Elendige it-systemer på sygehusene stjæler kostbar tid fra læger

Jeg har selv min daglige gang på et hospital. Hvis jeg skulle skrive denne artikel ville jeg måske lægge et andet fokus, men konklusionen ville alligevel blive den samme.

Eksempel 1: Det er ikke min største udfordring at jeg skal huske 5 forskellige passwords. Men det er en tidsspiser af dimensioner, at jeg skal logge ind hele tiden. Hver gang jeg ikke har brugt en eller anden applikation i måske et kvarter, er jeg automatisk logget ud og det kan i elendighedernes virkelighed tage op til 1 minut pr applikation af komme ind igen. For uden de mange kostbare enkelte minuter, er det en frustration at blive afbrudt i det, jeg er i gang med, for at logge ind igen. Men det kan nok ikke blive anderledes, bortset fra at logind-tid og andre response-tider burde være kravspecificeret parameter for alle IT-systemerne.

Eksempel 2: Der efterlyses mulighed for national udveksling af billeder eller journaler. Min er faring er at dette ikke begrænser sig til det nationale. Vi har brug for at modtage billeder fra alle de steder hvor Danskere rejser hen på arbejde eller ferie. Når skituristerne kommer hjem med brækkede arme eller ben er man nødt til at fotografere dem igen.

Hvis vi skal lede efter årsagerne til at det går så trægt med fornuftig IT på hospitalerne, får jeg øje på flere ting.

1. Der hænger en beskyldning i luften om at offentligt ansatte ikke er omstillings parate. Når man kikker på de omstillinger de offentligt ansatte udsættes for, er det også svært at forestille sig de supermedarbejdere, som skulle finde grund til at klappe i hænderne hele tiden. Forestillingen om at alle forandringer altid og helt automatisk er til det bedre, er ikke altid delt uden for ledelseslokalerne. Af ren og skær angst for ikke at være omstillings-parart nok, er der ikke mange der tør kalde skidt for skidt og kanel for kanel. Man kunne risikere at stå forrest i den næste sparerunde. Resultatet er at elendige systemer indføres smertefrit for ledelsen men under stor gene for dem der skal arbejde med dem. Der eksister en summen af brokkerier og frustrationer, som har svært med at komme over den politisk korrekte overflade. Denne mekanisme holder ikke bare uberettiget kritik nede, men desværre også berettiget kritik.
2. Plan B mangler. Ofte indkøbes systemerne i halv-færdig stand under leverandørernes løfter om at færdiggøre tingene, således som kunderne vil have det. Når der så er en færdig utilfredsstillende løsning, må man bare betale for skidtet og leve med det, for der er ikke noget reelt alternativ.
3. Ressourcerne til leverandør-udvælgelse er begrænsede. Man skulle jo tro, at når der indkøbes udstyr til mange millioner, så er det OK at bruge en værdi sum penge og timer på at sikre, at det virkelig er det helt rigtige der udvælges. Sådan går det bare ikke altid helt. De brugere som indrages i processen går jo fra et andet sted i den daglige drift, hvor der i forvejen ikke er en mand for meget. Det er derfor svært at finde den nødvendige tid til en idybdegående bruger-involveret vurdering.
4. Forestillingen om det fuldkomne Danske system er en levende illusion. På et hospitals netværk sidder der foruden et stort antal PC’er med specialiserede softwareløsninger også højt specialiseret udstyr fra tusindvis lige så specialiserede leverandører fra hele verden. Den fuldkomne løsning hvor alt spiller perfekt sammen i en og samme harmoni er nok utopi. Vi er nødt til at arbejde med bedste tilnærmelser. Dette sker i høj grad på internationalt plan. Men her har vi et udtalt nationalt handikap: ønsket om at finde Danske løsninger på de samme udfordringer som findes i mindst 100 andre lande.

Hvis der overhoved skal bruges tid på at forbedre de håbløse arbejdsgange der er inden for Hospitals IT. Skal man nok ikke tage en topdown/botton up analyse til hjælp... som Lars Bitsch-Larsen's glimrende indlæg beskriver så er der rigtig mange faldgruber som vil gøre alle fremtidige forsøg spild af tid.

Efter min mening er det en reel analyse af sundheds IT der mangler.

1. Se på resultatet/ hvad er resultatet
2. Det kan løses(i dag) så vi skal kigge på vejen til løsningen.
3. Hvem er "brugeren"

som jeg ser det er det ikke læger/sygeplejersker administration etc. som skal være i fokus af systemet, men det er patienterne man skal have i fokus. Så løses alle analyse opgaver korrekt og der skabes ikke monopoler/ kongedømmer etc.

1. hvordan får patienten den bedste behandling/pleje? hvad er den bedste behandling/pleje? hvilke data/live data skal man benytte?
2. Man har data hvordan skal det tilgås og hvornår? tidskritisk etc. Hvordan skal disse indsamles?
3. hvor hurtigt kan man få brugeren igennem systemet uden "fejl"

Da disse debatter altid fortaber sig i hvordan tingene fungere og ikke på resultatet vil de altid være nytteløse. FFS der er aldrig indtænkt at dyre maskiner kan kommunikere sammen med andre maskiner... hvordan kan man så tro tingene kan laves smart med det nuværende?

Det er decideret hovedrystende at opleve hvorledes nogle af hospitalernes arbejdsgange fungere i dag. Tror desværre ikke det er en politisk opgave, men en ledelsesopgave og det er desværre ikke i dennes interesse at lave tingene ordentligt.

Topstyring af etablering af fælles it-system for hele hospitalsvæsenet. Det lyder som kamikaze. Og de mange mindre løsninger ... ja det kan nemt blive endnu værre. Så fælles åbne standarder som man fra ministeriet spiller ud med og sender i høring (RFC) må være vejen frem. Når hele internettet kan fungere på det grundlag, må danske sygehuse da også kunne.

