Hvis en større del af eleverne i kommende trivselsmålinger afkrydser boksen ‘Jeg ønsker ikke at svare’ ved alle 40 spørgsmål, eller benytter en anonym papirbesvarelse, ryger det statistiske grundlag for Undervisningsministeriets undersøgelse på gulvet.
Det samme gælder de tidligere målinger, hvor forældrene nu indtil d. 3. august i år har mulighed for at få slettet børnenes cpr-numre fra de tidligere undersøgelser.
I et cirkulære fra Undervisningsministeriet skrives der:
»Undervisningsministeren (har) ud fra dataetiske hensyn og (...) hensyn til god databehandlingsskik (...) truffet beslutning om i videst muligt omfang inden for lovgivningens rammer at imødekomme de forventninger om anonymisering af deres børns besvarelser ved trivselsmålingerne i 2015 – 2017, som dele af ministeriets vejledningsmateriale fejlagtigt har givet dem.«
Slutdatoen for vinduet, som altså er d. 3. august, er sat for blandt andet at sikre en så stor mængde personhenførbare data, at sammenligningen af trivsel ikke umuliggøres. For mange henvendelser om anonymisering ville kunne sætte undersøgelsen i knæ, ved at ugyldiggøre tidligere analyser. Det oplyser vicedirektør Jakob Harder i Styrelsen for It og Læring, der står for målingerne.
‘En ny situation’
»Vi er forpligtet til at gennemføre en årlig trivselsmåling hvert skoleår. Det står i loven og kan ikke tilsidesættes, medmindre Folketinget beslutter noget andet,« forklarer Jakob Harder.
Baggrunden er, at ministeriet - på trods af, at forældrene fik at vide, at undersøgelsen var anonym - alligevel gemte svarene sammen med CPR-numre i tre årlige målinger fra 2015 til 2017.
Nu har ministeren så givet mulighed for anonymisering.
»Men det forudsætter, at vi stadig kan give et retvisende billede af udviklingen i trivsel. Derfor har vi brug for et fikspunkt, hvor vi har valgt 3. august, for at give tid til, at man kan tage stilling, og for at kunne vurdere, om vi kan imødekomme alles ønsker om at anonymisere enkelte børn, og sikre, at det ikke umuliggør sammenligningen af trivsel.«
I det helt ekstreme tilfælde kan det betyde, at styrelsen vil stå i en situation, hvor den ikke kan opfylde folkeskolelovens formål.
Loven kræver, at ministeriet skal kunne sammenligne over tid. Man skal kunne se, om børn, der oprindeligt ikke trivedes, trives senere, siger Jakob Harder.
»Vi har behov for, at der er tilstrækkelig mange, der indgår med barnets identitet i vores trivselsdatabase. Det er for, at vi kan lave statistikker, som skolen kan bruge – så er vi nødt til at have en vis mængde. Vi har endnu ikke taget stilling til denne mængdes størrelse. Men er det en stor andel, så har vi det, vi hos os kalder for ‘en ny situation’. Så af tidsmæssige og andre årsager har vi ikke fundet en model for, hvad vi gør, hvis det er 20 eller 50 procent, der ønsker dette.«
Jakob Harder præciserer, at styrelsen ikke har taget endelig stilling til, hvor stor denne andel skal være, før den finder anonymiseringen for problematisk.
Dokumentation:
