslaget om et "Dataetisk Råd" lød umiddelbart fornuftigt her til morgen. Men det bliver jo desværre nok mest en snakkeklub som udgiver en årlig rapport - der straks bliver arkiveret lodret blandt politikere og embedsmænd.

Nej, jeg har ikke megen tiltro til politikernes etik når det gælder data(mis)brug.

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg må indrømme, at efter at have læst det cirkulere, som Alex Nielsen så glimrende linker til ovenfor, så er jeg absolut sikker på, at der ikke fra ministerens side er tale om noget som helst løfte om sletning. Tvært imod er der tale om en gang dygtigt spin, i håb om at lukke af for yderligere debat om sagen, så ikke alt for mange forældre får øje på den. Og jeg er overbevist om at følgende passus:

"1.3. Efter den 3. august 2018 giver styrelsen meddelelse til de forældre, som rettidigt har fremsat anmodning efter pkt. 1.1., om at styrelsen imødekommer deres anmodning, ved at styrelsen sletter identificerbare oplysninger i styrelsen om deres børns deltagelse i trivselsmålingerne i 2015 – 2017.
1.4. Meddelelse efter pkt. 1.3. gives, uden at forelæggelse herom for Undervisningsministeriet er fornøden, medmindre antallet af anmodninger giver direktøren for styrelsen anledning hertil. Direktøren skal dog sikre, at styrelsen i videst mulige omfang inden for rammerne herfor i folkeskolelovgivningens bestemmelser om trivselsmålinger i folkeskolen, imødekommer de rettidigt fremsatte anmodninger."

.. betyder, at såfremt et større antal forældre anmoder om sletning/anonymisering, så bliver dette ikke imødekommet - hvilket er, hvad STIL-direktørens udtalelser ovenfor forsøger at forberede den undrende offentlighed på.

Så endnu engang løber man om hjørner med os - sagen ligner mere og mere DAMD-sagen, og for hver dag der går, undergraves tilliden yderligere.

Link til den bekendtgørelse, som nævnes i cirkulæret, er her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=199734

Så til jer forældre, der har anmodet om anonymisering: Forbered jer på, at det ikke kommer til at ske, hvis alt for mange får øje på den mulighed.

Christian Nobel

Hvordan kan man mene, at man får problemer med "statistik" allerede når 20% af populationen falder fra, når man før i tiden mente at man kunne lave repræsentative undersøgelser med væsentligt mindre stikprøvestørrelser og såmænd også betydeligt mindre svarprocenter? Er der nogle forskere, som skal på efteruddannelse?

Man må sige at det virker ikke som om der er kommet ret meget læring ind i hovederne på dem i styrelsen for læring.

For hvordan er det normalt med meningsmåling - der udvælges et par tusinde repræsentative personer, og som regel er det nok til at man for f.eks. folketingsvalg kan lave en prognose med en nøjagtighed på ca. 2%.

Så hvad er det lige der gør STIL så meget anderledes at selv ikke 50% stadig er fuldt repræsentativt.

Der ligger noget meget mere dunkelt begravet her.

Christian Nobel

Undersøgelsen er finkornet og går helt ned på skole- og klasseniveau. Derfor kan STIL ikke klare sig med mindre, som jeg har forstået det.

Så hvis oplysningen er på klasseniveau, og man i data kan læse følgende om en "anonym" elev:
.
Islandsk er sproget der tales hjemme
.
.
Jeg ryger hash to gange om ugen
.
.

Jamen så ved vi jo allerede at vi nok er nødt til at gøre en "indsats" for Halgrim Helgrimson.........

Anne-Marie Krogsbøll

hej Tania Andersen.

Undersøgelsen er finkornet og går helt ned på skole- og klasseniveau. Derfor kan STIL ikke klare sig med mindre, som jeg har forstået det.


Tak for uddybning - men det er vel ikke nogen forklaring eller gyldig begrundelse for, at den er så detaljeret - bare en konstatering?

Hvordan kom interviewet i stand? Henvendte V2 sig til STIL (i givet fald - hvorfor?), eller omvendt?

Og er det muligt at få jer til at spørge STIL om, hvor mange anmodninger der på nuværende tidspunkt er kommet? For jeg mistænker, at STILs udmelding har at gøre med, at der er er kommet rigtigt mange anmodninger, så de nu ønsker at bakke ud af løftet.