Som en lille kommentar: It-systemer der ikke virker ordentligt, hvad klynker de for? I Region Hovedstaden findes læger hvis computer i perioder overhovedet ikke virker!!!!

Systemstart, PACS, ORBIT, MIRSK, mailkonto, EPM og OPUS. (Det tager 10-15 minutter at starte en hospitals-PC). Dette er 7 adgange som du løbende anvender på et hospital. Enkelte af programmerne (de vigtigste), ORBIT, EPM og OPUS er elendige og helt igennem hjælpeløse.

Søger man at skabe arbejdspladser som reelt ikke hverken producere, rationalisere eller spare penge - ja så er vejen frem digitalisering.

IT Teknologien er slet ikke anvanceret nok til at være en hjælp i sundhedsvæsenet. Det meste sygehus IT er bygget på som en kontor plads. Mange opgaver løses ikke fra en kontor plads men i forskellige "rum" omkring patienten. Top-down systemer planlægges af sygehus administrationer som har forbavsende lidt viden om hvad kerneydelsen er i sundhedsvæsenet. Dette skyldes bla. at også overlæger ved for lidt om virksomhedsdrift. Bottom - up systemer duer heller ikke fordi fagpersonalet har for lidt iden om virksomhedsdrift og de muligheder et IT system kunne bidrage med. Alle er meget optaget af at der skal være et system, og det vil ikke kunne fungere fordi behovene er så forskellige. Skulle man endelig få etbaleret et sådan system, vil det være forældet inden det var fuldt implimenteret. Et system som benytter en type kodet internet ville være meget mere flexibel. Det vil også tilgode se specialafdleingers behov for opgave specifik software. Men fordi det ikke drejer sig om god funktion, men mere om hvem der kan erobre området, er dagsordenen i virkeligheden en helt anden. Dagsordenen for sygehusenes administration er også en helt anden end det personalet har brug for i patient behandlingen. I de senere år oplever jeg oftere at personalet siger " jeg har ikke haft tid til at se på patientens oplysninger på PC'en, men vi har lidt papir-notater som har de mest nødvendige oplysninger." IT systemerne er nogen gange en hindring for god patient behandling. Mange af de muligheder som IT har benyttes slet ikke bl.a. fordi der er så mange specielle behov. IT i sygehusvæsenet er ikke kommet længere i udviklingen end Ford T bil var i 1920'erne.

Overskrift: "Elendige it-systemer ...." I teksten: Hvis en patient f.eks. får blodfortyndende medicin, kan klinikeren ikke dosere medicinen i det samme skærmbillede, hvor man kan se INR-værdien (blodstørkningstiden, red.) fra blodprøven. Det er et reelt irritationsmoment for dem.

Hvad er vigtigst? Hvis det er vigtigst at man fx kun skal logge ind een gang på en arbejdsdag, så skal det være fyringsgrund at indkøbe et system, der ikke understøtter det. Men mon ikke det egentlig er mere vigtigt at der er et system til blodprøveanalyse og ditto et system til medicindosering?

Og hvis det vigtigste er at undgå revisionspåtegninger, så kan man jo ikke have et lalleglad sikkerhedsniveau, hvor man ikke er sikker på hvem, der er bag tastaturet. Og så har man typisk møllen med sytten indlogninger i timen :-(

Om man vælger A eller B må altså være noget ledelsen melder ud (og ikke skifter mening om bare fordi et eller andet rammer eb.dk's forside: "Lille Lone døde fordi system til medicindosering ikke var indkøbt, fordi det ikke kunne integreres i single-sign-on" kontra "Lille Lone døde fordi system krævede 17 logins i timen"). Indsæt selv billede af lille nuttet pige ved siden af en nuttet pony :-)

En stor hjælp vil også være at lære 10 fingersystemet. Eller blindskrift om du vil. Her er der også massere tid at hente. Der er garanteret en der ude der kan lave en formel for hvor meget tid om dagen en medarbejder kan spare ved at kunne blindskrift.

Det er syv år siden jeg i en artikel i Ingeniørens netavis den 17. december 2005 skrev en kritisk artikel: En skitse til et landsdækkende system til en patient journal. Baggrunden for artiklen var, at EPJ Observatoriet i dets Årsrapport 2005 oplyste, at de daværende amter tilsammen opererede med i alt 15 forskellige EPJ systemer, der ikke var kompatible. Sammen med tilsvarende kritik fra Den Almindelige Danske Lægeforening medførte det, at Indenrigsministeriet besluttede sig for at udvikle et EPJ system fælles for hele Danmark. Som det fremgår af artiklen oven for, har dette ikke ført til det ønskede resultat. Efter mere end 20 års arbejde er man stadig langt fra målet. Det må være en indlysende opgave for vor sundhedsminister, Astrid Krag, at skære igennem alle politiske og administrative bortforklaringer og få sat skub i arbejdet.

Årskonferencen 2012, E-sundheds Observatoriet bekræftede følgende problemstillinger:

• Manglende koordinering af mange sundheds-IT initiativer også på strategisk niveau.
• Manglende transparens i forhold til hvad status er på national implementering af sundheds-IT.
• Behov for konsolidering af løsninger. Mon ikke en mere topstyret proces kan sikre ovenstående og bringe noget momentum ind i processen.

<<Formand for Regionernes Sundheds-it Jens Andersen glæder sig over, at der trods problemerne er tegn på langsom bedring af blandt andet log-in-problemerne.>>

OK, så det går helt af sig selv, og måske allerede i denne dronnings regeringstid har vi et velfungerende samlet system i hospitalssektoren. Giv tid. Giv tid.