Elektroniske valg lader vente på sig
Der er lange udsigter til det elektroniske folketingsvalg. Det vurderer kontorchef ved Indenrigs- og Sundhedsministeriet Bjørn Rosengreen.
Han er ekspert inden for området og har blandt andet i EU-regi arbejdet for en fælles standard inden for elektroniske valg.
»I øjeblikket er vi meget langt fra. Og det hænger delvist sammen med, at det er meget svært at håndtere i forhold til sikkerhedskravene,« siger Bjørn Rosengreen.
Det er ikke kun sikkerheden, der skal være på plads, før et e-folketingsvalg kan gennemføres. Valgloven skal også laves om, og så skal der være den nødvendige politiske opbakning til projektet, fortæller Bjørn Rosengreen.
Men selvom det altså ikke kun er et spørgsmål om sikkerhed, hvorvidt danskerne kan stemme fra computeren, så er det alligevel det område, Bjørn Rosengreen ser som en af de største hindringer for, at et folketingsvalg kan gennemføres elektronisk.
»Vi skal op et andet sted på en sikkerhedsskala, og det er ikke blot et spørgsmål om kryptering,« siger Bjørn Rosengreen.
Et af problemerne ved e-folketingsvalg er ifølge Bjørn Rosengreen, at det bliver svært at kontrollere den anonyme afstemningsprocedure, der er forbundet med folketingsvalg i deres nuværende form, hvor vælgerne går om bag et gardin i en stemmeboks.
Han nævner, at hvis en stemme bliver afgivet bag hjemmets fire vægge, rejser det andre problematikker eksempelvis i form af trusler eller anden påvirkning for at få vælgeren til at stemme på et bestemt parti eller en bestemt kandidat.
Amerikanerne kunne ikke
?Hvor svært kan det være??, er der måske nogen, der sidder og tænker i forhold til at få et elektronisk valg stablet på benene. Men det kan åbenbart være ret svært.
Bjørn Rosengreen fortæller, at det amerikanske militær måtte opgive et forsøg på at give de udstationerede amerikanske soldater i Irak mulighed for at stemme elektronisk til præsidentvalget i 2004. Og det skete samtidig med, at man var ved at færdiggøre et standardiseringsarbejde om elektroniske valg i EU.
»Det var ødelæggende. Vi var lige ved at være færdig med en sikkerhedsstandard for e-voting. Og jeg kan tydeligt huske, jeg tænkte: ?Nej mand, det var det eneste, der ikke måtte ske?,« siger Bjørn Rosengreen.
Han fortæller, at når det amerikanske militær ikke kan få et e-valg op at stå på tilfredsstillende vis, så er det svært at forestille sig, at et land som eksempelvis Danmark skulle kunne løse problematikkerne omkring e-valg lige foreløbigt.
Bjørn Rosengreen påpeger desuden, at hele polemikken omkring de elektroniske stemmemaskiner i Florida under stemmeoptællingen til det amerikanske præsidentvalg i 2001 heller ikke just var fordrende for argumentationen i forhold til e-valg.
**Der må ikke være tvivl **
Rent teknisk behøver strukturen bag et e-valg ikke være specielt kompliceret. Problemet er dog, at der ikke må kunne rejses tvivl om valgresultatet, da det ifølge Bjørn Rosengreen kan udløse et omvalg. Og det er ifølge e-valgseksperten svært at nå et niveau, hvor der ikke kan rejses tvivl om et e-valgsresultat.
Og endelig er der gennemsigtigheden. For i modsætning til fysiske stemmesedler, så er bits og bytes på en server eller i en netværksforbindelse ikke særligt håndgribelige for vælgerne.
»Det kedelige ved alt maskineriet er, at det ikke er transparent ligesom en gammeldags stemmeseddel, hvor du kan stå bag en snor, og du kan se, om nogle af dem, der går og tæller op, om de trækker stemmesedler op ad lommen,« siger Bjørn Rosengreen.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