Men hvis de gør det - er der så ikke en behjertet spindoktor, der kan forsøge at forklare dem (da de åbenbart ikke selv kan regne det ud), at det vil se meget lidt kønt og tillidsvækkende ud, hvis man først lover anonymisering ved anmodning inden tidsfristen, for derefter at bakke på dette løfte? For i så fald gentager man jo direkte miseren med den løgnagtige løfte om anonymitet i første omgang.

Kurt Birkedal

Den form for menings undersøgelser og især logningen af dem, ligner i betænkelig grad STASI metoder. Hvem er det som skal bruge informationerne og mod hvem?
Er det igen djøfferne som har hygget sig. Fyr mindst 70 % af djøfferne fra det offentlige og lad fagfolk komme til. Djøfferne kan kun gøre enkle sager komplicerede de er kontraproduktive.

Bjarne Nielsen

Jamen så ved vi jo allerede at vi nok er nødt til at gøre en "indsats" for Halgrim Helgrimson.........

Der er lidt forskellige rygter om, hvorvidt det stadig er muligt.

Men hvad der i hvert fald stadig er muligt, er at gå ind på https://www.uddannelsesstatistik.dk og under "excel" med lidt fiflen se, at på Christians Ø skole er der flg. svar:

"Andre elever accepterer mig, som jeg er."

  • I alt 6 elever, hvoraf 6 har svaret
  • 4 svarer "enig"
  • 2 svarer "meget enig"

Og sådan kan man så forlyste sig med at se, hvordan de har det på Christians Ø. Gad vide, hvad de synes om det på Christians Ø?

Bjarke Jensen

Så hvad er det lige der gør STIL så meget anderledes at selv ikke 50% stadig er fuldt repræsentativt.

Uden at statistik er min spidskompetence, så er jeg ret sikker på at nøgleordet er "repræsentativt."
I en meningsmåling er respondenterne udvalgt ud fra nogle ret veldefinerede faktorer, der netop gør at de repræsenterer en større gruppe. Hvis trivselsundersøgelserne skal fungere med en mindre gruppe, skal denne gruppe også udvælges så de repræsenterer den større gruppe, og det er de ikke når de er tilfældige.

Anne-Marie Krogsbøll

hej Tania.

STIL's opgave er givet i folkeskoleloven, og den kan styrelsen som embedsværk ikke se bort fra.


Ja, det er givet, at der skal foretages en trivselsmåling - men er det også givet, at detaljeringsgraden skal være så høj, at man er nødt til at gemme besvarelserne på individ-niveau?

Og i givet fald: Har de besluttende politikere været klar over dette? For det er jo i den grad snagen og totalovervågning, at det så virker lidt mærkeligt, at den såkaldte Gladsaxe-model nu giver sådanne reaktioner. For det er jo i så fald bare mere af det samme?

I mine øjne er det værd at spørge diverse politikere, om de har været klare over dette, da de stemte for loven. Hvis altså STIL's udlægning er rigtig - det er jeg ikke overbevist om.

Bjarne Nielsen

det er de ikke når de er tilfældige.

Faktisk vil det være en fordel, hvis de er tilfældige.

Hvis du alligevel ender op med noget, som du mener ikke er repræsentativt, fordi der er en skæv fordelingen på en parameter, som kan have betydning (f.eks. så kan du stå med 60% piger og 40% drenge og forvente 50/50, og du forventer, at piger svarer anderledes end drenge), så kan du f.eks. lave efter-stratifikation. Det er lidt en lap.

Det er ikke særlig sandsynligt at det vil blive så voldsomt skævt ved "tilfældig" udvælgelse, medmindre du har gjort noget direkte dumt. Derimod kan "selvudvælgelse" godt trække kraftigt til en side.

I øvrigt kan stratifikation også bruges forkant, så man f.eks. sikrer tilstrækkelig dækning af små grupper.

Anne-Marie Krogsbøll

Så lykkedes det at finde det lovgrundlag, som man læner sig op ad (tror jeg - jeg er ikke jurist). I følge gældende bekendtgørelse https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174664
hviler implementeringen af trivselsmålinger på lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014.

Af denne fremgår følgende:

" § 56. Undervisningsministeren kan til varetagelse af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning, som ministeren skønner nødvendig til udførelse af disse opgaver, meddelt af kommunalbestyrelsen og regionsrådet.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på folkeskolens resultater og forhold i øvrigt.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger, jf. stk. 2, om elevernes trivsel til ministeriet ved anvendelse af et nærmere fastsat dataformat og med brug af en nærmere bestemt spørgeramme. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om spørgerammen og om, hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen tilvejebringer oplysninger om elevernes trivsel.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1 og 2, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder, herunder skoler, samt om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter stk. 1-4.
§ 56 a. Oplysninger om elevers trivsel, jf. § 56, stk. 3, skal indgå i skolernes undervisningsmiljøvurdering efter lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø."

Som det ses, fremgår der ikke noget om detaljeringsgrad, eller at besvarelserne skal være så nærgående og gemmes på individniveau. Det må derfor antages, at denne beslutning er taget et andet sted i systemet end i loven - evt. via en ministerbemyndigelse til at fastsætte implementeringen. Hvilket vel i så fald må betyde, at ministeren også har mulighed for at omgøre sin beslutning?

Men det vil hun og regeringen nok ikke - for de har for evigt forlovet sig med datastorbønderne og lovet disse uhindret adgang til datamalkekøernes sjæleliv. Om der er andet end beslutningstageres prestige på spil - om der evt. også kunne være noget økonomi i forbindelse med afgivne løfter - tjahhh , det er sikkert umuligt at få opklaret, da indsigten i parti- og kandidatkasser er meget ringe.

Bjørn Anker-Møller

Der står i cirkulæreskrivelsen om mulighed for sletning:
"Styrelsen [for it og læring] offentliggør den adgang til at fremsætte anmodning om anonymisering efter 1.1. ovenfor på styrelsens hjemmeside."

Jeg kan ikke finde noget som helst om dette på www.stil.dk?

Jeg tror så overhovedet ikke, at der kommer anmodninger nok til at fjerne over 20% af datagrundlaget, hvis jeg skal dømme efter den (mangel på) interesse for papir-besvarelse der har været på mine børns skole...

Axel Nielsen

Der står i cirkulæreskrivelsen om mulighed for sletning:
"Styrelsen [for it og læring] offentliggør den adgang til at fremsætte anmodning om anonymisering efter 1.1. ovenfor på styrelsens hjemmeside."

Jeg har dd. tilskrevet Styrelsen for It & Læring for at få svar på dette - Jeg kan heller ikke finde det.
Tænker man måske kan sende en mail eller et brev, men de skal jo jf. cirkulæret offentliggøre en mulighed på hjemmesiden...

Axel Nielsen

I virkeligheden burde muligheden for anonymisering vel sendes ud, f.eks. via SkoleIntra - hvorfor er det noget, man selv skal opsøge?

I vores Skoleintra står der at forældre vil modtage information vedr. Trivselsmålinger, inden de gennemføres.
Går ud fra at relevant information omkring anonymisering vil fremgå af dette. Der har ikke været afholdt Trivselsmålinger i nogen af de klasser vi har unger i, endnu.

Tania Andersen Journalist

Hej Anne-Marie.

Jeg er heller ikke jurist, men som jeg er blevet oplyst af mere vidende kolleger, er en bekendtgørelse at betragte som en del af loven. Da spørgsmålene direkte fremgår af bekendtgørelsens bilag, er der altså ikke noget at rafle om i STIL. Om dem, der stemte for loven i sin tid, er 100% enige med ministeren, er en anden sag.

Mvh Tania/V2

Anne-Marie Krogsbøll

Hej Tania.

Tak for svar.

STIL er underlagt ministeren, så langt, så godt. Men som jeg forstår det, så er det så ministerens valg at implementere trivselsmålingerne helt ned på individniveau - og der ville jeg synes, at det var mere retvisende at formulere det direkte, at det er ministerens valg - ikke noget, hun har været forpligtet til i følge loven. Og derfor har hun vel sagtens også muligheden for at blive klogere og ombestemme sig.

Og eksemplet er jo i så fald en alvorlig påmindelse om, hvad der sker, når man giver ministre alt for udvidede beføjelser - a pro pos den aktuelle diskussion om genomcenterloven og persondataeksproprieringsloven. Det er ikke uskyldigt og ufarligt at give ministre udvidede beføjelser på områder, der berører grundlæggende menneskerettigheder, for det kan blive meget ubehageligt, når de så ikke føler sig forpligtede til at overholde sådanne grundlæggende menneskerettigheder.

Derfor bør man høre de politikere, der i sin tid stemte for loven, om de var forberedte på denne udvikling (og dermed er medskyldige).

Bjarne Nielsen

Undersøgelsen er finkornet og går helt ned på skole- og klasseniveau. Derfor kan STIL ikke klare sig med mindre, som jeg har forstået det.

Tak, Tania, for den "opklaring". Det er nok det bedste vi kan forvente fra STIL.

Og til alle, så er der - efter min mening - stadig noget, som ikke stemmer.

Der er oplagt, at man skal have data på klasseniveau, hvis man vil bruge det til noget i de enkelte klasser. Men det behøver man altså ikke data på individ-niveau for - end ikke i pseudonymiseret form ("pseudonymiseret" er åbenbart det nye "gå væk, irriterende borger!"-ord).

Hertil bør det være langt mere end rigeligt med den nøjagtighed som findes i de "datawarehouse kuber", som vi kan se på https://www.uddannelsesstatistik.dk.

Og selv det er efter min mening alt for detaljeret til, at det skal være offentligt tilgængeligt - det burde med den nøjagtighed allerhøjest være tilgængeligt efter behov.

Så hold nu op med at tale om "klassetrivsel" - det er spin og dårlige undskyldninger. I vil have de her meget personlige data til noget helt andet, og I vil stadig ikke indrømme til hvad.

Christian Nobel

Det betyder jo så, at der kun vil være en frist på 3 mdr. til at blive klar over muligheden for sletning, og benytte denne - hvoraf de to af månederne er feriemåneder, hvor folk har deres fokus andre steder end i SkoleIntra, gætter jeg på (er ikke selv aktuelt skolebarnsforælder)?

Det er jo den typisk anvendte metode i bedste Douglas Adams stil - man har offentliggjort ting, men sørget for en udformning og timing som gør at de færreste ikke ser det.

Fuldstændig som at lægge en høring midt i ferieperioden.

Man man kan ikke klandres bagefter for det ikke er blevet gjort.

Anne-Marie Krogsbøll

Interessant link, Claus Nørgaard Gravesen.

"Forskningsprojektet udføres i samarbejde med jordemodercentrene i Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning samt DEFACTUM – Social, Sundhed & Arbejdsmarked i Region Midtjylland."

Det er jo helt utroligt lidt oplysninger, man giver, inden man beder folk oprette sig til at afgive sandsynligvis meget følsomme oplysninger. Kan det virkeligt være lovligt? Eller er der tale om en undersøgelse, som gravide har fået brev om med yderligere oplysninger? Og oplysningerne om, hvor "anonyme" besvarelserne er, er mildt sagt uigennemskuelige - så de er sandsynligvis på ingen måde anonyme, er de vel, Region Midt?

Hvis man søger på "Graviditet og Trivsel" i Datatilsynets liste, så får man en lang næse - for Datatilsynet har netop fjernet den søgbare liste. Man har valgt at lukke for indsyn, så man fremover er nødt til direkte at søge aktindsigt hos de ansvarlige (hvis man kan finde ud af, hvem det er). Så fremover skal myndigheder og ansvarlige bruge tid på egentligt aktindsigter, i stedet for at interesserede borgere selv kunne søge mange oplysninger frem i listen. Og samtidig har man jo så fjernet muligheden for, at borgerne kan søge mere bredt og få indtryk af, hvor uhyggeligt mange forskningsprojekter, deres data er involverede i. Det er svært at se anden begrundelse for dette tiltag end Mørkelygte.

Men så må man jo altså søge aktindsigt i "Graviditet og trivsel" for f.eks. at få svar på, hvor mange databehandlere der er, om der er databehandlere i udlandet, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er, hvem man deler data med osv. Som sagt, så gjort.

Claus Nørgaard Gravesen

Her er samtlige oplysninger. Der er intet andet ud over det, der står under selve undersøgelsen i linket.

• Vi vil opfordre dig til at deltage i vedhæftede forskningsprojekt som vil forsøge at forbedre de sundhedsmæssige forhold for gravide kvinder (er du ikke modtager af E-boks bedes du se bort fra dette)

Tillykke med din graviditet ☺

Du er nu i begyndelsen af din graviditet, hvor vi vil bede dig om at svare på en kort række spørgsmål om din trivsel og helbred.

Der er tale om et forskningsprojekt, hvor resultaterne skal bruges til at forbedre sundhedsmæssige forhold for gravide kvinder.

Vi håber du vil deltage, og du er velkommen til at kontakte os med spørgsmål.

Klik her for at komme til spørgeskemaet

(OBS: Hvis linket ikke virker, bedes du kopiere følgende ind i din browser: https://e-trial.dk/GRAVID)

Med venlig hilsen
Pernille Pedersen, projektleder
Tlf. 24 47 09 64, pelped@rm.dk

Forskningsprojektet udføres i samarbejde med jordemodercentrene i Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning samt DEFACTUM – Social, Sundhed & Arbejdsmarked i Region Midtjylland.

Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det e godt nok en meget ringe information, Claus Nørgaard Gravesen.

Jeg oprettede mig som bruger for at se, hvad der så kom frem. Man bliver indledningsvis bedt om at udfylde stamoplysninger, som både indbefatter navn, cpr, fødselstermin, m.m.

*"4 Modtog du hjælp for at blive gravid?
(fx insemination eller hormonbehandling)

5 Er du gravid med ét eller flere børn?
Et
Flere
Ved ikke

6 Bor du sammen med ægtefælle/kæreste/partner?
7 Har du hjemmeboende børn?

Uddannelse og arbejdsforhold
8 Hvilken uddannelse har du/er du i gang med?
Folkeskole eller gymnasial uddannelse
Et eller flere kortere kurser
(f.eks. specialarbejderkursus, arbejdsmarkedskurser)
Faglært indenfor håndværk, handel, kontor
(f.eks. lærlinge, EFG uddannelse, murer, SOSU-hjælper)
Kort videregående uddannelse (under 3 år)
(f.eks. SOSU-assistent, tekniker, merkonom)
Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år)
(f.eks. skolelærer, politibetjent, journalist, socialrådgiver, fysioterapeut)
Lang videregående uddannelse (over 4 år)
(f.eks. civilingeniør, cand.mag., læge, psykolog)

9 Hvilken kategori passer bedst til din situation?
a) Arbejdsledig
b) Flexjob, skånejob, førtidspension eller revalidering
c) Studerende
d) I arbejde

Hvilke jordemodercenter er du tilknyttet?
Herning
Holstebro
Horsens
Aarhus
Viborg
Randers

Fortsæt "*

Der ser ud fra en lille indikator i toppen af skemaet ud til at være tale om ca. 7 sider spørgsmål mere, men herefter har jeg ikke mulighed for at komme videre, da jeg hverken er gravid eller bosiddende i R Midt, og nægter at opgive mit cpr-nummer.

Login forekommer mig ret sikkert, idet man får tilsendt engangskode på sms, hver gang man logger ind, og man kan ikke gå baglæns i skemaet. Men man skal være meget "large" for at påstå nogen form for anonymitet - og det loves da heller ikke.
"Ved at trykke "næste" i nederste højre hjørne, giver du samtykke til, at vi må benytte dine oplysninger i forskningsprojektet. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke.
Der vil ikke fremgå oplysninger i udgivelser i forbindelse med forskningsprojektet, der kan gøre det muligt for andre at genkende dig."

Men jeg gætter på, at det for mange vil opfattes som et løfte om at være anonym.

Umiddelbart synes jeg, at det ligner meget nærgående spørgsmål i personidentificerbar form, og jeg ville personligt ikke besvare en sådan undersøgelse, sådan som landet ligger på persondataspørgsmålet herhjemme i øjeblikket. Det er ikke til at vide, hvor vidt omkring i verden disse data kan havne, og det burde man oplyse folk om.

Bjarne Nielsen

Der vil ikke fremgå oplysninger i udgivelser i forbindelse med forskningsprojektet, der kan gøre det muligt for andre at genkende dig.

Det løfte kan godt være nemmere at give end at overholde, som historien om, hvordan et par på badeferie der fik en infektion med orm i bagdelen, accepterede at få deres historie i British Medical Journal imod at de blev nævnt direkte.

Det skulle de nok ikke have gjort, for snart var der billeder af deres bagdele i aviserne. Som Washington Post skriver i deres opfølgende artikel:

Like the journal article, the stories did not include the names of the patients or say where they lived or when they visited Martinique.

But there was enough information — the age of the woman, the island, the cruise, the hospital — that the couple apparently felt that acquaintances conceivably could have made the connection.

One of the patients — the journal didn’t say which one — got in touch with BMJ and “explained that they were concerned about being identified by close friends and/or colleagues, as a result of the subsequent media coverage,” the publication said in a statement emailed to The Post.

Herefter blev der så kø ved håndvasken, og BMJ trak artiklen tilbage. Forventningen om anonymitet holdt åbenbart ikke i praksis.

Henning Wettendorff

Så lykkedes det at finde det lovgrundlag, som man læner sig op ad (tror jeg - jeg er ikke jurist). I følge gældende bekendtgørelse https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174664
hviler implementeringen af trivselsmålinger på lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014.


Anne-Marie, som du også nævner, peger den bekendtgørelse så tilbage på selve lovgrundlaget - Folkeskoleloven:
https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-maal-love-og-regler/love-og-...

Jakob Harder kommenterer, at "loven kræver, at ministeriet skal kunne sammenligne over tid. Man skal kunne se, om børn, der oprindeligt ikke trivedes, trives senere".
Det fremgår ikke af Folkeskolelovens §56. Som til gengæld ganske rigtigt giver ministeriet mulighed for selv at hælde supplerende krav ind i forbindelse med trivselsmålingerne - hvad man åbenbart har gjort, nogle mere lovlige end andre, og det uden at oplyse herom.

Claus Nørgaard Gravesen

Mon ikke det her er mere af det samme.

https://e-trial.dk/GRAVID


- og her er umiddelbart kun endnu mere af samme skuffe.

https://spor.sfi.dk/
www.dst.dk/DitSvar

Danmarks Statistik har brug for dit svar

Kære
Vi skriver til dig for at bede dig om hjælp til at udfylde et spørgeskema om dit barn og jeres familie. Undersøgelsen handler om dit barns trivsel og udvikling og du, som forælder, er den bedste til at svare på det.

Du er udvalgt til at deltage på vegne af -.

Forældre kan opleve deres barn og dét at være forælder forskelligt. Vi sender derfor spørgeskemaet til begge forældre. Det er vigtigt for undersøgelsen, at vi hører om både mors og fars oplevelser med barnet.

Klik her for at høre om undersøgelsen

SÅDAN SVARER DU:

Gå ind på internetadressen www.dst.dk/DitSvar

Tast adgangskoden -

Vi vil gerne bede dig om dit svar senest -

Undersøgelsen SPOR- Børns udvikling og trivsel gennem livet, gennemføres på vegne af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Formålet med undersøgelsen er at få mere viden om, hvordan man bedst støtter små børn til at få et godt liv. Du kan læse om undersøgelsen på: www.vive.dk/spor

Hvis du vælger at deltage, vil du høre fra os igen - næste gang om 2 år. Du kan når som helst trække dig ud af undersøgelsen, og du behøver ikke at fortælle hvorfor.

Der er præmier: hver måned trækker vi lod om 5 x 1.000 skattefrie kr. blandt alle gennemførte besvarelser. Til sidst trækker vi lod om 3 x 10.000 kr. blandt alle undersøgelsens besvarelser.

Danmarks Statistik behandler dit svar fortroligt. Resultaterne offentliggøres i tabeller, hvor man ikke kan se, hvem der har svaret.

Vi håber, du vil hjælpe med dit svar og gøre os alle klogere

Med venlig hilsen
Underskrift
Martine Friisenbach
Kontorchef

Fortrolighed:
Danmarks Statistik står inde for, at dit svar er fortroligt. Resultaterne bliver offentliggjort sådan, at ingen kan se den enkeltes svar.

Anne-Marie Krogsbøll

Ja, endnu et eksempel på uld-i-mund samtykker. Mon ikke de fleste opfatter ...

Danmarks Statistik står inde for, at dit svar er fortroligt.


...som udtryk for, at det er anonymt?

Og der står intet om, hvor mange sammenhænge disse data kan dukke op i, og hvad de kan samkøres med. Informationen er alt for nødtørftig og vildledende.

Og man vil følge børnene hele livet .... hvad mon de siger til det? kan de selv få deres oplysningerne slettede? Og får de overhovedet besked om, at deres forældre har udfyldt dette?

Og så lokker man lige med pænt store præmier...

Hele området er så betændt..... Netop i dag står denne nyhed:
https://www.business.dk/arbejdsmarked/arbejdsgiverne-blander-sig-i-famil...
(kræver abonnement - som jeg ikke har).

Jeg fatter ikke, at der er nogen, der ikke kan se, at vi er på vej mod et totalitært forskerdiktatur.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder